Framlev sogn

(Harlev-F. kom.) omgives af Hasle hrd. (Lyngby og Årslev so.), Harlev, Stjær, Storring, Skovby, Skivholme og Borum so. Lyngbygård å danner delvis skel til Skivholme og Borum, hvor den strømmer i en bred, senglacial dal m. flere moser (Bolmose, Hørslev mose). Nø.f. Labing forlader den den brede dal og baner sig vej mod s. (ved skellet til Lyngby og Årslev) i en dyb, smal dal af postglacial alder. Den jævnt bølgede moræneoverflade danner en ikke særl. fremtrædende ryg, som fra Labing strækker sig mod s. til Framlev (Loddenhøj 53 m), og som repræsenterer den østjy. israndslinies randmoræne. Mod sv. ligger der et mere ujævnt, småbakket dødislandskab m. en del mose (Tåstrup mose) og skov (Lillering skov). En anden skov er Hørslev krat. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg) og landevejen Randers-Skanderborg, der krydses ved Framlev Korsvej.

Areal i alt 1960: 1831 ha. Befolkning 26/9 1960: 961 indb. fordelt på 277 husstande (1801: 555, 1850: 763, 1901: 829, 1930: 941, 1955: 889).

I so. byerne: Framlev (*1310 Framleff, 1341 Framløf; u. 1778–80) m. kirke, centralskole (for F. og Harlev so.; opf. 1958–59, arkt. Jens Sørensen), bibl. (for begge so., i skolen; opret. 1959; 4500 bd.), forsamlingshus (opf. 1905); ved Framlev Korsvej er der opstået en del bebyggelse; Labing (*1336 Labum, 1480 Labing; u. 1778) m. vandml. (*1385 Labinghmølle, ikke i drift); Hørslev (1480 Hørsløff; u. o. 1785); Hørslevbol (1541 Bolen, Bolem, 1573 Hørsløffbuoll[e]; u. o. 1786); Lillering (*1263 Lille Rings marck, *1313 Litlærind; u. 1790) m. forsamlingshus; lidt af Harlev stationsby m. politistat. – Saml. af gde og hse: Snåstrup (*1398 Snalstrup, 1460 Snalstrvp; u. 1775) m. vandml.; L. Labing; Vorgde (*1475 Wordgaardt; u. 1783); Gammelmose; Lillering Mark; Højby Mark. – Gårde: Højbygd. (17,8 tdr. hartk., 88 ha; ejdv. 508, grv. 257); Labinggd. (*1418 Labinggaard) (15,1 tdr. hartk., 79 ha; ejdv. 378, grv. 208); Hørslevgd. (1480 Hørsløffgaard; u. 1783).

F. so., der sa. m. Harlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 291. lægd og har sessionssted i Århus.

Den anselige kirke består af kor og skib fra romansk tid samt to senmiddelald. tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er uden særlig sokkel opf. af frådsten og rå kamp. Korets ø.gavl prydes af tre store, rundbuede blindarkader, og i taggavlen derover er indsat en limstenskvader m. en fremstilling af den korsfæstede over et dyrehoved. Ved korets sø.hjørne sidder en kvader med menneske- og dyrefigur. Et romansk vindue i ø.gavlen er tilmuret i lighed m. et vindue i skibets s.side, mens et andet s.vindue i skibet samt tre n.vinduer (to i skibet, ét i koret) er i brug. Af dørene, som sidder i ret stor afstand fra v.gavlen, er den ndr. tilmuret. S.døren har tympanon m. løvefigur (Mackeprang.JG. 220). I senmiddelalderen er der i koret indbygget en ottedelt hvælving (uden vægbuer) og i skibet tre krydshvælvinger. Korbuen er udv. 1890. Tårnet er en munkestensbygn. m. pyramidetag (som if. Pont.Atlas er opsat af Niels Friis). Tårnrummet, hvori ses spor af en hvælving, har tidl. været i forb. m. skibet ved en nu blændet spidsbue. Våbenhuset, af munkesten, er fra sa. tid som tårnet. Kirken er tækket m. bly og m. undt. af tårnet hvidkalket. 1890 fandtes på kirkens vægge og hvælvinger kalkmalerier fra forsk. perioder. Bev. og rest. blev en romansk dek. i korets n.vindue samt på triumfvæggens s. 262 nordl. del et ligeledes romansk Mariabillede fra o. 1150, sikkert hørende til et sidealter (Nørlund-Lind.K. 289). Ved sa. lejlighed fandtes en egeplanke m. rundbuet vinduesåbning fra en ældre trækirke (nu i Nationalmus.; se Aarb. 1894. 381 ff.). – Alterbord af munkesten omgivet af renæssancepanel. Altertavle fra 1590 af katekismustype m. baldakin; ved en ombygning 1881 indsattes et maleri (vandringen til Emaus), kopi efter A. Dorph ved P. A. Lyders. Tavlen er restaureret 1934 af maler Poul Jensen. På alterbordet en senmiddelald. læsepult af eg m. udsk., gotiske ornamenter; herpå en bibel fra 1633 (nyt bind). Store malmstager fra o. 1625. Knæfaldsskranke m. udsavede balustre og Fr. V.s navnetræk. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 234, 250). En udsk. fontehimmel fra 1663 opbevares i Nationalmus. tilligemed en akvamanile fra o. 1350. Dåbsfad af Nürnberg-type fra 1550–75 m. sen. tilføjede initialer og årst. 1635. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil fra 1602, m. opgangspanel fra 1604, alt af Morten Snedker (jf. Skovby) og med opr. malerier, bl.a. Arild Huitfeldts våben m. tilh. indskr.: »Arrild Huitfeld Rigens Kanseller den tid domprouist i Aarhusen 1602«. Sengotisk degnestol m. Århusbispen Niels Clausen Skades våben. Lukkede stole m. trekantgavle, én med årst. 1654. Orgel på fire stemmer (A. C. Zachariasen, Århus). Series pastorum fra 1940. Klokken er støbt i Århus 1858. I tårnet et gl. urværk, nu ude af brug. I våbenhuset er 1898 indmuret to interessante, romanske gravsten m. kors og andre figurer samt indskrifter m. navnene Karl og Magnus (se Løffler.Gr. 19–20 samt pl. IX). Desuden findes her to gravsten m. portrætfigurer fra o. 1650, den ene over Peder Povelsen, hans hustru Maren Rasmusdatter og sønnen Anders, den anden over Anders Rasmussen og hans to hustruer, Kirsten Jensdatter, † 1607, og Helle (?) Jensdatter. Ved våbenhusets v.side står en gravsten over Jens Nielsen Leth, † 1795, og hustru Dorthe Pedersdatter, † 1799. Et nyt ligkapel er 1961 opf. ved kgd.s s.side, det tidl. ligkapel anvendes som redskabsrum.

