Oksbøl sogn

omgives af Nordborg landsogn og Havnbjerg so. og har kystgrænse mod Als fjord og Stegsvig m. forgreningerne Dyvig og Mjels vig. Terrænmæssigt præges so. af en lavning, der kan følges over en strækning på 6–7 km fra ø.bredden af den nu udtørrede Bundsø over Mjels sø og Mjels vig til Dyvig og herfra videre til Als fjord. Den bredeste strækning af dalen ligger ved Bundsø og måler her ca. 1 km i n.-s. I øvrigt er der mange snævringer og bredninger, og midt i Bundsø-lavningen rager en tidl. ø, Knuden, ca. 30 m op over den nu tørlagte s. 1312 søbund. Dalens n.side er delvis udformet som en skrænt m. højde på ca. 20 m, medens s.siden er lavere og m. svagere skråning. Dette dalsystem tydes som en tunneldal, hvis opr. bundrelief dog er tilsløret af yngre havog søaflejringer. Langs den tidl. fjordbred træffes en terrasse af skalgrus (hovedsagelig hjertemusling), der navnlig er smukt udviklet langs den østl. del af Bundsø og langs foden af Knuden. Strandaflejringerne hviler her på et tyndt tørvelag. Fjordbredden har været beboet i yngre stenalder, og undersøgelserne af kulturlagene har givet vigtige såvel arkæologiske som vegetationshistoriske resultater. Bundsø-Mjels sø er nu afspærret af to dæmninger m. pumpestationer, nemlig yderst ved Mjels og længere mod ø. ved en snævring n.f. Broballe. Gennem en midterkanal og en randkanal ledes vandet frem til to pumpestationer, der m. en pumpehøjde på 3–5 m løfter vandet fra midterkanalen op i randkanalen. Største delen af overfladen ligger under havets niveau ned til ca. ÷ 3 m i Bundsø og ÷ 2 m i Mjels sø. Bundsø-Mjels sødalen deler Oksbøl so. i en nordl. og en sydl. del. N.området, hvis centrum er so.byen Oksbøl, er et småbakket moræneland m. højder på omkr. 20 m. På denne flade træffes nogle isolerede bakker m. højder omkr. 40 m, således Bøgebjerg v.f. Oksbøl og Låddenbjerg nær so.s ø.grænse. Den vestl. del af området er kløftet af små dale m. forb. til Mjels sø og til Oldenor-dalen, der ligger hinsides so.grænsen mod Nordborg so. Det sydl. område, Mjels-området, er stort set lavere, d.v.s. under 20 m. Højeste punkt er Smedebjerg v.f. Mjels, 34 m. Nv.kysten er en lav klintkyst m. højder under 10 m. S.kysten er lav, stedvis m. småklinter på 2–5 m. Den østl. del af området er et bølget morænelersland, medens den vestl. del rummer et system af fladtoppede bakker, og trods den ringe højde er relieffet her ret varieret. Jordbunden består overvejende af moræneler, men mod v., i området ved Steg-Mjels Mark-Lyngen, træffer man et felt, hvor lagdelte dannelser, såvel sand som stenfrit ler, har ret stor udbredelse og delvis går frem i overfladen. Andetsteds er det stenfri ler dækket af moræneler, hvilket bl.a. kan iagttages i klinterne mod Stegsvig. Stedvis træffes små aflejringer af kærjorder og tørv, således i Langemose v.f. Mjels. So. er skovfattigt.

En orienterende oversigt over vige og næs, dale og bølget moræneland haves fra Bøgebjerg, hvorfra man får et ypperligt billede af en typisk landskabelig kombination i det vestl. Als. Detaljerne i kystlandet iagttages bedst fra Steg ved snævringen ml. Stegsvig og Dyvig, hvor man har klinter i nedbrydning, delvis m. skred, græsklædte skrænter m. »fårestier«, kystkrat og strandskov, samt en lille, isoleret moræneknold, Stegshoved, m. tilhørende drag, lidt marskdannelse, en lagune, Farresdam, og et smalt strømgab ved Stegshoved og landingspladsen ved Steg.

