Munkebo sogn

(M. kom.) omgives af Drigstrup, Kertinge nor, Kølstrup, Marslev og Agedrup so. samt Odense fjord. Det kontrastrige landskab domineres af de høje bakker, der ligger som en krans uden om n.- og v.-siden af Kertinge nor, og fremfor alt af den 58,4 m høje Munkebo bakke med sin enestående udsigt over de fjordrige omgivelser (restaurant). De øvrige bakker når ikke væsentlig over 25 m, men alle må de opfattes som sat op af sa. gletsjertunge fra sø. Det lavvandede Kertinge nor er da den til gletsjeren hørende inderlavning, mens de overordentlig lave og flade partier v.f. bakkerne repræsenterer hedesletten, som dog har ændret noget karakter efter at have været havdækket i stenalderen og sen. På dette sted ligger nu Vigerø inddæmning (251 ha), der før s. 272 1874 var et lavvandet hav med en række småøer (Lindø, Vigerø, Langholm, Tornholm, Egholm, Kolsø, Espø) og en lang halvø (Dræby fed). Efter ødelæggelse af diget under en stormflod 1945 er der foregået en ny tørlægning (1946–47). Et lille inddæmningsarbejde ved Strandlyst nø.f. Munkebo udførtes 1855. Mens de inddæmmede arealer har en bund af strandsand, stedvis dyndet, så består morænen fortrinsvis af frugtbart ler. Sandede er dog bakkerne og et bælte nærmest Geelså, der danner so.s sv.grænse. Til so. hører i Kertinge nor småøerne Skålholm og Galgeholm, og i Seden strand de små øer Flintholm og Roholm og den 22 ha store Tornø, der dog er landforbundet med en dæmning. Skove findes kun mod s. (Vesterskov og Lysenge skov). Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Dræby stat. og Trællerup trinbræt) samt landevejen Odense-Kerteminde, der ved Snekkeled afgrener en vej til Hindsholm.

Areal i alt 1950: 1893 ha. Befolkning 7/11 1950: 1253 indb. fordelt på 348 husstande. (1801: 488, 1850: 1024, 1901: 1127, 1930: 1286). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 551 levede af landbrug m.v., 387 af håndværk og industri, 73 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 147 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 22 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Munkebo (*1231 Munkæbothæ, Munkæboth; u. 1797) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 398 indb. fordelt på 127 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 73 levede af landbrug m.v., 193 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1880), forskole (opf. 1920), forsamlingshus (opf. 1888), missionshus, kom.kontor (opret. 1943) m. sognebibl. (opret. 1937, 2600 bd.), kro og motorfabr. (1948); Dræby (1418 Dreyby; u. 1797) m. skole (opf. 1880), forskole (opf. 1920) og stadion. – Saml. af gde og hse: Dræby Fed; Vigerø; Snekkeled; Moselavet m. Dræby stat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Trællerup (1458 Treldrop) m. trinbræt. – Gårde: Hovedgd. Østergd. (1664 Østergaardtz Hgd.; 25,2 tdr. hartk., 208 ha, hvoraf 63 skov; ejdsk. 491, grv. 283); Elkærgd.; Stengd.; Højvang; Østergd. Møllegd; ml. er nedbrændt; i nærheden Frelsens Hærs feriekoloni. – Boelsbro i nordl. del af so. m. anløbsbro. – På Tornø (*1200t. Thornø) er der een gd.

M. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Drigstrup so. eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 107. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken består af romansk skib, gotisk langhuskor, kraftigt v.tårn og våbenhus ved tårnets s.side. Det romanske skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre spores, og i n.muren, der står ukalket, er der et lille tilmuret rundbuevindue. O. 1450 er det romanske kor fortrængt af et tofags langhuskor m. trekløverribbede krydshvælv, og korbuen udvidedes. Korgavlen har fem nærmest fladbuede højblændinger over vandret bånd. Noget sen. indsattes der i skibet to fag krydshvælv, og endnu sen., mul. først o. 1550, opførtes det svære v.tårn. I slutn. af 1500t. havde det if. Jac. Madsen (ed. Idum. 139) overdel af bindingsværk og højt spir m. munketegl, mens det nu har et ganske lavt teglhængt pyramidetag. Tårnrummet har et fladtspændt renæssance-grathvælv. – Alterbordet dækkes af panelværk i ungrenæssance fra 1571, sign. Hans Andersen Fønbo snedker. Altertavlen, en firesøjlet baldakinopbygn. fra 1592, betegnedes af Jac. Madsen som »en herlige ny tafle met Catecismi ord på«. Alterstagerne bærer årst. 1787, men er sikkert ældre. Romansk granitfont af Vindingetype (Mackeprang. D. III). Nederl. drevet fad m. herrer og damer i modedragt o. 1650 s. 273 samt påfugle. Prædikestolen fra 1597 i højrenæssance m. trekoblede hjørnesøjler er vistnok af Jens Asmussen. Over korbuen et sengotisk krucifiks. De smukke herskabsstole fra 1604 er i rig højrenæssance m. hermer i modedragter og våben for Hans Oldeland og hustru. Stoleværket er fra sa. tid, noget enklere. I døren ml. skib og våbenhus dørfløj fra 1581 m. smedejernsbeslag svarende til den i Agedrup. Over døren inde i skibet kalkmalet indskr. om reparation 1723, og i våbenhuset udhugget tavle til minde om uskadeligt lynnedslag i kirken og på Ulriksholm 29/1 1730. I våbenhuset flere til dels meget slidte gravsten bl.a. over Marine Markvardsdatter, † 1602, sgpr. Marcus Hansen Overskærer, † 1608, og sgpr. Eiler Jacobsen Skaane, † 1640. Kgd., der delvis hegnes af gl. diger, har i s. en port m. kvaderpiller afsluttet af stenkugler, vist fra beg. af 1800t.

Østergård hed tidl. »Kil« (1470 Kiil) og hørte opr. til Kølstrup so., men blev 1741 lagt til Munkebo so. Den tilhørte 1584 Anders Kaas (Mur-Kaas) († 1599), der 1588 og 89 nævnes i biskop Jacob Madsens visitatsbog som ejer af Kilegord. Det var formentlig ham, der ændrede dens navn til Ø. Han fulgtes af sønnen, sen. landsdommer i Fyn Hans Kaas († 1632), der efterlod den til sønnerne hofjunker Jørgen Kaas († 1658) og Niels Kaas († tidligst 1687), hvilken sidste ved faderens død kun var 4 år og som værge havde først Fr. Markdanner til Rønninge Søgård, der 1633–34 omtales som residerende på Ø., og fra 1637 broderen Jørgen. 1643–44 solgte denne på broderens og egne vegne Ø. for 70 rdl. pr. td. hartk. hovedgrdstakst og 60 rdl. pr. td. bøndergods til Chr. IV.s søn m. Vibeke Kruse Ulrik Chr. Gyldenløve († 1658), som 1645 af kongen fik skøde på Skinnerup (Ulriksholm, se s. 278). Han døde ugift og efterlod et stærkt forgældet bo, og Ø. blev splittet ml. flere af kreditorerne, og der herskede i en årrække stærk forvirring i gdens ejerforhold, indtil proviantskriver Hans Hansen Osten († 1672) kom i besiddelse af en del af den og begyndte at sammenkøbe det øvrige. Hans enke, den kendte legatstifterske Abel Cathrine († 1676), som 1672 erhvervede Ulriksholm, fortsatte hermed, men først deres plejedatter Hedvig Christensdatter Spends ægtefælle, kancelliråd og amtsforv. Nicolaus v. Brügmann (adlet 1680, † tidligst 1684) s. 274 fuldførte samlingen og fik 1678 kgl. tilladelse til at nyde sin hovedgd. Ø. med lige vilkår som adelen. 1683 forøgede han Ø. ved at lægge Trællerup bys marker (1664: 6 gde) under den. 1698–99 nævnes hans søn, kammerråd, amtsforv. Daniel v. Brügmann til Ø., som han dog formentlig kun har været medejer af. 1703 fik hans broder, kapt., sen. oberstløjtn. Godske Hans v. Brügmann († 1736) af sine medarvinger skøde på Ø. m. tilliggende, som han forøgede betydeligt bl.a. ved store køb af bøndergods af kronen og kort før sin død overlod til sønnen, ritm., sen. major, kirkeinsp. for Fyn og Lolland, konferensråd Caspar Hermann v. Brügmann († 1781). Hans arvinger solgte 1783 Ø. ved auktion til generalguvernør, sen. gehejmekonferensråd Ulrik Wilh. (fra 1810 greve) de Roepstorff († 1821), som 1801 skødede den for 144.000 rdl. til generalhaveinsp. Chr. Schmidt og dennes søn Johannes Schmidt († 1849), som 1803 blev eneejer. Han fulgtes af sønnen, kapt.løjtn. Chr. Jakob Schmidt († 1871), hvis enke, Ane Christine, f. Holm († 1885) ejede Ø. til sin død. Hendes arvinger solgte den 1891 til Carl August Oldenburg. 1895 købtes den ved auktion for 362.000 kr. af Otto Suhr, som 1922 frasolgte ca. 128 ha til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter og 1923 solgte hovedparcellen (ca. 204 ha) for 382.000 kr. til den nuv. ejer mejeriejer Marius Boel.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. II. 1943. 461–65. DLandbr. III. 1930. 734–35. Østergaards Salg til Ulr. Christian Gyldenløve 1643, DMag. 2. R. II. 1806. 154–56.

