Hvilsager sogn

(H.-Lime kom.) omgives af Ø. Lisbjerg hrd. (Thorsager, Mørke og Hornslet so.), Krogsbæk, Skørring, V. Alling, Ø. Alling og Marie Magdalene so. Morænelandet er i sit anlæg et ret højtliggende plateau (Tothøj 89 m, trig.stat.), hvis præg først og fremmest er bestemt af senglacial erosionsvirksomhed i form af dale, der har retning mod de store flodsletter, dels Rosenholm-ådalen ved skellet til Hornslet og Krogsbæk, og dels mod ø., hvor den vældige smeltevandsstrøm fra Kaløisfremstødet har formet den flade, hvorpå bl.a. den nu opdyrkede Kastrup (og Pindstrup) mose ligger. På de stedvis noget sandede, men ellers ret gode jorder ligger en del skov og plantage (Hvilsager skov, Fælleskrat og (ved Skaføgd.) Sandmark skov). Gennem so. går landevejen Randers-Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 2174 ha. Befolkning 26/9 1960: 885 indb. fordelt på 256 husstande (1801: 359, 1850: 434, 1901: 661, 1930: 652, 1955: 912).

I so. byerne: Hvilsager (*1345 Hwilsager, 1356 Hwilsakær; u. 1784) m. kirke, præstegd. (opf. 1852), skole (centralskole f. Hvilsager-Lime, Mygind-Krogsbæk-Skørring og Søby-Skader-Halling kom. i Skørring), forskole, bibl. (i skolen; opret. 1872; 2050 bd.) og forsamlingshus (opf. 1891); Bendstrup (*1299 Benestorp, 1468 Beens-, Beynstorp, Bentzs-, Benstrvp; u. 1789–90) m. forsamlingshus (opf. 1891) og gartneri; Termestrup (1495 Termenstorp; u. før 1805) m. kom.kontor og grusgrav; Bøjen (*1469 Bødingh; u. 1792) m. skole; Hejlskov (1. halvdel af 1300t. Hiulæscogh; u. 1788); Kastrup (*1408 Karstorp; u. 1784–85) m. grusgrav. – Saml. af gde og hse: Termestrup Hede. – Gårde: hovedgd. Skaføgd. (1664 Schafføegaardtz Hgd.; i alt 60,7 tdr. hartk., 914 ha, hvoraf 519 skov; ejdv. 2109, grv. 985, heraf under hgd. 34,5 tdr. hartk., 355 ha, ejdv. 930); Højholt (under Skaføgd.; 3,0 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 354, grv. 118); Dalsgd. (1485 Dalsgardh; 14,9 tdr. hartk., 147 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 460, grv. 211); Bovlandsgd.; Lillemølle (1664 Schafføe Mølle, Lillemølle, 1688 Schafføegaards Lille Mølle), under Skaføgd.

H. so., der sa. m. Lime so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 66. retskr. (Hornslet) og har tingsted i Hornslet, under 39. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.s), under sa. lægekr., skattekr., skyldkr., amtstuedistr. og folketingsopstillingskr. som Fausing so. So. udgør 4. udskrivningskr., 310. lægd og har sessionssted i Hornslet. Hejlskov, Kastrup og en del af Bøjen hørte tidl. til Lime so.

