Fåborg

Fåborg by ligger i Fåborg købstadskom. samt i Svanninge kom. (forstadskvarteret omkr. Odensevej-Bjernevej), begge i Sallinge hrd. Beregnet for klokketårnets spids ligger F. under 55° 5’ 47, 17” n.br. og 10° 14’ 53” ø.l. for Grw. (2° 19’ 47” v.l. for Kbh.). Byen ligger på nø.siden af den korte Fåborg fjord, beskyttet mod Lille Bælt af halvøen Horne Land og af Bjørnø. Den gl. bydel er placeret på en lav, bred tange ml. fjorden og et indenfor liggende område, Sundet, som delvis befinder sig under havets niveau (÷ 0,2 m) og tidl. var et rørgroet vandareal, men som 1941–46 er blevet udtørret. Inden for Sundet er landskabet storbakket moræneland. Den gl. bydels højeste punkt, Torvet, ligger 7 m o.h., medens det højeste punkt i købstadskom. (Hyrdehøj 18,9 m) ligger i dennes sydøstl. del. Til Odense er der 38 km ad landevejen og 50 km ad jernbanen over Ringe, til Ringe 26 km ad landevejen og 29 km ad jernbanen, til Nyborg 47 km ad landevejen og 56 km ad jernbanen, til Assens 35 km, til Svendborg 26 km og til Lillebæltsbroens begyndelse på Fynssiden 71 km ad landevejene.

Byens vigtigste strøggader er Torvegade og dens forlængelse Østergade, som fra Torvet løber mod øsø. I det gl. kvarter ml. denne færdselsåre og den sydligere parallelgade Christian d. IX.s vej ligger byens gl. vartegn, Klokketårnet (se s. 582), omgivet af velholdte bindingsværkshuse fra 1700t. Fra Torvegade fører den korte trafikåre Mellemgade til Vestergade og dens fortsættelse mod sø. Grønnegade, der danner en nordl. parallelgade til Torvegade-Østergade. I Vestergade danner den velbevarede byport, Vesterport (se s. 588), afslutningen på den gl. bydel. Umiddelbart uden for Vesterport udgår fra Vestergade mod nø. Nørregade, der, forbi anlægget Lagonis Minde, forlænges i Odensevej, medens Vestergade fortsættes mod v. i Kildetoften og dennes forlængelse, Assensvej. Langs disse udfaldsveje ligger forstadsbebyggelse, hovedsagelig villakvarterer, endv. sygehus, alderdomshjem og aldersrenteboliger. Grønnegade udmunder mod s. i Østergade, der mod sø. fortsættes i Østerbrogade og dennes forlængelse, Svendborgvej. Denne færdselsåre, der er hovedvejen mod Svendborg, løber 200–400 m fra kysten; langs denne strækker en bebyggelsesstribe med forstæderne Østerhede og Rødekro sig til købstadskom.s grænse. Fra Østerbrogade går en anden tætbebygget zone mod ønø. s. om Sundet langs Priorensgade og dens fortsættelse Kalekovej, der bl.a. fører til lystskoven Prices Have i Diernæs kom. Fåborgs havn er bygget ud i fjorden ud for den gl. bydel, og nær havnen er flere vigtige industriforetagender, banegård samt rutebilstation blevet placeret.

F. har et frugtbart og stort set veldyrket opland med en velstillet befolkning. Dens havn ligger godt beskyttet og kan besejles af ret store skibe. Lokale færgeruter til Bjørnø, Søby på Ærø, Lyø og Avernakø udstrækker byens opland til den vestligste del af det fynske øhav. Den har derfor en ret betydelig oplandshandel og nogen industri for det lokale marked. Som oplandsby konkurrerer den især med Svendborg og Odense, der med deres større udvalg øver en betydelig tiltrækning på kunderne, også i Fåborgs naturlige oplandsområde. Som udgangspunkt s. 579 s. 580 for jernbane- og bil-færgeruten Fåborg-Mommark får byen nogen betydning som gennemgangsby for international trafik. F. passeres af hovedvej 8 (Nyborg-F.-Mommark-Tønder).

Fåborg kom.s samlede areal var 1950: 236 ha og den samlede længde af gader 1956: 12,6 km. Af arealet var 1951 49 ha landbrugsareal, 5 ha gartnerier og frugtplantager, 1 ha småplantninger og læplantninger, 79 ha bebygget grund og gårdsplads, 14 ha private haver, 30 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 49 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v. og 9 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 32,6 mill. kr. deraf grundværdi 6,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening, Landbygningernes Brandforsikring samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 68,5 mill. kr.

Til Fåborg hører et landdistrikt, bestående af øen Bjørnø, 4 km s.f. Fåborg; det har sit eget skolevæsen og bestyres af et distriktsråd. Se under Sallinge hrd.

Bygninger og institutioner.

Helligåndskirken, afsides liggende mod ø. i byen, har tidl. hørt til det helligåndskloster, der sluttede sig til kirkens n.side (se under byens historie s. 595). Den ret anselige, nu gulkalkede og teglhængte bygn. er opf. af munkesten i slutn. af 1400t. og består af et tredelt skib (indvendig 31 m langt, 19 m bredt og 20 m højt) og et smallere, lavere kor (14,5 m langt og 8 m bredt). Mens skibet overvejende er opf. i polsk skiftegang, er koret og ndr. sideskibsmur bygget i munkeskifte. Disse sidstn. partier er da utvivlsomt ældst; man antager, de er opf. umiddelbart efter klosterets stiftelse 1477, og hertil har sluttet sig en nu forsv. klosterbygn.; på korets n.mur og på ndr. sideskibs ø.mur er der vederlag for hvælvinger og spor af tilmurede døre, hvilket altsammen viser, at denne del af klosteret har haft to hvælvede stokv. I en svær murpille, anbragt i vinklen ml. kor og sideskib, er indbygget en vindeltrappe, der har forbundet bygningens to stokv. m. hinanden. En spidsbuet dør helt mod v. i ndr. sideskib har vistnok dannet forbindelse ml. kirken og klosterets v.fløj, der i øvrigt helt er forsv. uden at efterlade sig yderligere spor. Koret er indvendig tresidet, afsluttet m. nu tilmurede vinduer mod ø., sø. og s.; i korvinduet mod ø. er der spor af stavværk. Mod n. er koret udvendig afsluttet lige, fordi klosterets ø.fløj her ikke muliggjorde en polygonal afslutning. Koret har nu valmtag, men det er endnu et åbent spørgsmål, om der ikke her opr. har været en tresidet, knækket gavl. Skibet er bygget noget sen., antagelig kort før reformationen, og planen blev noget anderledes end opr. påtænkt. Tydelige spor af vinduer (og en dør) i ndr. sideskib viser, at man opr. arbejdede m. anden fagdeling af skibet for øje end den, der sluttelig udførtes. Det tredelte skib fik fire fag. Hvælvingerne hviler på ottekantede piller, og sidemuren leddeltes udvendig ved støttepiller. Sideskibene var anlagt efter en meget lav hældning af tagværket, hvorefter der både skulle være s. 581 plads for et lavt triforiestokv. og for små fladbuede højkirkevinduer. Under opførelsen blev planen dog opgivet, og sideskibstagene kom til at gå næsten i eet med midtskibets, således at kirken i det indre nu fremtræder som en treskibet kirkehal, om end der endnu ses tydelige spor både af triforier og midtskibsvinduer. Den ældre disposition m. fladere sideskibstage kan endnu iagttages på v.gavlens blændingsdekoration. Begge de brede gavle på skibet fik en opbygn. m. smalle blændinger under talr. små kamtakker, der bærer små, kantstillede pinakler. Hele kirken, både kor og skib, var helt anlagt på hvælvinger, men de blev ikke alle bygget; endnu på bisp Jacob Madsens tid (1588) skal midtskibet kun have haft een hvælving, og nogle af sideskibshvælvene er ommurede af små, gule sten. 1680 måtte kirken istandsættes, da hvælvingerne truede med at falde ned. En tagrytter ved skibets ø.gavl var der allr. 1588; det nuv. renæssancelignende, spåntækte rytterspir bærer i vindfløjen årst. 1794. Ved en rest. 1858, da v.portalen ombyggedes i nygotisk stil, blev midtskibets og sideskibenes vestl. hvælvingsfag afskilret og indrettet til våbenhus i midten, ligkapel, nu sakristi, mod n. og materialhus mod s. – Ved afskalning af hvidtekalken opdagedes 1955 svage spor af sengotiske kalkmalerier i sdr. sideskibs østl. del, mest i form af ribbedekoration; andre spor fandtes på midtskibets vestligste pillepar ved orgelet. Da kirken indvendig hvidtedes 1956, blev kalkmalerierne atter tildækkede.