Bebyggelsen er præget af landsbyerne, nemlig Oksbøl i n.området, Mjels og Broballe i s.området. Der er relativt få udflyttergårde, men området Mjels Mark-Lyngen har en anden karakter end den øvr. del af so. ved en spredt gård- og husbebyggelse, antagelig af sen. opr. end landsbyerne. Kysten er ubeboet m. undt. af s. 1313 landingspladser og færgesteder, fx. ved Mjels, Steg og Hardeshøj. Vejnettet har et gl., lokalt præg, men er hist og her forynget bl.a. ved anlæg af vejlinien Nordborg-Stevning-Egen. Den nye hovedfærdselslinie fra Sønderborg til Nordborg går ø. om so. over Danfoss. Amtsbanen Sønderborg-Nordborg er nedlagt. Færgeforbindelsen Hardeshøj-Ballebro har fået stigende betydning takket være industrialiseringen.

Areal i alt 1960: 2070 ha. Befolkning 26/9 1960: 1261 indb. fordelt på 356 husstande (1860: 1228, 1910: 1116, 1921: 1113, 1930: 996, 1955: 1068). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 459 levede af landbr. m.v., 544 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 156 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Oksbøl (1483 Oxebuel; u. 1770) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 259 indb. fordelt på 72 husstande (1955: 280); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 71 levede af landbr. m.v., 130 af håndv. og industri, 8 af handel og omsætning i øvrigt, 1 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 31 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961, arkt. S. Bräuner), bibl. (på skolen; opret. 1962; 1750 bd.), kom.kontor (i gl. skole, opf. 1909), sportsplads, kro, maskinsnedkeri og kagefabr.; Broballe (1483 Brobalghe, 1535 Braballi, 1535 Broballe; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 203 indb. fordelt på 56 husstande (1955: 234); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 19 levede af landbr. m.v., 126 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 9 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed, 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingssal (i brugsforeningen; indr. 1922 i nedlagt kro) og andelsmejeri (opret. 1868 som privat, andelsmejeri 1887); Mjels (1245 Mialles, 1543 Mels, Mels, Myels; u. ca. 1775) m. pumpestat. ved den udtørrede Mjels sø. – Saml. af gde og hse: Steg (1649 Steghaus, *1670 Stegh); Oksbøl Vestermark; Oksbøl Østermark; Broballe Mark; Broballe Nedermark; Mjels Mark; Mjels Søndermark; Lyngen; Hardeshøj (1649 Hollatzhoy, *1680 Harrelshoi) m. kro og anlægsbro for færgefart til Ballebro. – Gårde: Mjelsgd. (*1531 Möelsgaard, 1543 Meelsgarde); Svingsbjerggd.; Pommersgd. (*1674 Pomus); Ejshøjgd.; Skovsgd.; Engsletgd.; Espehøjgd.; Epholtgd.; Lyshøj; Sarsgd. (1649 Satzgard); Elkær; Stensgd.: Tvendalsgd.

