Gadbjerg sogn

(G. kom.) omgives af Jelling, Nørup og Lindeballe so. samt Nørvang hrd. (Give og Givskud so.). Mod v. ligger der et meget stærkt kuperet, mere el. mindre erosionsskabt bakkeland, udformet i forb. m. en israndslinie, der forløb nogenlunde langs den vej, der fra Bredsten fører forbi Smidstrup krat og Smidstrup til Give. Heri når Gadbanke 115 m, Havnsbjerg 121 m s. 1097 og Lilletåen (i Smidstrup krat) 126 m. Ø. herfor bliver terrænet jævnere, og jordbundsforholdene bliver bedre. Gennem denne del strømmer Omme å mod nv., og her er flere mosestrøg (Sejrsmose, Tøsby mose), der dog er til dels kultiverede ligesom den mod n. liggende Rostrup mose. So. er rigt på småplantager, og nåletræ erstatter mere og mere af vegetationen i Tykhøjet og Smidstrup krat. Eneste større løvskov er Refstrup skov ved Gadbjerg. Gennem so. går landevejen Kolding-Bredsten-Tarm, hvorfra en vej fører til Give.

Areal i alt 1960: 3464 ha. Befolkning 26/9 1960: 1270 indb. fordelt på 335 husstande (1801: 426, 1850: 833, 1901: 957, 1930: 1319, 1955: 1309). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 704 levede af landbr. m.v., 221 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning i øvrigt, 77 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed, 156 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gadbjerg (o. 1330 Gaddebyergh, 1394 Gadbiergh; u. 1786), delt i Nederby og Overby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 314 indb. fordelt på 110 husstande (1955: 254); fordelingen efter erhverv var flg.: 32 levede aflandbr. m.v., 107 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 45 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1956, arkt. Wium), forskole, bibl. (i centralskolen; opret. 1940; 3000 bd.), forsamlingshus (opf. 1926), kom.kontor (indr. 1961), alderdomshjem, kro (nedbrændt 1963), filial af Vejle Bank, ml. (m. motorkraft), andelsmejeri (opf. 1928), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Smidstrup (1460 Smytstrvp; u. 1788) m. forskole og andelsmejeriet Grøndal (opret. 1888, udv. 1899, omb. 1909); Tofthøj (1460 Toffthøgh; u. 1786) m. forskole og ml.; Kuldbjerg; Tøsby (1524 Tøstby, 1580 Thøsteby; u. 1790) m. kro (ved vejkryds sø.f. byen); Rostrup (1452 Rosdrop; u. 1796) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Klausholm (1610 Clausholm; u. 1770); Tykhøjet (1638 Tyckhøy; u. 1791); Gadbjerg Mark; Markskelgde; Frishuse. – Gårde: hovedgd. Refstrup (1451 Reffstrop), udstykket; Dybvadgd.