Altertavlen er et stort maleri: Kristus i Emaus, sign. W. Marstrand 1858, i samtidig ramme, skænket af agent L. P. Voigt og hustru i anl. af deres guldbryllup 1855. Den tidl. altertavle, som 1882 kom til Nationalmus., er et sengotisk, lybsk arb. fra 1511, m. fire fløje; i midtskabet Gudfader m. Kristi lig, Augustinus s. 582 og hans moder Monica, i inderfløjene figurer af de 14 nødhjælpere, Paulus og Andreas; fløjmalerier af lidelseshistorien og de fire kirkefædre. Fra en sengotisk altertavle, o. 1500, stammer syv figurer: en nådestol, fem apostle og en biskop, ophængt i v.forhallen. På alteret Chr. IV.s bibel m. sølvbeslag fra 1741 og et sølvkrucifiks fra en messehagel, skænket 1758. Høje malmalterstager, skænket 1685 af Margrethe, Bo Jacobsens enke. Romansk røgelsekar m. runeindskr., fra Jacob Røds værksted i Svendborg, i Nationalmus. (DRun. nr. 173). Marmorfont fra 1838 m. relieffer af Jesu dåb, udf. af H. E. Freund. En romansk granitfont m. tindåbsfad fra 1690 står ved nordvestl. arkadepille. Et lille krucifiks fra beg. af 1500t. (nordtysk arb.) hænger i våbenhuset. To rækker noget fornyede, sengotiske korstole, hvis gavle har relieffer af Skt. Jørgen og Johannes Døberen. Smukt, sengotisk skab m. rigt, gennembrudt stavværk på forsiden, ved sdr. sideskibs ø.væg. Nygotisk prædikestol og stoleværk. Fire lysekroner, skænket 1686, af Jacob Jørgensen og hustru Karen Achtonia, 1738 og 1795, den fjerde, uden årst., af Maren Petersdatter Busk og Jens Lauridsen Erreboe. Kirkeskib, »Det forenede Selskab«, ophængt 1776. Kirkens tre klokker hænger i det endnu stående tårn fra den nedbrudte Skt. Nicolai kirke (se s. 593–95). – Der er kun bev. tre epitafier: 1) opsat 1676 over borgm. Jørgen Pedersen, † 1675, og familie; bev. er kun et stort maleri (ni pers.), formentlig af Hans Schütte i Odense, i sdr. sideskib; fra den udsk. ramme stammer vistnok tre figurer: Matthæus, Markus og den opstående Kristus, nu i ndr. sideskibs v.fag; 2) kalkstenstavle over Simon Hempel, kgl. postmester og kirurg, † 1765, og hustru Magdalena Pilegaard, † 1777, i korets n.væg; 3) kalkstenstavle over Frans Joh. Gerhardt Bøving, apoteker, † 1789, og hustru Magdalena Orten, † 1791, i korets s.væg. Kirkens gravsten blev ved rest. 1858 nedlagt i ndr. sideskibs v.fag, hvis gulv de fuldstændig dækker; her findes bl.a. sten over: 1) barnet Peder Hansen, fra 1598 (CAJensen. Gr. nr. 766); 2) sgpr. og provst Morten Hansen, † 1639, og hustru Maren; 3) figursten over rådmd. Anders Christensen Lybo, † 1657, og hustru Ester Hansdatter; 4) handelsmd. Henning Henriksen, † 1711, og hustru Maren Rasmusdatter; 5) købog handelsmd. Jens Ærøbo, † 1718, og hustru Maren Busk, † 1738; 6) Anna Helene Hempel, † 1753, g.m. sgpr. ved Svendborg Vor Frue kirke Laurids Pedersen Næraa; 7) Anna Margrethe Ploug f. Hempel, † 1769, g.m. købmd. Jørgen Jacobsen Ploug; 8) vejer og måler Peder Jørgensen Mahls enke Maren Rebsøe, † 1790 (ældre, genanv. sten); 9) privil. farver Hans Henrik Kærumgaard, † 1793; 10) oberstløjtn. Conrad Friderich von Müller, † 1802 (ældre, genanv. sten). Ved kirkens ydre s.mur monument over birkedommer Tobias Jantzen, † 1804, samt tre gravsten, over borgm. Niels Hansen, † 1639, postmester og kirurg Simon Hempel, † 1765, og hans søn, kgl. postmester og kirurg Chr. Hempel, † 1806. I kirken er endv. begr. byfoged P. K. Trojel, † 1784. I det nordl. sideskibs ø.væg er indmuret to mindetavler over soldater fra F., der faldt i de slesvigske krige.

Litt.: FynskeAarb. I. 1939–41. 38–123.

Som klokketårn tjener det fra den nedlagte Skt. Nicolai kirke tilbagestående tårn, i Lille Tårngade. Chr. III havde 1539 ved mageskifte overladt byen den store klosterkirke mod at få overladt den tidl. sognekirke, Skt. Nicolai, som det var kronens agt at anvende til kornmagasin, hvad der dog snart blev opgivet; kirken stod endnu 1546, da byen af kongen fik tilladelse til at overføre en del s. 583 kirkeinventar fra Skt. Nicolai til Helligåndskirken, men 10 år sen. omtales den som nedrevet, med undtagelse af klokketårnet. Dette er opf. af munkesten, vistnok i 2. halvdel af 1400t.; dets udv. mål er 8,8 og 9,4 m, og de 90 cm tykke mure er 19 m høje. Det er en sen. tilbygn. til en senromansk teglstenskirke, hvis v.gavl, der på ydersiden (altså inde i tårnet) er prydet m. tre rundbuede blændinger og tandsnit, endnu ses i tårnets ø.mur. Tårnets nederste m. en ottedelt hvælving dækkede rum har været kirkens forhal; mod n. og s. har der været et fladbuet vindue, mod v. en fladbuet dør; mod ø. – i den senromanske gavl – er der en spidsbuet arkade, der har forbundet det m. kirkens skib, nu tilmuret m. små sten og forsynet m. en nyere spidsbuet dør. Tårnet har været afsluttet m. fire gavle, som sen. er blevet nedbrudt til omtr. den halve højde; over de fire gavlstumper rejste sig tidl. en ottekantet hætte, der 1778 omdannedes til et etagespir, nederst m. en teglhængt karnissvunget hjelm, derover et lanternestokv. m. spåntækt spids (til fløjstangens top 31 m). I tårnet hænger tre klokker, hvoraf den næststørste har minuskelindskr. og støberens Laurits Hansens mærke og skal 1779 være kommet fra Kørup kirke (Uldall. 274); den største – stormklokken – er omstøbt 1646 af Laurits Jensen i Bellinge; den mindste er støbt 1785 af D. C. Herbst.