Nuv. hovedbygn., efter indskr. over indgangen opf. 1731, er et enkelt hus i eet stokv., hvis mure, der er af egebindingsværk og røde sten, hviler på soklen til en høj kælder, som er bygget af kamp måske stammende fra en tidl. bygn. fra Anders Kaas’ tid (efter anden indskr. opf. 1598). Bygn. er dækket af et stejlt, rødt, afvalmet tegltag m. kviste i gavle og på langsider, opsat, da bygn. 1924–25 gennemgik en grundig rest. under ledelse af arkt. Mindedal-Rasmussen. Ladegården med sine mange, lave, velholdte bygn. danner sa.m. hovedbygn. et samlet hele omkr. den rektangulære gårdsplads.

I so. har ligget hovedgden Dræbygård. 1422 nævnes fru Anne, Borkvard Limbeks hustru i Dræby. I 1500t. ejedes D. af slægten Urne, i 1550erne af Anders Urne († senest 1565) og sen.af af Hans Urne til Tiselholt († o. 1625), som if. Jacob Madsens visitatsbog, der omtaler ham som ejer af D. 1588 og 89, skal være søn af hr. Claus Urne på Bälteberga i Skåne, medens adelsårbogen s. 275 anser ham for søn af Anders Urne. Sen. ejedes D. af Claus Podebusk »den rige« til Kørup m.v. († 1616), hvis enke, Sophie Nielsdatter Ulfstand til Barsebæk († 1625) 1622 solgte »D. hovedgd.«, som da var beboet af to bønder, til Esge Brok til Estrup († 1625).

I Nærheden af Gaarden, Matr. Nr. 8 a, i den vestl. Udkant af Dræby, er der fundet gammelt Murværk, hidrørende fra Dræbygaard.

