Nørhå sogn

(N. kom.) omgives af Hassing hrd. (Snedsted, Sønderhå og Hvidbjerg so.), Vesterhavet samt Hundborg so. Største delen af so. er stærkt sandflugtspræget, og fra havklitten har flyvesandet ikke alene bredt sig over den hævede stenalderhavbund, men er også gået op over det gl. istidslandskab, hvorved megen kulturjord er gået tabt i 1500- og 1600t. Højeste punkt findes i Dyrhøj bakker (1638 Dyrhøye). Op over flyvesandssletten i v. hæver sig en istids-bakkeknude, hvorpå Stenbjerg ligger, delvis begrænset af stenalderhavets kystklinter. Mod s. i so. ligger Nørhå sø (56 ha), der sa. m. sit afløb, Tegå, i stenalderen var en fjordarm fra Ovesø. Midt i so. ligger den lille, ejendommelige Fredskilde sø, der næres af et stort antal kilder fra siderne og fra bunden. En stor del af so. er dækket af Stenbjerg plantage. Gennem so. går landevejen fra Stenbjerg til Vilsund.

Areal i alt 1955: 3403 ha. Befolkning 1/10 1955: 737 indb. fordelt på 211 husstande (1801: 343, 1850: 516, 1901: 711, 1930: 775). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 523 levede af landbrug m.v., 51 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 95 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Nørhå (*1474 Haa, *1477 Nørhaa, 1487 Haa; u. 1801–02) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908) og missionshus; fiskerlejet Stenbjerg (1667 Steenberg) m. kirke, skole, kom.kontor, missionshus (opf. 1906), bådebyggeri, stenværker, plantørbol. (ø.f. byen), redningsstat. (opret. 1890), brevsamlingssted og s. 613 toldassistentbolig; en halv snes mindre fiskerkuttere er hjemmehørende i Stenbjerg; Fredskilde m. mørtel- og stenværk; Kærgde; Kløverhuse (1725 Kløfrhuus); Krogsgde (Ø. og V.) (1651 Krog, 1764 Krogsgaard). – Gårde: Nørhågd. (*1528 Nørhoffgaardt, 1661 Nørhaaegaard) (10,6 tdr. hartk., 113 ha; ejdv. 310, grv. 136); Fredskildegd. (*1460 Fridskildt); Legind (*1548 Leginnde, 1600 Legindt) m. kalkværk (ved Ovesø); Nørgd. (1600 Nørgrdt.); Kærgd. (1664 Kiergrd.); Broager; Næsgd. (*1548 Nyeszgaardt, 1638 Niesgaard).

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat (under Refs og Hassing herreders provsti), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjoldborg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 575. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken, der if. Pont.Atlas mul. fordum var viet til Skt. Thøger, er en romansk kvaderstensbygn., tækket m. bly, og bestående af apsis, kor og skib, alle på fint profileret dobbeltsokkel, samt klokkepiller ved v.gavlen og mod n. et nyt våbenhus. Kvadermurene er delvis omsat på n.siden, også soklen. Af opr. vinduer er der bev. et i apsiden og to i skibets n.mur. S.døren er tilmuret, n.døren er endnu i brug. Klokkepillerne ved v.gavlen er opf. af små sten, mul. i 1700t. Et våbenhus ved n.døren fra o. 1850 blev 1934 erstattet af et nyt, opf. af store, gule munkesten. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen ommuret, men har beholdt sine profilerede, romanske kragsten. Af det opr. alter (ved apsis) er kun bev. en granitplade på nyere fod. Foran dette står et nyt alterbord m. en renæssancetavle fra o. 1590, af lutheransk fløjtype m. malerier fra 1711 (J.J. Thranes værksted); midtfeltet har et nadverbillede, fløjene Kristus på korset og Opstandelsen. Sengotisk kalk fra o. 1500. Oblatæske fra 1715, skænket af Hans Carstensen Langballe til Nørhågård. Romansk granitfont af den gængse tybotype m. sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestol fra o. 1600 m. koblede korintiske søjler i hjørnerne. Ved skibets v.væg står en gravsten over ridefoged på Vestervig, forp. på Ulstrup Peter Simensen Bogers, f. i Utrecht 1637, † 1699 på Næsgård. Foran alteret lå tidl. en sten over kirkens første lutherske præst, opr. munk i Vestervig, Morten Nielsen, † 1562. En åben begravelse, s. 614 der fordum påvistes i skibets nv.hjørne, tilhørte ovenn. Hans Carstensen Langballe til Nørhågård, † 1752.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Thisted a. 1940. 462–68.