Litt.: Opmålinger, udg. af Foren, af 3. Dec. 1892, II, 1900–05. Aage Fasmer Blomberg. Fåborg Bys Historie. I. 1955. 16–19, 123 f, 297–303.

Metodistkirken »Vor Frelsers kirke«, Priorensgade, opf. 1898, røde mursten, lille tårn, stor kirkesal og 2 beboelseslejligheder på 1. sal. – Missionshuset »Eben-Ezer«, Vestergade, opf. 1900, røde mursten, m. en stor og lille sal samt beboelseslejlighed s. 584 på 1. sal. – Good-Templar Ordenen, Nørregade, opf. 1898, m. stor forsamlingssal. – Frimurerlogen, Klostergade, opret. 1863, siden 1914 i tidl. mosaiske synagoges bygn.

Den gamle kirkegård, ved kirken, skænket byen 1539; ligkapel, opf. 1896, arkt. Å. Langeland-Mathiesen, spidsbuestil; 1942 anlagdes i kirkegårdens østl. del en urnekirkegård. På kgd. er begr. veterinæren R. Rasmussen, † 1923. – Den gamle Assistenskirkegård ml. Østerbrogade og kysten, anl. 1811, fl. monumenter fra empiretiden (toldinsp. Ørn, † 1810, legatstifterinderne frknr. Mahl, † 1814 og 1819); her ligger bl.a. begr. agent Simon Hempel Ploug, † 1831 (granitstøtte m. basrelief af H. E. Freund, udf. 1834), og soldater døde på lasaretterne i byen under de slesvigske krige, på højens skråning ligger små sten m. krigernes navne, en granitobelisk rejstes 1866. I nærheden en granitmindestøtte m. portrætmedaljon (af H. W. Bissen) over cand. theol. H. Tiellesen Schmidt, † i krigen 1864, og umiddelbart herved et gravmæle i sandsten (af Hans Syberg) over F.s æresborger, maleren Peter Hansen, † 1928, og en mindeobelisk over Danmarks sidste veteran fra treårskrigen, J. J. Birkholm, † 1931, 102 år gl. På kgd. er endv. begr. maleren Syrak Hansen, † 1904, malerinden Anna Syberg, † 1914, maleren Jens Birkholm, † 1915, maleren Carl Frydensberg, † 1944 og maleren Carl Knippel, † 1956. – Den nye Assistenskirkegård, Østerbrogade, anl. 1886, m. ligkapel, opf. 1895, (arkt. savværksejer H. P. Hansen). Gravsted for etatsråd Mads Rasmussen, † 1916, og maleren Syrak Hansen, † 1956. Ved n.muren er anl. en gravplads for 8 eng. og canadiske flyvere, der blev nedskudt 1944; ensartede gravsten. – Den mosaiske Menigheds begravelsesplads ved Voigts Minde, m. monumental portal (arkt. Frits Jørgensen).

Råd-, Ting- og Arresthuset, Torvet, opf. 1839–40 (arkt. J. P. Jacobsen og J. H. Lang, jf. s. 592), rest. 1928–30 (arkt. Andr. Jensen), kalkpudset fjernedes, nu gule mursten, 2 etager, 2 fløje, siden 1938 ejet af staten. Byrådssal m. malerier af tidl. borgmestre (udf. af maleren Syrak Hansen), retslok., arkiv, arrestforvarerbol. og politistation. I tilslutning til hovedfløjen byggedes 1930 en arrestbygn., 3 etager, 10 enkeltceller og 1 dobbeltcelle. – Kom.kontor, Østergade 17, i tidl. Borgerskole (jf. s. 591). – Dommerkontor m.m., Østerbrogade, opf. 1906, m. embedsbol. – Politikontor, Østergade, siden 1948, ejes af kom.

Det kommunale skolevæsen: Grundskolen, Grønnegade, indret. i den tidl. private realskole (opret. 1865), købtes 1919 af kom.; skolelæge, 1 skoleinsp., 1 viceinsp., 2 overlærere og 7 lærere; 416 elever. – Mellem- og Realskolen, Østergade, gl. bindingsværksbygn., 1 etage og mellembygn. (opf. 1876), udv. senere bl.a. m. 2 etages bygn. mod Grønnegade; skolelæge, skoletandpleje; 1 stadsskoleinsp., 1 viceinsp., 4 overlærere, 10 lærere, 5 lærerinder; 467 elever. – Teknisk Skole, Nørregade (opf. 1892, arkt. H. P. Hansen), 2 etager, 8 klasselok.; 1 forstander, 12 lærere; 160 elever i aftenskolen, 12 i malerdagskolen. – Handelsskolen (opret. 1883), lok. i tidl. Borgerskole; 1 forstander, 6 lærere; 117 elever.

Folkebiblioteket, Grønnegade (opret. 1907, opf. 1939–41, arkt. S. Vett Larsen) m. børnebibl., 12.000 bd.

F. byhistoriske Arkiv (opret. 1937 som det første i Danmark), lok. i 2 kælderværelser ved bibl., rig samling af arkivalier, billeder, fot.negativer, småtryk m.m.

Museet, Østergade (opret. 1910 af etatsråd Mads Rasmussen; opf. 1912–15, efter tegning af prof. Carl Petersen, klassicistisk stil, højere forbygn. m. indgang flankeret af søjler, i gavlen), m. 2 malerisale adskilt ved en kuppelsal, og i forlængelse af forbygn. en lav smallere bagbygn., ved siden af hvilken en tilbygn. m. skulptursal; selvejende. Nyere dansk malerkunst og skulptur, især værker af den »fynske skole«; kæmpestatue af museets stifter, sleben granit, billedhugger Kai Nielsen. Museet fandtes først i Mads Rasmussens privatlejlighed, tilgængelig for offentligheden. – Hjemstavnsmuseet, »Den gamle Gård«, Holkegade (indret. 1932), ejes af »Fåborg Museumsforening«, m. mindemur, hvori er indmuret tavler m. navnene på kendte, afdøde borgere (jf. s. 589).

Teatersal på Rasmussens Hotel. – Biograf »Kino-Palæet«, Østergade, 300 pl.

Amtssygehuset, Odensevej (opf. 1891, arkit. J. R. Jørgensen, udv. sen., sidst 1937) ejes m. 3/4 af amtet og 1/4 af kom.; 1 overlæge, 1 reservelæge, 2 kandidater, 1 insp. og 95 funkt.; 155 pl.

Alderdomshjemmet, Odensevej, (opf. 1918, arkt. Frits Jørgensen, ved ombygn. af tidl. fattiggård, udv. sen., sidst 1955); 48 pl. – 2 aldersrentebol., Odensevej (opr. 1941 og 1948, arkt. M. Bohn-Jespersen og F. Harrebek), 24 pl.