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lindeballe so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift), hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) og har tingsted i kredsens bitingsted i Give. So. hører under sa. politikr., lægekr. og skattekr. som Skibet so., men under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Nørvang hrd.s) og under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Give). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 447. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken (viet Skt. Laurentius) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn., kor og skib, er opført af frådsten og granitkvadre, men sen. en del ombygget. Opr. murværk ses på n.siden af kor og skib, hvor koret har bev. en enkelt pilaster, mens der på skibets østl. del er både pilastre og ganske tynde halvsøjler om et rundbuevindue, der er tilmuret i lysningen. Et vindue på koret har vistnok opr. karme, men sen. fladrundbuet stik. Korgavlen af granitkvadre har skråkantsokkel. Skibets v.parti er overvejende bygget af granitkvadre, men der er næppe tale om nogen egl. udvidelse, blot om en fortsættelse af byggearbejdet. Den retkantede n.dør ses tilmuret, mens s.døren, der er i brug, er udvidet. Største parten af skibets s.side er formentlig i sengotisk tid ommuret el. skalmuret m. munkesten, og der spores her et stort, fladrundbuet vindue. Indvendig har kor og skib flade bjælkelofter; den opr. korbue, hvorpå der var konstateret spor af romanske kalkmalerier, styrtede sa. m. hele triumfgavlen ned under en rest. 1907 og måtte fornys. I sengotisk tid tilføjedes tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Det er forneden bygget af udflyttede kvadre. En falset, fladbuet åbning, hvortil ingen fast trappe fører, giver i n.siden adgang til mellemstokværket. Gavlene, der vender i ø.-v., er stærkt ommurede, formentlig da Claus Tommerup 1785 nedskar tårnet og fjernede kirkens blytag. Våbenhuset af munkesten i munkeskifte er også fra middelalderens slutn. Det har fladrundbuet dør, men savner i øvrigt enkeltheder. – I tårnets v.vindue er 1955 indsat et glasmaleri af en hjort, udf. af William Hansen. – Altertavlen rummer dele af en renæssancetavle fra o. 1600, hvortil der sen. er tilføjet to store figurer, Tro og Retfærdighed, som flankerer storfeltets maleri fra 1885, en kopi af Leonardo da Vincis Nadveren. En tarveligere kopi af sa. bill. hænger over døren til våbenhuset. Tavlen er sidst istandsat 1940. Slanke malmstager af sengotisk type o. 1550 m. store skaftringe. Romansk granitfont, hvis glatte kumme m. kraftig mundingsprofil hviler på en skrå kapitælfod. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Fonten er mod sædvane placeret lige v.f. s.døren. Udsk. fontehimmel i senrenæssance fra 1643, et arb. fra Peder Jensen Koldings værksted. Prædikestol fra slutn. af 1800t. m. drejede hjørnesøjler. Stolegavle i renæssance o. 1600 m. Herman Juels til Refstrup og fru Maren Juels fædrene og mødrene våben. Et brudstykke af panelværk fra o. 1600 m. ejendommelig indskr.: »Pa denne ø erlig at lefe oc salig at dø« er opsat i våbenhuset over indgangsdøren. Tremastet skibsmodel, »Håbet«, af nyere dato. Klokke fra 1518 m. Skt. Franciscus’ navn, efter sigende hidført fra Gråbrødre kirke i Odense (Uldall. 129). – To mindetavler af sten: 1) Sgpr. Knud, salig hr. Niels Smids, † 1626, og hustru Gunder Søren Jensens søn, † 1618; 2) sgpr. Knud Knudsen, † 1659, og hustru Anna Jacobsdatter. Årstallene er ikke udfyldt. Ved koret har if. Pont.Atlas stået et gravkapel for Refstrups ejere, nedbrudt uvist hvornår.

På en bakke n.f. vejen mod nv. fra Gadbjerg kirke undersøgte Nationalmuseet 1905 tomten af en † kirke. Der fandtes fragmentariske fundamenter af rå kamp og løse frådstensstumper. Den lille bygn., der bestod af kor og skib, havde flg. indvendige dimensioner: Kor 3,30 m langt, 3,60 bredt, skib over 11 m langt, 4,70 bredt. Resterne bevaredes ikke. Omkr. tomten er der fundet skeletrester, og stedet betegnes 1825 Kirkegaardsagre. Ad historisk vej kendes intet til kirken, men if. sagn skal Gadbjerg kirke først have ligget her (H. Kau. Om Gadbjerg Sogns ældste Kirke, AarbVejle. 1906. 117ff.).

