Fjelstrup sogn

omgives af Aller, Tyrstrup og Bjerning so., Haderslev hrd. (Åstrup og Vonsbæk so.) samt af Lille Bælt. So. udgør en del af den store moræneflade ml. Haderslev fjord og Hejlsminde. Højden ligger i reglen ml. 20–30 m, Sandershøj v.f. Sandersvig dog 46 m og Karshøj 43 m. Kun mod s. griber so. ind over kanten af det store Åstrup bakkedrag, og man får her højder på ca. 60 m. Sillerup bæk ligger i et forgrenet dalsystem, der mod ø.åbner sig til en bred lavning, hvis ydre del, Avnø vig, er havdækket. Stedvis er dalsiderne ret markerede, ca. 15 m høje, og langs den flade dalbund ligger en sammenhængende strimmel af velkultiverede enge. Jordbunden er næsten overalt fedt moræneler, der dog hist og her indeholder små felter m. mere sandet materiale. Kysten mod Lille Bælt er meget varieret. I Gravenshoved og Knudshoved har man således levende klinter m. ganske virksom bølgeerosion. Andetsteds, fx. ved Anslet hage, er kysten lav, og man har en smal bræmme af marinpræget forland. Det sa. er tilfældet ved Sandersvig og ved Avnø vig, hvor en smal zone af fladt kystland indefter afgrænses af en død klint m. træbevoksning. Den åbne landsby m. mellemstore, gode gårde er den herskende bebyggelsesform, og so. er et af de typiske eksempler på ø.landets høje bondekultur. Langs kysten findes et stort antal mindre skove og et sammenhængende system af skovskifter hørende til bondegårdene. Set fra Lille Bælt præges kysten af trævæksten. Den øvr. del af so. er en skovløs, bølget flade af frodige marker m. levende hegn. Ved Sandersvig strand er der en koloni på ca. 100 sommerhuse. Amtsbanen blev nedlagt 1932. Gennem so. går en gl. færdselslinje: Haderslev-Hejlsminde-Kolding.

Areal i alt 1960: 3467 ha. Befolkning 26/9 1960: 1340 indb. fordelt på 370 husstande (1860: 1137, 1910: 1294, 1921: 1311, 1930: 1292, 1955: 1384). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 184 sig 1960 i flg. grupper: 738 levede af landbr. m.v., 214 af håndv. og industri, 88 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 175 af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fjelstrup (*1413 Fielstruppe, 1420 Fiælstorp; u. 1755–58) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 281 indb. fordelt på 90 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 35 levede af landbr. m.v., 68 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 85 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (Fjelstrup Fællesskole, opf. 1960, arkt. P. Hempel), bibl. (i skolen; opret. 1951; 2950 bd.), kom.kontor (i lejet lokale), alderdomshjem (for F., Aller, Åstrup og Vonsbæk kom.; opf. 1954, arkt. A. Pop Andersen), sportsplads (anl. 1950), kro (opf. 1846, moderniseret 1964), posteksp. og telf.central; Sillerup (1541 Sildorp; u. 1768–69) m. forsamlingshus, hvilehjemmet »Dania«, ml. (opf. 1859, nu motordrevet) og savskæreri; Knud (*1422 Knud, 1508 Knudh); St. Anslet (*1452 Ansleth) m. konfektionsfabrikken Hajko (opret. 1961 i Anslet nedlagte skole af Chr. Skov; 64 ans.) og to svineavlscentre; L. Anslet (1649 L. Ansleth) m. forsamlingshus (opf. 1905), ml. og A/S Pølsefabrikken Anslet (opret. 1962 af Rob. Damkjær i tidl. mejeri; 36 ans.). – Saml. af gde og hse: Gammelby (1459 Gamelby); Fjelstruprød; Knud Lyng; Sillerup Bjerg; Hårdeng. – Gårde: Toftegd. (152 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 650, grv. 351); Abildgd. (135 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 641, grv. 335); Ansletgd. (119 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 628, grv. 328); Sillerupgd. (124 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 565, grv. 297); Vadbjerggd. (81 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 424, grv. 208); Damgd. (80 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 405, grv. 199); Fuglsang (80 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 360, grv. 202); Højvang (75 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 381, grv. 200); Højgd. (i Knud; 68 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 324, grv. 164); Bygvrå (1564 Bugwra; 64 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 360, grv. 165); Bjerghave; Bukshave; Have (*1505 Hage); Fællesminde; Gammelbygd.; Fromsgd.; Højgd. (i Anslet); Højtoftgd.; Nørregd.; Rønkær; Kirstinesminde; Revshave (1583 Refshave); Fruetoft; Langagergd.; Solgd.; Thomasminde; Vildfang (1583 Vildtfangk); Keldet (1583 Kieldvid), totalt udstykket; Elkærgd.; Vrøvlvild; Fuglekær; Brushøjgd.; Mariesminde. Ved kysten Gravenshoved kostskole, observationskoloni for nervøse børn, opret. 1964 af Ålborg kom. i tidl. badehotel; 24 pl. Ved Anslet hage sommerlejren »Philipsborg« (for KFUM og KFUK). Ved Sandersvig en del sommerhusbebyggelse.

