Drejø sogn

(D. kom.) består af Drejø (412 ha), Skarø (189 ha), Hjortø (89 ha), Birkholm (96 ha) og Hjelmshoved (18,4 ha) samt de ubeboede øer Mejlholm (2,8 ha), Odden (5,6 ha), Græsholm (2 ha), Grydholm (0,8 ha) og Flæskholm (1,2 ha). Drejø er kun ved et smalt drag, Drejet, forbundet med sin tvillingø Skoven, og mens Skoven når en højde over havet på indtil 16,5 m, er Drejø ganske lav (8 m). På n.kysten skærer Vigen sig ind mellem Langesodde i v. og Høllehoved i ø., der igen ender med Knappen. Jorderne er let lermuldede, og der er ingen skov, men derimod et par moser og engstrækninger (Nørresø og Søndersø), afspærrede, tidl. havbugter. Rigtige strandenge findes flere steder, især på Skoven, som egl. også er to øer, idet Mejlhoved engang har været helt havomflydt, men for længst er blevet forbundet med såvel Drejø s. 715 (gennem Drejet) som med Skoven (gennem Digerne). Fra øen er der daglig forbindelse til Svendborg og Ærøskøbing. – Den ligeledes lave Skarø (Vesterbjerg 9 m) løber i ø. ud i en halvø, Østerhoved, der ligesom øens centrale dele er frugtbar lerjord. Derimod er den mod n. udragende spids, der ender i Skarø odde, samt Fællesodde på s.kysten, havskabte dannelser. Øen har bådforbindelse til Svendborg. – Hjortø er ganske lav, mindre end 2 m o.h., og til beskyttelse mod oversvømmelser er den omgivet af en ring af kraftige diger. Største delen af øen er frugtbar, fed lerjord, men den mod v. udragende odde Halen og de to små holme Vibeholm og Danmark er dog opbygget af strandaflejringer. – Birkholm er ligesom Hjortø lav (højeste punkt 1,8 m) og omgivet af diger. I øvrigt er den frugtbar og skovløs. Mod n. rager Revet ud og mod sø. det lange Sandhoved. – Hjelmshoved, hvortil man kan vade fra Hjortø, er i sin sydl. del en indtil 3 m høj moræneø, mens den nordl. del er lav strandeng med små strandsøer. – På flakket ø.f. Hjortø ligger de to små, lave strandengsdækkede grunde Odden og Mejlholm, der begge udnyttes til kreaturgræsning. På Drejø Flak ligger mod nø. Græsholm og mod n. Grydholm; endnu længere borte ligger, nv.f. Drejø, den lille holm Flæskholm.

Areal i alt 1950: 822 ha. Befolkning 7/11 1950: 470 indb. fordelt på 144 husstande. (1801: 416, 1850: 590, 1901: 623, 1930: 558). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 308 levede af landbrug m.v., 32 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

På Drejø (*1200t. Østrædraghø, 1480 Dreyø) ligger Drejø By (u. 1832) m. kirke, præstebol., skole, sognebogsaml. (opret. 1925; lokale hos kommunekassereren; 800 bd.), forsamlingshus (opf. 1896), badehotel, feriekoloni (ejes af Gladsakse kom.), andelsmejeri (»Bækskilde«, opret. 1894), elværk, telegrafeksp. og samtalestat. – Mod n. ved Vigen en bådehavn (dybde 1 m); på øens ø.side anløbssted for motorfærgerne ml. Svendborg og Ærøskøbing (250 m lang bro, 3,1 m dyb). – På Skarø (*1200t. Skaarø; u. 1821) ligger Skarø By m. kapel (opf. 1900, indviet 20/5, arkt. N. Jacobsen), skole, forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1894), telegrafeksp. og samtalestat.; på n.kysten skibsbro (udv. 1956; dybde 2,5 m); landingssteder i s. og ø. – På Hjortø (*1200t. Hiortø; u. efter 1821) Hjortø By m. skole, forsamlingshus, ml., andelsmejeri (»Strandkilde«, opret. 1905), samtalestat. og bådehavn; på Birkholm (*1200t. Byrkholm; u. efter 1821) Birkholm By m. skole, forsamlingshus, telegrafeksp. og samtalestat.; på s.siden af øen bådehavn (dybde 1/2 m), dagl. motorbådsforb. m. Marstal. – På Hjelmshoved (o. 1690 Hielmshofed) to huse.

D. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 56. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den lille kirke består af et kampestensskib, der opførtes 1535 af øens tretten gårdmænd som et kapel. I beg. af 1600t., vistnok 1615, udvidedes bygn. m. et hvælvet langhuskor, og der tilføjedes et tårn i v. m. våbenhus på s.siden, begge m. blændingsgavle af sengotisk karakter. Der indsattes 1630 hvælv i skibet, mens våbenhuset og tårnrummet, der åbner sig mod skibet ved en rund bue, har fladt loft. 1779 repareredes bygn., og ved en hovedistandsættelse 1875 blev den udvendig helt overpudset m. cementrapning, der skjuler alle enkeltheder. – Altertavle fra o. 1620 i renæssance m. krucifiks og maleri, Kristus m. brød og kalk, vist o. 1700. Romansk granitfont m. relief af bispehovede, på muret fod. Prædikestol i renæssance o. 1620. Gravsten over sgpr. Niels Christoffersen Fabricius, † 1662, og hustru.

Skove: Øerne er i dag skovløse, men i tidl. tid har de til dels været dækkede af skov og blev i middelalderen benyttet til jagt af kongerne.

Fredede oldtidsminder: En runddysse m. ødelagt kammer. – Sløjfet: På Drejø een og på Odden een stengrav.

Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm udgjorde fra 1555 eet so. Øerne nævnes i ValdJb., som angiver, at der på D. var hjorte, dådyr og heste, på S. hjorte og på H. og B. heste. På D. var der hus, mul. et jagthus. D. blev 1667 af kronen solgt tillige m. Avernakø, Korshavn og andet gods til Anne Holgersdatter Rosenkrantz († 1688), enke efter Otte Krag til Egeskov († 1666). 1718 købte sønnen Niels Krags († 1713) enke, Sofie Nielsdatter Juel († 1722) tillige reluitionsretten til D. (knap 48 tdr. hartk.) for 25 rdl. pr. td. hartk. 1766 skødede hendes søn, etatsråd Niels Krags († 1740) enke, Sofie Justdatter Juel († 1785) D. og Avernakø til oberstløjtn. Preben Brahe til Hvedholm († 1786). S. kom i 2. halvdel af 1600t. under Lindskov og sen. m. denne under baroniet Lehn. H. kom i 2. halvdel af 1600t. formentlig under Skovsgård på Langeland og i 2. halvdel af 1700t. under stamhuset Tåsinge. B. kom allr. 1672 ved oprettelsen af grevskabet Langeland under dette.

På Øens vestl. Side findes Rester af Skanser fra Englandskrigene (Henrik Ussing. Mellem sydfynske Sunde. 1934. 55).

Midt i Drejø By står en sten med alle de gl. gårdes bomærker indhugget. Den blev rejst, efter at en brand 23/6 1942 havde ødelagt 11 gde og 7 hse i byen og de nye gdes udflytning til markerne i høj grad havde ændret byens udseende.

Alle øerne, særlig dog Birkholm, er ved højvande udsatte for oversvømmelse, mod hvilken beboerne søger at beskytte dem ved diger, der tættes m. tang. I særligt hårdt vejr bliver disse diger ofte bortrevet og øerne lider meget, således ved stormfloderne 13/11 1872 og 10/2 1874. s. 717 1872 var Birkholm helt oversvømmet, så at beboerne måtte redde sig op på lofterne; Hjortø var under vand på 16 tdr. land nær, og af Drejø stod 4/7 under vand.

Drejøs gl. mølle Hvedholmsgave brændte 1920.

Drejø hørte ind under Ærøskøbing menighed indtil 1535, da øen fik sin egen kirke og præst; men da kaldet var for ringe til at underholde en præst, blev ved kongebrev af 1555 Skarø, der tidl. havde hørt under Ø. Skerninge, Hjortø, før under Bjerreby på Tåsinge, og Birkholm, før under Humble på Langeland, henlagte under Drejø kirke.

Historikeren A. C. Fabricius var sgpr. på Drejø 1864–74.

Litt.: v. Essen. Mærkværdige Jordbrug i Danmark. III. 1806. 161–80. P. A. Tommerup. Topographie over Drejøe Sogn. 1823. J. L. Rohmann i FynskeSaml. I. 1861. 130–34. A. Fabricius. Drejø Sogns Beskrivelse og Historie. 1882. Karl A.Jørgensen. Fra gamle Dage. 1924. Achton Friis. DØ. I. 1926. 142–206. FynskHj. V. 1932. 65–77; 1939. 97–101, 113–17, 132–37, 145–51.