O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holm sognekom. (Nordborg landso.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 186. lægd og har sessionssted i Nordborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke var i katolsk tid viet Vor Frue. Kgd. er udv. mod s. og ø., sidst 1956 mod nø. Den sidste udv. hegnes af hække, resten af jordfyldte kampestensdiger, langs hvis inderside der er lindetræer. Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og våbenhus mod s., gravkapel fra 1697 på skibets n.side samt nyere sakristi mod ø. Ældst er koret og skibets ø.hjørner; byggeriets afbrydelse markeres af et spring i sokkelhøjden på skibets n.mur og af stød i tagværkets murremme. Hele bygn. har profileret granitkvadersokkel m. hulkant under den ældste del og stejl skråkant under den yngste. Murene er af rå kamp m. hjørner af granitkvadre. Den rundbuede s.dør er i brug, n.døren delvis ødelagt af et vindue; en beskadiget, halvcirkulær granitsten, der ligger som trin foran tårnets trappehus, har mul. været tympanon s. 1314 over s.døren. To romanske vinduer mod n. tilmuret, korets ø.vindue delvis ødelagt. Korets ø.taggavl er helt fornyet i små teglsten 1734. Af de gotiske byggearbejder er det stærkt ombyggede tårn mul. det ældste; indtil midten af andet stokv. er det opf. af rå kamp m. hjørner af munkesten, dets øverste del er helt af munkesten; skalmuret i v. og s. og forsynet m. sidelisener i v., formodentlig sidst i 1700t. Tårnrummet har krydshvælving og mod skibet stor, spidsbuet arkade. Tårnet har firsidet pyramidetag og sekssidet lanternespir, sikkert bygget af entreprenør J. P. Seiffert (kontrakt 1775); samtidig er formodentlig det halvrunde trappehus ombygget. På tårnets v.mur jernankre m. 1593 fra en istandsættelse af Peter [de Castella?]; et spåntækt spir nedreves 1734, og kort efter byggedes en †bindingsværksopbygning til klokkerne. Våbenhus af rå kamp og munkesten, hvis taggavl er fornyet, vistnok i 1700t., da hele bygn. synes forhøjet m. gule sten. Gravkapel fra 1697 (jernankre på n.muren) som begravelsesplads for forp. på Mjelsgård Peter Enwaldt og hustru Eva Maria (jf. kister). Sakristiet ml. to gotiske støttepiller ved korets ø.mur er mul. opf. sidst i 1700t. †Tagrytter over koret, nævnt 1589, nedrevet 1674. 1962 frilagdes skibets opr. bemalede loftsbjælker, der siden 1853 havde været dækket af gipsloft. Koret er overhvælvet i sengotisk tid, og formodentlig samtidig er den spidsbuede triumfbue udvidet; den har lavtsiddende, skråkantede kragbånd. Solur fra 1796 på våbenhusets gavl. – Altertavlen fra 1400t.s første halvdel blev 1957 genopstillet i nyt skab m. for største delen nyskåret baldakin og to nyskårne apostle. Den var opr. en langstrakt, lav fløjaltertavle, der (som i rekonstruktionen) i midtskabet havde Kristus som verdensdommer, flankeret af Maria og Johannes Døberen m. to apostle til hver side, i fløjene stod 4 + 4 apostle. Tavlen fjernedes o. 1852, kom sen. til Flensborg Bymus., hvor smalfelterne, der har været under de tre skabe, endnu findes. Efter genforeningen kom den til museet på Sønderborg slot, og inden genopstillingen istandsattes den af Gunnar Hansen, Sigurd Forchhammer og Carl Bjerring 1955–57 (malet indskr. bag på tavlen). Som altertavle fra 1852–53 til 1957 fungerede et maleri af bebudelsen, af Carl Dalsgaard efter maleri af A. Masucci. Den pragtfulde, unggotiske alterkalk, fra o. 1325, der var skænket af Peter Enwaldt og hustru, gik til grunde ved præstegårdens brand 1913. Alterstager af sengotisk form. Alterkrucifiks af sølv, 1700t., mul. fra †alterklæde. Messehagel af sort fløjl m. guldgalonerede kanter og kors, måske fra 1780. Nygotisk døbefont, af kunstsandsten, 1889. Den tidl. trædøbefont i barok stil, formodentlig samtidig m. dåbsfadet, har flad fod på løvefødder, søjle, der omklamres af engel, samt kumme, dannet af små, krumme træstykker; den står nu i sakristiet. Dåbsfad, af messing, skænket 1692 af Peter Enwaldt og hustru. Håndklædeholder fra 1825 m. udsk. krone. Korbuekrucifikset består af et sengotisk kors (korsarmsfeltet m. oksen delvis fornyet) m. Kristusfigur fra 1955–56, kopi ved Martinus Sørensen efter det unggotiske krucifiks (o. 1275–1300), der nu findes i museet på Sønderborg slot. Smst. findes en fin krucifiksfigur fra ca. 1500–25, udført i Claus Bergs Odense-værksted (påvist af V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseets årsskrift. XIII.–XV. 1926–28. 112f.). Prædikestol i bruskbarok, o. 1625–30, sikkert af Jørgen Ringnis. I de fem storfelters arkader relieffer af Isaks ofring, kobberslangen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten; på hjørnerne hermer. I Flensborg Bymuseum to topstykker fra †himmel. Stoleværk fra 1900 af snedkerm. Andr. Petersen, Åbenrå; endnu op i 1900t. sad mænd, kvinder og børn adskilt. Dørfløj 1697 til Enwaldts kapel fra kgd. m. årst. og spejlmonogram P E ml. palmegrene. †Pulpitur mod v., der fortsatte langs skibets n.væg; nedtaget 1937. Orgel 1937, af Zachariassen, Åbenrå. Klingpung, sikkert fra 1843, endnu i brug. Lysekrone, 1642, på hængekuglen graveret alliancevåben for Vind-(Lillie)Skinkel, initialerne I W, H S og 1642, henvisende til Iver Vind, † 1658 som lensmand på Dalum kloster, og hustru Helvig Nielsdatter Skinkel, † 1677; skænket 1697 af Peter Enwaldt og hustru (graveret indskr.); til 1965 havde den som eneste ældre sønderjy. kirkelysekrone stadig levende lys. Kirkeskib, skoleskibet »Danmark«. På korets n.væg ny series pastorum. To klokker: 1) 1566, støbt af Michel Dibler, Flensborg; reliefversaler om halsen og på kroppen relief af Maria. 2) 1639, støbt af Peter Melchiorsen, Husum; reliefversaler om halsen, på legemet relief af evangelisten Johannes. Nyklassicistisk stenepitaf over sgpr. Christopher Frid. Riisbrich, † 1787, og to hustruer; på opr. plads ved korets s.væg. En romansk gravsten m. stort reliefkors, der tidl. var indmuret i kirkemuren, står nu som genforeningsminde i anlæg nv.f. kirken. Som sålbænk i våbenhusets ø.vindue er anvendt brudstykke af sten over Joh. Chr. Riisbrich, † 1730, og hustru. I gravkapellet fra 1697, der har malede skriftsteder på v.væggen, mens tilsvarende på n.væggen er forsv., er to egekister m. tresidet låg og messingbeslag samt bærehanke. Kisteplade over amtsskriver Peter Enwaldt, f. 1627, død på Mjelsgård 1697; på hustruen Eva Marias kiste læses monogram, mens hendes dødsår 1702 er forsvundet. I våbenhusets s. 1315 v.væg mindesmærke 1922 over so.s 33 faldne fra 1. verdenskrig, foran hvilket krigsofre fra 1945 er begravet.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2588–2609.