F. so., der sa. m. en del af Aller so. (186 indb.) udgør én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Aller so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 134. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner et pastorat under Haderslev provsti.

Den anselige, hvidkalkede og blytækte kirke, der mul. har været viet Jomfru Maria, består af senromansk kor og skib m. tre sengotiske tilbygninger – korforlængelse, udbygning mod n. og tårn i v. samt et sakristi på korets n.side fra 1851. Den romanske bygn. er opf. o. 1200 af munkesten i munkeskifte. Den opr., meget sirlige murbehandling ses nu kun på skibets n.side, der har dobbelt granitsokkel, øverst hulkel, nederst rundstav over hulstav. Der er her rester af lisener og rundbuefriser. Om eksistensen af en †apsis minder en del krumhugne sokkelkvadre under korforlængelsen. Hver af korets langmure må have haft to vinduer, hvoraf kun det vestligste i n. står tilmuret som indvendig, stærkt smiget niche. I skibets mure spores ganske svagt tre vinduer, to mod n., ét mod s. Den brede, tilmurede n.dør sidder i et svagt fremspringende, delvis ødelagt lisenfelt; af den ligeledes tilmurede s.dør er bev. et tympanon m. lavt relief af den korsfæstede ml. Maria og Johannes samt et dragelignende dyr (Mackeprang.JG. 149 s. 185 –50). Et par søjleskafter, det ene rundt, det andet ottekantet, er 1959 fundet i ndr. dige. Skibet har indvendig fladt, gipset loft, og den store, noget fladtrykte korbue, der er overpudset, er sandsynligvis udv. I gotisk tid, antagelig i 1300t., fik koret to krydshvælv m. trekløverprofilerede ribber. Samtidig forhøjedes kormurene og fik en fladbuegesims, kun bev. på n.siden. I sengotisk tid, sikkert i slutn. af 1400t., blev koret m. munkesten forlænget m. ét krydshvælvet fag mod ø. Gavlen har forneden et blændet fladbuevindue og derover en særpræget blændingsgavl m. firkløverfrise af formsten under savskifter i fodlinien og derover fire rækker trapperuder og øverst atter to savskifter. Udbygningen har mod n. et bredt spidsbuevindue under en blændingsgavl m. tre fladbueblændinger, flankeret af cirkelblændinger over savskifter og blændingsbånd. Det indvendige, der har ottedelt hvælv, står i forb. m. skibet ved en bred, spidsbuet arkade. Tårnet, der mod v. har spor af en fladbuet dør, har krydshvælvet underrum m. delvis udmuret spids tårnbue. Der er i sv.hjørnet et trappehus, delvis i murtykkelsen. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, mod n. flankeret af cirkelblændinger, nordl. på ø.muren af en korsdelt, kvadratisk blænding. S.- og v.siden er næsten helt skalmuret 1721 el. 1769 – det sidste årst. ses i jernankre sa. m. Chr. VII.s monogram og talr. andre initialer. Tårnet dækkes af et opr. pyramidespir m. småkviste. Sakristiet, der også rummer ligkapel, afløste 1851 et ældre ved s.siden. – Det sengotiske, murede alterbord dækkes af glat bræddepanel fra 1852. Altertavlen har rester af en renæssancetavle fra 1617, nemlig postament, dele af søjlerne, de smalle sidevinger og topstykket; den var ændret 1864, bl.a. med korsfæstelsesmaleri af præstekonen Frida Madsen, men blev istandsat 1958–59 (arkt. Kn. J. Krog) og fik sit gamle nadvermaleri igen. Alterkalken, der er anskaffet 1655, er til dels samlet af ældre dele – sengotisk knop og renæssancefod. Der er to sæt stager, et fra o. 1750, et andet sæt fra 1767, givet af Christian Pedersen og Anna Catrina Gammelbøy »gratis«. Den romanske granitfont har relief hugget bølgeranke og terningkapitæl-fod (Mackeprang.D. 331). Fad fra beg. af 1920’rne. En fontelukkelse fra 1700t. er 1959 opsat i sakristiet efter istandsættelse. Det meget smukke, unggotiske, kronede korbuekrucifiks fra o. 1250 betragtes som et af de bedste i Danmark. Korstræet er af sachsisk type m. engle for enderne af den vandrette arm (de andre felter er afsavet). Det er istandsat 1943 (P. Kr. Andersen). Prædikestolen s. 186 fra o. 1600 er et pænt renæssancearb. m. korintiske hjørnesøjler og portalfelter. Den er beslægtet m. den i Åstrup (s. 244). Stoleværket er fra 1907, orgelet fra 1880 (Marcussen), noget udv. 1914. I koret hænger et tarveligt 1700t.s maleri »Se det Guds lam«. Klokke: 1) 1838, J. Maschmann, Frederiksværk; 2) genforeningsklokke 1920, støbt af Smithske Støberier, Ålborg, udsmykningen tegnet af Agnes Sloth-Møller m. tekst af Vilh. Andersen.

