Lysgård herred

Sognene: Vium, Almind, Sjørslev, Høbjerg, Elsborg, Grønbæk, Levring, Hørup, Hinge, Vinderslev, Torning, Lysgård, Frederiks, Karup.

Lysgård herred omgives af Middelsom og Houlbjerg hrdr., Skanderborg a. (Gjern hrd.), Hids hrd., Ringkøbing a. (Hammerum og Ginding hrdr.) samt Fjends og Nørlyng hrdr. Det strækker sig ml. Hald sø og Vedsø i n. og Alling sø og Hinge sø i s. og ml. Tange sø og Gudenå i ø. og Karup å i v. Den østl. del er overvejende småbakket ungmorænelandskab med jævnt gode jorder, mens den vestl. del, v.f. hovedvej A 13, er opfyldt af de midtjy. hedesletter, hvis sandflader hører til de lavest boniterede arealer i landet. I hrd. ligger såvel dele af Alheden som dele af Karup hede, men bortset fra enkelte fredede lyngarealer (Kongenshus mindepark, Grathehede) er også hedesletterne under kultur, dels opdyrkede og dels beplantede (Kompedal, Stendal og Ulvedal plantager).

Herredets areal udgjorde 1960: 38.788 ha; deraf var ca. 27.867 ha landbrugsareal og ca. 340 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 18.234 indb. fordelt på 5460 husstande (1801: 4529, 1850: 7858, 1901: 13.826, 1930: 16.194). – Kreaturholdet var juli 1960: 2011 heste, 33.756 stk. hornkvæg (hvoraf 14.972 malkekøer), 59.316 svin og 174.019 høns.

I kirkelig henseende udgør Lysgård hrd. sa. m. Hids hrd. og Houlbjerg hrd. ét provsti, Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (under Århus stift) med 21 pastorater.

Lysgård herred (*1231 Lyusgardheret). Mausing og Mausing mølle i Vinderslev so. var tidl. under Hids hrd., hvortil også gårdene Bøgelund og Vallerbæk i Karup so. hørte. 1637 blev Karup birk på birkemændenes begæring lagt under Lysgård hrd. 20/12 1687 blev det forenet med Hids hrd., jf. åbent brev af 13/3 1688. En del af Houlbjerg hrd. blev henlagt under denne jurisdiktion 5/9 1814, nemlig Sahl, Gullev, Vejerslev, Aidt, Thorsø, Sall og Haurum so. Ved reskr. af 29/11 1822 bestemtes det, at den del af Funder so., som hørte under Tyrsting-Vrads hrdr., ved første vakance skulle henlægges under Lysgård-Hids hrdr., men 10 år sen. blev den påtænkte forandring stillet i bero. Ved reskr. af 15/10 1852 kom Nøddelund i Gullev so., tidligere under Frijsenborg-Faurskov birk, også hertil. Samtidig blev de so., som hørte under Houlbjerg hrd., lagt under det nævnte birk m. undt. af Sahl og Gullev so. 1919 kom Lysgård hrd. til at udgøre retskr. nr. 79, fra 1956 nr. 87, samt politikr. nr. 57, hvortil også Viborg by hørte. Ved lov af 21/3 1956 blev denne forenet m. politikr. nr. 58. If. bekendtgørelse af 19/5 1960 blev Lysgård hrd. en del af politikr. nr. 59.

Ved Marsvinslund i Vium so. nævnes en Tinghøj, på Vranum mark, Almind so. findes både Tinghøj og Tingmose, Galgebakke på Sjørslev mark minder om retterstedet. Stejlehøje ved Lysgård vel også. 1662 holdtes tinget i el. ved Bøgild.

Ved sammenlægningen m. Hids hrd. blev tingstedet flyttet til Hinge Østerskov. 17/4 1790 blev det befalet, at det skulle flyttes til Høbjerg. Da der kom flere protester herimod, og Jean Arnold Fischer til Allinggd. tilbød at udvide og reparere tinghusets bygn., blev det 3/7 s.å. på ny flyttet tilbage til Hinge. 1794 var selve tingstuen 3 fag m. vinduer til tre sider. Inden for nogle skranker var der bænke til stokkemændene, desuden var der et bord m. to bænke til rettens betjente og et par advokater, gulvet var »lagt af teglsten«. Ved kancelliskrivelse af 22/11 1836 blev tinget flyttet til Hørup, det sidste ting i Hinge blev holdt 23/12 1836. If. bekendtgørelse af 14/12 1909 skulle tinget holdes på det nyopf. tinghus i Kjellerup.

Lysgård hrd. var et selvstændigt len indtil 1521, da det blev forenet m. Hids hrd. 1542 blev s. 408 det lagt under Silkeborg, 1589–95 var det dog på ny et særligt len. Silkeborg len blev 1660 til Silkeborg a., der 1671 blev forenet m. Mariager a., hvortil Dronningborg a. kom 1716. Da Viborg a. blev opret. 19/3 1794, blev hrd. en del af dette.

Hrd. har fra gl. tid hørt under Århus stift. Indtil 1816 var det et særligt provsti, men blev da en del af Viborg a.s vestre provsti, opret. ved reskr. af 10/7 1812. Lysgård og Hids hrd. kom fra 15/9 1825 til at udgøre et særligt provsti, hvortil 1827 kom Houlbjerg hrd.

Litt.: ValdJb. II. 63. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 212, 318 f. JySaml. 5. Rk. II. 95. Niels Blicher. Topographie over Vium Præstekald. 1795. 222 ff., J. S. Møller. i AarbLysg. 1920. 67 ff. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 98 ff.