Refstrup tilhørte 1474 Erik Vestenie, 1525 og 1537 svigersønnen Rasmus Skade til Skobling, 1537 dennes svigersøn Niels Madsen (Skade) († 1566), men 1539–72 Rasmus Skades søn Niels Skade. 1595 skrives Herman Juel til R., men allr. 1580 fødtes hans søn Jens Juel på gden, og 1626 solgte svigersønnen Knud Gyldenstierne til Nr. Vosborg den til Christoffer Gersdorff, som 1627 afhændede den til sønnen Caspar Gersdorff, som 1640 solgte gden til Laurids Ebbesen (Udsen). Dennes enke Sophie Staverskov til Spøttrup afstod R. til sin datter af 1. ægteskab Magdalene Kruse, g. m. Herman Kaas (Mur-K.) († 1658). Gden (1660: 24 tdr. hartk.) led meget i svenskekrigene, og 1664 måtte hun overlade den til sin kreditor oberstløjtn. Diderik Blome († 1681); derefter kom gden til hans søn Kaj Blome († 1702), dennes enke Mette v. d. Brincken og hendes 2. ægtefælle, hofjægerm., etatsråd Jochum Christoffer v. Zepelin († 1727), der 1722 solgte den til byfoged Laurids Ammitzbølls enke Cathrine Iversdatter Erritzøe, som 1731 ægtede Hans Marcussen til Rask. Han skødede 1732 R. (23, 19 og 227 tdr. hartk.) for 12.160 rdl. til kancelliråd August Christian Paulsen († 1739), hvis enke Marie Margrethe Bachmann 1753 bragte den til sin 2. mand overauditør Søren Seidelin († 1798), der 1755 skødede den m. Søndersthoved, tiender og gods (22, 18, 32 og 254 tdr. hartk.) for 19.720 rdl. til birkedommer Lars Thistrup († 1756), hvis enke Sophie Amalie Bagge 1761 ægtede cand. theol. Niels Hurtigkarl. 1772 lod Hans Severin Steenstrup til Kjeldkær som kreditor R. (22, 29 og 239 s. 1099 tdr. hartk.) sælge ved auktion for 24.520 rdl. til oberstløjtn. Ulrik Adolf de Trappaud († 1783); han skødede 1777 R. for 31.200 rdl. til Malte Christian Friis, sen. til Donneruplund, som gjorde opbud 1781, hvorefter R. (22, 40 og 253 tdr. hartk.) 1783 af boet blev skødet for 26.200 rdl. til hans svigersøn Mogens Lottrup til Lynderupgd., der s.å. skødede R. for 26.987 rdl. til Claus Tommerup Henriksen, der 1786 fik bevilling på at sælge godset og 1790 tilladelse til at udparcellere gden. S.å. skødede han R. (22, 41 og 9 tdr. hartk.) for 15.900 rdl. til sin søn Niels Tommerup Henriksen, der 1794 skødede den (11, 19 og 8 tdr. hartk.) for 15.500 rdl. til Hans Andr. Tørsleff, som 1798 skødede R. (11 og en eng 2 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til Hans Clausen. 1804 kom den til C. C. Zander, sen. til Hvejselgd., 1809 til kbmd. P. Chr. Berg († 1846), 1811 til nedenn. Jens Sehested, der 1815 afhændede den til Alexander Krøll. Han mageskiftede 1816 gden til J. H. Hviid, men inden han fik skøde, blev gden (11 og 2 tdr. hartk.) stillet til tvangsauktion af Jens Sehested († 1878), som selv købte den for 8700 rbdl. sølv. 1830 blev R. på tvangsauktion hos ham købt for 4800 rbdl. sedler af Hans Heinrich Godt († 1874), som 1864 solgte den for 35.000 rdl. til Seerup. 1869 kom gden på ny til tvangsauktion og solgtes 1871 af mægler C. Thisted til kapt. R. Andersen, som 1872 solgte den til L. E. Munch fra Bornholm; 1874 købtes den (13 tdr. hartk.) for 45.600 rdl. af L. Larsen, 1875 af Paul Olsen (Maage), fra hvem den overtoges af en kreditforening, som 1888 afhændede den m. avlsgden Havregd. (17 tdr. hartk.) for 80.000 kr. til O. A. P. Fenøe, som 1904 solgte den til godsforv. Friis, Bækkeskov, og mejeriejer Jensen, Brøderup. S.å. kom den for 90.000 kr. til Johan Andersen, der 1915 solgte den til E. Schou. 1946 købtes den af dir. M. Mikkelsen, og efter flere ejerskifter købtes den 1950 af Jordlovsudvalget, der udstykkede den; hpcl. (20 ha) ejes af H. Nørskov Madsen.

