Burkal sogn

omgives af Hostrup, Højst, Bylderup og Tinglev so., Tønder hrd. (Ubjerg so.) og rigsgrænsen fra grænsepæl 129 til 195. Langt den største del af dette so. hører til Tinglev-fladen, og kun mod nv. afskærer so.grænsen 2,5 km af Jejsing bakkeøs østl. del. Her ligger ikke blot so.s men egnens højeste punkt s.f. landsbyen Lund, 25 m. Man har her en storslået udsigt over hele hrd. og de tilgrænsende områder både n. og s.f. grænsen. Smeltevandssletten ligger i ø. og n. i højder ml. 13 og 20 m m. jævnt fald mod v. og s. til omkr. 2 m ved so.grænsen mod Ubjerg so. Faldet på den ca. 15 km lange strækning er således kun 18 m el. lidt over 1 m pr. km. Det ringe og regelmæssige fald og landets udprægede slettekarakter i forb. m. åernes stærkt skiftende vandføring betinger en karakteristisk landskabelig struktur, som man træffer i flere andre af de vestl. so., men som her danner et landskab af en for vort land helt særegen karakter. Man har således et net af åløb, som grener sig og løber sammen igen i en slags indlandsdelta. Ved so.s ø.grænse kommer to vandløb fra Tinglev so., nemlig Skelbæk langs selve grænsen og 4 km længere mod n. Sønderå. Skelbæk, som nu er reguleret og udrettet, er grænsevandløb til Pebersmark, hvor den løber ud i Gammelå. Forøvrigt deler Skelbæk sig, således at et nordl. løb beholder sit navn, medens grænsevandløbet hedder Gammelå. Den n.gående gren af Skelbæk fører frem til Sønderå, medens Gammelå fortsætter som grænsevandløb v.over til Vindtved, hvor den løber sammen med Sønderå. Sønderå danner ligeledes forgreninger, således ved Teptoft v.f. Store Jyndevad, hvor en s.gående hovedgren beholder navnet, medens en nordl. gren under navnet Gammelå fører mod v. Man har altså to forsk. vandløb, der begge hedder Gammelå. Den nordl. Gammelå deler sig på ny 2 km ø.f. Lydersholm i en nordl. gren, der kaldes Lillestrøm, og en sydl., der beholder navnet Gammelå. Lillestrøm s. 739 grener sig yderligere og har flere steder vandudveksling med den n.for liggende Grønå, og nær Grøngård løber Lillestrøm ind i Grønå. Hele dette system er nu forstyrret af vandløbsreguleringer, dels ved udretning og forlægning og dels ved storslåede kanalanlæg. Det vigtigste indgreb er anlægget af Vindtved-kanal, der samler vandet fra: 1. det forenede grænsevandløb Sønderå (Sønderå, Skelbæk og sydl. Gammelå), 2. den nordl. Gammelå, 3. et større område s.f. grænsen. Den samlede vandmasse føres mod n. til Grønå under dennes kanaliserede løb gennem Hostrup so. V.f. Vindtved er det tidligere grænsevandløb blevet næsten tomt, fordi kanalen samler alle de tidligere tilløb. Det samme gælder dele af Skelbæk og dele af Lillestrøm. Vandfordelingen i de forsk. områder er reguleret gennem en lang række opstemninger, og ved Store Jyndevad har man fra gl. tid haft en vandmølle. Også for de ml. åerne liggende flader spiller vandniveau og vandøkonomi en helt afgørende rolle. I so.s østl. del, d.v.s. omtr. til linien Rens-Burkal, er fladerne ml. åerne trods deres ringe højde »tørre«, selv om vandstanden er høj, og da overfladen består af sand, er der livlig fygning på de dyrkede marker, og man træffer vindaflejrede sandtæpper, hist og her m. småklitter. Åerne i denne egn ledsages af smalle bræmmer af eng, men v.f. linien Rens-Burkal skifter landskabet karakter. Engene breder sig ud over større, sammenhængende områder og dækker stedvis hele fladen fra å til å, hist og her dog m. afbrydelse af nogle udfladede klitrester og nogle kilometerlange, smalle åbanker, der hæver sig ganske lidt over engfladerne, men som i øvrigt har et stærkt særpræg i dette fugtige område. I so.s sydvestl. del træffer man denne kombination veludviklet, og man har her en overgang til det meget interessante klit-marsklandskab i Ubjerg so. Smeltevandsslettens lavere s. 740 partier og de ånære dele af landet er udgrøftede og delvis rørdrænede, fordi man i den lette jord står over for det særsyn, at en lidt for høj grundvandstand er besværlig for korndyrkningen, medens en lidt for lav medfører åbenbare farer for afblæsning.

Bebyggelsen i denne ejendommelige egn er knyttet til de tørre flader og navnlig til grænserne ml. disse og engene. Der er endv. en betydelig koncentration af ejendommene i storlandsbyer, hist og her dog m. eneliggende gårde m. store arealer. De østl. »tørre« flader henlå tidligere i stort omfang som hede, men er nu delvis kultiverede, og man har her oprettet kolonier af nye brug. Betydelige strækninger af den letteste og mest fygningsprægede jord er beplantede. Bebyggelsen i so.s nordl. del har en noget anden karakter, idet fordeling og tæthed præges af modsætningen ml. den frugtbare bakkeø og de ø.for liggende flader, men også her er grænsezonen ml. eng og tør flade tiltrækkende for bebyggelsen. Også i dette område har man haft nogen kolonisering og oprettelse af nye brug. Jernbanen Tønder-Tinglev går gennem so. og ligeledes vejen Tønder-Kruså. Gennem koloniseringsområdet ml. Lydersholm og Lille Jyndevad har man anlagt en ny ø.-v.gående vej. Flere af landsbyerne, navnlig Bylderup-Bov, har øget deres folketal væsentligt, og der er i disse gl. landsbyer og de tilhørende stationsbyer sket en vis urbanisering.