Mjelsgård ejedes 1506 af Wulf Holck († før 1530) m. 16 bøndergde. Han efterfulgtes af sønnen Jesper H., der 1534 har 27 gde, hvoraf de 19 lå i Slogs hrd., og som var kommet i hans besiddelse ved ægteskab m. Bege Gjordsen. 1543 nævnes også på M. fru Cathrine, søster til Jesper H. og enke efter Claus Emmiksen († 1541) til Tyrstrupgd. i Haderslev amt. M. tilfaldt derefter sidstn.s søn Erik Emmiksen († 1554) og efter hans død moderen i nyt ægteskab m. Hans Blome († 1565). En søn af dette ægteskab Jørgen Blome arvede M., som han 1585 solgte til hertug Hans d. Y. for 15.500 rdl. Ved skiftet efter Hans d. Y. tilfaldt M. 1622 hertug Johan Adolf af Nordborg († 1624), som efterfulgtes i besiddelsen af broderen hertug Frederik († 1658) og dennes søn Hans Bugislaus. Ved sidstn.s konkurs kom M. 1669 til kronen, som ved forliget 1671 m. hertug Joachim Ernst af Pløn († 1671) overlod M. og andre nordalsiske godser til denne. 1676 tiltrådte sønnen hertug August besiddelsen af M., og efter hans død 1699 tilfaldt godset hans ældste søn hertug Joachim Frederik († 1722). Brodersønnen Frederik Carl v. Carlstein havde derefter M. til 1729, da den igen kom under kronen. Avlsgården udparcelleredes 1767. Under M. hørte 55 1/2 bolsmænd, hvoraf 7 1/2 var fri for avlingshoveri, medens de 48 forrettede hoveri på skift, således at der ydedes dagl. hoveri af 12 bønder i 2 år, hvorefter der skiftedes til 12 andre. 1704 var der 80 hollænderikøer og 2 tyre; udsæden var 22 tdr. 5 1/2 skp. rug, 28 tdr. 7 skp. s. 1316 byg, 227 tdr. havre og 2 tdr. 2 skp. ærter. Forpagtere var 1692–94 amtsskriver Peter Enwaldt og derefter hans enke Eva Maria († 1702), 1704–28 overinsp. på de augustenborgske godser Nic. Paulsen († 1728) og 1731–43 August Brose; derefter nævnes Thomas Petersen († 1754) som forp., og 1755 overtog Peter Henningsen fra Rinkenæs forpagtningen. Mul. har David Chr. Stenløs været forp., før han ved udparcelleringen 1767 købte hovedbygn., en del af alvsbygningerne og ca. 150 ha jord. Han opførte en ny gd. Stensgård, hvortil en del af jorden blev lagt, og som 1778 blev solgt til skipper Lorenz Lorenzen fra Helleved. Hovedparcellen Mjelsgård m. et areal på 53 ha overdroges 1922 af Chr. Kaad til Peter Davidsen, som 1924 solgte den til Jes P. Mortensen. Den ejes nu af Hans Mortensen.