Litt.: DLandbr. V. 140–41. Hans Kau. Herregden R., AarbVejle. 1911. 1–50. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 309–13.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) er et enkelt udformet, énetages, grundmuret hus, der ligger højt over Omme å i udkanten af en lille, nu stærkt forhugget lund. De ældre bygn. var efter svenskekrigene »meget spoleret og fast ganske ruineret« på tag og fag, men stod vistnok til 1741, s. 1100 da kancelliråd Aug. Chr. Poulsens enke, Marie Margrethe Bachmann – mul. ved anv. af ældre materialer – rejste det nuv. hus. Til bygn. hørte opr. fritliggende sidefløje (ligeledes af grundmur), der dog længst er forsv.

Hovedbygn. er rejst på en lav sokkel og har kun kælder under den østligste del, fuld gavl og på s.siden en smal risalit, ført op i en høj, spinkel trekantsfronton, der dog vistnok er noget yngre end den øvr. bygn. Risalittens sider og bygn.s hjørner er behandlet m. rustikfugning, der står rødkalket mod den hvide mur, men ellers har bygn. ingen udsmykning. Under s.sidens taggesims står m. store jernbogstaver ANNOMMPW (Witwe) 1741.

Tofthøj tilhørte Erik Timmesen (Rosenkrantz) til Engelsholm, 1512 og 1536 Christoffer Bang.

Lille Refstrup (7 tdr. hartk.) blev oprettet af en del parceller af Store Refstrup og 1791 på auktion solgt af Niels Tommerup Henriksen til fhv. amtsforv. Fr. Chr. Lang for 3008 rdl. Efter hans død 1799 solgtes den ved tvangsauktion 1800 for 3510 rdl. til tømrerm. Th. Sabro, Vejle, hvorefter den kom til Nic. Schmidt og til dels blev udstykket.

Ved pløjning fandtes 1858 i Tykhøjet krat 418 mønter, hovedsagelig da. og holsten-gottorpske, yngste mønt fra 1653 (Aarb. 1871. 383 f. Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 8).

Slotsskanse i Tørskind skal if. Sognet være opkaldt af Borgherren på Kolborg i Vork.

I so. har mul. ligget en landsby Sørup (1579 Sørup).

Skove: Tykhøjet skov, 85 ha, bestående af Smidstrup krat og Tykhøjet krat, ejes af staten og administreres under Randbøl skovdistr., jf. Nørup so. s. 1107. I Tykhøjet skov er terrænet delvis stærkt kuperet og jorden pletvis leret. Bevoksningen består af rigtig gode partier rødgran m. stedvis indblanding af gl. rester af bøge- og egekrat samt af partier rødgran i mindre god vækst. Tykhøjet krat tilkøbte staten 1848 af Engelsholms ejer. Smidstrup krat blev købt 1871. Refstrup skov, 27 ha, under Randbøl statsskovdistrikt. Andre mindre skove og plantager tilh. so.s gde.

Fredede oldtidsminder: En 55 m lang langhøj nø.f. Rostrup og 34 høje, hvoraf adsk. er af betydelig størrelse: Lige v.f. Gadbjerg de 6 Bavnehøje (foruden 4 sløjfede), hvoraf de to er anselige; en s.f. denne gruppe; Sejrhøj og Mørkhøj ø.f. Gadbjerg og to høje sø.f. byen; en høj nø.f. og en sv.f. Rostrup; Trinhøj s.f. Smidstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje. En høj ved Tofthøj indeholdt to ældre bronzealders grave, den ene m. dolk og guldfingerring.

I G. so. fødtes 1580 statholderen Jens Juel.

Om sognehist. se under Ringive so.

Litt.: Rasmus Mortensen. Gadbjerg og Lindeballe So. efter Svenskekrigen, AarbVejle. 1923. 15–21.