Areal i alt 1960: 8749 ha. Befolkning 26/9 1960: 2257 indb. fordelt på 676 husstande (1860: 1884, 1910: 1571, 1921: 1712, 1930: 2139, 1955: 2264). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1085 levede af landbr. m.v., 436 af håndv. og industri, 137 af handel og omsætning i øvrigt, 78 af transportvirksomhed, 209 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 268 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Burkal (*1423 Burkal, 1436 Burkal, Burkarl; u. 1771) m. kirke (ca. 1 km n.f. byen), præstegd. og Saksborg kro (ved kirken); Bov (*1365 Bughe, 1504 Bow; u. 1772–73); stat.byen Bylderup-Bov – bymæssig bebyggelse m. 1960: 442 indb. fordelt på 143 husstande (1955: 398); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 12 levede af landbr. m.v., 187 af håndv. og industri, 84 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 77 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. bolig for ty. frimenighedspræst, missionshus, forsamlingshus, kom.kontor, brandstat., alderdomshjem, sportsplads, biograf, 2 kroer, filialer af Tønder og Omegns Bank og Tinglev Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1886), svineslagteri (opret. 1926 som A/S; arkt. Gjerstrup), to møllerier, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Rens (*1340 Rindseet, 1495 Reensze; u. enge 1741, ager 1777, resten 1784) – bymæssig bebyggelse m. i 1960 342 indb. fordelt på 109 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 99 levede af landbr. m.v., 111 af håndv. og industri, 8 af handel og omsætning i øvrigt, 6 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 56 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1923, arkt. Schmidt), ty. privatskole, Rens ungdomsskole (opf. 1921, arkt. Hans Schmidt, udv. 1965), bibl. (i kom.skolen; opret. 1921; 8300 bd.), missionshus, filial af Tinglev Sparekasse, vandml., toldgrænsekorps og mejeri (privat; drives ved vandkraft siden 1893); St. Jyndevad (*o. 1230 Jotenwath, *1238 Jønewath; u. enge 1725, ellers 1769–70, 1777) m. skole (opf. 1923, arkt. Lorenzen) m. afdelingsbibl., ty. privatskole, Statens Forsøgsstation, missionshus, s. 741 forsamlingshus, vandrerhjem, vandml., mejeri (privat; drives ved vandkraft siden 1894), posteksp. og telf.central; L. Jyndevad; Stade (1437 Stody); Nolde (*1365 Nylle, 1437 Nulde, 1505 Nolde; u. enge 1707, 1723, ellers 1765, gadejord 1770); Lydersholm (*1228 Liyfrichsholm, *1237 Lythersholm; u. eng 1722, ellers ca. 1770?) m. skole m. afdelingsbibl. og forsamlingshus; Stemmild (1437 Stenmelt); Lund (*1482 Lundh; u. 1768–69). – Saml. af gde og hse: Burkal Mark; Saksborg (1685 Sax borgh) m. skole (Burkal skole; opf. 1923, arkt. Thaysen) m. afdelingsbibl., ty. privatskole; Kværnholt (1504 Quernholt; u. 1766), bestående af hpcl. af gd. K. og 5 husmandsbrug; Bov Mark; Lund Mark; Grøngård Mark; Rens Mark; Åbøl (*1493 Obyll, 1543 Abell); Midtholm; Stade Mark; Jyndevad Mark. – Gårde: en gd. i Lydersholm (art. nr. 1; 208 ha; ejdv. 320, grv. 144); Vrågd. (*1470 Wraagarde); Grøngd. (1613 Grönhoff), udstykket; hpcl. tilhører præsteembedet; Blomsgd.; Holmgd. (tidl. Ugleholm); L. Tønde (1712 Klein-tonde; tidl. kro); Skovbakkegd.; Bovskov; Vestergd. (1543 Westergarde); Teptoft (1543 Teptofft; u. 1779); Vesterholm; Østerholm; Gl. Pebersmark (*1492 Pepersmarck); Ny Hedegd.; Rens Hedegd., skovfogedhus; Pebersmark og Lydersholm toldsteder.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hostrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 225. lægd og har sessionssted i Tønder.

