Gesten sogn

(G. kom.) omgives af Bække, Verst, Lejrskov og Anst so. samt Malt hrd. (Vejen og Læborg so.). Mod v. dannes grænsen for største delen af Vejen å og dennes tilløb Drostrup å, mod ø. dannes grænsen på et stykke af Åkær å. I øvrigt løber gennem so. Gesten å, der afvander de store mosedrag i so.s nordl. del (Gesten kær), som 1938 blev afvandet og nu er dyrket. Sidste istids hovedopholdslinie gik igennem so. fra n. til s. omtr. gennem Ø. Gesten by, og terrænet ø. og s. herfor er småbakket, leret, frugtbart, m. højder indtil 61 m. Mod v. er terrænet mere jævnt og overvejende sandet; det består hovedsagelig af en hedeslette, dannet af den smeltevandsflod, der fra Torstedegnen strømmede mod s. til Kongeå; den danner her et bredt bælte på begge sider af Drostrup å og Vejen å og går også op i Gesten ås dal. Der findes en del skov, mod v. Stavshede og Revsing plantager (på hedesletten), mod ø. Ravnholt og Gesten skove. Gennem so. går banen Kolding-Grindsted-Troldhede (Gesten stat., hvorfra en bane tidl. gik til Vejen, Ø. Gesten og Stavshede trb.) og landevejen Lunderskov-Hejnsvig.

Areal i alt 1960: 4264 ha. Befolkning 26/9 1960: 1428 indb. fordelt på 425 husstande (1801: 392, 1850: 807, 1901: 1119, 1930: 1564, 1955: 1465). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 746 levede af landbr. m.v., 289 af håndv. og industri, 86 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 163 af formue, rente, understøttelse m.v.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gesten (1291 Gæstæn, 1549 Møgelgiesten; u. 1774 og 1802) m. V. og Ø. Gesten – bymæssig bebyggelse m. 1960: 512 indb. fordelt på 162 husstande (1955: 447); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 59 levede af landbr. m.v., 179 af håndv. og industri, 72 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 91 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1963, arkt. Hans Christensen), bibl. (i skolen; opret. 1878, reorganiseret 1962, 2450 bd.), missionshus (opf. 1888), forsamlingshus (opf. 1879), alderdomshjem (opf. 1959, arkt. Hans Christensen), stadion m. friluftsscene, hotel, filial af Banken for Vejen og Omegn, andelsmejeri (opf. 1888, omb. 1904), Gesten Sparekasse (opret. 1879; 31/3 1963 var indskuddene 2,3 mill. kr., reserverne 176.000 kr.), maskinfabr., dambrug, posteksp., telf.central og jernbanestat.; Revsing (1528 Reffsing, 1610 Reffsinghoed); Ravnholt (1317 Rauelholth, 1579 Rafnholt; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Gestenkær; Stavshede; Røj (1503 Rodh) m. andelsmejeri »Kronborg« (opret. 1888); s. 945 Røjskov; Krogslund; Mosehuse; Stilund. – Gårde: Kærholm (11,2 tdr. hartk., 127 ha, hvoraf 34 skov; ejdv. 365, grv. 149); Røjgd. (9,4 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 290, grv. 136); Villesholm (7,9 tdr. hartk., 89 ha; ejdv. 275, grv. 121); Revsinggd. (5,7 tdr. hartk., 96 ha; ejdv. 310, grv. 120); Mariegd.; Ravnholtgd.; Jensgd., delvis udstykket; Blokager; Toftegd.; Højrupgd.; Søndergd.; Rodbjerggd.; Agersgd.; Bækholm; Højmosegd.; Smederøj; Skovsminde; Langkærgd.; Gestenlund; Røjvang; Granhøjgd.; Tranekærholm; Stenagergd.; Abildhøjgd.; Højgd.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 85. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken består af romansk kor og skib m. sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. Den langstrakte, romanske bygn. er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Samtlige opr. vinduer i n.siden, 3 i skibet og 2 i koret, er bevarede, det østligste tilmuret i lighed m. et i korgavlen og et i korets s.side. S.døren har glat tympanon, den firkantede n.dør er tilmuret. I det indre er korbuen, m. profileret sokkel og kragsten, bevaret. Kor og skib har bjælkeloft. Våbenhuset, foran s.døren, er en senmiddelald. munkestensbygn., indvendig m. store, fladbuede vægblændinger, udvendig overalt cementpudset. Tårnet, m. ottekantet, skifertækt spir, er opført af røde mursten 1897. Tårnrummet, hvori en lille forhal er fraskilt mod v., er sat i forb. m. skibet. Kirken, der er tækket m. bly, står m. blanke mure. En hovedistandsættelse af det indre fandt sted 1924 (arkt. Aa. Bugge, Varde). En stabilisering af korgavlen foretoges 1958 (arkt. Rolf Graae). På skibets n.væg fandtes 1958 en kalkmalet, geometrisk dekoration (på ny overhvidtet). – Alterbordet, af munkesten, omgives af et panel fra 1924. Altertavle i renæssancestil fra o. 1600 m. Caspar Markdanners våben i topfeltet og malerier fra 1904 af P. Møller i Kolding, som da restaurerede tavlen. Alterstager fra renæssancetiden. Romansk granitdøbefont m. bladranke om kummen. Nyere dåbsfad af messing. En lille granitkumme, mul. et middelald. vievandskar, er fundet i et dyge nær kirken. Prædikestolen, der bærer sgpr. Jens Simonsens navn († 1577), er et snedkerarb. fra 1574 m. gotisk præget sprosseværk. Lydhimlen, i tilsvarende stil, er fra 1924. Sengotisk korbuekrucifiks m. tarvelig staffering fra 1924. Skibet har høje vægpaneler i renæssancestil (jf. Bække og Egtved). Af stolegavlene, hvis toppe er fra 1924, bærer adsk. 1588 samt indskårne navne, bl.a. sgpr. Jon Jensen Kolding m. hans mærke, Jonas i hvalfiskens gab. Degnestol m. foldeværk fra o. 1575. Over korbuen en oval skifertavle m. bibelsprog og borgm. i Kolding Hans Junghans og hustrus navnetræk samt årst. 1800. Pengeblok fra 1800t. af støbejern. Series pastorum fra 1938. I tårnrummet er opsat et pulpitur m. et orgel på 4 stemmer (F. Nielsen, Århus). Klokken er støbt af Matthias Benninck i Lübeck 1582. I våbenhuset hænger en mindetavle over Mikkel Thulesen, faldet ved Dybbøl 18/4 1864. På loftet rester af en gravramme af egetræ m. navnet Peder Christensen. – På kgd., der hegnes af kampestensdiger, er opført et ligkapel.

