Glesborg sogn

(Fjellerup-G. kom.) omgives af Hemmed, Rimsø, Kastbjerg, Ginnerup og Ørum so., Sønderhald hrd. (en enklave af Vivild og Nørager so.) samt Fjellerup so. og Kattegat. Skellet til Hemmed so. dannes af Treå. Den sydl. del er et stærkt kuperet og sandflugtspræget bakkeland (Høgebjerg 74 m), rigt på småtoppe og afløbsløse huller, antagelig en randmoræne, der er afsat af en isstrøm fra n. Helt i sv. afløses det kuperede land af en ret jævn flade (Stenvad hede, Horsmose), som bærer præg af at være en smeltevandsslette. Hele denne del af so. har jorder af meget ringe bonitet og er rig på plantager (dele af Overskov, Bjergbakkerne). N.f. Mejlgård ligger der derimod et yderst fladt og lavtliggende sletteland, idet havet i litorinatid strakte sig ind herover. Dele af denne hævede havbund er s. 932 efter afvanding gjort tjenlig til opdyrkning, mens den nordl. del, helt ud til Kattegat, er skovklædt (Nederskov). Uden for den lave strandvolds- og klitkyst strækker der sig et stenet rev (Skærbækhest).

Areal i alt 1961: 4828 ha. Befolkning 26/9 1960: 1201 indb. fordelt på 352 husstande (1801: 457, 1850: 662, 1901: 1140, 1930: 1449, 1955: 1272).

I so. byerne: Glesborg (*1440 Glesburgh, 1461 Glessborrw; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 265 indb. fordelt på 87 husstande (1955: 207 indb.) – m. kirke, centralskole (v.f. byen, m. realafd. for Rimsø-Kastbjerg, Gjerrild-Hemmed og Fjellerup-Glesborg kom., opf. 1958, arkt. Hjersing. I hallen frescomaleri af K. Frier), so.bibl. (i skolen; opret. 1941; 2000 bd.), alderdomshjem (i gl. skole, der 1962 er udv. m. en tilbygn.), forsamlingshus, politistat., sportspl., markedspl. (2 årl. markeder), kgl. privilegeret kro, konditori, Glesborg Andelskasse, andelsmejeri (Nyhåb), mølleri, Glesborg ralleje (2 km v.f. byen), cementstøberi, posteksp. og telf.central; Laen (*1404 Ladins, *1440 Lande; u. 1795); Stenvad (*1327 Steensvaadeng, 1481 Stienwath; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 94 indb. fordelt på 33 husstande – (delvis i Ørum so.) m. afholdshotel, mejeri, cementvarefabr. og posteksp.; Hedegd. (*1443 Hedegaard, 1496 Hedgardh; u. 1794) m. missionshus (opf. 1896). – Saml. af gde og hse: Stenvad Hede; Glesborg Kær; Tvedhse; Kukkerhse (1688 Kuckerhusene); Lunden; Laenkær; Tustrup (1610 Thuestrup); Hytten (1688 Glarhytterne); Skippershoved; Tranehse m. kom.kontor (opret. 1941), savværk og posteksp. – Gårde: hovedgd. Mejlgd. (1345 Mæthælsgarthsmark, 1461 Medelgardh; i alt 97,7 tdr. hartk., 2049 ha, hvoraf 1393 skov; ejdv. 4219, grv. 1561, heraf under hgd. 40,0 tdr. hartk., 435 ha; ejdv. 1800, grv. 567) m. genforeningseg; Birkelund, under Mejlgd.; Treå (*1348 Treamølle), Treå Mølle lå indtil en brand i 1859 i Hemmed so.; Hagenskovgd., skovridergd. under Mejlgd.