Kroen og den hvidkalkede, blytækte kirke ligger i et vejmøde ved Slogså; kirken består af romansk apsis, kor og skib fra o. 1200–50 og et gotisk våbenhus i s. og er opført af munkesten i munkeskifte; over v.forlængelsen, fra 1637, rejser sig en tagrytter af bindingsværk, fra 1792, beklædt m. brædder og dækket m. et net, lille spir. De romanske dele er pudsede og skalmurede over store partier; således er s.siden af apsis ommuret i gotisk tid m. lisener m. spidsbuede blændinger, n.parti uforandret m. muret skråkantsokkel og rundbuefrise, det opr. vindue mod ø. genåbnet 1943–45. Tre romanske vinduer i brug i skibets n.side, n.døren forsv., rundbuet s.dør i lille murfremspring, de opr. vinduer mod s. i kor og skib er gået tabt ved gotiske og sen. udvidelser. På n.siden jernankre: A 1778, i v.gavlen jernankre m. initialer for E. A. v. Bertouch, amtmand 1789–1815, og superintendent J. G. C. Adler (1742–1834), opsat i forb. m. tagrytter. På tagrytteren en vindfløj m. BBK. 1793 og over skibets ø.gavl en ditto m. Chr. VII.s spejlmonogram og 1772. I våbenhusgavl et solur af eg af ubestemmelig alder. Apsis og kor dækkes af gotiske ribbehvælv, antagelig slået i forb. m. apsidens ydre ommuring på s.siden; hvælvene er dek. m. kalkmalede, gotiske ranker etc.; ved rest. fjernedes de overliggende †kalkmalerier fra 1653–54 m. skyformationer, treenighed, evangelister, Johannes Døber m.m. Triumfmuren m. sidealternicher fornyet ved sidste rest. (1943–45, arkt. H. Mundt, jf. indskr. over orgel). Over skibet m. v.forlængelsen er farveprægtige loftsmalerier, mul. fra 1622 i skibet, efter 1637 i v.forlængelsen, fremdraget ved ovenn. restaurering. På brædderne ses et blågråt kassetteværk på lysgrå bund, hvori 13 medaljoner m. Kristus og apostlene og yderligere to × 13 kvindemedaljoner, som repræsenterer frie kunster, dyder og årstider. Inventaret, vel nok fornyet 1622, istandsattes 1943–45. Alterbord muret 1946 (opr. munkestensalter nedbrudt 1926), alterbordspanel dannet af prædikestolens opgangspulpitur m. evangelistfelter og et dommedagsfelt. Sjælden renæssancealtertavle 1622, m. relieffer i st. f. malerier, fra det Ringerinckske værksted; frie søjler om storstykket og hermer ved vingerne i st. f. søjler; naive relieffer, i midtfelt nadveren omgivet af otte småfelter m. evangelister og kristelige dyder, i ndr. sidefelt Gethsemane og hudstrygningen, i sdr. tornekroningen og korsfærden, i topfeltet Kristus på korset ml. Maria og Johannes. Staffering fra 1770 genfremdraget 1943–45; opr. var tavlen mul. kun stafferet m. guld og sølv. Kalken anskaffet efter at de sv. ryttere 1644 havde røvet den forrige (indskr. 1646 på sekstunget fodplade), af alm. barokform, 1700t.s-bæger m. stempler for Jacob Reimer I og bymærke for Tønder. Nyere oblatæske og vinkande af plet. Sygekalk skænket 1763, mestermærke for Jürgen Hinrichsen, Tønder; samtidig disk m. cirkelkors og ottesidet oblatgemme. Middelald. alterstage af gult brændtler, fundet ved genåbning af romansk vindue 1944, nu i Nationalmuseet. Alterstager: 1) 1600–25, 41 cm høje, i bunden: Christen Klipleff in Buhrkarl 1763 – Hans Hansen von Nolde 1763, stagerne var fjernet 1657–60 men tilbagekøbt, 2) o. 1730, 39 cm høje, på fod stemplet VW under krone. Sengotisk, skriftløs messeklokke, ophængt i korets sø.hjørne i et lille hus m. årst. 1762. Alterskranke 1946 (H. Mundt). Før 1856 var der knæleskamler n. og s.f. alteret, hvor der uddeltes henh. brød og vin; vangerne fra disse skamler (o. 1575) er efter sidste rest. anv. i to bænke i koret. Font m. himmel, af træ, fra det Ringerinck’ske værksted, sikkert samtidig m. altertavle; kumme og vaseformet skaft på firkantet fod, marmoreret; evangelisterne som karyatider i hjørnerne; sekssidet himmel m. lanterne, hvori Kristus som smertensmand; 1700t.s-staffering genfremdraget 1943. Dåbsfad og -kande nye; gl. dåbsfad af tin opbevares i kirken. Korbuekrucifiksgruppe fra 1500–25, sa. værksted som Tandslet (Sønderborg a.) og Sattrup (Sydslesvig); Kristus nu m. de opr. farver, sidefigurerne m. 1700t.s-staffering; genopstillet i korbuen på indmuret bjælke. Renæssanceprædikestol af Tøndertype, o. 1600–20; opr. syv fag m. karnap, relieffer m. Kristi livshistorie og før 1946 dommedag, jf. alterbordspanel; samtidig rektangulær himmel. Nuv. opgang igennem triumfmuren, før restaureringen via et lille pulpitur fra et hjørne i koret. Stolestader 1946 m. genanv. af gavle fra 1700t. V.pulpitur m. arkader flankeret af pilastre, identisk m. det gl. n.pulpitur fra 1690, på opr. 33 fag, malet 1703. Før restaureringen var der også pulpiturer v.f. s.døren. Orgel o. 1900 (Marcussen og Søn), omb. 1943 (Frobenius, 11 stemmer, to manualer, pedal), façade 1845 (orgelbygger Ohrt, Gram). Klokke støbt 1783 af David Kriesche, Lybæk. Gravsten: 1) Skibets v.væg, o. 1625–50, m. sekundær indskr. over Jep Nielsen »in Rentz«, † 1704, og hustru Gunder Jepsens, † 1668, i våbenhuset over Lorents Asmussen »tho Rentss«, † 1615, og hustru Katrine Lorentses, † 1663, 3) i våbenhuset over Peter Andreassen, † 1777. På kgd. monumenter: 1) over so.s faldne 1914–18, 2) over modstandsfolk fra so., døde i ty. koncentrationslejre (arkt. H. Mundt) og 3) over ty. frivillige, faldet i den 2. verdenskrig. Et †klokketårn på kgd. nedrevet 1667.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1625–42.