Røjgård hørte 1573 til Skodborgs gods under Koldinghus. 1664 blev selvejergården R. (3 1/2 tdr. hartk.) af kronen udlagt til rigsmarskal Johan Christoffer Kørbitz, der s.å. skødede den og andet bøndergods til amtsskriver, sen. borgm. i Ribe Wilhelm Brochman, hvis enke Margrethe Schade 1688 solgte den til svigersønnen ritmester Jens Eriksen Kaas († 1721). Han boede selv på gden, men mageskiftede 1719 selvejerbondegården R. (8 tdr. hartk.) til kongen, som lod den nedbryde og udlagde marken til rytterheste. På auktionen over Koldinghus rytterdistrikts gods 1765 købtes R. hovedgårdstakst (8 tdr. hartk.) samt 8 gde i Egholt (36) for 5093 rdl. af Georg Jacobsen i Tjørnelund († 1788). 1798 tilhørte den (5 tdr. hartk.) Jacob Christensen Roy (sen. til Søndersthoved), der da udparcellerede den og 1805 skødede den (4 tdr. hartk.) til Johan Schmidt. 1816 tilhørte den Gottl. Anthon, 1821 Clavs H. Dierck, og 1825 skødede Hans Peter Nielsen den for 2100 rdl. holstensk kurant til sogneforstander Peter Weirup, som ejede den (11 tdr. hartk.) til 1868, da hans svigersøn P. Jørgensen overtog den. Efter hans død solgte hans enke den (12 tdr. hartk.) 1898 m. besætning og inventar for 86.000 kr. til forv. C. Bjerg, fra hvem kreditforeningen overtog den 1900 og 1901 solgte den til ovenn. P.Jørgensens svigersøn Claus Skjøde; nu ejes den af P. J. Skjøde.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 367–69.

Den grundmurede, skifertækte hovedbygning er opf. 1902 efter brand 1901; den er i én etage m. gennemgående midterkvist.

Kærholm tilhørte længe slægten Bundsgaard, men solgtes 1924 af J. Bundsgaard til W. Folkmar-Andersen. Sen. ejedes den af N. K. Hansen, S. A. Holst og L. C. Bech, indtil den nuv. ejer S. Platz købte den 1934.

Præsteindberetningen fra 1638 omtaler, at der i Møgelgesten (Ø. Gesten) Skov laa en Plads, kaldet Stenryggel, hvor et Slot skulde have staaet.

I Langebjerg plantage afsløredes 25/8 1901 en mindesten for E. M. Dalgas, rejst af beboerne i Anst hrd.

En befrielsessten rejstes 1946 i Ø. Gesten by.

Skove: Stavshede plantage, 184 ha, anl. 1880, Revsing plantage, 93 ha, anl. 1894, og Langebjerg plantage, 28 ha, anl. 1894, tilh. A/S Beplantningsselskabet Staushede. Stavshede plantage er anlagt på mager hede, Revsing plantage på hede og Langebjerg plantage på gl. agermark. Om mindestenen for E. M. Dalgas se ovf. Gesten skov er opdelt i parceller, hvoraf propr. S. Platz, Kærholm, ejer 34 ha, propr. P. J. Skjøde, Røjgård, 21 ha, savværksejer N. Andersen, Gesten, 17 ha, og propr. Robert Andersen, Villesholm, 12 ha. Andre skove er Ravnholtgård skov, 27 ha (propr. E. Hjort), Granhøjgård skov, 15 ha (gdr. Nis Jensen), og Røjlund skov, 19 ha (gdr. A. S. Straarup). Endv. hører der til Toftegård (E. Bundsgaard) 17 ha og til Bramdrupdam (H. Flensborg) 11 ha skov.

Fredede oldtidsminder: 7 høje. 3 af disse, hvoraf to er ret store, ligger i en gruppe ved Revsing, hvor der har været 6. En tredie lidt større høj ligger sydligere, ved Vejen å. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje; en præsteindberetn. fra 1638 nævner dog alene fra Revsing marker 16 større og små høje. – Ved Ravnholt er fundet et stort dolktids-lerkar. Der kendes fra so. flere affaldsgruber fra keltisk og ældre romersk jernalder. – Fra Ø. Gesten kendes en grav fra yngre romersk jernalder m. 2 ringspænder, flere lerkar og 110 glasperler og 10 ravperler.

Litt.: Leo Novrup i AarbRibe. 1956–59. 518–22. Olfert Voss smst. 73–83.

Gesten var anneks til Anst, indtil det 1886 blev et eget pastorat.

Litt.: Leo Novrup og Aug. F. Schmidt. Gesten sogns historie. 1955. Se i øvrigt Anst so.