Den højtliggende kirke består af skib og kor m. tresidet afslutn., tårn mod v. og våbenhus mod n. Koret er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Et vindue i korets n.side er bev., s.siden delvis omsat. Til koret har opr. sluttet sig en apsis, hvis fundamenter undersøgtes 1958. Den nuv. tresidede afslutn., hvis høje, kurvehanksbuede vinduer (tilmurede) er profilerede m. rundstav, er opf. o. 1600 af munkesten i krydsskifte. Det romanske skib, der var af granitkvadre, er 1772 helt omb. (4 skifter granitkvadre på skråkantsokkel, derover røde s. 894 mursten). Ombygningen omfattede også triumfmuren, som erstattedes af en rundbue i hele korets bredde. Det indre har bjælkeloft. Tårnet, i hvis n.side der er bev. en rest af gl. murværk (munkesten i tidl. renæssanceforbandt), ombyggedes og forhøjedes ligeledes 1772 og fik da blytækket spir. Samtidig opf. på v.siden en munkestensportal m. Niels Behr til Skaføgd. og hustrus initialer. Denne ombyggede ligeledes våbenhuset, som tidl. har ligget mod s. (en indskrifttavle over våbenhusdøren, som berettede om kirkens ombygn., nedblæstes og knustes 1919). Kirken, der er rest. 1958, står m. blanke mure og tegltag. Ved en gulvundersøgelse i forb. m. rest. fandtes ca. 40 mønter, den ældste fra Vald. I.s tid.– Nyt, muret alterbord m. fyldingspanel. Gotisk fløjaltertavle fra o. 1475–1500 m. korsfæstelsesgruppe i midtfeltet og apostlene på fløjene. Alterstager af sengotisk form. Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Kalk og disk, fra 1663, er skænkede af Erik Bille og fru Anne Trolle. Prædikestolen, m. himmel, er et enkelt snedkerarb. i renæssancestil m. malerier (grisailler) af evangelisterne. Stolestader i renæssancestil; på et har årst. 1651 været at se. I tårnrummet har stået en lukket herskabsstol; i den nu blændede tårnbue er opstillet et orgel på 6 stemmer (Frobenius 1955). I kirken hænger en stor, smuk skibsmodel, »Prinds Frederik«, m. indskr.: »Erindring af den Behrske Familie 1809«. Jernbunden pengeblok. Klokken er støbt af Jacob Rendler. En gravkælder under våbenhuset har tilh. fam. Behr, men ligene er 1894 begr. på kgd. En anden gravkælder findes under koret. I korets n.væg en gravsten (m. portrætfig.) over Jens Lunov til Bendstrup, † 16.., og hustru fru Eline Brockenhuus, † 1587 (CAJensen. Gr. nr. 683). På modstående væg en sten over foged på Skaføgd. Oluf Pedersøn, † 1691, og hustru. 2 gravkors, 1800t., fra kgd. opbevares på Nationalmus. Et ligkapel er 1925 opf. på kgd.

Skaføgård var opr. en bondeby Skaby (*1465 Schabbye, 1498 Skaby) på 2 gde, som hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Bjørnholm ejede 1492 og 1499 m.m. gods udlagde til sin 1496 afdøde søn Holgers børn. Holgers sønnesøn var rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596), der af byen opret. en hovedgd., hvortil han første gang skrives 1551, og opførte den hovedbygn., s. 895 der står endnu. Efter hans død tilfaldt gden hans enke Dorte Lange († 1613), derpå (39 tdr. hartk.) sønnen, den kendte Holger Rosenkrantz († 1642) og dennes søn rigsråd Gunde Rosenkrantz († 1675), som 1647 solgte S. til Steen Bille († 1672). Han overdrog 1666 gden til sin svigersøn grev Henrik Ditlev Holck († 1681), hvis enke Mette Bille 1708 skødede S. (64 1/2 tdr. hartk., hvoraf skov- og mølleskyld 15 1/2, tiender 37 og gods 210) for 18.000 rdl. i kroner og en livrente på 300 rdl. til sin svigersøn ritm. Pros Mund († 1710), som dog 1709 gav hende fuldmagt til atter at sælge gden, hvorefter hun 1710 solgte den (uden tiender) for 17.500 rdl. til Thomas Nicolai Behr († 1749), der 1747 testamenterede den (64 1/2, 14 og 297 tdr. hartk.) til sin søn Niels Behr († 1778). På auktion efter ham købtes den (64 1/2, 33 og 340 tdr. hartk.) 1779 for 53.000 rdl. af hans søn Poul Behr († 1786), hvis enke Anna Mørch († 1827) 1797 solgte S. (64 1/2, 14 og 243 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til sin søstersøn kammerråd Jørgen Mørch Secher († 1852), kendt som en dygtig landmand. Hans enke solgte 1852 hovedgden m. 16 tdr. hartk. bøndergods for 72.000 rdl. til konsejlspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup til Kongsdal, der efterhånden afhændede resten af bøndergodset til fæsterne, 1855 opret. gden Højholt på hedejord, sammenkøbte Fjeld i Marie Magdalene so. og tilplantede store arealer (o. 1100 tdr. land), opdyrkede moser og anlagde veje. 1907 skødede han S. til sin søn cand. theol. Jacob Estrup, der 1939 overdrog den til sin brorsøn, cand. jur., kmh. Niels Rudolph Estrup til Fjeld. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. Estrup. S., AarbRanders. 1920. 5–79. C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 120–31. DStørreGde. I. 396–97. Ejler Haugsted i DSIHerreg. IV. 1945. 300–09.