Litt.: A. D. Jørgensen. Historiske Afhandlinger. IV. 476f. Fra Als og Sundeved. XXV. 75f.

Hovedbygningen bestod 1730 af en teglhængt bindingsværkslænge, der havde elleve fag i længden og fem i bredden, samt »priveter« på ø.siden. Avlsbygningerne, der ligeledes var af bindingsværk, bestod af laden (25 × 10 fag), kokhuset (27 × 6 fag), hollænderiet (16 × 5 fag), hestestalden (17 × 5 fag) samt et porthus. Den nuv. rødstens hovedbygn., der har halvvalme og frontispice mod gården, er opf. 1942–43, efter at det ældre, hvidpudsede stuehus var brændt efter eng. bombenedkastning 18/8 1942. Under bygn. er i dennes fulde længde bev. anselige, tøndehvælvede munkestenskældre, der synes at kunne stamme fra 1500t.

Blandt avlsbygningerne er to smukke, gl. bindingsværkslænger m. svært, rødt tømmer; i gavlen er anv. munkesten. Gden ligger kønt ud til Mjels vig, sognevejen fører ad en stor lindeallé igennem gårdsrummet.

I Oksbøl ses i et nyere hus en gl. bjælke m. indskr. og årst. 1732; den gl. smedje er et kønt bindingsværkshus, der if. dørindskriften er opf. 1761.

Hertug Abel og hans broder Christoffer overdrog 22/10 1245 deres broder kong Erik al deres ret til forsk. gods på Als, bl.a. 6 mark guld i Mjels.

I et skatteregister for Sønderborg og Nordborg a. 1483 nævnes 9 mænd i Oksbøl, 7 i Broballe og 12 i Mjels. 1515 skødede fru Kirstine, enke efter Claus Jensen, 1 gd. i Broballe til Manderup Holck på kong Chr. II.s vegne, og 1517 skødede Wulf Holck til Mjelsgd. 2 gde i Oksbøl, 3 gde og 1 kåd i Broballe til kongen.

Ved delingen 1564 overgik det kgl. gods i Oksbøl so. til hertug Hans d. Y., som dog først kom i besiddelse af det efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Ved skøde af 6/3 1584 fik hertugen af kongen 4 gde i Mjels. Her var tale om gods, som tidl. havde ligget under Nyborg len og dermed under riget. Af en Jb. fra 1571 over dette gods fremgår det, at 2 gde og 1 kåd i Mjels havde hørt under kalentet. Kapellanen i Nordborg havde 1 gd. i Mjels og 2 gde i Oksbøl. Af de 2 sidstn. fik kongen dog kun indfæstning og sagefald.

I et skatteregister fra 1543 opføres 7 mænd under Mjelsgd., Paul Uge havde 2 gde i Mjels og 1 i Oksbøl. Da Jørgen Blome afstod Mjelsgd. til hertugen 1585, fik denne bl.a. 3 ejendomme i Mjels. 1581 havde Hans d. Y. af Paul Uge til Avnbøllund fået 2 kåd el. gde i Mjels.

Ved delingen efter Hans d. Y.s død 1622 kom Mjelsgd. len, hvortil hele Oksbøl so. hørte, under hertugen af Nordborg. Ved dennes konkurs 1667 overgik so. på ny til kongen. I en kgl. matrikel over Nordborg a. fra 1668 er der i Oksbøl opført 14 gde og 8 kåd, i Broballe var der 15 gde, hvoraf 1 var fordelt ml. de andre bønder, samt 8 kåd, i Mjels 16 gde og 8 kåd foruden 1 gd., som var lagt til Mjelsgd.

