Hvorup sogn

(Sundby-Hvorup kom.) omgives af Sulsted og Hammer so., Limfjorden, Nørresundby kbst. samt Lindholm og Vadum so. Ved skellet til Vadum so. løber Lindholm å. Den vestl. del af so. indtages af de høje, kuperede Hvorup bakker, et sandet og gruset moræneparti med en del flyvesand og derfor til dels beplantet (Hvorup plantage). Højeste punkt er Lynghøj (alm. kaldt Glimhøj, 36 m). Bakkeformen er for en del bestemt af den højtliggende undergrund af skrivekridt. Mod ø. afløses istidslandskabet af en skrånende yoldiaflade, der går jævnt over i den hævede stenalderhavbund (litorinafladen). Da der næsten intet fald er i denne, har visse områder (Hvorup mose) været tilbøjelig til forsumpning, men ved udgrøftning og dræning er de tidl. enge forvandlet til dyrkede marker. Langs med Limfjorden findes fl. st. fritskyllet yoldialer, der udnyttes i teglindustrien. Den sydl. del af so. er bymæssigt bebygget (Nr. Uttrup). Gennem so. går jernbanerne Ålborg-Hjørring-Frederikshavn (Hvorupgd. stat.) s. 949 og Ålborg-Sæby-Frederikshavn samt hovedvejene A 10 (Ålborg-Sæby) og A 14 (Ålborg-Hjørring).

Areal i alt 1955: 1675 ha. Befolkning 1/10 1955: 4273 indb. fordelt på 1259 husstande (1801: 294, 1850: 434, 1901: 890, 1930: 2985).

Sundby-Hvorup kom. er forstad til Nørresundby kbst.

I so. byerne: Hvorup (*1387 Hørup, 1408 Hothorp; u. 1794) m. kirke, skole (udv. og omb. 1885 og 1927, arkt. Charles Jensen, Nørresundby, skolen hører fra 1/8 1960 under Gl. Lindholm skole; 1960: 23 elever, 1 lærerinde), genforeningssten på pl. foran kirken, soldaterhjem (K.F.U.M.) og kaserne for Jydske Luftværnsregiment (opf. 1952–54, byggesum 15,2 mill. kr.); Nørre Uttrup (1408 Wtorp; u. 1803), bymæssig bebyggelse, der er forstad til Nørresundby, m. kirkesal (indv. 29/11 1959) i menighedshus (opf. 1936, arkt. K. W. Orland, Ålborg), skole (opf. 1859, udv. 1901, 1911 og 1915; 1939 blev skolen købstadsordnet og yderligere udv., arkt. Charles Jensen, Nørresundby, 1959 ny udvidelse, arkt. E. Berthelsen, Nørresundby; 23 normalklasser samt særlokaler; 1960: 555 elever, 18 lærere), filialbibl. (opret. 1959), alderdomshjem (Uttrupgård, opret. 1940, udv. 1960, arkt. E. Berthelsen, Nørresundby, 45 pl.), børnehave (opret. 1950), lystanlæg, idrætsanlæg, kaserne for 10. regiment (opf. 1954–56, byggesum 14,4 mill. kr.), Nr. Uttrup Bank (filial af Banken for Nørresundby og Omegn, opret. 1956), Nr. Uttrup Lervarefabr. (grl. 1837; 2 funktionærer, 30 arb.), Nr. Uttrup Teglværk (A/S De forenede nordjyske Teglværker), Petersværk Betonvarefabr. (8 funktionærer, 85–100 arb.), Nordisk Standard Sækkeselskab A/S (grl. 1937, 25 funktionærer, 250 arb.), kødfoderfabr. Nordjyden, andelsselsk. (grl. 1937, 3 funktionærer, 12 arb.), I/S Marina Fiskehermetikfabr. (grl. 1960) og Nr. Uttrup Maskinsnedkeri og Tømmerforretning; Hvorupgd. m. skole (opf. 1924, arkt. Charles Jensen, Nørresundby, sen. udv., arkt. N. K. Mørck, Nørresundby; skolen hører fra 1/8 1960 under Gl. Lindholm skole. 1960: 21 elever, 1 lærerinde), bibl. (opret. 1943 som so.bibl., fra 1957 filialbibl.), afholdshotel, mejeri, teglværk (A/S De forenede nordjyske Teglværker), maskinstat., jernbanestat. og posteksp.; Bovet m. skole (opf. 1931, arkt. Charles Jensen, Nørresundby; skolen hører fra 1/8 1960 under Nr. Uttrup skole, 1960: 19 elever, 1 lærerinde) og savværk. – Saml. af gde og hse: Smalby; Hvorupgård Mosehse; Hvorupgård Mark; Hvorupenge. – Gårde: Hvoruptorp (1552 Huorpstorp, 1611 Torpett; 15,0 tdr. hartk., 195 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 850, grv. 416; ved indkørselen står den kendte sagnsten »Kællingstenen«); Mosegd. (0,8 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 375, grv. 410); Gilsiggd. (1579 Gilsig); Toftgd.; Loftbro; Bøgildsminde.

H. so., der sa. m. Lindholm so. udgør én sognekom. (Sundby-Hvorup kom.) og sa. med Nørresundby so. ét pastorat under Kær herreds provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 443. lægd og har sessionssted i Nørresundby. So. hører sa. m. Lindholm so. og Nørresundby kbst. under 56. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Nørresundby.