Hovedbygn. (fredet i kl. A) er opf. 1580–82 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Det trefløjede anlæg, som har mange paralleller bl. samtidens kongelige og adelige slotte, har i betydelig højere grad end disse hentet sine forbilleder direkte fra Frankrig. Det er en smuk og hvilende harmonisk bygn., blottet for den nederl. renæssances urolige højdevirkninger, hvilket måske skyldes, at Rosenkrantz på Skaføgd. kun havde behov for en ret intim hovedbygn., fordi han s. 896 få år tidl. havde fuldendt det mere vidtløftige Rosenholm. Huset, der er opf. af røde sten i krydsskifte, er i ét stokv. over høj, hvælvet kælder. Beletagen – og bygn.s hvilende karakter – er understreget af et dobbelt gesimsbånd m. mønstermuring under og en rigt leddelt gesims over de rundbuede vinduer. Anlægget er ikke opfattet som bestående af tre selvstændige huse, men har kun gavle (leddelte og svungne) for vinkelfløjene. Til gd.siden var opr. to firkantede trappetårne i hjørnerne, og disse var forbundne af et galleri, båret af rundbuede arkader. Dette fjernedes 1811 af J. M. Secher, og det nuv. trappetårn i midtaksen er opf. 1857 (arkt. L. A. Winstrup), de flankerende buegange 1911. Jørgen Rosenkrantz’ hustru, Dorte Lange, sad i mange år som enke på Skaføgd., og hende skylder vi den mærkelige portbygn., som blev opf. o. 1600 ved nv.fløjens gavl. Den består af en tæt midtbygn. m. fremspringende, firkantede hjørnetårne mod broen og et rundt trappetårn på det ene hjørne mod borggården. – På gden findes endnu Jørgen Rosenkrantz’ og Dorte Langes store skab, tilskrevet billedskæreren Mikkel van Groningen og vor renæssances pragtfuldeste møbel. – Hovedbygn. ligger omgivet af grave, og ladegden, hvis grundmurede lade og stald stammer fra 1579, var ligeledes opr. kranset af voldgrave, som nu kun delvis er bev.; den trefløjede ladegd. er fredet i kl. A.

I Bendstrup lå 2 gde, som Øm kloster 1492 og 1495 skødede Laurids Lunov († barnløs o. 1500). Hans brordatter Dorte bragte dem til Morten Johansen (Vognsen af Stenshede) til Hjermeslevgd., hvis svigersøn Jens Thomesen (Dan) 1560 mageskiftede dem til kronen. Herfra erhvervede Erik Eriksen Lykke til Skovgd., Nørager so., dem 1578 ved mageskifte. Han overdrog dem snart efter til ovenn. Dorte Lunovs brorsøn Jens Lunov, der opret. en hovedgd. af dem; han skrev sig 1583 og 1609 til Bendstrupgård og døde vist 1611. Sen. ejedes »hovgården« af Holger Rosenkrantz, der 1642 udlagde den til bondegd. Under Skaføgd lå 1661 en bondegd. i B. på 21 tdr. hartk.

Hr. Rane Jonsens enke Kristine Nielsdatter pantsatte 1345 en gd. i Hvilsager til Niels Larsen for 61 mark sølv.