I sakristiet mindetavler over 19 faldne 1914–18. På kgd. tre ens gravsten over gdr. Michel Jepsen Boxhave, † 1843, og hans to hustruer.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 300–14; rettelser og tilføjelser 2616.

På kgd. er endv. bl.a. begr. politikeren P. Skau, † 1917 (mindesten afsl. 5/6 1925), og veterinæren J. J. Hegelund, † 1939.

Keldet, også kaldet Kehlet, opr. adelsgård, sen. domæne. Gunde Lange (Munk) til Brejninggd. ejede 1554 Keldet, som han havde fået m. sin hustru Karen Hansdatter Breide, der døde 1550 på gården. Den ejedes derefter af datteren Anna i ægteskab m. Hans Rostrup til Sjelle Skovgård, som 1584 mageskiftede gden m. Fr. II mod gods i Nørrejylland. Den havde da et tilliggende på 1 gd. i Sillerup, 3 gde i Vonsbæk, 2 gde i Fjelstrup, 1 gd. i Favrvrå. Under pengekrisen i 1850’erne solgtes Keldet, der da havde et areal på ca. 100 ha, til en indvandret tysker for 28.000 gl. dlr. Vilh. Muusmann fra Mariesminde købte ejd. 1874 og udvidede den m. 40 ha fra en gd. i Feldum, 14 ha fra en gd. i Sillerup og m. Christiansminde, som han i 1890’erne købte for 54.000 mk. 1900 solgtes den nu næsten 190 ha store gd. til den prøjsiske regering, som bortforpagtede den til P. Trummer, der dog døde et par år efter. Hans enke Emma Trummer drev derefter gden til 1917, og efter et kort intermezzo m.E. Lund som forp. overtoges forpagtningen 1918 af Jens Rasmussen fra Kabdrup. Ved genforeningen blev gden da. domæne. Jens Rasmussens forpagtningskontrakt gjaldt til 1936, men da avlsbygningerne nedbrændte 1925, besluttedes det at udstykke gden. Der oprettedes 1926 19 husmandsbrug og 1933 yderligere 6 på stamparcellen, som Jens Rasmussen fortsat havde haft i forpagtning; endv. blev solgt 13 tillægsparceller. Hovedbygn. blev 1928 solgt til nedbrydning.

Litt.: J. C. Christensen i SdjyM. 1933–34. 141–51; rettelser og tilføjelser 2616.

Hovedbygningen beskrives ved mageskiftet m. kronen 1584 som et nyt hus, to loft højt, 15 binding langt, m. 7 skorstenskamre, kælder, bryggers og bagers; ml. hovedbygn. og den trefløjede ladegård stod et bindingsværkshegn m. porthus. Den nyere, anselige hovedbygn., der var opf. i beg. af 1800t., blev nedrevet efter gårdens totale udstykning.