Stiftelser: Fåborg Hospital, Hospitalstræde, opret. 1696 af borgm. Jacob Jørgensen († 1713) for 8 borgerenker el. andre fattige; bygn. opf. 1835–36 (jf. s. 592) 1 etage, (en tidl. uanselig bygn. lå i ringmuren om det gl. kloster), nu 4 pl., kapital 21.900 kr., bestyres under amtmandens og biskoppens overdirektion og sognepræstens og politimesterens inspektion af en forstander. – Den Ploug-Hempelske Stiftelse, Grønnegade 46, opret. 1801 af Barbara Kirstine f. Hempel, s. 586 † 1826, enke efter agent J. J. Ploug († 1800), virkede først fra 1826; bindingsværksbygn. (se s. 589), 4 pl., ejer 19.800 kr., bestyres af sognepræsten, politimesteren, borgm. og 1 byrådsmedlem. – Stiftelsen af 2. Januar, Kirkestræde (opf. 1863, udv. 1885), 2 etager, gotisk stil, opf. af en forening af borgere (opret. 2/1 1846), bestyres af 5 mænd (deribl. 1 byrådsmedl.), ejer 70.000 kr. og en del legater, 17 fribol.

Foreninger: F. Handelsstandsforening (opret. 1864); Industriforeningen (opret. 1867).

F. Børnehave, Klostergade (opret. 1890), siden 1950 i nuv. bygn., selvejende, 1 børnehaveleder, 2 medhjælpere, 55 pl.

Vandrehjem, Grønnegade (opret. 1934, moderniseret 1952), ejes af kom., 28 pl., 4000 overnatninger årl.

Badeanstalt, Grønnegade (opret. 1921). – Søbadeanstalt, ved »Langelinie«.

Lystanlæg: Voigts Minde, Østerbrogade, 1,3 ha, anl. 1882 (det tidl. Voigts Minde, anl. 1843–63, lå på jernbanestationens plads); mindestøtte over æresborgeren, agent L. P. Voigt, † 1859, m. portrætmedaljon af N. G. Henriksen. – Lagonis Minde, Nørregade, anl. 1876 på tidl. markedsplads, opkaldt efter agent P. F. Lagoni, † 1879, 0,14 ha inkl. parkeringsplads. – Fra havnen fører spadseresti »Langelinie« langs stranden til »Klinten«, tidl. privat park m. villa, ejes af kom. siden 1931, sommerrestaurant, senere udv. (1939 sal til 600 personer), smuk udsigt, badestrand, legeplads og lejrplads samt en tidl. hellig kilde »Hellig Kors«. Spadseresti over det tørlagte »Sund«, ø.f. byen, til den lille skov »Prices Have«, i Diernæs so. (se under Sallinge hrd.); desuden spadserestier uden om »Sundet«. – Stadion, Parkvej, anl. 1936 m. skulptur i bronze »Stående kvindefigur« 1945 af Gerhard Henning. – På Torvet er 1913 opstillet Ymers Brønd, af Kai Nielsen, skænket af etatsråd Mads Rasmussen. – Genforeningsstenen, Mommarkfærgens færgeleje, rejst 1922. – I et lille anlæg ved Langelinie er 1955 opstillet skulpturen »Fåborgpigen« af Erik Cohrt.

Jernbanestationen, Banegårdspladsen (opf. 1882, arkt. N. P. Holsøe), endestat. for banen F.-Ringe-Nyborg. – Rutebilstationen, Banegårdspladsen, 10 rutebiler. – Posthuset, Banegårdspladsen (opf. 1882, arkt. N. P. Holsøe); rummer telegrafstat. og statstelefonstat. – Telefoncentralen, Torvegade, Fyns kom. Telefonselskab. – Toldkammeret, havnen (opf. 1834, jf. s. 592).

Af andre bygn. nævnes: Præstegården, ved Markedspladsen; museumsdirektør H. M. Rasmussens ejendom, Østergade 45, Løve Apoteket, Mellemgade, ombygget 1880.

Rasmussens Hotel, Torvegade; Madsens Hotel, Torvegade; Landmandshotellet, Torvet (opf. 1916, arkt. F. Jørgensen); Hotel »Færgegården«, Chr. IX.s vej.

Sydfyns Discontobank, Torvet, A/S (opret. 1924; tidl. Sydfyns nye Discontobank, navneændring 1939). – F. Spare- og Laanekasse, Torvet (opf. 1941, arkt. Palle Suenson, opret. 1846). – Sydfyns Sparekasse, Østergade (opret. 1870). – Filial af Landbosparekassen for Fyn, Vestergade.

I F. udgives flg. aviser: F. Avis (opret. 1855), F. Folketidende (opret. 1883, trykt i Svendborg) samt F. Socialdemokrat (opret. 1906, trykt i Odense).

Brand- og Redningsstationen, ved Lagonis Minde, udv. 1936, ejes af kom. Brandvæsenet består af 1 brandinsp., 1 viceinsp. og 10 brandmænd. 1927 afsluttedes overenskomst med Falcks Redningskorps, der etablerer fast vagt. Redningsstationen betjenes af en leder og 4 faste mænd. 1936 foretoges en Udvidelse af bygningen.

Gasværket, Gasværksgade (anl. 1865, senere udv.). – Elektricitetsværket, Grønnegade (opf. 1907, senere udv.), årl. salg 8 mill. kwt, tilsluttet I/S Fynsværket, forsyner kirken, stiftelserne, skolerne og bibl. og den sydl. bydel m. fjernvarme. – Vandværket, nø.f. byen ved Kaleko (Diernæs so.), anl. 1893, ligger så højt, at vandtårn er unødvendigt; anneksvandværk, Odensevej, anl. 1939, udv. 1949.

Af fabrikker og industrivirksomheder nævnes: F. Herregårdsmejeri, overtoges 1951 af A/S Otto Mønsted, ost til eksport, 30 arb.; F. Andels Svineslagteri (opret. 1888) m. pølse- og konservesfabr., 80.000 slagtninger årl., 100 arb.; overtog 1955 F. Garveri (opret. 1943, 38 arb.); fiskefiletfabr.; A/S Nordisk Ostekompagni (opret. 1951), afd. af »Plumrose«, smelteost til eksport, 60 arb.; Bryggeriet »Sydfyn«, A/S (opret. 1898; reorg. 1914) m. malteri og mineralvandsfabr.; mineralvandsfabr. »Skt. Olufs Kilde«; kaffesurrogatfabr.; søsterselskaberne »F. Tekstilfabr.« (poplin) og »F. Konfektionsfabr.« (poplinfrakker) (opret. 1950), 60 arb.; trævarefabr.; F. Kalkværk, mørtelværk og cementstøberi, 30 arb.; asfaltfabr.; pottemageri; papfabr.; »Fiona«, tapetfabr., A/S (opret. 1897), aktiekap. 1/2 mill. kr., er Skandinaviens største tapetfabr., 3–4 mill. tapetruller årl., eksport, eget værksted for trykmaskiner, Danmarks største dekstrinfabr., fremstiller tørklister, lim, farver og lak, 125 arb.; F. Jernstøberi og Maskinfabr. (opret. 1856), støbegods, ankre, lossespil, 35 arb.; gummifabr.; stempelfabr.; rørvævsfabr.; 2 bådebyggerier, 3 trykkerier. – Fiskeauktionshal, opf. 1943, af »Fiskernes Auktionsforening«, Havnen, omsætning 1 mill. kr. årl.