Dalsgård lå 1492 under Stenalt, men var 1662 en bondegd. (12 tdr. hartk.) under Holbækgd. og ligeledes 1770. Sen. tilhørte den Laurs Sørensen Dalsgaard († 1803), hvis enke 1807 solgte den til sin søn Niels Lund Dalsgaard († 1808), hvorpå den ved auktion købtes af Peder Brendstrup († 1840), der overdrog den til sin søn Anders Brendstrup. Fra 1846 tilhørte den stænderdeputeret P. J. Poulsen († 1881), hvis søn C. T. Poulsen 1897 solgte D. (20 tdr. hartk.) for 101.000 kr. til J. M. J. Brøgger, som 1906 afhændede den for 120.000 kr. til August Faarvang, som 1922 solgte den til N.L. Nygaard. 1925 kom den for 258.000 kr. til J.Kiil, sen. til J.C. Buksted og H. Vestergaard Frandsen, der 1959 solgte den til Torben Blach.

Litt.: DStørreGde. I. 395–96.

Claus Knudsen (Taa) i Kastrup nævnes 1408. Ved mageskifte m. kronen fik Jørgen Rosenkrantz 1579 K. Hovgd., som tidl. havde ligget til kapitlet i Århus (AarbRanders. 1920. 16).

En genforeningssten er 1920 rejst ved præstegd., men 1925 flyttet til midt i H. by.

I Termestrup findes en tidl. fælles bykilde, nu benyttet af vandværket; den kaldtes Skokilde (Skovkilde?) og har været nævnt som sundhedskilde. I sa. by findes en anden kilde (nu en stensat brønd), hvori der er fundet mønter, potteskår olgn. (Aa. Sørensen i AarbRanders. 1933.89).

En jordfast sten i skellet ml. Bendstrup og Bøjen kaldes 1594 Dragesten.

Om den nedlagte landsby Skaby se ovf. Om herredstingstedet på Bøjen hede se s. 841.

Skove: Under Skaføgård, der ejes af kmh., cand. jur. N. R. Estrup, Fjeld, hører Hvilsager skov, Sandmark skov, Sechers plantage, Holmene og Lykken. Det samlede areal af Skaføgårds skove er 519 ha, hvoraf bøg 79, eg 61, andet løvtræ 51, nåletræ 251, krat 25 og ubevokset areal 52 ha. I Hvilsager skov, Lykken, Sechers plantage og Holmene er jorden af god lermuldet beskaffenhed, i Sandmark skov derimod meget magert sand, i visse partier endog flyvesand. I skovene m. den lermuldede jord er både løv- og nåletræbevoksningerne i god vækst. I Lykken når bøgen en endog særdeles smuk udvikling. I Sandmark skov er bevoksningerne delvis tarvelige. Sechers plantage er anl. 1822–35 ved tilplantning af et klit- og hedeareal m. skovfyr og rødgran. Da I.B.S. Estrup, den sen. konsejlpræsident, der var uddannet forstkand., 1852 købte Skaføgård, var skovarealet kun 48,5 ha. Han og sen. besiddere har udv. skovarealet ved tilplantning af hedearealer og ringere agerjorder. En skov under Skaføgård, Dagstrup skov, synes s. 897 at være forsv. ml. 1805 og 1847. I Hvilsager so. var der 1683 skov til alle byerne. Skoven var takseret til 462 svins olden i modelbogen. 162 hørte direkte under Skaføgård. Tidl. har dog skovenes udbredelse formentlig været meget større. Ud over skovene til Skaføgård er der Dalsgård skov, 20 ha, hvoraf bøg 5, eg 1, andet løvtræ 8 og nåletræ 6. Dalsgård tilh. propr. Torben Blach. Endelig findes enkelte mindre plantager, der tilh. forsk. personer.

Litt.: N. R. Estrup. Skaføgaard Skove, 1852–1952. 1954.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf Tothøj ved Bøjen er ret anselig. – Sløjfet eller ødelagt: 31 høje, de fleste i so.s nordl. del. – Ved Hvilsager er undersøgt en betydelig gravplads fra ældre romersk jernalder.

I H. so. fødtes 1876 arkæologen, museumsmanden og forf. Frederik Poulsen.