Bjørnshave (1542 Biorns Otting), fra 1710 Sillerupgård, frigård. I slutn. af 1400t. løste Hinrich Albrechtsen i Vildfang af dronn. Dorothea Bjørnsotting, d.v.s. Bjørnshave, som p.gr.af fallit og behæftelser var hjemfaldet til herskabet. 1532 ejedes gden af borger i Haderslev Christen Lauesen, der da fik tingsvidne på, at gden havde privilegium som frigård. Hans slægt sad på gden i et par led til beg. af 1600t. Mathis Finbager ejede Bjørnshave 1576. Ridefoged i Haderslev hrd., Hans Bertram, der var gårdens ejer fra før 1646, fik 1656 frigårdsprivilegierne stadfæstet for sig og arvinger, også for efter 1532 tilkøbt jord. 1696 købtes den af Hans Christensen Wildfang, men beholdt status som frigård. Gårdens udsæd var 1710 1 td. 2 skæpper rug, 2 tdr. 4 skæpper byg, 15 tdr. havre og 6 skæpper boghvede, høbjærgningen var på 7 læs, og der var græsning til 6 1/2 stk. kvæg. Hertil kom en mark, Søndertoft, hvori kunne græsse 2 stk. kvæg el. bjærges 4 læs hø. Jordebogsafgifterne var årl. 2 rdl. 10 sk., den ordinære kontribution 13 rdl. 24 sk.; endv. skulle præsteres andel i en rustvogn og i vedligeholdelse af landevejene, samt tiende til præst og degn. Ved køb og ægteskab omfattede Sillerupgård fra 1762 3 gde.

Efter længe at have tilhørt slægten Bjørnshauge overtoges den 1902 af en svigersøn, Martin Wiuff, der 1933 overdrog den til svigersønnen Laue Frederiksen.

Litt.: Aage Bonde i SdjyM. 1933–34. 115–26.

Hovedbygningen, der er opf. 1871, er en enkel, hvidkalket, grundmuret længe i én etage m. saddeltag; om vinduerne er grå, fladrundbuede indramninger og mod haven en bred frontispice. 1708 havde gården et 13 fags beboelseshus og 13 fag lade.

Abildgård solgtes 1925 af P. K. Petersen til M. Schmidt, der 1928 for 400.000 kr. solgte den til J. Bagge Hansen, hvis søn A. Bagge Hansen overtog den 1940; 1964 overgik den til T. Bagge Hansen.

Den grundmurede hovedbygning, der er opf. 1921 i rød, blank mur, har én etage m. kampestenssokkel s. 187 samt et dominerende midterparti, der er ført op i tre etager som et højt tværhus. Taget er halvt afvalmet.

Ansletgård tilhørte siden 1870 slægten Finnemann, men gik 1926 ved tvangsauktion over til C. Schmidt, hvis datter, fru C. G. Lund, overtog den 1939.

Hovedbygningen, opf. 1853, er en énetages, hvidkalket, grundmuret længe m. trimpel, gennemgående frontispice og saddeltag. Gavlene er prydet m. en kamtakket blindingsfrise, og over vinduerne er runde schabranger og cordongesims.

Bl. avlsbygningerne er en 1910 opf. lade af meget store dimensioner.

Toftegård er en gl. slægtsgård, der er gået i arv siden ca. 1800; nu ejes den af Hans Åge Møller.

Den dybe, anselige, grundmurede hovedbygning er opf. 1893 af Lauritz Møller i én etage m. trempel. Bygn., der står gulpudset, har skiferhængt saddeltag og mod gården en bred, toetages frontispice.

Den trefløjede ladegård, der dels står i rød, dels i gul, blank mur, er opf. 1902.

Bukshave, gård i Fjelstrup, der 1856–1903 ejedes af den fremtrædende sønderjy. politiker Peter Skau; fra 1903–35 var Rasmus Jensen ejer, derefter Søren S. Støjberg.

Bygvrå og Fromsgård er gl. slægtsgårde for slægten From. Bygvrå nævnes allr. o. 1580, og navnet findes i skøder fra 1719 knyttet til slægtsnavnet Bygvraa. 1786 blev en datter fra gården g. m. en From fra Hoptrup, og siden da har slægten under navnene From og Bygvraa ejet gårdene. Bygvrå ejes nu af Simon J. From, M.F.; Fromsgård af Peter H. From.