Grøngård, tidl. domæne og kancelligods, der er opret. 1567ff. af hertug Hans d. Ældre som s. 743 jagtgård på arealer, hvor før gårdene Holleklamp (*1493 Holleklamp, 1503 Haleklamptt) og Tvedmose (1503 Tuetmoes) lå. Den var dog også en betydelig ladegd., der 1580 havde en besætning på 5 tyre, 65 køer, 44 stude, 18 kalve, 10 gæs, 7 hingste og 14 hopper; endv. var der 69 stude på foder; udsæden var 17 ørter rug, 1 ørte byg og 16 ørter havre. Foged var da Hans Paulsen. Hoveri ydedes af bønder i Slogs, Kær, Lundtoft og Sdr. Rangstrup hrdr. Avlingshoveriet ophævedes 1597/98, mod at bønderne betalte s.k. »Grünhofergeld«, og jorderne bortforpagtedes derefter. Som forp. nævnes 1606 amtmand Dietrich Blomes svigersøn, kornskriver Reinke. 1608 fik den gottorpske hofmarskal Burchard Dalldorff til Stoltelund gden i forpagtning, s. 744 1611 herredsfoged Nis Hansen på Hajstrupgård, Bylderup so., 1619 sønnen Hans Nissen, 1648 hans enke, 1654 sognefoged i Karlum Andreas Ebsen, 1684 Hinrich Schultz, 1692 provst i Åbenrå Trogillus Arnkiel, der 1695 købte gden for 6000 rdl. 1707 tilbagekøbtes den imidlertid af den gottorpske hertug og bortforpagtedes til Baltzer Bentzen. 1723–45 er Johann Thomsen fra Nolde forp., 1745–53 hans broder Frederik Thomsen, 1754–65 Thomas Sønnichsen på Hajstrupgård, 1765–74 Peter Petersen. 1775 udparcelleredes den 999 demat store ejd., hvorved bl.a. gdene Petersgård, Holmgård og Blomsgård oprettedes. Ejer af stamparcellen var i slutn. af 1700t. Chr. Aug. Steingardt. 1820 købtes den af Paul Momsen ved tvangsauktion efter Hans Christensen. 1841 kom gden til svigersønnen Peter August Petersen, der 1842 solgte til Heinrich Ludwig August Burchardi, som 1850 overlod ejd. til sønnen Friedrich Wilhelm Chr. Burchardi. Jørgen Zachariasen købte i 1890’erne gden efter tvangsauktion. 1924 mageskiftede Eduard Nissen den da 216 ha store stamparcel m. staten mod Augustenborg Hovedgård. Gennem en årrække drev staten gården som udgangspunkt for opdyrkning af store arealer i området. 1957 blev den ved mageskifte overdraget til Burkal menighedsråd m. 79 ha mod 38 ha af den tidl. præstegd. Fra Grøngd. er udstykket i alt 11 husmandsbrug, der sætter deres præg på det tidl. folketomme område..

Litt.: Ludvig Andreasen. Deutscher Volkskalender Nordschleswig. 1938. 17ff. SdjyM. 1948. 93ff., 1950. 85ff. Hans Stiesdal i NationalmusA. 1956. 115–27.

Det ovenn. af Hertug Hans d. Æ. 1570 opførte Jagtslot laa lige N.f. det nuv. Grøngaards Have V.f. og under Vejen til Jejsing. Tomten paapegedes af V. Leick 1946 ved en mindre Gravning. 1953–54 foretoges under Nationalmuseets Ledelse en Afdækning af de endnu bevarede Fundamentrester, for saa vidt det lod sig gøre af Hensyn til Vejen. 1960 er der udført supplerende Gravninger paa Tomten m. Henblik paa ogsaa at fremdrage Bygningsfragmenter under Vejbanen. En Plan om at forlægge den nuv. Vej og frilægge den derunderliggende Del af Fundamenterne er endnu ikke bragt til Udførelse.

Jagtslottet, der over Kampestenssoklen var opført af store, røde Mursten, har været en rektangulær Bygn., 16 × 18 cm, m. et ottekantet Taarn paa hvert af de fire Hjørner, omgivet paa alle Sider af Vand, dog ikke af egl. Voldgrave. Fra S. førte en Adgangsbro, hvis Bropiller laa i Slottets Midterakse, til et Indgangsparti, der mul. havde Karakter af Porticus el. Loggia. Efter de fremgravede Fundamenter at dømme bestod Ruminddelingen af et gennemgaaende Midterrum og fire mindre Rum ved Hjørnerne. Mul. har der midt paa N.siden været et Vindeltrappetaarn. Af et Inventarium fra 1580 synes det at fremgaa, at der har været tre beboede Etager.

Om Bygn.s prægtige Udstyr vidner Fund af Sandstensgesimser, doriske Pilastre og andre Detaljer i fremragende Udførelse.