Kirken består af skib og kor m. en 1898 tilbygget apsis (arkt. H. Kampmann), tårn mod v. samt mod s. et våbenhus. Af den opr., romanske granitkvaderkirke er nu kun største delen af koret bevaret, og her er murene omsatte. En dæksten m. tre kors fra den gl. s.dør er nu s. 950 indmuret i tårnets s.mur (Løffler. Gr. 10 fig. 2). I middelalderens slutn. blev skibet ombygget m. gule munkesten i munkeskifte, og vistnok samtidig opførtes af sa. materiale et v.tårn, hvis hvælvede underrum har spidsbuet arkade ind mod skibet; årst. i murankre 1749 og 1804 på tårnets mure hentyder til sen. skalmuringer. Tårnet er yderligere rest. 1901, og 1900 opførtes våbenhuset foran s.portalen. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den nyere altertavle et tredelt maleri, Opstandelsen, sign. Frans Schwartz 1902, i forgyldt ramme m. vinløv. Den ældre altertavle i 1600t.s form, men m. stafferinger af Jens Thrane fra beg. af 1700t., hænger nu på skibets s.væg. Prædikestol fra 1701 har vistnok som forbillede haft den af Lauridtz Jensen skårne stol i Ålborg Budolfi kirke (se s. 812) og er udf. af billedskæreren Zebalt Bielefelt i Ålborg; stafferinger fra beg. af 1700t. af Jens Thrane. En døbefont af træ fra 1636 skåret af Niels Billedsnider i Ålborg, har tidl. stået på Nationalmuseet, men er 1937 tilbageført til kirken. De øverste stolegavle har monogrammer tilh. kirkeværger samt årst. 1652. I skibet en mindetavle for Jens Ibsen, † 1776, og hustru, opsat 1777. I tårnrummet et pulpitur fra 1700t., nu anv. som orgelskranke, samt en klokke fra 1300t. uden indskr. (ikke mere i funktion; Uldall. 52).

Litt.: Chr. Petresch Christensen. Hvorup Kirke, HimmerlKjær. XII. 1923. 321–60.

Hvorup kirkegård er beliggende omkr. kirken og på det højeste sted i so. 1950 og 1953 blev visse arealer omkr. kirkegården fredet.

Fælleskirkegården for Nørresundby og Sundby-Hvorup kommuner ved Jørgen Berthelsens Vej er anl. 1959–60.

Hvorupgård oprettedes midt i 1800t. af Severin Chr. Niels Gleerup til Vang († 1883), som snart efter afhændede gden til et A/S for teglværksdrift og tørvefabrikation. Kjøbenhavns Handelsbank A/S måtte siden overtage H. og solgte først 1898 gden til A/S »De forenede nordjyske Teglværker«, fra hvem den (m. 137 ha) 1909 kom til A. C. Christensen; denne frasolgte n. å. 33 ha (lagt under Hvorup Mosegård) og udstykkede 1925–26 gdens øvr. jord, bl.a. til statshusmandsbrug.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 9.

Hvoruptorp (ofte kun Torpet). 1579 solgte kronen Hurups Torp til Anders Galt på Birkelse. Gden kom sen. til Rødslet (1688: 7,44 tdr. hartk. m. 36,8 tdr. land dyrket areal), købtes til selveje o. 1800 og solgtes 1853 til propr. Joh. Glenstrup, der 1883 afhændede den (13 1/4 tdr. hartk.) for 130.000 kr. + fri bolig m.v. på livstid til svigersønnen Jens Peter Jensen. Denne overdrog 1926 H. til sønnen J. C. Jensen, der udvidede gdens areal ved tilkøb til 225 ha (17 1/8 tdr. hartk.).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 8 f.

Skove: S. i so. ligger Hvorup og Hedelund plantager, 80 ha, hvoraf største delen er bevokset m. rødgran. Plantagerne, der opr. tilhørte et aktieselskab, ejes nu af forsvarsministeriet og administreres under Hedeselskabets 1. distrikt. Tilplantningen af Hvorup plantage påbegyndtes 1896, af Hedelund plantage 1899. Mindesten i Hvorup plantage for revisor Chr. Nielsen, der tog initiativet til plantningen.

Litt.: HimmerlKjær. IV. 1915. 19–23.

Fredede oldtidsminder: Den store, men noget forgravede Lynghøj v.f. kirken. – Sløjfet eller ødelagt: En formentlig dysse (det i Pont. Atlas nævnte »hedenske Altersted«, der sløjfedes ca. 1840) og en høj lå, hvor nu kridtgraven i Nr. Uttrup findes; nordligere i so. lå 6 høje, deribl. Galgehøj. På Henrikshviles jord er konstateret en boplads fra keltisk jernalder.

En genforeningssten, afsløret 9/7 1920, er rejst på en høj ø.f. byen mellem skolen og kirken.

Kællingstenen, en kendt sagnsten, stod tidl. 300 m n. f. Kammerdalshøjene, mul. på toppen af en lynghøj. Stenen blev fjernet fra sin opr. plads 1928 og flyttet til indkørslen ved Hvoruptorp, hvor den stadig står. (Tang Kristensen. Jy. Folkminder. VIII. nr. 205. C. Petresch Christensen. Nørresundbys Historie. I. 6. Schmidt. DK. I. 240).

Litt.: Sundby-Hvorup før og nu. Kvartalsskrift med oplysninger om Sundby-Hvorup kommune. 1958.