Stenbjerg kirke er opf. 1895 (arkt. C. A. Wiinholt) af røde mursten i romansk stil. Bygn. er korsformet, med korte korsarme; den bar tidl. et højt, massivt midtparti med pyramidetag, men dette er 1922 nedtaget og erstattet med et rytterspir med klokke, da murene ikke kunne bære den store vægt. Ved ombygningen (arkt. H. Paludan) fik kirken også fladt bjælkeloft i st. f. de tidl. hvælvinger. Altertavlen er en kopi (Simon Peters fiskedræt); sandstensdøbefont; prædikestol i barokstil.

Nørhågård var i ældre tid en hovedgård (1486 nævnes Jens Andersen i Nørhå), der hørte til Vestervig kloster, og hvortil der i 1400- og 1500t. hørte birkeret. 1661 blev den (20 tdr. hartk.) sa. m. Vestervig kloster udlagt fra kronen til Jochum Irgens (1674 adlet med navnet v. Westervig), men efter revisionskommissionens dom kom den 1682 tilbage til kronen og blev 1688 udlagt til ryttergods. Ved auktionen over dette 1715 blev den (17 tdr. hartk.) købt for 1711 rdlr. af Hans Carstensen Langballe, der 1727 også blev ejer af Faddersbøl, som den derefter længe var forenet med, (se s. 608). Efter bevilling af 1733 havde den delvis sædegårdsprivilegier. Da prok. Mogens Nyeborg 1800 solgte Faddersbøl, beholdt han N., som han 1833 skødede for 11.500 rbdl. r.s. til Anders Nielsen Faddersbøl († 1859), hvorefter N. (25 tdr. hartk.) kom til hans svigersøn Niels Jensen (Faddersbøl) († 1904), hvis enke 1908 solgte den (18 tdr. hartk.) for 120.000 kr. til forv. M. Johannessen. 1914–18 var den mange gange i handelen og tilhørte forsk. konsortier. På denne tid blev 50 ha udstykket til husmandslodder. 1918 købtes den af J. Christian Nielsen for 142.000 kr. uden besætning og ejes nu af hans søn Aage A. Nielsen. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygn., der er opf. 1801, består af en lang længe i ét stokv. af mørkerøde mursten med fremspringende, afvalmet midterparti på to fag og halvvalmede gavle. Mod gårdsiden er der to symmetrisk anbragte, udskårne døre i provinsiel Louis XVI.

Næsgård var 1688 en selvejergård. 1780–85 tilhørte den »velfornemme« Peder Poulsen, og der hørte da forsk. strøgods under den. – Godsarkiv i NLA.

Skove: En betydelig del af det tidl. (i 1600t.) af sandflugt hærgede so. dækkes nu af Stenbjerg Klitplantage, 1605 ha, hvoraf løvtræ 3 ha og nåletræ 1276 ha (bjergfyr 850 ha). Største delen af plantagen står på meget magert sand, ca. 50 ha på bedre jord. Vækstbetingelserne er i øvrigt ringe. Plantagen, der tilhører staten, er anl. 1894. 1911 blev en del arealer yderligere indtaget til beplantning.

I so. nævnes tidl. gdene Hegnet (1608 Hegnidt), Søndergård (1654 Syndergaard) og Ved Kirken (1664 Wed Kiercken) samt huset Sandgård (1664 Sandgrd.), mul. i topografisk forbindelse m. Sandmølle (1656 Sand Mølle) el. Stokkegårds mølle (1664 Stockegrds Mølle, 1731 Stovsgaards Mølle) sv.f. Fredskilde. Møllen ødelagdes af sandflugt i slutn. af 1600t., men et hus bærer endnu navnet Stovsgårdsmølle.

Nørhå birk. Dets frihed blev stadfæstet af kong Hans 1505, og det synes at have omfattet so. af sa. navn. 13/3 1688 blev det lagt sammen med Hillerslev-Hundborg hrdr., og 4/4 1688 blev tinget holdt for sidste gang. Birkeskriveren Lars Jensen takkede af med flg. vers:

Tingbøger er bev. 1636–40 og 1674–88.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 245.

Fredede oldtidsminder: Ved Nørhågård den 50 m lange langhøj Dåsen (1638 Haagaards does); dernæst 28 høje, hvoribl. Dyrhøj i Stenbjerg plantage og en større høj ved Nørhågård. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje.

En hellig kilde, Skt. Thøgers, ligger ca. 3 km sv.f. kirken (Schmidt. DH. 133; AarbThisted. 1960. 260).

Nørhå var opr. et eget pastorat, blev 1825 anneks til Snedsted, Hassing hrd. (jf. JySaml. 2. Rk. III. 276–90), er fra 1895 igen et eget pastorat.

I Nørhå so. fødtes 1737 den retskyndige Laurids Laurberg Kongslev, 1852 antikvarboghandleren Jeppe Poulsen Skadhauge, 1872 planteforædleren H. A. B. Vestergaard.

Litt.: AarbThisted. 1910. 69–74 (om degne); sst. 1921. 215–17 (visitatsindberetninger); sst. 1925. 17f. (om indskrifter).