I so. har endv. ligget hovedgden Trællerupgård. Den tilhørte Hans Oldeland til Vejlegård († 1580) og derpå enken, Tale Poulsdatter Abildgaard († 1597). Deres søn Hans Oldeland († 1641) solgte 1640 T. til Chr. IV, som overlod den til sin søn m. Vibeke Kruse Ulrik Chr. Gyldenløve († 1658), der sen. tillige kom i besiddelse af Skinnerup (Ulriksholm) og Østergård (se ovf.). Han nedbrød T.s bygn., og efter hans død bebyggedes grunden af tiendeydende bønder. Ved hans død blev T. ligesom de to andre gde splittet ml. talr. kreditorer. 1683 fik Nicolaus v. Brügmann til Ulriksholm og Østergård kgl. tilladelse til, at de 4 på T.s grund liggende bøndergdes jorder (39 tdr. hartk.) måtte forblive under Ulriksholms hovedgdstakst. Sen. synes på ny at være opstået en større gd. her. 1703 fik kapt. Godske Hans v. Brügmann af sine medarvinger skøde på Østergård m. tilliggende, herunder T.gd. m. ca. 24 1/2 td. hartk.

Paa en Højning noget nnø.f. Østergård, hvor Trællerupgaard har ligget, er der fundet Munkestensbrokker.

Skove: Mod s. skovene Vesterskov og en del af Lysengeskov (i alt 63 ha), der begge tilhører Østergård. Lysenge støder mod ø. op til Ulriksholms skove i Kølstrup so. Terrænet er fladt. Jordbunden er god skovjord med undtagelse af et parti af lettere beskaffenhed s.f. Østergård. Træartsfordelingen er: bøg 40 ha, eg 2, andet løvtræ 8 og nåletræ 12 ha.

Ved Munkebo har der ligget en landsby Garup, hvorom der er vidnesbyrd i marknavnene Garwppe marck, nævnt i *1500t., og Garbetofftes Skifft, opregnet 1682 på Kildebjergsmarken i Munkebo. – En landsby Trællerup ved Østergård havde 1664 6 gårde. Den blev underlagt Østergård 22/3 1683.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. M. en langdysse m. stor dæksten over kammeret og 3 små, noget forstyrrede jættestuer, hvoraf de to er udgravet og har givet ret betydelige fund, navnlig af keramik. Ø.f. Dræby en jættestue uden dæksten; også denne har givet et stort fund af flintøkser, mejsler af flint og ben, flintdolke, hængesmykker af ben, lerkarskår m.m. På toppen af Munkebo bakke den store høj Loddenhøj. – Sløjfet: 4 ubest. stengrave, 11 høje; i en af disse sidste er fundet et bronzesværd og en pålstav. – Ø.f. M., på et næs ud i fjorden, ligger en større boplads fra yngre stenalder.

Det 1736 af oberst G. H. v. Brügmann til Ulriksholm oprettede hospital i Munkebo med fribol. for to fattige familier er sløjfet i 1900t.

Under svenskekrigen nedgravede præsten Claus Hansen Naschou kirkens hellige kar og sit eget sølvtøj på præstegårdens mark; da fjenderne intet fandt, druknede de 1659 præsten i en dam, og sølvtøjet fandtes først 1842 (se KirkehistSaml. 5. R. III. 1905–07. 537).

Ved kongebrev af 6/3 1570 fik Odense tilladelse til at have en fri havn til ind- og udskibning ved Munkebo. Det er vel hertil, der hentydes i en præsteberetning af 1623, der siger, at Odense borgere engang agtede at anlægge en havn der og derfor havde bygget en bro ml. en lille holm, Galgeholm, og det faste land, men broen blev snart ødelagt af isen, hvorom en gl. vise spottende siger: »Odense Mænd, de vise – Bygde Bro paa Ise – Gantebro, som Galgen stod osv.«.

Munkebo udgjorde tidl et eget birk, Munkebo birk. Det nedlagdes 1578, fordi der næppe var så mange bønder, at der kunne holdes ting.

I Munkebo sogn fødtes 1776 lægprædikanten Christen Madsen, 1852 politikeren N. P. Lindø, 1886 forf. K. L. Kristensen.

Litt.: C. T. Engelstoft. Munkebo Sogns Hist., i FynskeSaml. IX. 1884. 350–85. Kontrakt om Byornehold 1845 trykt i Vider. V. 1938. 303–04.