M. sin strengt symmetrisk udformede Grundplan har Slottet, som efter en primitiv Tegn. fra 1615 synes at have været dækket af et højt Pyramidetag, flankeret af de fire Hjørnetaarnes Spir, været ret nært beslægtet m. hollandske Renæssanceslotte.

Navnlig har dog efter et gl. Stik at dømme det 1583 opførte, forlængst nedrevne Slot i Tønning mindet om Grøngaard. Dettes Arkt. var Hercules von Oberberg, som maa antages ogsaa at have ledet Opførelsen af Hertug Hans’ lille Pragtslot, der kun stod i faa Aar. 1648–56 blev det nedbrudt; Sten herfra fandt bl.a. Anvendelse i Amtshuset i Tønder. Fremgravede Fund af Brugsgenstande (i Tønder Museum) af udsøgt Kvalitet vidner om den forfinede Smag ved det hertugelige Hof.

Efter Undersøgelserne er Fundamenterne atter tildækkede. 1955 rejstes i Vejkanten oven paa Slottets N.mur en 2,80 m høj Granitsøjle, der tidl. havde staaet paa Gaarden St. Tønde. En Bronzeplade m. Slottets vigtigste Data og en Gengivelse af dets Grundplan er bekostet af Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat. Den primitivt udførte Granitsøjle skal efter Traditionen stamme fra Grøngaard Slot ligesom en Søjle af tilsvarende Størrelse, der nu staar i en Gaard i Jejsing som Understøtning for et Dueslag. Den sidste har som Basis og under Kapitælet udhugget et ejendommeligt Mylder af Smaavæsener. Ved Kroen i Jejsing staar et Kapitæl fra en Søjle, der maa have været beslægtet m. de to andre. Det kan ikke siges, hvor i Slottet Søjlerne event. har fundet Anvendelse, ligesom det synes tvivlsomt, om de i deres Primitivitet opr. kan være bestemt til det i øvrigt saa raffineret udstyrede Slot.

Den nuv. hovedbygning, der ligger lidt s.f. det sted, hvor hertug Hans’ jagtslot lå (se ovf.), og hvor nu en mindesøjle er rejst, er et anseligt, hvidkalket, ret dybt bygningsværk m. højt, teglhængt tag og mod gården frontispice m. høj trekantsfronton. Bygn., der er rustikfuget, synes opf. i 1840’rne.

Ladegården, der ligger symmetrisk om anlæggets længdeakse, består bl.a. af en i v. liggende, prægtig, grundmuret, hvidkalket, meget dyb lade af holstensk type, afdækket m. et vældigt, halvt afvalmet stråtag, hvori de runde portkviste skyder sig op. En lign. staldbygn. i ø. brændte i årh.s beg. Gden ligger meget idyllisk i en lille lund ned til store engdrag.

Vrågård, tidl. adelsgård og frigård, der 1490 ejedes af Erik Sture, hvis datter Lene bragte sin ægtefælle Tielloff v. d. Wisch († 1500) gden. 1494 tilskødede han Løgum kloster V. og 1 otting på Rens mark samt al den ejd., han havde på hustrus og børns vegne i Enbøl mark. Sen. er V. faldet tilbage til kronen, idet Fr. I 1527 overlod den til herredsfoged Nis Henriksen på Hajstrupgd. efter den tidl. fæster Nis Petersens død. 1546 bekræftede hertug Hans d. Ældre Nis Henriksens ret til V., og frihederne udvidedes til også at gælde arvingen, sønnen Peter Nissen; men efter Nis Henriksens død forblev V. dog sa. m. Hajstrupgd. i næsten 100 år (se s. 735). Efter herredsfoged Nis Hansens død 1616 skiltes de to gde, og sønnen, kirkeværge Hinrich Nissen († før 1663) fik V., derefter sønnen Marcus Nissen († før 1680) og sønnen Hans Nissen. 1712 takseredes gden til 2 11/96 plov, og der var ca. 75 demat agerland, 102 demat england samt derudover græsningsret til 21 kreaturer. 1724 overtoges den af svigersønnen Jacob Hansen fra Rens, efter hvis død 1731 enken ægtede Sievert Jacobsen fra Brarup, der 1777 afhændede gden til præstesønnen Hans Low († 1817) fra Bylderup; derefter fra 1790 Dins Bundesen († 1808) fra Bovlund, 1810 sønnen Bunde Dinsen, der tillige havde ejd. i Burkal og Rens. Efter tvangsauktion 1831 overtoges ejendommene af Paul Thomsen († 1847) fra Nyholm ved Tønder, fra 1844 sønnen, stænderdeputeret Johann Friedrich Mommsen, fra 1874 sønnen Chr. Friedrich Mommsen, der 1885 solgte V. m. 123 ha til sognefoged og medlem af provinsiallanddagen Jørgen Thomsen Lorenzen († 1899) fra Burkal for 109.000 mark. 1899 overtoges gden af sønnen, amtsforstander Thomas Lorenzen († 1938) m. et areal på 115 ha, derefter af sønnen Jürgen Thomsen Lorenzen og 1962 af sønnen I. E. Lorenzen.

Litt.: Deutscher Volkskalender Nordschleswig. 1955. 44ff.

Hovedbygningen, der ligger kønt i en lille lund, omslynget af Sønderåen, er en enkel, hvidpudset bygn. m. gennemgående, halvt afvalmet frontispice og synes at være opf. ved 1800t.s midte.