Havnen. Begyndelsen til den nuv. havn gjordes 1723, da der byggedes en ny, ca. 38 m lang skibsbro; ved midten af 1700t. forlængedes broen, og i den flg. tid opførtes bolværker, og havnen uddybedes; i 1800t. skete store udvidelser og arealet nv.f. havnen, hvor svineslagteriet ligger, opfyldtes. Yderhavnen anl. 1907, i 1929 et ca. 66 m langt bolværk ved vestre kaj (anløbsplads for fiskerbåde og lystfartøjer), 1930 opførtes en bro til brug for fiskerne, den forlængedes 1951. 1922 anl. færgeleje til Mommarkfærgen; desuden findes et færgeleje for »Øernes Dampskibsselskab«s motorskibe. I alt 855 m bolværk og mole; 6,2 m dyb. Havnen bestyres af et havneudvalg. På østl. havnehoved et rødt havnefyr. Ved Dyreborg findes fast lods.

Jernbanen, til Nyborg overtoges af DSB 1949, medens de andre baner erstattedes m. rutebiler.

9 rutebilforbindelser til Odense, Svendborg, Nyborg, Assens, Korinth, Nakkebølle og Bøjden.

Færgeforbindelse til Mommark (Als), 2 motorskibe til Ærø, Avernakø og Lyø (»Øernes Dampskibsselskab«).

Gamle Huse. Byens mærkeligste Fortidsminde er den for Enden af Vestergade beliggende Vesterport. Det er en ca. 10 m høj Bygning med rundbuet Portaabning, kamtakkede Gavle mod NV. og SØ., opført i den sen. Middelalder af røde Munkesten i Munkeskifte. Den har faaet Lov til at blive staaende (flere Gange, saaledes 1745, 1806 og 1879, har det været foreslaaet at nedbryde den), men er blevet meget forvansket i Tidens Løb. Ved en 1879 foretagen, meget uheldig »Istandsættelse« gjordes Portaabningen større, den overspændtes med en Tøndehvælving (tidl. havde den 3 Hvælvinger, fra 1839 stod den aaben indtil Tagværket), Gavlkammene forandredes, de to nederste, fladbuede Vinduesaabninger paa Nordvestsiden tilmuredes, og de to øverste omsattes, og Sydøstsidens tre gl. Vinduesaabninger tilmuredes. Hele Portbygningen blev pudset m. graa Cement, og der blev trukket Baand og Gesimser. En Sten m. Indskr., der beretter, at Portens Tagværk afbrændte 1728 og istandsattes 1770 (det da opsatte Tagværk var af Fyr). I Portens Sydvestside findes en tilmuret, fladbuet Døraabning, der tidligere førte ind til en nu nedrevet Accisebod. Paa Bekostning af Bankdir. Th. Brorsen og Hustru og under Ledelse af Arkt. Fritz Jørgensen blev Porten 1917 istandsat, Pudslagene fjernedes, den øverste Del ommuredes i Munkesten, Hvælvingerne fjernedes og erstattedes med et fladt Egetræsloft, og den ovenn. Indskriftsten fornyedes og anbragtes paa sin tidl. Plads over Portaabningen (se Arch. 1895. 556 og 19/1 1918).

Byens gamle Huse, hidrørende fra det 18. Aarh. og Beg. af det 19., er bevaret i saa stort Tal, at de stadig dominerer flere Kvarterer. Alle Huse fra de foregaaende Aarhundreder er derimod lagt i Aske ved de talrige Brande, som hærgede i 17. og 18. Aarh.

Et af de ældste Huse, fra ca. 1700, er den Ploug-Hempelske Stiftelse, Grønnegade 46 (se S. 585), en lang, enkel Bindingsværkslænge i 1 Stokv., karakteristisk navnlig ved sit ret høje Styrterum. Ellers har de bevarede Huse fra det 18. Aarh., der alle er af Bindingsværk i 1, sjældenere i 2 Stokværk, meget ofte Kvist, der er fremskudt som en Karnap med afvalmet Tag. En let Udkragning uden Knægte markerer sædvanligvis Overgangen mellem Stokværkerne. Stentrapper fører op til Dørene, hvoraf en Del i Louis XVI-Stil er bevaret.

I Holkegade 1 og 3 ligger Side om Side to saadanne meget velbevarede Huse fra ca. 1720. Det førstn. i 1 Stokv. danner nu tilligemed Side- og Baghusene Rammen om Byens Hjemstavnsmuseum (se S. 585). Det sidstn. er i 2 Stokv. og det stateligste af denne Hustype i hele Byen. Set fra Øst lukkes Gadebilledet af endnu en Bindingsværksbygning »Smedehusene«, der bestaar af to sammenbyggede Gavlhuse. Ved en Istandsættelse 1949–50 (ved H. H. Engqvist) genanbragtes en Dørhammer med Bygherrens, Simon Lauritsens, og hans Hustrus Initialer og Aarst. 1730. Tilsammen fremviser de tre Huse et efter da. Forhold usædvanligt Provins-Bybillede fra det 18. Aarh.

Ogsaa i Vestergade, lige inden for Byporten, er der bevaret et karakteristisk gammelt Bybillede. Bygget sammen med Porten ligger det fornemme Vestergade 10 i 2 Etager med grundmuret Façade til Gaden, opf. ca. 1790, formentlig efter Tegning af Faaborg-Bygmesteren H. J. Lang. Nærmest Byporten har det en Karnap gennem begge Etager. Over Midtpartiet med den portalomfattede Dør og den dobbeltløbede Stentrappe med Smedejernsgelænder rejser sig en frontonprydet Kvist, og i den østl. Ende af Huset findes Portindkørslen med de opr. Portfløje i Behold. Naboejendommen, Nr. 8, Wedels Gaard, fra ca. 1730, er af Bindingsværk i to Etager og med Karnap ligesom de to samtidige Genboejendomme, Nr. 1, Agent Voigts Gaard, og Nr. 3, der dog kun er i een Etage. Medens Forhuset i Agent Voigts Gaard er ændret stærkt i ny Tid ved Indretning af Butikker, er Gaardinteriøret med de store grundmurede Pakhuse med brudt Tag og Hejsekviste endnu velbevaret. I Portgennemkørslen er indmuret en Ovnplade fra 1735. Sammenbygget med Byportens Sydside ligger et Bindingsværkskvisthus fra ca. 1760, ombygget omkr. 1800 og sen.

De for Byen typiske Karnaphuse findes endv. i Klostergade 10 og 19, Vestergade 23, med en smuk klassicistisk Dør, samt i Mellemgade 8 (ret ombygget).

Østergade 25 er et stærkt restaureret Bindingsværkshus, opf. ca. 1800 i 1 Stokv. med Kvist og Knægte under Tagskægget, medens Østergade 38, et Hus af nogenlunde samme Type, er delvis ødelagt af store Butiksvinduer. Eksempler s. 591 paa smaa 2 Stokværks Huse med glat Bindingsværk ses i Grønnegade 72 (fra 1816–19) og Priorensgade 4 fra nogenlunde samme Tid.

