Bjergby sogn

(Alsted-B. kom.) omgives af Flade, Galtrup, Solbjerg og Sundby so. samt Thisted bredning. Det meste af so. er opfyldt af langstrakte bakkerygge, der som en randmoræne er sat op af en istidsgletsjer fra n. De højeste punkter er Tinghøj (1638 Tinghøj; 68 m), Kølbjerg (62 m) og Burhøj (1638 Burhøj; 66 m). Ved Svalklit findes klintekyst, mens det lave land når frem til Limfjorden ved Gullerup, og herfra er der let adgang til den smukke, ejendommelige Hanklit på skellet til Flade so. (se s. 742). Bakkerne er for en stor del lerede, men der er også sandede partier i dem. Nogle få plantninger på de stejleste bakkesider er so.s eneste skove.

Areal i alt 769 ha. Befolkning 1/10 1955: 476 indb. fordelt på 127 husstande (1801: 176, 1850: 384, 1901: 654, 1930: 505).

I so. byerne: Bjergby (1408 Biærby; u. 1798–99) m. kirke, skole, friskole m. so.- bibl. (opret. 1944; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1884), Bjergby Sogns Spareog Laanekasse (opret. 1898; 31/3 1960: indskud 1,9 mill. kr., reserver 101.000 kr.) og telf.central; Gullerup (1435 Goylropp, 1439 Goldrupp; u. 1794) m. friskole. – Gårde: Keldbjerg.

B. so., der sa. m. Alsted so udgør én sognekom. og sa. m. Flade so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 249. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Den højtliggende kirke, hvorfra der er vid udsigt mod s., ø. og v., er et ejendommeligt romansk anlæg bestående af langhus med apsis af granitkvadre på skråkantsokkel. Et våbenhus på s.siden, af gule mursten, er fornyet midt i 1800t. En tømret klokkestabel er rejst op ad v.- gavlen. Et spring i murflugten på langhusets n.side og en uregelmæssighed på s.væggens inderside markerer mul. en nedbrudt triumfmur (jf. Vester Vandet, s. 563). Et romansk vindue i apsiden er tilmuret ligesom n.døren. En vinduesoverligger er indmuret på n.siden. Den retkantede s.dør har skråkantet overligger. Den brede apsisbue har skråkantede kragsten. Langhuset har bjælkeloft. Kvadermurene står blanke, de ommurede taggavle er hvidtede ligesom vinduessmigene og våbenhuset. Tagene er tækket med bly. – Det romanske alterbord af granitkvadre med monolit plade er bev. bag det nuv. alter. Altertavlen, hvis proportioner er tilpasset apsiden, er et billedskærerarb. i senrenæssance (malet 1641), antagelig af Niels Snedker i Selde (jf. Solbjerg). I midtfeltet et samtidigt maleri (krucifiksgruppe flankeret af »Kirken« og »Synagogen«; staffering fra 1901). Alterkalk fra 1741. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 183). Et 1687 anskaffet dåbsfad er nu i Nationalmuseet. Sengotisk krucifiks fra o. 1400–50. Prædikestol fra o. 1625 med malerier, Kristus og evangelisterne, fra 1699; den samtidige staffering er opmalet 1904. Stolestader fra 1648. Ny præstestol i renæssancestil. I s. døren en plankedør fra o. 1700. Pengeblok fra sa. tid. Harmonium. Klokken fra 1486 er omstøbt 1919 (støbermærket s. 746 bevaret i Nationalmuseet). – Ved kirkens s.side er opstillet en romansk gravsten med lat. kors i relief og majuskelindskr. »Tufo sacerdos« (Tue præst).

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 992–99.

I Gullerup har ligget en adelig sædegd. 1435 og 1443 nævnes Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet) af G., og hans sønnedatters dattersøn Niels Stygge († 1606) skrev sig 1566 til G. Han synes at have solgt gården til Claus Maltesen (Sehested), hvis datter Anne Sehested 1636 mageskiftede Gullerupgård til kronen. Den må siden være kommet bort fra kronen, der atter erhvervede den ved mageskifte 1649 med Sivert Brockenhuus. Derefter blev den 1661 udlagt til Leonhard Marselis og Albert Baltsar Berns arvinger, som 1662 ejede den (25 tdr. hartk.).

Fredede oldtidsminder: 16 høje, deriblandt de to Burhøje nø.f. Bjergby. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje.

Bjergby so. var opr. anneks til Alsted, men blev 1885 lagt til Flade.

Litt.: Jakob Lykke. Fra Udskiftningen af Bjergby Bys Jorder, AarbMors. 1920. 54–62. Jf. Alsted og Flade.