Kattrup sogn

(K.-Tolstrup kom.) omgives af Ørridslev, Tolstrup, Ovsted, Hylke og Vedslet so. Ved grænsen til Ovsted den 27 ha store Tebstrup sø, der sandsynligvis ligger i en gl. tunneldal. Det i øvrigt småbakkede, mod s. dog mere jævnt bølgede terræn er temmeligt højtliggende (Låddenhøj 115 m) og har jorder af jævnt god beskaffenhed. Mod ø. ligger Testrup skov og Ludvigseje skov, ved Tebstrup sø et par mindre skove og ved Kattrup moserne Knudskær og Kattrup Made. Helt i ø. passerer den østjy. længdebane.

Areal i alt 1960: 1462 ha. Befolkning 26/9 1960: 500 indb. fordelt på 148 husstande (1801: 389, 1850: 603, 1901: 608, 1930: 621, 1955: 569).

I so. byerne: Kattrup (*1207 Cattorp; u. 1784) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1909, arkt. A. Hansen, udv. 1960–62, arkt. H. Ehlers), bibl. (i skolen; opret. 1952; 1200 bd.) og forsamlingshus (opf. 1906); en mindre del af Hovedgård (resten i Ørridslev so.) m. børnehjem (opret. 1937 som spædbørnshjem, 1957 overtaget af børneforsorgen som ventetidshjem for evnesvage). – Saml. af gde og hse: Møballe (*o. 1470 Møeballe; u. 1777); Overby (1511 Offuerby); Kattrup Made. – Gårde: Borupgd. (1. halvdel af 1300t. Bothorp; her? 32,8 tdr. hartk., 235 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 1000, grv. 576); Testrup (1511 Testrupp; 12,4 tdr. hartk., 94 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 335, grv. 180); Overby Nedergd. (10,7 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 420, grv. 184); Møballegd.; Fredenslund; Overbygd.; Bechsminde; Ludvigseje.

K. so., der sa. m. Tolstrup so. og Ørridslev so. udgør ét pastorat – Kattrup-Tolstrup-Ørridslev pastorat – under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, og sa. m. Tolstrup so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 152. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den ret anselige kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid (apsis dog helt omsat) m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, på apsis dog suppleret m. en rundstavprofil. Af opr. enkeltheder ses den retkantede n.dør i brug og i skibets n.side et rundbuevindue, tilmuret i lysningen. Indvendig står den runde korbue m. profilerede kragbånd, hvoraf det i n. har båndfletning, det sdr. skaktavlornament. De romanske bygningsdele præges i øvrigt stærkt af omfattende omsætninger 1766 og især 1850–51, da apsis helt blev omsat og vistnok rykket noget mod ø., således at den har korte, rette flankemure. Der indsattes ved denne lejlighed spidsbuede, nygotiske vinduer, og murene fik høje gesimser af røde og gule mursten. Indvendig fornyedes alle hvælvene, og apsis blev afskilret fra koret ved en mur m. to døre. Det sengotiske tårn m. krydshvælvet underrum, som ved en rund tårnbue står i forb. m. skibet, er stærkt omb. 1766, da det nuv. pyramidespir opsattes. Våbenhuset, der ligesom tårnet er opf. af munkesten og kamp, er sikkert også fra reformationstiden, men uden nærmere daterende enkeltheder. Granitkvaderbygningen står m. blank mur og blytag, tårn og våbenhus er hvidtede og har tegltag.–Altertavlen er et maleri fra 1896 af N. P. Mols, Kristus velsigner de fattige, i rammeværk, der rummer rester af en renæssancetavle. I topstykket ældre malerier, vist fra beg. af 1800t., forestillende Kristi dåb og opstandelse. Kalk o. 1750 m. graveret, greveligt våben og stempler for Knud Rasmussen Brandt i Horsens (Bøje 2098). Stager i sengotiske former, o. 1550–75. Lille krucifiks af moseeg, skåret af Ejnar Kahl Kristensen o. 1950. Romansk granitfont af Sjørslev-type m. løvefigurer, akantusranke og på foden drage (Mackeprang.D. 234, 246). Sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af bebudelsen, stemplet RS. Prædikestol i højrenæssance, hvilende på skægget herme. Den er bekostet af Niels Grøn (se gravsten) og Kirsten Nielsdatter. I stoleværket er der dele fra 1579, fra o. 1625 og fra 1766, da etatsrådinde Lichtenberg lod kirken istandsætte ud- og indvendig. Stolegavlene fra 1766 efterligner mærkeligt nok dem fra 1579. Kirkeskib, model af fregatten »Jylland«, fra 1917. Maleri af Kristus bærende korset, fra beg. af 1800t. Klokke 1831 af I. C. & H. Gamst. – I våbenhuset slidt figursten over Niels Grøn, slotsskriver på Skanderborg og ejer af Borup og Hovedgård, † 1612, og hustru, Kirsten Nielsdatter. I kirkegårdens sv.låge er som vanger benyttet to bondegravsten af granit fra 1700t. m. næsten udslidte indskrifter.

