Mammen sogn

(M. kom.) omgives af Hjermind, Bjerring, Vindum og Vinkel so., samt Sønderlyng hrd. (Vejrum og Viskum so.). Mod n. når so. på to steder (bl.a. ved Vejrum bro) frem til Nørreå, der danner skel til Sønderlyng hrd., mens grænsen til Vejrum so. på et stykke dannes af Korreborg bæk. I denne del af so. er terrænet stærkt præget af dybe, stejle erosionsdale, og s.f. Mammen slynger der sig en dal fra ø. til v., hvis bund ligger 20 m under det i øvrigt jævnt bølgede terræn (Jyndbjerg 61 m). Jorderne er dels sand- og dels lermuldede, og skov findes kun på skrænterne. Længst i n. skæres so. af den sydl. landevej Viborg-Randers.

Areal i alt 1960: 1728 ha. Befolkning 26/9 1960: 702 indb. fordelt på 206 husstande (1801: 303, 1850: 449, 1901: 685, 1930: 775, 1955: 747).

I so. byen: Mammen (1304 Mambræ, 1346 Mamern, 1449 Mammæn; u. 1791 og 1798–99) m. kirke, skole (opf. 1915, udv. 1943 og 1961), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1894), Mammen Sparekasse (filial af Viborg Bys og Omegns Sparekasse, opret. 1954), motormølle og andelsmejeri (opret. 1911). – Saml. af gde og hse: Dalsgde (1345 Dal, 1478 Dalsgordh; u. 1796) m. privatskole; Klosterskov; Vesterhede; Stribegde; Korreborg (1610 Kurborig); Mørkehuse (1683 Mørche); Snorsang (1664 Snaar sang). – Gårde: Hesselholt (1683 Heselholtgaard); Kvolborg (1664 Øster Kuolborg, 1683 Kolborig); Trængsel (1664 Trengszel); Herkegd. (* o. 1400 Heyre kier, 1524 Hierckaargardt, 1664 Herche Gaard).

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Bjerring so. ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 518. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

M. so. oprettedes til en selvstændig kom. 1/4 1955, se under Bjerringbro.

Den langstrakte, blytækkede kirke består af kor, skib og våbenhus mod n. Den romanske kerne er koret og den østligste del af skibet, alt af granitkvadre på skråkantsokkel. De to bev. portaler, hvoraf s.døren er tilmuret, sidder omtrent midt i det nuv. skib, da kirken sen., mul. s. 383 i 1500t., har fået en anselig v.forlængelse. Af opr. enkeltheder er bev. fire små, rundbuede vinduer, to i korets og to i skibets n.mur, alle noget udv. i lysningen. Begge døre er rundbuede søjleportaler af Viborgtype (Mackeprang. JG. 102 ff.); n.døren, der endnu er i brug, har reliefsmykket tympanon. V.forlængelsen er på langsiderne opf. af kvadre på skråkantsokkel, mens gavlen er af rå kamp. Ved en rest. 1886 rejstes over v.gavlen et lille rytterspir af træ (arkt. H. Paludan). Et nyt tårn har været planlagt, men endnu ikke udf.; ved gravninger 1957 har Nationalmuseet konstateret, at der ikke tidligere har været noget v.tårn. Våbenhuset er opf. 1853. I det indre er koret gotisk krydshvælvet, mens skibet dækkes af bjælkeloft. Korbuen m. sine svære indfatningssten er bev.; på dens granitkonsoller er i relief fremstillet fabeldyr og blomsterranker. Altertavlen, et snedkret arb. i renæssance fra tiden o. 1600, m. tredelt hovedfelt, sidevinger og topstykke, er rest. 1886 og påny 1928; i hovedfelt og topstykke sidder nu to nye malerier af Wenzel Tornøe, Kristus på Korset og Den opstandne Kristus ved Graven; et ældre altermaleri, Opstandelsen, fra 1700t., hænger nu over n.døren. Romansk font af granit. En romansk kirkelampe af granit m. udhuggede mandehoveder står i koret. Tre figurer fra en sengotisk altertavle er opsat ved skibets s.væg. Prædikestolen er nyere, antagelig fra slutn. af 1800t. I våbenhuset findes en gotisk kirkestol m. gavle. Kirkens inventar af træ er dels fornyet, dels opmalet 1928. Kirkeskib fra 1961. På kgd. et nyt ligkapel, opf. 1953 efter tegn. af arkt. S. Vig-Nielsen.

Dalsgård ejedes 1345 af Niels Jensen (Galskyt). 1478 solgte Birgitte Maltesdatter (Galskyt), enke efter Hans Madsen til Vindum, D. til hr. Niels Timmesen Rosenkrantz, men 1539 dømte rettertinget dennes søn Axel Nielsen Rosenkrantz til at overlade gden til Johan Bagge og Jep Brun til Vindumgd., begge efterkommere af ovenn. Birgitte Maltesdatter.

Anders Ipsen af Læsø solgte 1497 Herkegård til hr. Per Poulsen, kannik i Viborg.

I so. har ligget en gd. Brytborg (1683 Bryttbore, Brytborre gaard).

Skove: På bakkerne ned mod Korreborg bæk en del beplantning. Til mange af so.s gde hører et mindre plantage- el. skovareal. Det største bevoksede areal, 30 ha plantage og 4 ha skov, tilhører Herkegård.

Fredede oldtidsminder: 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje, deriblandt Bjerringhøj s.f. Mammen, der indeholdt en ualmindelig rig jordfæstegrav fra vikingetiden med to jernøkser, den ene med sølvindlagte ornamenter, en bronzekedel, to træspande, et stort vokslys og rester af uld- og silketøj. – I en grusgrav lige s.f. Mammen er fremkommet et andet rigt vikingetidsfund med forgyldte bronzebeslag til to mankestole til køreheste, en bronzeskål m.m. Ved Mammen er fundet en plov (ard) af Døstruptypen.

Litt.: J. J. A. Worsaae i Aarb. 1869. 203–18.