Vestergård. Ca. 1500 solgte Eler Rantzau V. med andet gods til hertug Frederik, 1543 nævnes Hans Jepsen på V., 1645 og 1651 kirkeværge Karsten Christensen. 1674 fæster Hans Jørgen Bucka († 1721) gden, der 1699 havde et areal på 137 demat og græsningsret til 21 kreaturer. Den var matrikuleret til 1 1/2 plov. 1707 efterfulgte sønnen Philip Bucka († 1768) i besiddelsen, 1749 sønnen Hans Jørgen B. († 1757), derefter som sættemand Andreas Petersen († 1790). 1775 overtoges gden af arvingen Philip Bucka († 1827), 1814 sønnen Hans Jürgen B. († 1843), 1843 sønnen Philip B. († 1878), 1878 sønnen, kreaturhdlr. i England Jacob Adelbert B. († 1917). Dennes enke solgte 1929 den da 117 ha store ejd. til nevøen Philip Bucka.

Litt.: Max Rasch i: Junge Front 1944, nov. 15–18, dec. 11–14.

Den Hoeck’ske gård i Burkal er en af to selvejergde sammenstykket ejd. Frederik Peter Hoeck købte 1827 en gd. i Burkal, som den sen. sognefoged i Jejsing Edlef Bucka havde haft fra 1811. 1852 købte han yderligere Hans Hinrich Thomsens gd. Sønnen Hans Petersen Hoeck overtog ejd. 1866 og tilkøbte yderligere jord, hvorved arealet kom op på 123 ha. Sønnen August Jørgensen Hoeck fik gden 1882.

Den Adolph’ske gård i Nolde m. et areal på 167 ha ejedes 1734 af sognefoged Cornelius Adolph fra Hostrup, der efterfulgtes i besiddelsen af Adolph Cornelsen (1742–1813), derefter sønnen, stedfortrædende stænderdeputeret Martin Adolph (1781–1859), sønnen Peter Heinsen A., der havde gden 1858, sønnen Andreas Martin A., der blev ejer 1884, og sønnen Albert A. fra 1919. 1935 frasolgtes til jordlovsudvalget 68 ha til 4 brug. Efter yderligere frasalg solgte fru A. Adolph 1961 gd. m. 48 ha til kbmd. H. J. Jensen for 353.000 kr.

Litt.: Max Rasch. Aus der alten Namenstruhe. Plaudereien über nordschleswigsche Familiennamen. 1944. 45ff.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes 1 gd. i Burkal, 1 i Vestergd., 9 i Rens, 7 i Jyndevad foruden 1 ml., 4 i Stade, 2 i Lydersholm, 1 i Tvedmose, 1 i Holleklamp, 2 i Nolde, 1 i Stemmild, 2 i Lund, 6 i Bov, 1 – Nis Henriksen – i Vrågd., 1 i Pebersmark, 1 i Begelhus – vel Bøgelhus i Medelby so. – 2 i Åbøl, 1 i Teptoft og 1 i Kværnholt. I et skatteregister fra 1543 opføres blandt fru Anne Brockenhus’ fæstere 2 mand i Lund og 1 i Bov, og fru Beke Holk havde 2 fæstere i Lund. De to fruers fæstere hørte egl. til Solvig, men var kommet derfra ved arveskifte. Sen. kom de på ny til denne gd. Der var på dette tidspunkt også andet adelsgods i Burkal so., thi 22/9 1592 kunne Hans Blome på kongens vegne overdrage hertug Johan Adolf 4 gde, 3 mindre ejendomme samt 1 eng i Burkal, som kongen havde købt af Jørgen Moth. Løgumkloster havde tidl. haft en del besiddelser i so. 1340 erklærede præsten Tyge Rubing, at han af klostret på livstid havde fået Enbøl i Rens ved Jyndevad. 1405 bevidnede Erik Krummedige, at han af klostret havde Jyndevad mark i forlening på livstid. 1237 blev det bevidnet, at Ketillus havde skødet al sin jord på Lydersholm mark til munkene. Han havde i stedet fået anden jord smst. m. 3 fiskesteder: Grimildholm, Garthe og Brogarthe. 1494 skødede Tiellof v. d. Wisch Vrågd. til klostret m. 1 otting jord på Rens mark. Juli 1503 mageskiftede Løgum til hertug Frederik Lydersholm, Holleklamp og Tvedmose i Tønder hrd. 1569 måtte beboerne af de 2 sidstn. gde rømme disse, og ladegården Grøngård blev anlagt her. 1519 mageskiftede klostret 1 gd. i Lund til Solvig. Otto Snafs skødede 1437 til hertug Adolf »sin by Nolde med dens tilliggende«, 1 gd. i Stade og sin rettighed i Stemmild mark. 12/3 1495 skødede væbner Urne Jepsen af slægten Algudsen bl.a. 3 gde i Rens til Anders Ebbesen Ulfeld, forstander i Dalum. Køberen havde i forvejen haft halvdelen af godset, som han havde fået m. sin frue Helvig Hartvigsdatter Smalsted. 18/10 1496 videresolgte Anders Ebbesen og hans frue gdene til Hans Rantzau, som 27/8 1497 overdrog dem til hertug Frederik.