Af grundmurede Huse fra Tiden omkring og efter 1800 kan foruden det ovenn. Vestergade 10 fremhæves den tidl. Skole, Østergade 17 (nu kommunale Kontorer), opf. 1791 i to Stokv. og ombygget med Kvist 1813 af J. H. Lang (en Søn af ovenn. H. J. Lang). Ved Porten er bevaret et smukt smedet Klokkegreb i nyklassisk Stil. Torvet 5, fra ca. 1800, er i 2 Etager og har 3 Fags Risalit med Kvaderfugning, Tandsnitsgesims og Balustre under Saalbænken ved to af Vinduerne. Vester Mølle, Lagonis Minde 11, opførtes 1790 efter en (endnu eksisterende) Tegning af H. J. Lang. Den to Etagers Hovedbygning med Midtog Siderisalitter var sammenbygget med den desværre nu nedrevne holl. Vindmølle til en symmetrisk Helhed. Over for Vestre Mølle ligger et velproportioneret lille Gavlkvisthus, Lagonis Minde 12, fra ca. 1825 med en diskret klassicistisk Façadebehandling; et tilsvarende Hus, men med glat Façade, er Priorensgade 11.

Meget markant i Bybilledet, for Enden af den lange Østergade, ligger »Konservesgaarden«, ogsaa kaldet Mads Rasmussens Gaard, efter Byens store Kunstmæcen. Det 2 Etagers høje senklassicistiske Hus har Midtrisalit under en lav Trekantfronton og Portgennemkørsel gennem Midtfaget. Dets Udformning skyldes en Ombygning 1847 ved J. H. Lang.

Smukt kommer Tidens enkle arkitektoniske Formsprog til Udtryk i den 2 Etagers Ejendom Grønnegade 7 (fra 1816–19), hvis eneste rent dekorative Led er en Tandsnitsgesims, og i det usædvanlig velproportionerede, men ganske enkle Faaborg Hospital (jf. S. 585), opf. 1835–36 af J. H. Lang, den habile Bygmester, der ogsaa ledede Opførelsen 1839–40 af Raadhuset (se S. 584) efter Tegninger af Arkt. J. P. Jacobsen. Dette senklassicistiske Bygningsværk i 1 Stokv. over en høj Kælder og med rundbuede Vinduer og kraftig Markering af Portalen er i Familie med en anden officiel Bygning, Toldkammeret fra 1834. Begge Bygninger staar i blank Mur af smaa, gule Flensborgsten.

I Smaagaderne omkr. Klokketaarnet beherskes Bebyggelsen af beskedne, mest grundmurede el. pudsede Huse fra Aartierne omkr. og efter 1800. Med disse blander sig dog enkelte ældre, ganske smaa Bindingsværkshuse, som Adelgade 3 og 5 og Tårngade 6–8 med Kvist og Stentrappe med Smedejernsgelænder, alle fra Slutn. af 18. Aarh.

Af gl. Pakhuse kan, foruden de allr. omtalte i Voigts Gaard, nævnes »Povl Kinafarers Gaard«, Østergade 1, af Bindingsværk i 2 Stokv. fra 18. Aarh., samt i Strandgade det lave grundmurede 1805 opførte Pakhus med dets rigt udformede Façade. Hørende til Museet i Holkegade ligger ud mod Havnen det lille grundmurede Lysthus fra ca. 1800, dækket af et svejfet Tag med en forgyldt Stjerne i Spidsen. I Østergade 27 er indsat et gl. Relief af et Skib.

Ved Udarbejdelse af Byplanerne for den fremtidige Udvikling af Byen er der taget vidtgaaende Hensyn til Bevarelsen af det af ældre Bebyggelse stærkt prægede Bybillede.

Litt.: Knud Voss. Klassicismens fyenske Borgerhuse 1790–1850. 1953.

Indbyggerantallet i Fåborg kbst. var 7/11 1950: 5058 indbyggere fordelt på 1630 husstande (1801: 1061, 1850: 2328, 1901: 4218, 1930: 4516); inkl. forstæderne Odensevej-Bjernevej-kvarteret i Svanninge kom. 1950: 5597 indb. fordelt på 1803 husstande, 1930 inkl. Odensevej-Sandegyde-kvarteret i Svanninge sogn 4927 indb. fordelt på 1419 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Fåborg kbst. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 297 levede af landbrug m. v., 2219 af håndværk og industri, 1052 af handel og omsætning, 609 af transportvirksomhed, 558 af administration og liberale erhverv og 798 af aldersrente, formue og pension o.l., medens 64 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved Fåborg toldsted hjemmehørende: 2 motorskibe m. 359 brt., 1 sejlskib m. motor m. 53 brt.

Skibsfarten på Fåborg omfattede 1954: 332 indgående skibe m. 35.294 t gods, hvoraf 175 skibe m. 27.160 t gods fra udlandet og 332 udgående skibe m. 6262 t gods, deraf til udlandet 171 skibe m. 4739 t gods. Af det udlossede gods var 1406 t foderstoffer hovedsagelig fra udlandet, 5915 t gødningsstoffer også hovedsagelig fra udlandet, 19.346 t kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet og 4681 t sten, kalk, cement m.m., udelukkende fra indlandet. Af det indladede gods var 267 t trælast udelukkende til udlandet, 477 t sten, kalk, cement m.m. udelukkende til udlandet samt 3995 t forsk. stykgods, ligeledes til udlandet.

Der var i Fåborg kbst. 31/12 1955 i alt 378 automobiler, hvoraf 219 alm. personbiler, 17 drosker, 10 rutebiler m.v. og 127 vare- og lastvogne, samt 21 motorcykler s. 593 af scootertypen og 78 andre motorcykler. 8 af amtets omnibusruter på fra 11 km til 52 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i Fåborg kbst. 211 håndværks- og industrivirksomheder med 1074 beskæftigede og 1678 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 25 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 93 beskæftigede og en omsætning på 8,7 mill. kr., 117 detailhandelsvirksomheder m. 374 beskæftigede og en omsætning på 22,1 mill. kr. samt endelig 19 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 90 beskæftigede og en omsætning på 1,3 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 2.165.000 kr.; skatterne indbragte 1.251.000 kr. (deraf opholdskom.skat 1.134.000 kr., erhvervskom.skat 16.000 kr., aktieselskabsskat 42.000 kr., ejendomsskyld 26.000 kr., grundskyld 25.000 kr.), afgifter og kendelser 100.000 kr., overskud af vandværker 31.000 kr., gasværker 18.000 kr., el-værker 675.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 2.144.000 kr., var sociale udg. 525.000 kr., udg. til skolevæsen 222.000 kr., biblioteksvæsen 19.000 kr., medicinalvæsen 223.000 kr., rets- og politivæsen 5000 kr., vej- og kloakvæsen 125.000 kr., gadebelysning 4000 kr., snekastning 11.000 kr., off. renlighed i øvrigt 59.000 kr., brandvæsen 19.000 kr., off. lystanlæg 66.000 kr., og administration 142.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 7,2 mill. kr., hvoraf 3,1 mill. kr. i faste ejendomme og 3,5 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 2,5 mill. kr. og legatkapitalen 534.000 kr.

Kom. skatteprocent var 1954/55 8,0, ligningsprocenten 7,60, 1955/56 8,2 og 7,60.

Fåborg havn, der er kommunal, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 114.000 kr., udgifter til 113.000 kr. og pr. 31/3 1955 en formue på 644.000 kr. og en gæld på 247.000 kr.