G. so., der sa. m. Fjellerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 363. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken består af romansk skib m. sengotisk langhuskor, tårn mod v. og våbenhus mod n. Af den romanske bygn., der er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, står kun skibets langmure bev. m. begge de opr. retkantede døre, den tilmurede s.dør m. ligearmet kors i tympanon, i den stadig benyttede n.dørs er der en lille løvefigur. I skibets n.side er der to rundbuede vinduer m. monolitoverliggere, og et par overliggere er indmuret i korpartiet. I sengotisk tid er det opr. kor nedrevet og erstattet m. et tresidet afsluttet langhuskor, hovedsagelig af genanv. kvadre, og der er ved denne lejlighed indbygget krydshvælv i hele kirken. Fra sa. tid er det kraftige tårn af munkesten m. spidsbuet åbning mod skibet. Gavlene, der vender i n.-s., har kamtakker og blændingsfelter m. stigende rundbuer. Murværket er ved flere lejligheder stærkt fornyet, bl.a. 1799 (jerncifre). Våbenhuset, der har fladbuet dør i spidsbuet spejl, er vistnok også sengotisk, men kan være noget yngre. – På langhusets hvælv og vægge er der 1887 og 1898 fremdraget kalkmalerier fra 1500t., bl.a. forestillende Isaks ofring. Der er våben for Århusbispen Niels Clausen Skade (1491–1520) og Mejlgårds ejere samt kirkeværger og en indskr., der lyder: »Denne kirke er af Søren Mikkelsøn Nils Klem malet«. Endv. ses årst. 1520 og 1550. – Det murede alterbord dækkes af panelværk fra slutn. af 1500t. m. portalfelter. Altertavlen er et godt renæssancearbejde fra 1618, udf. af Ib Snedker og Gevert Schult af Odense, m. opr. nadvermaleri. Den er ligesom prædikestolen bekostet af Jørgen Kaas til Mejlgård og Dorete Juul. Alterkalk 1683 m. våben for Iver Juul og Helle Trolle. Messingstager fra beg. af 1600t. Romansk granitfont m. dobbeltløver af Randers-type (Mackeprang.D. 231–32). Glat messingfad 1652. Prædikestol 1617 i sa. udførelse som altertavlen. Sengotisk degnestol o. 1550 m. gavl og jernbeslået låge. Stoleværk 1620 m. våben for Kaas og Juul. Et renæssance-relief forestillende s. 933 opstandelsen er ophængt i kirken. Model af tremastet fregat, »Danmark« fra 1898. Klokken, der er støbt af Rudolph Borchard, er stærkt beskadiget af ild el. ved uheldig støbning. – I tårnrummet har der tidl. været en begravelse for medl. af fam. Rosenørn. Dens gitterdøre af jernblik er nu anbragt i døren ml. skib og våbenhus. Fra et † epitafium over Jørgen Kaas († 1619) og Dorete Juul († o. 1640) er to sandstensfigurer forestillende disse nu i Randers Mus. Gravsten 1564 m. tre figurer over Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgård, † 1560, hans anden hustru Daarete og hans søn af første ægteskab, Niels Nielsen, † 1540 (CAJensen. Gr. 566, der fejlagtig angiver Niels Markvardsens dødsår som 1556).