I Tønder amts Jb. 1613 er opført 1 hel selvejergd., 3 hele fæstegde og 2 kåd i Stade, 2 hele og 2 halve selvejergde og 5 hele, 2 halve fæstegde samt 9 kåd i Rens, 1 hel og 1 kvart selvejergd., 1 trekvartgd. i fæste og 2 kåd i Åbøl, 2 halve selvejergde og 4 fæstegde, 6 kåd, 1 kirkebol til præsten og 1 degnekåd i Burkal, 1 gd. i Vestergd. m. Fr. I.s fribrev, 3 hele fæstegde og 2 kåd i Nolde, 1 gd. og 3 kåd i Stemmild, Vrågd., tilhørende Nis Hansen på Hajstrupgd., 2 hele selvejergde og 4 kåd i Lund, 1 fæstegd. og 1 kåd i Kværnholt, 1 gd. tilh. kirken samt 6 andre fæstegde og 6 kåd i Bov, 1 halvgd. og 3 sjettedelsgde, alle i fæste, samt 5 kåd i Lydersholm, 1 hel fæstegd. i Teptoft, 1 hel fæstegd. i Pebersmark, 7 hele fæstegde, 1 lille møllebol, 5 kåd og 1 mølle i Jyndevad.

O. 1770 var der foruden præstegd. og degnebol 4 selvejergde og 2 fæstegde i Burkal, hertil kom 6 kådnere og 5 inderster. På byens mark var der 1 koloniststed, Saksborg kro ved kirken var egl. 1 forbedelseskåd, men kromanden havde 1/3 plov i Bov og 1 stk. jord, kaldet Gesteng. I Jyndevad var der 11 fæstegde, 14 kådnere m. græsningsret og 40 inderster. Af heden var 2 kobler taget under dyrkning. Af de planlagte 10 koloniststeder blev kun 5 anlagt. Her var også 1 mølle, hvorved der var anlagt 1 stampe- og vandmølle. I Stade var der 7 fæstegde og 5 kådnere m. græsningsret. Opbrydning af heden var begyndt 1768. Af 2 planlagte koloniststeder var kun 1 blevet bygget. I Åbøl var der 2 fæstegde, i Teptoft ligeledes, i Rens 13 selvejergde, 8 fæstegde, 16 kådnere m. græsningsret og 50 inderster. 3 kobler af heden var taget under plov. Af 3 planlagte koloniststeder blev kun 2 anlagt. I Pebersmark 2 fæstegde, i Vrågd. 1 selvejergd., i Lydersholm 4 fæstegde, 3 fæste-byggesteder og 4 inderster, i Nolde sognefogden m. 2 1/8 plov som tjenestejord, 4 fæstegde, 2 fæste-byggesteder og 2 inderster. I Stemmild m. Lille Tønde 3 fæstegde, 2 kåd m. græsningsret og 5 inderster. Man var også her begyndt på opdyrkningen af heden og på beplantningen. 1 af 2 planlagte koloniststeder blev anlagt. I Lund var der 3 selvejergde og 6 kådnere m. egen jord, Ø. og s.f. byen var man begyndt at opdyrke heden. 1 kolonisthus, 2 var planlagt. I Kværnholt 2 fæstegde, 2 kåd og 2 inderster. Her og på Bov mark skulle have været anlagt 4 koloniststeder, men ingen blev til virkelighed. I Bov 7 fæstegde indbefattet kromanden i Saksborg, 8 kåd uden græsningsret el. jord, 7 inderster og 1 gd., 2 kåd og 1 kro under Lindeved, i Bejerskro 1 byggested, i Skovhus 1 byggested under Hajstrupgd., Grøngd., egl. 1 adelig gd., ansat til 7 plove, bortlejet. Hele so. – Grøngd. og de lindevedske ejendomme undtaget – var ansat til 60 plove. Antallet af gde var 76, kåd 67, og der var 115 inderster. I disse tal er de under Solvig hørende ejendomme – 7 gde og 8 kåd – ikke medregnet. Koloniststederne hørte til kolonien Christianshåb.

O. 1825 var der i hele so. 88 større ejendomme, 141 mindre, hvortil kom Grøngd. på 1089 skattetdr., fordelt på 9 større og 28 mindre besiddelser. Hele so. var ansat til 8636 skattetdr., langt det største antal i hele Slogs hrd. Kreaturholdet var: 984 malkekøer, 1187 ungkreaturer, 466 heste, 1617 får, 120 svin og 258 bistader. Udsæden var: 625 tdr. rug, 497 tdr. havre, 126 tdr. byg og 242 tdr. boghvede.

I et lavhævdsbrev af 19/10 1496 på Solvigs gods i Slogs hrd. nævnes 4 gde i Lund og 1 i Bov, det sa. tal som i skatteregistret 1543. Da Erik Lange 18/6 1583 solgte Solvig til kongen, var der herunder 5 gde og 1 kåd i Lund, 1 gd. i Bov. I et pengeregister fra 1605 er opført det sa. antal, idet der dog nu var 2 huse i Lund. Den ene af gdene i Lund var som nævnt erhvervet fra Løgum kloster ved mageskifte 1519. Under Solvig kommune var der o. 1770 5 gde og 8 kåd i Lund, 2 gde i Bov. De var ansat til 5 3/8 plov. Solvig-ejendommene var – i hvert fald fra 1724 – tingpligtige under Slogs hrd. ligesom alle andre ejd. i so. Det sa. gjaldt også 1 gd. og 4 kåd el. inderster i Bov, som hørte under Lindeved, og som 1796 blev indlemmet i Tønder amt. De lå under Lindeved-fogderiet Bredevad.