I Fåborg Spare- og Laanekasse (opret. 1846) var indskuddene 31/3 1956 32,2 mill. kr., reserverne 2,6 mill. kr., og i Sydfyns Sparekasse (opret. 1870) var indskuddene 31/3 1956 7,4 mill. kr., reserverne 0,2 mill. kr. Sydfyns Discontobank A/S (opret. 1924) havde 31/12 1955 en aktiekapital på 0,6 mill. kr., reserver 0,8 mill. kr. Indskuddene i banken var 9,5 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Fåborg kbst. sa.m. Fåborg kbst.s landdistrikt (Bjørnø) eet sogn., der sa.m. Diernæs so. udgør eet pastorat under Sallinge herreds provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst og en kaldskapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer. Fåborg kbst. hører under 37. retskr. (Fåborg kbst. og Sallinge hrd. med Muckadell, Holstenshus og Brahetrolleborg birker), har tingsted i Fåborg, hører under 26. politikreds (Fåborg), er bopæl for en dommer og en politimester, kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt m. amtstue i Svendborg, Fåborg lægekreds (Fåborg), 30. skattekreds (Fåborg), 20. skyldkreds (Svendborg amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr. (Ærøskøbing-Fåborg) og udgør 3. udskrivningskreds, 27. lægd. Fåborg kbst. er sessionssted for lægderne nr. 1–6, 8, 15–32.

Fåborg kbst. udgør 13. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 26. politikreds.

Skove: Om Voigts Minde og Prices Have se ovf. s. 586.

Der er ingen fredede oldtidsminder, men i havnen og langs kysterne af Bjørnø er fundet oldsager fra ældre stenalder (ertebøllekultur).

Historie. F. nævnes første gang i et dokument fra 1229 i formen Foburgh (forleddet er et subst. glda. *fōa, »ræv«), et morgengavebrev, udstedt af Vald. Sejr, til svigerdatteren Eleonora af Portugal; heri skænker han hende F. samt andet gods på Fyn. To år efter døde hun, og F. faldt tilbage til kronen. I ValdJb. (*1231) er Foburgh med tilliggende ansat til 30 mk. guld. Byen har været købstad før 1229, i dens privilegier nævnes et privilegium fra Vald. Sejr, og formentlig har den fået købstadsrettigheder i beg. af 1200t. Det ældste kendte privilegium er udstedt af kong Abel på Hagenskov slot 1251. Politisk og økonomisk blev byen knyttet til hertugdømmet Slesvig, og i 1200t. var den snart under kongen og snart under den slesvigske hertug; dens privilegier bekræftes derfor i dette tidsrum både af kongerne og hertugerne.

F. lå i middelalderen på en landtunge; den var mod nø. og n. omgivet af Sundet, der havde udløb til fjorden og først blev udtørret 1941–46. Byen var således i middelalderen omgivet af vand på tre sider.

Tidligt i middelalderen er byen blevet omgivet af vold og grav undtagen på s.siden, hvor den stejle klint mod havet har ydet et tilstrækkeligt værn. Borgen, castrum Foburg, samt dens høvedsmand nævnes så sent som 1377. Byens ældste segl fra 1300–50 viser en tindet mur m. en rundbuet port. Volden omsluttede byen mod v., n. og ø.; befæstningen gik til grunde under grevens fejde, men på byens n.side bevaredes vold og grav helt op i 1700t. En rest af den middelald. befæstning er endnu bev. i den grundmurede Vesterport (se ovf.). Af andre porte nævnes Nørreport og Østerport, der går tilbage til middelalderen; byens øvr. porte som Jomfruporten, Strandporten og Holkeporten er fra en sen. tid.

Gennem Vesterport kom man til Vestergade, der fortsættes af Grønnegade, nævnt 1470. Byens ældste bebyggelse må søges på strækningen fra Holkegade til Jomfrulågen; 1572 kaldes denne strækning for Torvegaden, og gennem Korsgade stod den i forb. m. Vestergade. Torvegade fortsættes i Østergade, der førte ned til byens skibbro ved Sundets udløb i fjorden, s. 595 og her har formentlig byens havn været i middelalderen. Ved udgravninger i midten af 1800t. stødte man på rester af bolværk og bro.

Torvet, en udvidelse af Torvegade, er byens højeste punkt, 7 m over havet. Her lå Skt. Nicolai kirke, der blev nedrevet i 1500t.; tilbage står kun tårnet fra 1400t., byens berømte klokketårn og vartegn. I kirken var der et Vor Frue alter, hvortil var knyttet Vor Frue lav el. gilde; det nævnes første gang 1377.

F. havde i middelalderen et helligåndshus, der nævnes 1396; sen., 1477, fik den et helligåndskloster, stiftet af ridderen Frederik Barsebek til Elvedgård og hans hustru Beke Henriksdatter Krummedige, Klaus Krumstrup til Bondemosegård og Anders Jepsen til Langholm i Langå sogn, af slægten Grubendal; de skænkede gårde og grunde i F. for at grundlægge et helligåndskloster og et hospital for »de fattige, syge, fremmede, elendige, pilgrimme og andre som ej kunne gange fra hus til hus efter deres føde.«

Året efter optoges klosteret i helligåndsordenen og underlagdes moderklosteret i Rom, samtidig blev det nyoprettede helligåndskloster i Nakskov lagt ind under klosteret i F. 1479 gav borgm. og råd et stykke jord til klosteret til en tegllade, og byggeriet kunne begynde. 1913 fandt man ø.f. byen på det nuv. jernbaneterræn en gl. teglovn, hvor man mener stenene til helligåndskirken er blevet brændt. Klosteret har været et firfløjet anlæg m. kirken som fjerde og sdr. fløj; ø.fløjen har været i to stokv. Efter reformationen gik klosterbygningerne lidt efter lidt over i privat eje; endnu 1628 eksisterede klosterets v.fløj, men året efter var den nedrevet. I klosteret mødtes 1499 helligåndsordenens priorer i Danmark.

Klosteret, der havde del i ordenens afladsprivilegium, havde til opgave at sørge for syge og gamle. Midlerne hertil kom fra klosterets jordegods, der stadig forøgedes ved adelens og kongernes gaver. Den største gave fik det 1487 af præsten Peder Sture, der skænkede 5 gårde i Lysabild på Als mod en daglig messe; Chr. II skænkede til klosteret byens sognekirke, når sognepræsten døde. Ved reformationens indførelse ejede klosteret 27 gårde i byen, Langs mølle og Bymøllen samt halvdelen af fiskeriet i Sundet; 37% af dets jordegods lå samlet i Sallinge hrd.

I 1520erne nåede reformationsbevægelsen byen, og klosterets sidste prior blev den første lutherske sognepræst i Diernæs. Under grevens fejde havde lybækkerne og de grevelige tropper i tiden før Øksnebjergslaget kvarter i F., hvor den fra det stockholmske blodbad kendte sv. ærkebiskop Gustav Trolle da opholdt sig. Efter slaget ved Øksnebjerg plyndredes byen af Johan Rantzaus tropper. 1540 blev helligåndsklosteret nedlagt, og dets jordegods og bygninger skænket til Gråbrødre hospital i Odense. Chr. III overlod helligåndskirken til borgerne i stedet for Skt. Nicolai kirke, der blev nedbrudt efter 1550.