Mejlgård ejedes af Niels Griis; på skiftet efter ham 1345 fik Vogn Pedersen 2 mark guld jord i M. mark og 3 mark guld jord i Dybkær mark i erstatning for gods, Niels Griis havde solgt af sin hustrus ejendom. M. kom vist til Peder Markvardsen (Skjernov), der levede endnu 1386 og måske var g. m. en datter af Niels Griis. Den ejedes sen. af hans sønnesøn, domprovst i Århus Markvard Markvardsen Skjernov og kom 1461 ved skifte efter ham til hans søstersøn Iver Andersen Skjernov, der besad den endnu 1468, mens hans kusine Else Pedersdatter Skjernov skrives til den 1471. Hans stedsøn Axel Jepsen (Thott) til Støvringgd. tog 1476 lovhævd på M., men fraskrev sig 1487 alle rettigheder i gden, som nu ejedes af hans halvbror Markvard Iversen (Skjernov) († 1499) og dennes halvsøster Dorte Skjernov, der 1491 udkøbtes af Markvard Skjernov; hans enke Anne Nielsdatter Lykke levede endnu 1511, og det var måske på hendes vegne broderen hr. Jacob (el. Joakim) Lykke optrådte på herredstinget 1503 i en sag mod de lokale bønder, men han tilkøbte sig sen. en broderlod i gden, som han 1525 afstod til Niels Markvardsen (Skjernov) mod at få forkøbsret til hele M. Da Niels Markvardsen 1560 døde som den sidste af sin slægt, tilfaldt M. m. ml., 5 gde og 9 bol if. testamente af 1553 hans fætter og adoptiv søn landsdommer Axel Juul til Villestrup († 1577), der måtte føre proces mod slægten s. 934 Lykke derom, men 1558 fik landstingsdom på sin besiddelse af gden. M. arvedes af Hans søn Absalon Juul († ugift 1589), dennes bror Ove Juul til Palstrup († 1604) og sønnen Frans Juul, der 1613 solgte den (50 tdr. hartk.) m. 10 gde og bol og skov til 950 svins olden samt Hedegd. (14 tdr. hartk.) med 5 gde og skov til 470 svins olden til Jørgen Kaas (Mur-K.) til Gelskov († 1619), der var g. m. hans søster Dorete Juul († barnløs o. 1640), efter hvis død M. kom til hendes søstersønner Sten og Christoffer Bille. Efter deres død solgte arvingerne M. og Hedegd. til Erik Høeg (Banner) til Kongstedlund, hvis søn baron Iver Juul Høeg bestemte dem til ejendom for sin hustru Helle Trolle, der 1689 ægtede oberst Palle Krag til Katholm. 1694 solgte de M. (63 tdr. hartk., hvoraf 11 skovskyld), Østergd. (31), tiender (52) og gods (314) for 18.000 rdl. til Adam Ernst Pentz til Åstrup. Han solgte 1703 M. til sin svoger justitsråd Henrik Bille († 1708), hvis enke Ingeborg Kirstine Pentz 1711 ægtede Kjeld Krag Sehested. Hun nedlagde 1711 byen Skærbæk og lagde dens jorder (18 tdr. hartk.) under M.; hun døde 1719, og hendes arvinger solgte 1720 M. m. tiender (56) og gods (225 tdr. hartk.) til oberst, sen. generalmajor Poul Rosenørn († 1737). Den næste ejer var sønnen Johan Nicolai Rosenørn († 1747), hvis enke Sophie Amalie Dyre 1752 ægtede generalmajor Otto Christoffer v. d. Osten († 1773), som 1769 solgte M. (63, 82 og 386 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til generalauditør Chr. Kallager til Rugballegd., kaldt »den gale K.« p.gr.af sit ekscentriske væsen, død 1813 som sindssyg på Ingerslevgd., Estruplund so. (se Museum. 1894. II. 149). Han solgte 1783 M. for 63.500 rdl. til kammerjunker Hans Fr. v. Brüggemann († 1800), hvis enke Charlotte G. D. Kørbitz 1804 skødede gden for 165.000 rdl. til postdir., etatsråd P. A. Kolderup-Rosenvinge og propr. Peter Schandorff, der s.å. solgte M. (63, 55 og 345 tdr. hartk.) for 255.000 rdl. til kmh., baron Adam Christoffer Knuth til Lilliendal. Han solgte 1810 M. til kammerråd Lars Lassen († 1850), fra hvem den (63, 39 og 287 tdr. hartk.) m.m. 1825 ved tvangsauktion overtoges af Den kgl. Kasse for 30.000 rbdl. sølv. 1839 overtoges den (56, 84 og 285 tdr. hartk.) og afbyggergden Birkelund (8 tdr. hartk.) for 75.200 rbdl. sølv af konsul H. P. Hansen, Ålborg († 1880), der 1840 afhændede den for 120.000 rbdl. til etatsråd Peter Neergaard til Førslev. Han solgte den (60, 84 og 277 tdr. hartk.) 1845 for 145.000 rdl. til jægerm. Christian Frederik Olsen († 1869), der afhændede en stor del af godset og 1868 solgte M. for 325.000 rdl. til ritm., baron Christian Juel-Brockdorff († 1888), efter hvem den ved testamente kom til kmh., hofjægerm. Niels J. C. G. Juel til Krabbesholm; 1920 overtoges den af hans søn, hofjægerm. Christian Fr. Juel († 1941), derpå af hans enke Kate Treschow og 1959 af sønnen hofjægerm. Niels Juel. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 454–55. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 320–28. J. Kinch. Nogle Dokumenter vedk. Herregaarden M., JySaml. 1874–75. 39–74.