I middelalderen hørte Burkal so. under Ellumsyssel provsti, sen. under Tønder provsti. Det har altid ligget i Slesvig stift. Ved omlægningen af stiftsgrænserne 1922 kom det til Ribe stift.

I Lund nævnes i en optegnelse fra 1928 Tingdige. Her er tale om rester af en gl. vold, og det er vel denne, der har givet anledning til navnet.

I ovenn. dokument fra 1340 nævnes foruden Enbøl også en bebyggelse Otthersnab i so. En større engstrækning ved Gammelå hedder Bromøller, antagelig efter en mølle Bromølle, vist sa. mølle i Lydersholm, som 1237 tilhørte Løgum kloster.

På Rens mark ligger en vold, »æ Kærredig«; engene, der omgiver den, kaldes Ringborgled (»Ringbolej«).

S.f. Nolde, lige ved Slogs Aa, ligger i Engen en lav Forhøjning, som synes at være et middelald. Voldsted.

En genforeningssten er rejst i Rens.

Johs. Kok (1821–87), forfatter af Det da. Folkesprog i Sønderjylland og Danske Ordsprog og Talemaader fra Sønderjylland, var præst i B. 1851–64.

I B. so. lå i 1700t. det ty. kolonianlæg Christianshåb m. 11 steder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 160 da., 63 ty.; 1884: 11 da., 23 ty.; 1912: 33 da., 216 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 445 da., 422 ty. (tilrejsende 65 da., 107 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 262 da., 173 ty., 18 S.; 11/4 1924: 236 da., 166 ty., 103 S.; s. 748 2/12 1926: 277 da., 274 ty., 128 S.; 24/4 1929: 265 da., 267 ty., 170 S.; 16/11 1932: 261 da., 294 ty., 193 S.; 22/10 1935: 286 da., 352 ty., 245 S.; 3/4 1939: 606 da., 400 ty.; 28/10 1947: 625 da., 216 ty.; 5/9 1950: 638 da., 178 ty.; 22/9 1953: 698 da., 334 ty.; 14/5 1957: 737 da., 328 ty.; 15/11 1960: 782 da., 342 ty.; 22/9 1964: 829 da., 365 ty.

Ved arbejde på en mark i Jyndevad fandtes 1863 en mængde sølvsager (1 kg) og 146 mønter foruden mange brudstykker af mønter (738 g), de fleste arabiske, yngste dirhem m. årst. 343 H. = 954–5; desuden 1 byzantinsk, 4 carolingiske, 5 ty. og 4 angelsaksiske.

Litt.: Aarb. 1868. 141, 1875. 119, 1942. 79–81. Zeitschr. der Gesellschaft für Schl.-Holst.Lauenb. Gesch. V. 1875. 154. Sønderjyllands Historie I. 310. Nord.Num.Årsskr. 1951. 35–37. Sylloge of Coins of the British Isles. Royal Collection of Coins and Medals National Museum Copenhagen. I. 1964. 26.

Skove: En del plantager. Kloppenborglund plantage, 75 ha, hvoraf 73 ha tilplantet i årene 1932–36, tilh. I/S Skibelundforeningen (jf. Skibelund krat i Malt so., Ribe a.). Plantagen er anl. på tidl. agermark. Rens Hedegård plantage, 186 ha i alt, tilplantet 133 ha siden 1932. En overvejende del er anl. på tidl. hede. Den tilh. Det danske Hedeselskab. Plantagerne Cimbria I, 14 ha, hvoraf 13 ha tilplantet 1937, og Cimbria II, 53 ha, tilplantet i årene 1938–43, tilh. begge »Cimbria« Tømmerhandel A/S, Åbenrå. Jyndevadgård plantage, 81 ha, ejes af et aktieselskab. Det bevoksede areal, 55 ha, er tilplantet i årene 1938–59. Store Tønde skov, 53 ha (eg 5 ha, andet løvtræ 10 ha, nåletræ 35 ha), hører under Schackenborg skovdistr., jf. Møgeltønder so. s. 652. Endv. findes der flere mindre plantager, fx. en plantage på 19 ha til præsteembedet.

Fredede oldtidsminder: En stor, stærkt afgravet høj ved Lund og en lille høj i Rens plantage. – Sløjfet el. ødelagt: To høje. Desuden synes der ved Bov at have været en jættestue, i hvis tomt der er fundet en del flintsager og mange lerkarskår. Fra Rens kendes en vikingetids jordfæstegrav m. sværd, skjoldbule, lerkar m.m., fra Jyndevad et skattefund fra sa. tid m. brudsølv og 150 mønter (se ovf.).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Burkal amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Bov, Burkal, Grøngård, Jyndevad, Lund, Lydersholm, Nolde, Rens, Stemmild og Stade.

Personregisterdistr.: Burkal.

I B. fødtes 1708 konferensråden, toldkammer- og finansdeputeret Lorentz Prætorius, der var ivrig tilhænger af den herrnhutiske bevægelse, 1804 direktøren for observatoriet i Altona Adolf Cornelius Petersen, 1867 maleren Emil Hansen Nolde.

Litt.: N. C. Spandet. Træk af Jyndevad Skoles Hist. gennem 150 Aar, SdjyM. 1944. 151–63. Bernhard Hansen. Forholdene i Rends i det 19. Aarhundrede, smst. 1953. 1–16, 33–44, 1961. 179–82.