Fra præstegården er der 1961 udstykket 23 ha til to husmandsbrug og 4 tillægsparceller.

I Fjelstrup har ligget en gd. Dalsgård, mul. nævnt allr. 1499 i formen Dall.

So. var delt ml. Tyrstrup og Haderslev hrdr. Til det sidstn. hørte Sillerup og Keldet. Haderslev kirke havde 2 helgde, 1 halvgd. og 1 ottendedelsgd. i Knud og 1 halvgd. i Fjelstrup. Til Haderslev hospital hørte 1 halvgd. i Fjelstrup og 1 halvgd. i Knud. Til kronen hørte o. 1710 26 helgde, 13 halvgde og 3 entrediedelsgde i den del af so., som lå i Tyrstrup hrd. I Sillerup var der 9 helgde, 4 halvgde, hvortil kom Keldet. 12 af disse 56 gde var selvejere. Plovtallet for de kgl. gde var 18 5/12 i Tyrstrup hrd. og 6 115/144 i Gram hrd. (JB). O. 1825 var so.s 98 landejendomme ansat til 17 plove, hvortil kommer 7 1/2 plov for Sillerup distriktet. Antallet af skattetdr. var 2393 og 847. Udsæden var 22 tdr. hvede, 191 tdr. rug, 432 tdr. havre og 236 tdr. byg. Kreaturholdet var 338 malkekøer, 459 ungkreaturer, 191 heste, 312 får og 68 svin (v. Rosen).

I Anslet har været en hellig kilde (Schmidt.DH. 155).

En genforeningssten er rejst i Sillerup.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 237 da., 3 ty.; 1884: 150 da., 11 ty.; 1912: 191 da., 18 ty., 5 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 809 da., 53 ty. (tilrejsende 230 da., 30 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 398 da., 7 ty., 27 S.; 11/4 1924: 319 da., 7 ty., 123 S.; 2/12 1926: 324 da., 9 ty., 123 S.; 22/4 1929: 332 da., 15 ty., 162 S.; 16/11 1932: 335 da., 6 ty., 167 S.; 22/10 1935: 335 da., 8 ty., 234 S.; 3/4 1939: 645 da., 15 ty.; 28/10 1947: 667 da., 2 ty.; 5/9 1950: 593 da., o ty.; 22/9 1953: 611 da., 1 ty.; 14/5 1957: 647 da., 2 ty.; 15/11 1960: 604 da., 2 ty.; 22/9 1964: 695 da., 6 ty.

Skove: Spredt i so. findes en del skove, der overvejende tilh. so.s gde, således Kobbelskov og Bøgeskov. Til Sillerupgård hører 17 ha (Højkær skov og Flidsand skov), til Abildgård en skovparcel på 11 ha af en skov, der grænser op til statsskoven Østerskov i naboso. Åstrup. Ved Lillebæltskysten ligeledes parcelskove, Anslet skov, hvoraf 12 ha tilh. Højvang og 15 ha Toftegård. I øvrigt er der 7 gde, der har skovarealer på ml. 5 og 10 ha (i alt 50 ha). Statsskoven Keldet skov, 9 ha (bøg 6, andet løvtræ 3), der indtil 1925 hørte under domænen Keldet, administreres under Haderslev skovdistr., jf. Bjerning so. s. 190.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden dæksten over kammeret i skoven ved Gravenshoved og to høje, den ret store, men forgravede Sandershøj ved Knud og en høj i haven til gården Fuglsang. – Sløjfet el. ødelagt: 6 langdysser, et dyssekammer, to jættestuer, 4 ubestemmelige s. 188 stengrave og 61 høje. – Ved Knud er fundet et stort depotfund fra jættestuetiden, bestående af 89 flintredskaber, hovedsagelig færdige og ufærdige, tyknakkede økser.

I F. so. fødtes 1831 politikeren J. H. Bjørnshauge, 1838 redaktøren J. J. Bjørnshauge, 1845 veterinæren J. Schmidt, 1848 præsten Rasmus Thomsen, 1865 forf. Thyra Jensen.

Endv. de nationale foregangsmænd gdr. Jørgen From 1872 og gdr. Martin Wiuff 1873.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Bjerning so. Fjelstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Anslet (m. Lille- og Store Anslet), Fjelstrup (m. Gammelby og Have), Knud (m. Knud Lyng) og Sillerup.

Personalregisterdistrikt: Fjelstrup.