Ridefoged i Skanderborg len Niels Grøn (Gødesen) († 1612) beboede 1592 en gd. i Borup, som han 1608 m. sin hustru Kirsten Nielsdatter af kronen fik livsbrev på. Det var vel en søn af sa. navn, der var g. m. Ingeborg Gjordsdatter Galt, som 1631 fik livsbrev på den gd. i B., som hun beboede, og som hendes afdøde husbond for sin tjenestes skyld havde haft fri for tynge. Hun døde o. 1638, og gden kom til søsteren Sidsel Galt, der dog allr. 1639 fratrådte den p.gr.af svagelighed. 1696 var B. 3 gde à 11 1/2 tdr. hartk. under Skanderborg rytterdistr.; 1771 stillede Lars Bang sin gd. i B. (9 tdr. hartk.) til auktion, og den købtes vist af kbmd. i Horsens Jens Overbye († 1798), der lagde den sa. m. sin gd. Vester Stenderup smst. (10 1/2 tdr. hartk.), så Store Borupgård opstod; 1776 godkendte kongen sammenlægningen. Fra Jens Overbyes svigersøn Jens J. Engerslev kom gden o. 1800 til kmh., oberst Christian Frederik Juul († 1821), som 1801 fik tilladelse til at fraskille 4 parceller og 1816 solgte den m. gods (i alt 33 tdr. hartk.) m.m. for 25.000 rbdl. til forp. Mikkel Roedsted († 1838), hvis søn N. Chr. Roedsted († 1862) 1841 lagde en gd. i Eldrup (5 1/2 tdr. hartk.) under S. B., som han 1852 solgte for 70.000 rdl. til cand. jur. C. L. Monberg († 1882), der 1849 havde købt Lille Borupgård for 20.000 rdl. og nu forenede de to gde. Han solgte 1856 ejd. for 105.000 rdl. til exam. jur. Joh. Lange, som 1867 afhændede den (40 1/2 tdr. hartk.) m. besætning for 160.000 rdl. til grev Bendt Wedell, sen. lensgreve til Wedellsborg († 1922). Han solgte den 1896 for 325.000 kr. til forp. Søren Peter Pedersen; 1916 kom den m. besætning for 522.000 kr. til J. Munkedal Pedersen, 1922 for 525.000 kr. til N. R. Møller († 1940), tidl. til Petersminde. 1943 solgte datteren, fru A. Enggaard, den til A/S Taarnholm, 1948 købtes den af 4 unge landmænd, G. Madelung, P. Bendtsen, K. Haslund og B. Høyer-Kruse, af hvem den nuv. ejer B. Høyer 1951 købte den for 1 mill. kr.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 682–84.

Hovedbygn., der er opf. 1869 af sen. kammerherre, lensgreve Bendt Wedell, er et enkelt, hvidpudset, grundmuret hus over høj kampestenskælder m. fremspringende gavlkvist mod v. og tag af sort tegl. Til gden fører en gl. asketræsallé. Avlsbygningerne udgør et meget anseligt kampestensanlæg m. muret trimpel, opf. 1864 og sen.