Jes Bonde erhvervede 1335 gods i Framlev ved mageskifte med Ribe domkapitel og solgte det før 1341 til hr. Ove Hase.

Provst Jens i Århus skødede 1313 bl.a. en gd. i Lillering til et alter i Århus domkirke.

Gods i Labing mageskiftede hr. Stig Andersen (Hvide) 1336 til kapitlet i Århus.

Labinggård var efter at have tilhørt Palle Bryning og hr. Markvard Rostrup 1418 genstand for et mageskifte og tilhørte 1484 Erik Ottesen Rosenkrantz; 1514 ejedes den af Tvilum kloster, som havde pantsat den til bisp Niels Clausen Skade i Århus. Den nuv. L. samledes 1905 (15 tdr. hartk.) af Christian Leth-Espensen. 1914 overtoges den af sønnen M. Leth-Espensen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 541–43.

Den anselige hovedbygn., opf. 1928 i rødstensmur, har gennemgående frontispice og to korte sidefløje mod gården.

Labing mølle nævnes 1385; 1587 forlenedes den til Christen Munk til Gjessinggd., men lagdes 1613 under Skanderborg slot; sen. kom den til Lyngbygd.

Litt.: AarbAarh. 1941. 15–16.

Ved Borumbro staar en Vildtbanesten med flg. Underskr. under Chr. VI.s kronede Monogram: S D Ano 1743 No 5.

Hørslevgård mageskiftede Albert Skeel 1541 til kronen.

Vorgård solgte Erik Hvas (af Ormstrup) 1475; endnu i 1600t. var der kun én gd. Væbneren Thomas Jensen i Snåstrup nævnes 1460.

Højbygård tilhørte 1865 A. Christensen; 1905 solgte han den for 84.000 kr. til Jørgen Jørgensen, der 1913 solgte den til Søren J. K. Overgaard, i mange år formand f. andelsmejeriernes fællesorganisation; han øgede tilliggendet til 18 tdr. hartk.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 540.

Hovedbygn. er en stor, hvidpudset villa, opf. 1925. De store, kamtakkede avlsbygn. genopført efter brand 1932.

I so. findes to hellige kilder, Hulken ml. Hørslevbol og Skovby, nu et alm. vandingssted, og Skt. Thomas kilde s.f. F.; den sidste skal have været benyttet op i 1800t.

En genforeningssten er 1920 rejst på festpladsen i Lillering skov.

Højbygd. er en rest af en landsby Højby (*1398 Høyby), der omtales som øde 1683. I so. nævnes endv. en gd. Kirkegård (1492 Kirchygarden); den var brændt 1683.

Skove: Nogen skov i so. til gde, således Lillering skov, der er opdelt i flere skifter. Jordbunden i Lillering skov består af grus og sand opfyldt m. sammenhobede sten, der ofte er store og hyppigst træder frem af skovbunden. Skoven har gennem tiden været meget søgt af naturforskere p.gr.af sine sjældne planter og insekter.

Litt.: Sigfred Knudsen. Lillering Skov, ØstjyHj. 1944. 62–70.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten vestl. i so. og 3 høje, hvoraf en ved Labing er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: To dysser og 34 høje. – Ved Snåstrup er fundet en gravplads fra yngre romersk jernalder m. lerkar, bronzespænder, perler m.m.

Litt.: S. P. Molbech. Juleforberedelser og Julegilder, ØstjyHj. 1937. 90–93. Rasmus Nielsen. Strejftog i Harlev og F. So., smst. 1948. 138–47. Vider. IV. 306–9.