Af pastor Morten Nissens optegnelser fra 1670 fremgår det, at 2 af de 14 gde i Oksbøl tidl. havde udgjort én gd., kaldet Riddergd., »eftersom en adelsmand derpå haver boet i gl. tid«. 7 af gdene var fæstegde, de øvr. selvejergde. Der var 9 kådnere i Oksbøl, 1 ml., hvortil der lå 1 gd. i Broballe. Foruden de 15 gde i Broballe havde der her tidl. været endnu 1 gd., som hertug Hans havde »indlagt i kobbelet i Svinsnæs og af gårdsrum gjort 1 kåd«. 4 af gdene var fæstegde, 10 selvejergde, 1 havde både selvejerjord og fæstejord. I byen var der 9 kåd. Om Mjels oplyses, at den tidl. var »en herlig by, både for den herlige egeskovs skyld, som lå vest for byen ud til havet, men nu aldeles ødelagt. . . såvel som for den dejlige havn og revier, som i gl. tid flød om ved byen«. Den store tilbagegang skyldtes de store krige, da march og overfart foregik gennem byen til Hardeshøj. Hertil kom de »store pressurer, at det adelige sæde Mjelsgd. ligger dem altfor nær«. Efter præstens oplysninger var der 19 gde i Mjels. Der havde været endnu 1 gd., men den var opbrudt af hertug Hans. 9 af gdene var fæstegde, de øvr. selvejergde. Der var 12 kåd, hvortil kom 1 kåd ved Steg, i Dalsbæk og færgehuset ved Hardeshøj. Om Mjelsgd. s. 1317 siges, at den i beg. har været ringe, som en anden stor bondegd., men hertug Hans havde forbedret den meget ved »mark at indlægge i kobler og store fiskesøer at inddige, som det ligger på den dag«.

Mjelsgd. len kom 1676 under hertugen af Nordborg-Pløn, men blev 1730 atter erhvervet af kongen. O. 1825 var der i Mjels 4 helgde, 9 trekvartgde, 6 halvgde, 2 trediedelsgde og 1 kvartgd. Der var 13 kåd med og 6 uden jord. I Oksbøl var der 8 helgde, 4 trekvartgde, 2 trediedelsgde, 2 sjettedelsgde, 8 kåd med og 21 uden jord. I Broballe var der 15 helgde, 9 kåd med og 5 uden jord. Hertil kom de 17 parcellister fra Mjelsgd. Udsæden i hele so. var: 103 tdr. hvede, 194 tdr. rug, 427 tdr. havre, 304 tdr. byg, 89 tdr. boghvede og 63 tdr. ærter. Kreaturholdet var: 389 malkekøer, 106 ungkreaturer, 193 heste, 400 får, 73 svin, 76 bistokke. Jorden var ansat til 2959 1/2 skattetdr.

Hele so. har fra gl. tid hørt under Als Nr. hrd.

Bortset fra korte perioder lige efter reformationen hørte Oksbøl so. under Fyns stift indtil 1676, da det kom til at høre under det af hertugen af Nordborg-Pløn oprettede provsti, der ingen forbindelse havde med biskoppen i Odense. 1730 blev so. på ny lagt under Fyns stift, og 1819 kom det under det nyoprettede bispedømme for Als og Ærø. 1864 blev det lagt under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under det ny Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for hele Als, derefter under provstiet for Als Nr. hrd., fra 1/5 1879 under Sønderborg provsti. So. skal i ældre tid have været anneks til Nordborg sogn. Der var her en sognekapellan til engang i 1600t.

I Mjels nævnes Galgeager i Jb. o. 1775, Galgehøj forekommer i den ty. matrikel.

