Bølling sogn

(B.-Sædding kom.) omgives af Sædding og Faster so., Skjern kbst. samt Hanning so. På skellet til Sædding løber Slumstrup bæk, mens Kirkeå på en strækning danner grænse til Faster so. Det jævnt bølgede bakkeøterræn er af ganske god bonitet og er helt under kultur, men mod s. omfatter so. også en mindre del af Skjernåens hedeslette. Skellet ml. de to landskabsformer ses bl.a. tydeligt ved Sønderby. Længst i s. går landevejen Skjern-Videbæk.

Areal i alt 1962: 1301 ha. Befolkning 26/9 1960: 424 indb. fordelt på 112 husstande (1801: 201, 1850: 299, 1901: 377, 1930: 394, 1955: 456).

I sognet byerne: Bølling (1330–48 Byllyngh; u. 1791) m. kirke og præstebol. (begge knap 1 km ssø.f. byen), skole (opf. 1909, arkt. Jens Jessen) m. børnebibl., s. 521 missionshus (opf. 1891), forsamlingshus (opf. 1905), ml. (elektrisk drift) og andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1911); Østerby (1597 Østerbøling; u. 1795); Sønderby (1554 Synderbye) m. anlægget Damslund. – Saml. af gde og hse: Holk (*1459 Offuer Holloff, Neder Holff). – Gårde: Hvirvelgd.; Nygd.; Liseborg; Damgd.; Nørgd.; Nørlund; V. og Ø. Vig (1610 Wigh); Bøllinglide; St. Kastbjerg (1610 Kastberig); St. Kragmose (1551 Kragemoesse); Gasdalgd.; Hindbo (her? *1523 Hende); Søndergd. (1660 Søndergaard); Dalgd.; Kye (1597 Kye); Bjerg (1688 Øster Bølling Bierg).

B. so., der sa. m. Sædding so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 11. lægd og har sessionssted i Skjern.

Den højtliggende, blytækkede kirke, indv. til Skt. Hans, består af kor, langt skib, våbenhus mod s. samt et nyt tårn ved v.gavlen. Kernen er en romansk kvaderbygn., af hvilken kun koret og et lille stykke af skibets ø.parti blev opført, på skråkantsokkel m. hjørneknopper. I korets s.mur findes et cirkelformet spedalskhedsvindue. Et tilmuret, romansk vindue i korgavlen. Efter en pause af uvis varighed fortsattes byggeriet af skibets sidemure mod v., denne gang af rå kamp på skråkantsokkel. Begge de romanske døre er bev.; s.døren, der har rundbuet, indre spejl, bruges endnu, medens n.døren er tilmuret. I den sen. middelalder blev skibet forlænget mod v. af kamp og tegl og m. så svære mure, at der må være tale om et aldrig fuldført tårn; stumper af den gl. v.gavl fra tiden før forlængelsen ses endnu i det indre. Ligeledes i sengotisk tid opførtes et våbenhus foran s.døren, af munkesten i munkeskifte, m. stor, rundbuet arkadeblænding s. 522 i s.gavlen. Tårnet er bygget 1916 (arkt. A. Hagerup), bekostet af gdr. Peder Gravesen Sand; dets underrum danner nu en vestl. forhal. I kirkens indre, hvor korbuen er bev., er der bjælkelofter. – På det murede alterbord står en renæssancetavle fra o. 1620, opbygget i tredelt storstykke m. sidevinger samt topstykke; i midtfeltet et nyere maleri, Golgatha, sign. H. F. S. 1885(?); i topfeltet et ældre nadverbillede. Tavlen er nymalet 1939. To alterstager fra 1600t. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 174). Prædikestol, m. skåret årst. 1611, har korintiske hjørnesøjler m. akantusprydbælter; samtidig himmel. På et par stolegavle vestl. i skibet er indskåret årst. 1583 samt våben for Bryske, Skeel og Lunge, m. initialerne IL og KB. På skibets n.væg en ny præsterækketavle. Smst. en lille mindetavle for Marine Lambertzdatter Øse, »præstekvinde« i Bølling, † 1637, og Christen Pedersøn Bølling, † 1635. På loftet ligger rester af en gravramme for sgpr. Nicolai Lütken, † 1751. I tårnet hænger en indskriftløs klokke fra den sen. middelalder (Uldall. 132). Kgd. hegnes af kampestensdiger, som i nv.hjørnet indeslutter en kæmpehøj.

Niels Pedersen af Bølling nævnes 1336.

Kragmose tilhørte 1551 og 1556 Oluf Lauridsen Norby til Skovgårde og 1561 Detlev Norby. 1688 var den (10 tdr. hartk.) beboet af to bønder og hørte under Dejbjerglund. 1789 var den delt i to gde (à 5 tdr. hartk.) under D.

Kastbjerg hørte 1688 (8 tdr. hartk.) under Dejbjerglund. I gden boede en tid Niels Harbous enke Kirsten Jørgensdatter Orning († 1718). Også Hans og Peder Harbo nævnes 1697 i K.

Anlægget Damslund i Sønderby er skænket til landboforeningen af afd. gdr. Jørgen Hansen Okholm, Bøllinglide, for hvem der er rejst en mindesten.

If. præsteindberetning af 1638 har der ml. kirken og præstegd. været en meget besøgt hellig kilde, Kapelskilde, hvorved der var et hus, hvori gæsterne kunne hvile sig. På kirkekorets s.side er der indbygget et hul, hvori de helbredte lagde deres offer.

Skove: Sydl. i so. ligger Bølling-Sædding Kommuneplantage, 16 ha.

Tidl. nævnes i so. gdene Mølgd. (1688 Molgaard), Bundgd. (1597 Bundgaard), Skarnborg (1498 Skarnborig), Made (1613 Paa Maye) og Skaderholt (1688 Skaderholt), der 1688 omtales som et øde byggested. – Bøllinglide hed før Ll. Bølling (1579 Lidel Bølling).

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf en nordvestl. i so. er ret anselig; den lå opr. i en gruppe på 6. En ret lille høj ligger på kgd. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje; en betydelig gruppe på 15 høje lå s.f. gården Petersborg.

Ved reskr. af 23/7 1685 blev Bølling-Sædding sognekald anneks til Ringkøbing, men atter skilt derfra ved reskr. af 19/2 1745.

Litt.: V. Bendtsen. Træk af B. So.s Hist. 1949.