Dalby sogn

(D. kom.) omgives af Viby og Mesinge so., Dalby bugt og Stubberup so. På et underlag af leret, frugtbar moræneflade, hvori enkelte lavere partier danner små vandfyldte huller, ligger der en hel del stejlt opragende bakker, oftest med længderetningen s.-n. Højest af disse er Smuttebjerg (36 m, trig. stat.), der ligesom Galgebjerg (31,4 m) består af grus og sand, s. 307 mens bakkerne i øvrigt indeholder moræneler og må opfattes som spalteudfyldninger i randpartierne af en gletsjer, som i sin tid bevægede sig frem fra s. gennem Store Bælt. Ved Dalbybugten henligger et bælte af hævet havbund fra stenalderen som strandeng. Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Dalby stat. og Hersnap trinbræt) samt landevejen gennem Hindsholm.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 987 ha. Befolkning 7/11 1950: 652 indb. fordelt på 179 husstande. (1801: 412, 1850: 595, 1901: 636, 1930: 641).

1/4 1925 deltes Dalby-Stubberup kom. i to selvstændige kom., Dalby kom. og Stubberup kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 329 levede af landbrug m.v., 145 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Dalby (*1348 Dalby; u. 1799) m. kirke, valgmenighedskirke. (»Bethlehem«), præstegd., skole (opf. 1892, udv. 1916 og 1942) m. sognebibl. (opret. 1943, 1700 bd.), friskole (opret. af skolemanden Chr. Kold), forsamlingshus (opf. 1912, udv. 1929) m. kom.kontor, stadion, vandrehjem, elektricitetsværk (D.-Hersnap), vandværk, andelskølehus (opf. 1951), D. Frugtsalgsforening (A/S, opf. 1942, i sæsonen 30 mand), jernbanestat. (D. var tidl. endestat.; 1914 forlængedes jernbanen til Martofte), posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Hersnap (*1300t. Hersnabe; u. 1799) m. vandværk, andelskølehus (opf. 1951) og trinbræt; Birkebjerg (1488 Berckebierg; u. senest 1780) m. børnehjem (»Sødinge«). – Saml. af gde og hse: Ellekær Huse; Hersnapmark. – Gårde: Mosegd (1425 Mosegarth); Mindegd.; Dalby Vestergd. m. svineavlscenter.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

D. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Stubberup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 124. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken (if. Jac. Madsen viet Skt. Peder) består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse, v.tårn og våbenhus i s. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af kamp på skråkantet kvadersokkel. Af opr. enkeltheder ses i øvrigt kun s.døren og to tilmurede rundbuevinduer. I sengotisk tid forlængedes skibet m. et fag mod v., som fik en enkel blændingsgavl (nu synlig fra tårnets mellemetage), og der indsattes hvælv, i koret et fag krydshvælv ligesom v.forlængelsens og i det gl. skib to fag otteribbede hvælv. Ved sa. tid tilføjedes i s. et våbenhus, hvis blændingsgavl nøje svarer til den på våbenhuset i Viby. I beg. af 1500t. tilføjedes i v. et tårn m. blændingsgavle i n. og s., som er af en i det nordl. Fyn forekommende type m. cirkelblændinger lagt på de lodrette stave. I slutn. af 1700t. omdannedes tårnrummet til gravkapel, og der opførtes ved korets ø.hjørner svære stræbepiller af små sten. – Altertavlen er et udsk. arbejde i senrenæssance fra 1633 m. nadverrelief i midten (istandsat 1929). Bægerformet kalk i klassicisme m. Brockdorff-våben. Svære gotiske malmstager. Ny granitfont (den gl., romanske er i valgmenighedskirken). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Sengotisk korbuekrucifiks på nyt korstræ. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra o. 1600. Præste- og degnestol i ungrenæssance m. fladsnit fra 1588, rester af stoleværk fra 1606. Ml. skib og våbenhus renæssancedørfløj, rigt udskåren, fra 1632. Klokke 1730 af Joh. Barthold Holtzmann. – Ved tårnrummets omdannelse til gravkapel o. 1775 lukkedes tårnbuen, og der opsattes over indgangen til kapellet en stor heraldisk dekoration. Kapellet, der rummede 19 kister m. ligene af bl.a. Schack baron Brockdorff, † 1730, sønnesønnen af sa. navn, † 1784, og generalløjtn. C. Lente v. Adeler, † 1804, blev 1925 ryddet, og kisterne nedgravedes som de første på den nye kgd. I våbenhuset slidte gravsten over Niels Persen, † 1678, sgpr. Niels Clausen Foss, † 1640 (stenen er fra 1670) og endnu en ulæselig sten. – I kgd.s s.side en muret låge m. fladrundbuet åbning, sikkert fra renæssancetiden.

Erik Horskjær redaktør

s. 308

På kgd. er begr. præsten og højskoleforstanderen Thorvald Knudsen, † 1933.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Valgmenighedskirken Bethlehemskirken, der er filialkirke til valgmenighedskirken i Kerteminde (se s. 136) er opf. 1898, bygm. A. Bentsen. Vallekilde, af røde mursten og består af kor, skib og to tårne, der afsluttes med firkantede spidser, efter forbilledet Fjenneslev kirke. Kirken er indvendig dekoreret af Niels Termansen. Granitdøbefonten hidrører fra Dalby sognekirke, men fandtes i en have i Birkebjerg.

Chr. Kold (se s. 208) grundlagde 1852 en højskole i Dalby, men da han 10 år sen. flyttede til Dalum, nedlagdes denne; en del af bygn. brugtes dog til friskole for børn. Ved oprettelsen af Kerteminde valgmenighed opførtes på den tidl. højskoles grund et bindingsværks bedehus som anneks til valgmenigheden (indv. 17/10 1869); 1898 erstattedes det med Bethlehemskirken (se ovf.), og på det nedrevne bedehus’ tomt, på en plads ml. kirken og de nye friskolebygninger, afsløredes 5/7 1902 en mindesten for Chr. Kold. (A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. III. 1949. 9–11).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

I Dalby boede 1473 væbn. Laurids Nielsen (Kotte) (begr. i Gråbrødre klosters kirke i Odense), stamfader til den kendte Odense-slægt Kotte. Hans sønnesøn af sa. navn († 1542) nævnes ligeledes til D.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Fredede oldtidsminder: På Galgebjerg et dyssekammer m. en stor, flad dæksten. – Sløjfet: To høje på Galgebjerg og to, bl.a. Loddenhøj, v.f. Dalby.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

S.f. D. har der ligget en landsby *1445 Dalbytorp, hvoraf Mosegård er den sidste rest.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: S.f. byen Mosegårds skov (6 ha), der hører under Scheelenborg (i Stubberup so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I Dalby so. fødtes 1653 biskop Frands Thestrup, 1780 søofficeren Georg Fog, 1857 politikeren entreprenør Jens Andersen.

Litt.: FynskeAarb. IV. 1950–52. 349–96.