En genforeningssten rejstes 1920 i Oksbøl og en 1927 i Broballe.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 185 da., 1 ty.; 1884: 125 da., 16 ty.; 1912: 177 da., 50 ty., 8 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 614 da., 105 ty. (tilrejsende 56 da., 47 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/10 1920: 317 da., 15 ty., 31 S.; 11/4 1924: 245 da., 26 ty., 104 S.; 2/12 1926: 276 da., 32 ty., 111 S.; 24/4 1929: 255 da., 28 ty., 144 S.; 16/11 1932: 267 da., 36 ty., 125 S.; 22/10 1935: 280 da., 49 ty., 143 S.; 3/4 1939: 467 da., 67 ty.; 28/10 1947: 484 da., 18 ty.; 5/9 1950: 423 da., 10 ty.; 22/9 1953: 434 da., 30 ty.; 14/5 1957: 463 da., 27 ty.; 15/11 1960: 515 da., 27 ty.; 22/9 1964: 568 da., 24 ty.

Ved planeringsarbejde på en brandtomt i Oksbøl fandtes 1930 127 mønter fra Chr. VII til Fr. VII (1788–1856) til et samlet pålydende af henved 200 rdl.

Litt.: Num.For.Mbl. XIII. 1932. 49f.

Lidt V.f. Landevejen ml. Oksbøl og Nordborg, lige ved Grænsen til Nordborg Landso., ligger et stærkt udpløjet Voldsted (tidl. benævnt Riddergaard, Rødegaard el. Karholm), bestaaende af en større, svagt hvælvet, rund Banke (ca. 120 m i Diam.), hvis Topflade hæver sig ca. 3,5 m over de omgivende, mosede Sænkninger. I V. og SØ. adskilles det højereliggende, omgivende Land kun af smalle Gravsænkninger fra Banken; om disse Sænkninger er naturlige el. dannede ved Kunst, lader sig ikke afgøre. I Mosen ved denne Bankes nordvestre Hjørne ses en svag, rund Højning (50–75 cm høj og ca. 16 m i Diam.), Resterne af den egl. Borgbanke. Ved en mindre Udgravning 1/9 1955 konstateredes det, at den mindre Borgholm har været adskilt fra den større Banke, Ladegaardsbanken, ved en 6 m bred, trugformet, kunstig Grav. Der findes paa Voldstedet Teglstensbrokker. (Hist. Samf. f. Als og Sundeveds Jubilæumsskrift. 1958. 112–118).

Skove: Ud mod Als fjord er der flere bønderskove, deribl. Lusig.

Det eneste fredede oldtidsminde i so. er en mindre høj i skoven Lusig; men der har været 25 stengrave og 38 høje, som nu alle er sløjfede el. overpløjede.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Nordborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Oksbøl amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Broballe, Mjels og Oksbøl.

Personregisterdistr.: Indtil 1907 Mjels, derefter Oksbøl personregisterdistrikt.

I O. so. fødtes 1879 præsten Jørgen Eriksen, 1890 matematikeren Jakob Nielsen.

Litt.: Claus Grønn. Erindringer fra Sø og Land. 1906. J. Raben. Oksbøl Sogn, Fra Als og Sundeved. I. 1926. Vider. III. 76–79, V. 292–94.