Hovedbygn. (fredet i kl. B) er opf. 1573 af Aksel Juul til Villestrup (sandstensrelief på porttårnet) på en lav holm i en naturlig sø. Det er et trefløjet anlæg, åbent mod n., med s.fløjen portgennembrudt og prydet af et højt, spirkronet porttårn. At dømme efter ældre afbildninger var det en meget charmerende hovedbygn. i ét stokv. over høj kælder og m. afvalmede gavle, før huset 1888–91 blev underkastet den i landbrugskredse så yndede arkt. August Kleins behandling. Hele anlægget, der nu står pudset og hvidkalket, forhøjedes m. en etage, hvilket gjorde proportionerne noget vakkelvorne. Samtlige gavle og kviste prydedes m. blændinger og kamtakker, tegnede m. en matematisk præcision. Biblioteket og vestibulen er udf. 1929–30 af arkt. Viggo Dahl. S.å. opførtes ved sa. arkt. ladegården, der ligger aksefast m. hovedbygn. på det faste land.

Ca. 650 m sø.f. Mejlgd.s bygn. er der imellem høje banker svage spor af et voldsted, »Gl. Mejlgd.«

Hedegård tilhørte 1471 Iver Juul, fra 1496 skrives Søren Juul († 1535) til den, og af et tingsvidne fra 1500 fremgår, at han havde fået en del m. sin hustru Dorte og købt en del af hendes bror Markvard Iversen (Skjernov) til Mejlgd. Den arvedes af sønnen Erik Juul († før 1558) og måske af hans søn Iver Juul (vist † o. 1565); derpå af Erik Juuls bror landsdommer Axel Juul til Mejlgd. († 1577), hvis datter Anne Juul († 1633) bragte gden til sine 2 ægtefæller Laurids Navl og Hartvig Kaas (Mur-K.) († 1625 uden børn). Hendes søn Laurids Navl skrives til H.; 1626 fragik hans arvinger arv og gæld, og ved moderens død kom gden (14 tdr. hartk.) til hendes brordatter Dorete Juul til Mejlgd., der døde barnløs o. 1640, hvorefter H. kom til hendes søstersøn Steen Holgersen Bille, der 1653 solgte den til sin bror Christoffer Bille til Mejlgd., m. hvilken gd. den derefter fulgte. 1662 var den kun 8 1/2 tdr. hartk., men før 1682 fik den underlagt 5 gde (19 1/2 tdr. hartk.) i H. by. 1705 var den atter en by, men næsten øde (35 tdr. s. 935 hartk.); den var 3 gange hærget af ildebrand, og jorden var sprunget i lyng. 1770 var den delt i 8 gde, der stadig lå under Mejlgd.; den ene hed H. Hovgd.

Tustrupgård solgte Erik Friis (af Vadskærgd.) 1619 til Jørgen Kaas.

Stenvad eng og ml. pantsatte Vald. III 1327 til Erik Holck og Ove Iversen.

En hellig kilde findes på Laen mark v.f. byen (Schmidt.DH. 144).

I so. lå landsbyen Skærbæk (1345 Skærbæck), hvis 10 gde 1711 blev lagt under Mejlgård, medens beboerne blev anbragt i hussamlingerne Tranehuse og Tvedhuse. Også Hedegård var en by på 5 gde, se ovf. Af forsv. gde nævnes Brogård (1688 Brogaard) i Laen og Vestergård (1563 Vestregaardt) i Glesborg.