Testrupgård var o. 1700 en selvejergd. (8 tdr. hartk.), hvis bondeskyld tilhørte ritm. Joh. Adolph Restorff, 1705 hans enke Margrethe Elisabeth Krabbe († 1758) og sen. stedets præst s. 696 mag. Søren Glud, der omkom ved præstegdens brand 1742; på auktion efter ham s.å. købtes den (8, 19 og 10 tdr. hartk.) for 4000 rdl. af hans enke Elisabeth Ochsen († 1745), hvis søn ritm. Joh. Glud til Kærgårdsholm 1758 skødede den (8, 19 og 24 tdr. hartk.) til A. Bjørn til Rask. På auktion over Skanderborg rytterdistr. 1767 købte han kronens rettighed i T. for 928 rdl. samt tiender og gods (36 og 139 tdr. hartk.) for 12.572 rdl., og ved auktion 1776 solgte han T. (8, 56 og 116 tdr. hartk.) for 31.357 rdl. til major F. L. C. Beenfeldt til Serridslevgd. 1795 købtes den af Ludvig Bruun, 1800 af Bernth Andreasen, 1802 af baron Andreas Liliencron; ved tvangsauktion efter ham 1809 købtes den for 12.050 rdl. slesv.-holst. kur. af etatsråd Piper, og ved tvangsauktion efter ham 1817 (skøde 1828) kom T. for 25.000 rbdl. sedler til Det Liliencron-Schwarzenbergske Fideikommis, der straks solgte den til kapt. Jens Sehested († 1878). 1856 købtes gden (14 1/2 tdr. hartk.) af et konsortium, 1868 på auktion efter exam. jur. N. G. Hjort af forv. Andersen på Lerbæk (54.500 rdl.), s.å. af cand. phil. H. P. A. Siboni, 1886 af konsul Chr. Fog, Horsens, og forp. Heide (86.400 kr.), 1887 af forp. M. I. Lange fra Ryomgd. (112.000 kr.), 1888 af Alfred Faurschou († 1894), 1894 af L. N. C. Nyholm (99.000 kr.), 1899 af I. M. Lorenzen til Tamdrup Bisgd.; også efter århundredskiftet blev gden handlet meget: 1902 cand. jur. O. A. la Cour Brandt, 1904 (14 1/2 tdr. hartk., 112.000 kr.) Holger Johannes Nyholm († 1908), 1908 forv. A. J. Overgaard, 1915 mageskiftet for Nebbegd. til H. C. Juhl (ansat til 210.000 kr.), 1916 J. Munkedal Pedersen, s.å. N. P. Winge (182.000 kr.), 1925 A. J. Overgaard (230.000 kr.) og 1938 J. Jacobsen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 686–88.

Hovedbygn. var efter Pont.Atlas (1768) »bygt som en Herregaard af Muur og Bindingsverk og Borgegaarden teglhængt« af ritm. Joh. Glud; det nuv. anlæg, bestående af en udstrakt, hvidpudset længe m. gennemgående midterkvist og to sidefløje, der lader hovedfløjens yderste fag fri, går sandsynligvis tilbage til denne tid, men er dog omb. sidenhen. Markerne er omgivet af stengærder m. indhuggede mærker T. 1754.

En genforeningssten er 1921 rejst på skolepladsen i K. by.

I so. har ligget landsbyerne Ingestrup (*1549 Ingestrup) og Stenderup (*1462 Stenderop), begge øde i slutn. af 1600t. Desuden gdene Nederlund (1582 Nederlund) og Overlund (*1460 Offuerlund), begge ved Kattrup, forsv. i 1600t., samt Kærsgård (1591 Kiersgaard) og Kurrisgård (*1549 Kurrisgaard). Endelig møllerne Tangemølle (*1448 Thonge mølle) og Tømmemølle (*1444 Thømme mølle), mul. dog identisk m. gden Tomølle i det sydvestl. hjørne af so.

Skove: Nogen skov. Mod ø. således Testrup skov, 15 ha, hvoraf bøg 9 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 5 ha. Den hører under Kattrup Hovedgård. I skoven findes flere over 300 år gl. bøge (»troldetræer«). Endv. er der Ludvigseje skov, 27 ha, hvoraf bøg 19 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 5 ha. Til Borupgård hører 18 ha skov, til præstegden 8 ha, til Overby Hovedgård 6 ha, til Testrupgård 7 ha, til Kattrup Skovgård 5 ha og til Overby Nedergård 11 ha.

Fredede oldtidsminder: Den lille og noget forgravede Storkehøj på Borupgd. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje. – På Borupgd. findes ret udstrakte bopladslag fra keltisk og ældre romersk jernalder.

I kommunal henseende var K. so. tidl. forenet m. begge annekserne, men 1907 udskiltes Ørridslev som en særlig kom.

I K. fødtes 1855 gartneren Pauli Fløystrup, 1892 naturvidenskabsmanden og bibliotekaren Jean Anker.

Litt.: Martin Kristensen. En Skoleholder i Overby afsættes, AarbAarh. 1914. 32–57.