På Torvet lå byens gl. rådhus, der nævnes o. 1500; da Chr. III 1550 skænkede Skt. Nicolai kirke til byen, for at man kunne anvende stenene til et nyt rådhus, må det gl. have været forfaldent. I 1570’erne erhvervede man en ejendom på Torvet, der indrettedes som rådhus og først afløstes 1840 af det nuv. Efter reformationens indførelse fik F. en latinskole, der nævnes første gang 1551; den lå ved helligåndskirken inden for kirkegårdsmuren og blev nedlagt 1740; bygn. overlodes da til den da. skole og benyttedes af denne til ca. 1773. Først 1814 fik byen ved køb af Østergade 17 en passende skolebygning. F. havde i middelalderen sine hellige kilder. Ø. f. byen lå Helligkorskilde. Her har mul. været et kapel.

De store krige i 1500–1700t. medførte betydelige skatter i penge og naturalier; særlig indkvarteringen blev en stor byrde for borgerne. Værst var Karl Gustaf-krigene. Efter overgangen over Lille Bælt jan. 1658 besatte svenskerne byen og tog 450 da. soldater til fange. Sv. tropper lå i byen indtil nogle dage inden slaget ved Nyborg nov. 1659. Dec. 1658 boede Karl Gustaf og feltmarskal Wrangel i F. Svenskerne befæstede byen med nye volde, der blev anbragt på tomterne af nedbrudte gårde og huse, i alt blev 40 huse og gårde nedrevet, og uden for Vesterport anlagdes en vold; hvad svenskernes udplyndring kostede, er ikke til at sige, men de kejserliges ophold stod byen i 2000 rdl., og inden 1/10 1660 havde de holl. og da. soldaters ophold kostet over 12.000 rdl.; kun 5–6 borgere formåede at betale skat. 1657 var borgernes formue anslået til 20.000 rdl., 1661 blev grundtaksten ansat til 8473 rdl. Under den skånske krig 1675–79 blev skattetrykket ulideligt, i de 5 krigsår betalte borgerne over 16.000 rdl. i skat og kontributioner; borgerskabet vendte sig mod borgm. og råd, og mange af de bedste borgere forlod byen og overtog forpagtninger på landet; 1683 indberettede stiftamtmanden, at byen var »mærkelig aftaget«. Under den store nordiske krig blev en del af de sv. fanger fra Tønningen indkvarteret i F. I krigen med England 1807–14 havde man indkvartering af sp. tropper. 20/6 1808 stod ud for F. ml Lyø og Skjoldenæs en mindre træfning ml. to da. kanonbåde, ført af søløjtn. P. U. Bruun, og s. 596 to eng. kutterbrigger, der måtte fortrække. Under krigene 1848–50 og 1864 havde byen stor indkvartering, og vejen fra og til fronten gik over byens havn; i begge krige blev der indrettet lazaretter i skolen og på rådhuset, og kirken blev brugt som krudtmagasin.

Byen hjemsøgtes af store ildebrande. 1612 brændte en stor del af den. 1672 gik 60 gårde og huse op i luer, og 300 mennesker blev husvilde. 1715 brændte 19 gårde og huse, og ved den store brand 1728 nedbrændte 51 gårde og huse på 991 fag, og 306 mennesker blev husvilde; efter disse tre sidste brande stod der ikke tre gårde tilbage, som ikke havde været beskadiget af ilden. 1672 havde F. 841 indbyggere, 1769 var der 1136, men 1801 kun 1061. Bymarken var kun af mindre betydning for borgerne, og efterhånden som krongodset omkr. byen gik over i privat eje, ophørte i 1500 og 1600t. den gl. græsningsret på Diernæs og Svanninge marker. Byens hovednæringsveje var handel, skibsfart og håndværk. I det store og hele var tiden efter 1660 og op til 1800 dårlig, bortset fra perioder omkr. 1700 og 1750. Byens skibsflåde var 1752 større end i beg. af 1800t. Korn og fedevarer udførtes til Norge, og forbindelsen med Hertugdømmerne spillede en stor rolle, farten var livlig på Flensborg, Eckernförde og Kiel; i løbet af 1700t. blev der en voksende trafik på Kbh., og omkr. midten af årh. optog man farten på Middelhavet, ja nogle årtier sen. endog på da. Vestindien. I slutn. af 1700t. grundlagdes handelshusene Ploug og Voigt, der kom til at dominere byens handel og skibsfart til midten af forrige årh. Krigen 1807–14 blev på mange måder en god tid, man forsynede Norge og Kbh. m. levnedsmidler; da krigen sluttede, var skibsflåden større end nogensinde tidl.

I 1800t. oplevede F. sin gyldne tid. 1834 havde den 2111 indbyggere, 1880 3476; tilvæksten skyldtes ikke blot det stigende fødselstal, men også indvandring, bl.a. fra Hertugdømmerne og udlandet; jøderne udgjorde i beg. af 1800t. ca. 5 % af indbyggerne og havde deres egen synagoge. Bebyggelsen sprængte det gl. byområde; omkr. midten af 1800t. blev de brunrøde træporte revet ned; både v. og ø.f. byen er der op til vor tid opstået nye kvarterer. Baggrunden for den store fremgang var den voksende kornhandel. Handelen m. hertugdømmerne var stadig af betydning, af mindre vigtighed blev kornudførslen til Norge, og i stedet for trådte England ind i billedet. Også sejlads på Australien og Kina blev optaget. Agent Lagonis dampbrænderi forøgede mærkbart brændevinsproduktionen. 1863 kulminerede korneksporten; endnu 1870 var skibsflåden den næststørste på Fyn, både hvad angår antallet af skibe og tonnage. Den gl. skibbro i Sundet blev erstattet af en ny s.f. byen; den nuv. havn blev grundlagt 1723 og er gentagne gange blevet udvidet. I løbet af 1800t. fik byen bedre vejforbindelser m. oplandet og regelmæssigt dampskibsforbindelse m. Kbh. og hertugdømmerne; i 1880erne kom den første jernbane, og der blev efterhånden på denne måde forb. m. Nyborg, Odense og Svendborg; nu er kun F.–Ringe–Nyborg linien tilbage, i stedet for skaffer et net af rutebiler forb. m. oplandet. En færgerute til Mommark blev opret. 1922. Enkelte industrivirksomheder er kommet til som andelssvineslagteri, bryggeri, jernstøberi og maskinfabrik samt Nordens største tapetfabrik »Fiona«.

Byen havde konservativ borgmester 1919–33, radikal 1933–46 og fra 1950 og socialdemokratisk 1946–50. Nuv. borgm. er viceinsp. Th. Engelund.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg. Faaborg Bys Historie. I–II. 1955–56.

I F. fødtes 1749 den da.-amer. officer, forretningsmand og embedsmand Christian Febiger, 1772 filosoffen Johan Erik v. Berger, 1775 boghandleren og avisudgiveren Søren Hempel, 1783 maleren J. P. Møller, 1797 biskop U. S. Boesen, 1812 maleren Carl Dahl, 1815 forf. og præsten Jacob Friis, 1819 pomologen og præsten J. Wøldike, 1826 fabr. L. Lange, 1836 forretningsmanden, konferensråd Jean Hansen, 1841 forf., skolemanden Fr. Leth Hansen og biskop Vilhelm Schousboe, 1862 maleren Fritz Syberg, 1863 maleren Niels M. Lund, 1866 maleren Syrak Hansen, 1867 maleren Carl Knippel, 1868 Syrak Hansens broder maleren Peter Hansen (byens æresborger 1928), 1869 maleren Jens Birkholm, 1870 malerinden Anna Syberg, 1886 fysikeren prof. H. M. Hansen.