Skove: Den nordl. del af so. dækkes delvis af skove under Mejlgård, nemlig Nederskov, 489 ha, Overskov, 271 ha, hvoraf en del i Fjellerup so. jf. dette, Bjergbakkerne, 104 ha, anl. 1897, Egehovedet, 6 ha og Trantuerne, 5 ha. De nævnte skove udgør sa. m. Østergård skov og Tornene i Fjellerup so. Mejlgård skovdistr., der ejes af godsejer, hofjægerm. Niels Juel. Distriktets samlede areal er 1393 ha, hvoraf 1109 ha er bevokset. Træartsfordelingen er flg.: bøg 221 ha, eg 36 ha, ask og ær 58 ha, andet løvtræ 109 ha, rødgran olgn. 434 ha, skovfyr 91 ha og andet nåletræ 84 ha. Værnskov og krat indtager 76 ha. En betydelig del, ca. 100 ha, henligger som hede. Terrænet varierer meget, det er i Nederskov fladt, kun få m o. h., en del er hævet havbund. I Overskov og Østergård skov findes derimod kuperet terræn, gennemdraget af fugtige lavninger. Jordbunden er overalt let sandjord, morklædt i Overskov og Østergård skov. Tilvæksten i de gl. bøgebevoksninger er kun ringe og væksten kummerlig. Bevoksningerne er ofte fremkommet af rodskud (jf. H. H. Biilmann. Nogle Tilvækstoversigter fra Meilgaard Skovdistrikt, i Dansk Skovforenings Tidsskr. 5. 1920. 30–36). De gl. bøgebevoksninger, der 1918 udgjorde ca. halvdelen af den stående vedmasse, er nu i stor udstrækning afløst af rødgran, ligesom betydelige overdrevsarealer er tilplantet m. rødgran. På mange af de lavere partier forekommer rødel, der ofte er af meget smuk form. Andre hyppige træarter er ær, ask og birk. I de yngre plantager findes en del skovfyr. I Nederskov i partiet, der kaldes Brønden, findes en naturskov, urørt af menneskehånd, overvejende bestående af bøge, men iblandet andre træarter som fx. birk. Mod n. strækker skoven sig helt ud i havklitten. På Mejlgård har op gennem tiderne stået en fast stamme af kronvildt. På nuv. tidspunkt er der vel ca. 80 stk. kronvildt, kun halvdelen af hvad der var for nogle år siden. Der har altid været fredet om kronvildtet på Mejlgård. Vildtet betragtes som et af godsets klenodier. Grunden til nedgangen skyldes overvejende den hårde beskydning dyrene udsættes for uden for Mejlgårds grænser. I øvrigt er denne egn temmelig vildtrig på mange arter. Bl.a. kan her om foråret være store sneppetræk. I Mejlgårds skove skal det sidste fritlevende vildsvin i landet være skudt i beg. af 1800t.

Ud over de nævnte skove findes der et betydeligt antal større og mindre plantageejendomme, ofte af nyere dato, således Fjordsholm plantage, ca. 80 ha, på bølget, bakket terræn umiddelbart s.f. Hemmed by. Den består overvejende af unge skovfyrbevoksninger. Ejer er insp. Mogens Wittusen, Hjerl hede. Ved Hedegård ligger Brønjehøj plantage, 28 ha, hvoraf løvtræ 1 ha, rødgran m.v. 16 ha og skovfyr 10 ha. Den er tilplantet i årene 1948–57. Ejer: sognerådsformand N. Høj Rasmussen, Skiffard. Greveskoven, 48 ha, hvoraf gran 14 ha og skovfyr 30 ha, er anl 1933, men udv. ved sen. tilkøb. Ejendommen tilh. fem personer i fællesskab. I Glesborg ejerlav ligger en plantage på 12 ha, i Laen en på 11 ha, i Stenvad en på 19 ha, men herudover findes yderligere flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: Resterne af den store, berømte køkkenmødding i Mejlgårds skov, hvor køkkenmøddingernes sande natur, som bo- og måltidspladser for jæger- og fiskerfolk, 1850 gik op for Worsaae. Dyngen var opr. 125 m lang, 20–40 m bred og indtil 2 1/2 m tyk. Dernæst ved Stenvad en runddysse, to langdysser og en jættestue; runddyssen har et kammer af 5 bæresten og en dæksten; den ene langdysse er 19 m lang og har to kamre, det ene m. dæksten, den anden, i Horsmose, er 49 m lang, har ingen bev. kamre, men har givet et godt fund af 4 lerkar; jættestuen har et 3,65 m langt kammer af 9 bæresten og 3 dæksten. Endelig 10 høje, hvoraf de to, Høbbeshøj og en anden høj, begge ved Laen, er ret store, men forgravede. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, to jættestuer, to ubestemmelige stengrave og 62 høje; den ene jættestue, ved Birkelund, har givet et ganske godt fund af keramik. – Foruden den store køkkenmødding har der været flere mindre, ved Hagenskær, Storekær og Græskærholm. Fra Glesborg stammer et betydeligt depotfund fra ældre bronzealder: 4 pålstave, 2 halskraver, s. 936 2 bælteplader, 18 tutuli, 2 save, 2 segle m.m. Ved Glesborg kær har der været en gravplads fra ældre romertid.

Litt.: A. P. Madsen i Aarb 1888. 299–309. C. A. Nordman i Nord. Fortidsm. II. 91–93. H. Hellmuth Andersen i Kuml. 1960. 26–35.

I Glesborg so. fødtes 1854 forstanderinden for den første da. husholdningsskole Eline Eriksen.