Hoed sogn

(Ålsø-Vejlby kom.) omgives af Kattegat samt Rosmus, Lyngby, Homå og Ålsø so. Skellet til Rosmus so. følger Hoed å, der løber til Kattegat. Den har skåret sig ned i en tidl., noget ujævn hedeslette, hvorigennem smeltevandet fandt vej i vestl. retning fra isranden, som dengang stod ved Katholm skov. De betydelige kalkværker udnytter de blokke af saltholmskalk, som isen først har revet løs af den stedlige undergrund, og som smeltevandet derefter har transporteret mod v. Moræneoverflade findes kun mod n. omkr. Østerballe, hvor jorderne er noget bedre. Gennem et hjørne af so. går jernbanen Grenå-Trustrup-Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 992 ha. Befolkning 26/9 1960: 423 indb. fordelt på 117 husstande (1801: 253, 1850: 395, 1901: 487, 1930: 411, 1955: 433).

I so. byerne: Hoed (*1183 Hagethuet, 1469 Hodet; u. 1780 og 1798) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 104 indb. (36 husstande); sa. m. Ny Balle by (Ålsø so.) én bebyggelse – m. kirke og kro; Østerballe (1469 Øst Baligh, 1480 Østerballigh; u. 1785) m. kalkbrud; Glatved (*1257 Glappethwæt, 1441 Glapthwet; u. 1782 og 1794). – Saml. af gde og hse: Glatved Strand m. flere kalkbrud (A/S De jyske Kalkværker) og udskibningsbroer. – Gårde: Hoedgd. (7,5 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 420, grv. 162); Glatvedgd. (tilh. Kalkværkerne; 6,6 tdr. hartk., 113 ha; ejdv. 400, grv. 270).

H. so. udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Ålsø so. én sognekom.; denne er fra 1/4 1962 sammensluttet m. Vejlby-Homå sognekom. til Ålsø-Vejlby sognekom. Hoed so. udgør sa. m. Ålsø so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålsø so. So. udgør 4. udskrivningskr., 366. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den lille hvidkalkede kirke, der hegnes af høje kampestensdiger, er et langhus, bestående af skib og kor i ét, anseligt våbenhus mod s. og et smalt tårn ved v.gavlen. Af den opr., romanske kirke, opf. af rå granit og tilhugne hjørnekvadre, står nu kun skibet. I slutn. af middelalderen nedbrødes koret, og skibet forlængedes mod ø. i sin fulde bredde og fik tresidet korslutning; samtidig indbyggedes der hvælv. Ingen af de romanske vinduer el. døre kan nu spores. Den nuv. s.dør er gotisk fladbuet. Noget sen. tilføjedes våbenhuset, m. o. 1 m brede undermure, og tårnet, der har den for Grenåegnen karakteristiske åbne v.side. Alle tilbygn. er af munkesten. På tårnet står i murankre årst. 1633, hentydende til en restaurering. Kirken synes at have haft en tilbygn. mod n., hvor der er svage tagspor, svarende til våbenhuset. I det indre, der dækkes af tre gotiske krydshvælv, er altertavlen et snitværk fra o. 1600 (if. Pont.Atlas. IV. 297 fra 1594) m. baldakin og høj predella; sidevinger, topstykke og staffering stammer fra en istandsættelse 1935; i midtfeltet et korsfæstelsesbill., mens sidefelternes tidl. malerier fra 1856–57 er blevet erstattet m. bibelcitater. Alterbordspanel o. 1600 har genfremdraget staffering i fire arkadefelter. To barokstager. Knæfaldsskranken m. udsavede balustre bærer Kragernes og Høgernes våben samt årst. 1707 (jf. Homå kirke). Romansk granitfont m. glat kumme, anbragt på et omvendt terningkapitæl m. udhugget mandehoved (S. Fritz. En tiende Døbefont af Stenmester Horder. Fonten i H., AarbRanders. 1935. 104–08); dåbsfad, sydty. arb. o. 1575. Enkel prædikestol i renæssance m. malet årst. (160?). Nye stolestader (1935) m. udskårne blomstermotiver. I våbenhuset er indmuret en gravsten (før i kirkegulvet) over herredsfoged Niels Sørensen, † 1655, kendt fra Blichers novelle »Præsten i Vejlby«; han skænkede kirken Chr. IV.s bibel til minde om den uretfærdige domsafsigelse (Pont.Atlas. IV. 297f.).

Hoed nævnes i biskop Svend af Århus’ testamente af 1183 blandt de byer, hvori han testamenterede Øm kloster ejendomme. Abbed Asgod af Øm skænkede 1257 en gd. i H., som Oluf Quiter tidl. havde købt, og en gd. i Glatved til et fond til bespisning af munkene i Øm.

Ved Østerballe er der fundet rester af en gl. teglovn.

Skove: Kun lidt skov.

Fredede oldtidsminder: Ved Østerballe en smuk runddysse m. kammer af 5 bæresten og en dæksten; ved Hoed en høj m. et stenkammer; dernæst 16 høje, hvoraf 6 danner en gruppe ved Glatved kalkbrud; en betydelig høj ligger ved Hoedgd. – Sløjfet el. ødelagt: 4 runddysser, 3 langdysser, en jættestue og 37 høje, der især lå nordl. i so. og ud mod kysten. Ved Glatved kalkbrud undersøgtes 5 høje, der indeholdt bronzealders grave; en af dem, hvis grav var bygget af kalkplader, havde dæksten m. helleristninger, 4 hjulkors, 3 vinkler og 20 skålgruber.

Litt.: Th. Ramskou i ActaArch. 1952. 132–38.

H. var anneks til Hyllested indtil 1581, da det blev anneks til Ålsø.