Nørbæk sogn

(N.-Sønderbæk-Læsten kom.) omgives af Randers a. (Glenstrup og Fårup so. i Nørhald hrd.) samt Sønderbæk og Vorning so. Grænsen til Randers a. følger Skals å. Fra Haversdås (63 m) i so.s sv.hjørne skråner terrænet jævnt ned mod Skalsådalen, og bortset fra de højeste dele er jorderne gennemgående ret gode, omend sandmuldede. Dette afsnit af Skalsådalen er en senglacial floddal, der for en tid fungerede som afløb for Gudenåen. Lyngheder findes næsten ikke mere, men nogle plantager og lidt skov (dele af Hvidding krat). Banen Viborg-Fårup skærer so.s østligste hjørne.

Areal i alt 1955: 1290 ha. Befolkning 26/9 1960: 352 indb. fordelt på 102 husstande (1801: 131, 1850: 215, 1901: 322, 1930: 404, 1955: 365).

I so. byen: Nørbæk (Nørbeg, 1313 Bægh, 1315 Bææg, *1421 Nørre Beg; u. 1790) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1923, arkt. F. Skøt, Hobro) og forsamlingshus; Nørbæk Skovager. – Gårde: Østlanggd. I so.s tørvemoser 2 formbrændselsfabrikker.

N. so., der sa. m. Sønderbæk og Læsten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, hører under 67. retskr. (Randers) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers) og under 4. folketingsopstillingskr. (Sdr. Vinge), men i øvrigt under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 507. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille, blytækkede kirke består af romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel, samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod n. Et par romanske vinduer er bev., et i skibets og et i korets n.mur, begge udv. i lysningen. Mens skibets s.dør er forsv., er n.døren m. profilerede kragsten stadig i brug. Korets mure er omsat i nyere tid. Det hvidkalkede, senmiddelald. tårn, der nu har gavle m. spidsbuede glamhuller mod n. og s., har mul. været højere. Våbenhuset, der ved år 1900 var af bindingsværk, er sen. ombygget m. grundmur. I kirkens indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen bev. m. svære, profilerede kragsten. 1909 fandt man spor af en naiv, kalkmalet dekoration m. årst. 1799 og 1811; atter tildækket. Altertavlen, der sa. m. det øvr. inventar er rest. 1924, er et snedkret arb. i enkel renæssance fra beg. af 1600t. m. et nyere nadverbillede, kopi 1925 efter det ældre billede af Viborgmaleren A. F. Jæger (nu ophængt på skibets s.side). På alterbordet står to svære malmstager, skænket 1678 af Palle Dyre og Marie Grubbe; if. traditionen skal denne sidste også have broderet den sjældne, m. brogede blomster udsyede alterdug, der endnu er i brug. Romansk font af granit. Den enkle prædikestol, formentlig fra midten af 1600t., har et mul. sen. tilsat præstenavn i forbogstaver: H I T S, for Jens Tomsøn, sgpr. fra 1671; i felterne malede apostelbilleder, genfremdraget 1924. Et stærkt beskadiget korbuekrucifiks, fundet på kirkeloftet, er nu ophængt m. nyt korstræ på skibets n.væg. I korets n.væg er indsat en mindetavle over provst Jesper Pedersen Lindholt, † 1671, og hustru, begravet ved alteret (jf. under Sønderbæk, s. 356). På skibets n.væg en malet trætavle til minde om, at kmh. Lüttichau til Vingegd. år 1800 overdrog kirken til so.s beboere. Kirken fik varmeinstallation 1904 og på ny 1939. Et låg til middelald. røgelsekar, fundet 1924 under korgulvet, er indsendt til Nationalmuseet.

I Nørbæk so. lå tidl. hovedgden Beg. 1313 ejedes den af Jens Mule, 1313–23 af stormanden Peder Mule, 1343 af Jens Degn, 1363 af Peder Hvid, 1401–8 af Mads Nielsen (Basse af Vendsyssel). 1421 solgte Jens Pig og hans svigersøn Bertel Esbernsen en gd. i Nørbeg til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande til Gjandrupgd., fra hvem Jens Pig 1436 indløste den. Dennes søn Isak Jensen Pig overlod før 1439 sin broderdel i gden til sin svoger Bertel Esbernsen, hvis enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen, der boede på gden og 1451 overlod sin stedsøn Esbern Bertelsen sin hustrus og sine børns arv i den. Esbern Bertelsens børn solgte gden til Christen Sommer, der 1537 fik den tildømt, men s.å. if. dom måtte afstå en part til Christiern Jensen i Suldrup, vist en slægtning af Isak Pig. Gden kaldes nu Pigsgård. 1543 ejedes Nørbeg af Iver Blik, 1568 af sønnen Anders Blik; dennes søn Christoffer Blik skrev sig 1622–38 snart til Nørbeg, snart til Sønderbeg. N. forpagtede han 1622 til Laurids Navl. 1636 ejedes N. af Ove Christoffersen Blik, mens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede Sønderbeg; sidstn. solgte 1649 sin part til Erik Blik, der 1657 solgte S. til Claus Dyre. Ove Blik solgte s.å. N. til Erik Grubbe, der overlod den (16 tdr. hartk.) til sin datter Marie og svigersøn Palle Dyre, der i nogen tid beboede den, men 1688 nedlagde den som hgd. 1705 solgte han den (15 tdr. hartk.) m. andet gods til Gert Didrik Levetzau til Tjele, under hvilken den lå 1778, delt i 2 gde. – Claus Dyre mistede 1667 Sønderbeg (12 tdr. hartk.) ved indførsel til Anders Jensen Nørgaard, der 1672 overdrog halvdelen for 330 rdl. til sin bror Christen Jensen. 1688 lå den (10 tdr. hartk.) under Fussingø, men 1689 blev dens frihed opsagt af Jens Simonsen til Sødal. – Gdenes ejerforhold er i øvrigt uklare, for 1616 nævnes Niels Krag († o. 1637) til Sønderbeg; han var g. m. Abel Andersdatter Blik. 1624 nævnes Peder Munk (Vinranke-M.) til Beg, 1625 til Nørbeg. Endelig nævnes Margrethe Bendixdatter Rantzau 1630 til S., 1637–38 til B. og N.

Litt.: Villads Christensen. Nogle Meddelelser om N., i JySaml. 2. Rk. IV. 230–79.

Hgden Nørbæk skal have ligget i den nordøstre Udkant af Byen, men dens Plads er ikke kendelig.

Hovedgden Beg (se ovf.) blev i 1400t. og beg. af 1500t. kaldt Pigsgård (1500t. Pigsgaard) efter slægten Pig, i 1600t. Nørbæksgd. (1625 Nørbegsgaard), i slutn. af 1600t. også Hovgård (1683 Nørbæk Hovgd.).

Nørbæk, Sønderbæk og Læsten so. henlagdes 16/10 1680 til domkirkekaldet i Viborg, der skulle betjene dem ved en kapellan (sognepræsten til Gråbrødrekirke havde haft dem siden 1669). Ved reskr. af 16/4 1817 blev de atter eget pastorat.

Skove: Enkelte plantager og kratagtige bevoksninger, således en del af Hvidding krat.

Fredede oldtidsminder: En jættestue med 7 bæresten og én dæksten bev. og den 100 m lange langhøj Haversdås, begge i so.s sv.hjørne; dernæst 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje.

I Nørbæk so. fødtes 1864 historikeren og arkivmanden Villads Christensen.

Navneformen Nørbæk er en moderne forvanskning af so.s gamle navn Nørbeg.