Nordborg landsogn

der omfatter kommunerne Holm og Pøl, grænser til Nordborg flække, Oksbøl og Havnbjerg so. og har en lang kystlinie fra Mjels vig, langs Dyvig, Stegsvig, Als fjord og Lille Bælt. Kystlinien er fortrinsvis præget af en indtil 10 m høj klint med foranliggende, stenet strand, undertiden m. strandvolde på sådanne steder, hvor lavtliggende land går frem til vandlinien. Ejendommeligt nok træffes de største og stejleste kystskrænter i vigene, men disse er efter deres oprindelse dalsider og ikke egl. havdannelser. Et smukt eks. herpå ses ved Dyvig og Farresdam. Marint forland har nogen udbredelse langs n.kysten, ofte dækket af strandvolde, som er forstærket m. lave diger i sådanne områder, hvor man har iværksat tørlægning og kultivering. Eksempler herpå finder man i Hellesø made og Lønsø made. Et fornemt miniaturelandskab m. drag, odder, marskdannelse, laguner og strømgab findes ved Stegshoved. Kysten er havneløs m. undt. af Dyvig og enkelte broanlæg til indladning af lokale produkter såsom sten. Kun ved Dyvig har man fra gl. tid haft en ladeplads for Nordborg og Holm, som i visse perioder har spillet en betydelig rolle, men som nu fortrinsvis søges af lystsejlere. Ud for Tontoft Nakke, øens nordligste punkt, ligger et kilometerbredt flak, Tranesand, der spærrer kysten. To små dalstrøg, begge tunneldale, gennemskærer so. Dalen Tranerodde-Nordborg sø fortsætter gennem Nordborg bæks dal til Hopsø, og fra denne dal udgår en anden velmarkeret fure over Gammeldam til Oldenor-sænkningen m. forb. til Mjels vig og til Mjels sø-Bundsø dalen. De her nævnte dale består af bredninger på nogle hundrede m, som adskilles af højereliggende tærskler, og man har her i de gl. havvige og søer Mjels sø, Bundsø og Oldenor gennemført det største landvindingsarbejde på Als. Langs grænsen mod Oksbøl so. ligger endnu et dalstrøg, Stevning mose, der afvandes mod s. til Bundsø. På Holm-halvøen er overfladen et ganske småbakket, lavtliggende land i højder på 10–20 m. Enkelte isolerede bakker hæver sig op over fladen, således Ulbjerg på 41 m og Mikkelshøj ø.f. Vesterlund på 42 m. Landet n.f. Nordborg-Hopsø dalen er noget længere i skråningerne og ligger lidt højere end Holm-halvøen. Tørvefelterne i dalbundene og i de inddæmmede områder er næsten overalt kultiverede el. afgravede. So. er næsten skovløst og bortset fra Nordborg sø og Hopsø meget søfattigt.

Jordbunden har en noget anden karakter end den for Als sædvanlige. I so.s østl. del, på strækningen Oldenor-Nordborg-Pøl, har man hovedsageligt moræneler af den sædvanlige Als-type. De høje bakker består dog af lagdelt sand. I den vestl. del af so., fra linien Dyvig, ø.enden af landsbyen Holm til Købingsmark og Gammelskov, har overfladen et dække af lagdelt sand, som dog stedvis mangler. I denne egn udgør sandet et ganske tyndt lag, der hviler på moræneler, og som utvivlsomt er tilført m. smeltevandet fra øst. Sen. er der sket nogen omlejring, idet vinden har koncentreret sandet i noget tykkere lag på omkr. 1 m. Denne forskel giver s. 1319 sig klart til kende ikke blot jordbundsmæssigt, men også i henseende til udnyttelse og bebyggelse. I denne relation er so. af stor interesse. Flækken Nordborg er antagelig i sin opr. storlandsby, der i lighed m. Augustenborg har fået særlige vækstbetingelser gennem oprettelse af et hertugeligt slot og et hof, om end af beskeden størrelse. Hovedlandsbyen er nu Holm, en storlandsby m. en længde i ø.-v. på 2,5 km m. mange gde og jordløse huse og et grenet system af landsbygader og stier. Holm ejer det meste af jorden ml. Stegsvig og Dyvig og Nordborg-Hopsø dalen, altså et område på ca. 15 km². Kun i den vestl. del af halvøen har man en åben bebyggelse af udflyttergårde. Den gl. jordfordeling ses endnu. Landet på begge sider af landsbyens længdeakse er nemlig delt i n.gående og s.gående strimler m. en bredde af 100–200 m og en længde på indtil ca. 2 km. De adskilles af beplantede sanddiger og levende hegn og ledsages af markveje. Analoge typer af bebyggelse og jordfordeling, m. storlandsby og kolonibebyggelse, findes fl. st. på halvøen i det vestl. Als, fx. i Mjels, Stevning, Egen, Stolbro og Ulkebøl-Kær, men i Holm er mønsteret usædvanligt smukt og velbevaret. Nordborg og området i so.s sydøstl. hjørne har fået stor andel i den befolkningsmæssige tilvækst, som hele egnen bærer præg af. Byens landbrugsarealer er inddraget til bebyggelse på begge sider af Gammeldam og i et stort felt over mod nabosognet Havnbjerg. Bebyggelsen og jordfordelingen er noget anderledes i trekanten n.f. Nordborg. Her har man en åben landsby og spredt kolonibebyggelse i den vestl. del. Samfærdselssystemet er bygget op af det gl. vejnet og nyanlagte storveje til den fjernere trafik rettet s. 1320 mod Sønderborg, dels over Oksbøl og dels over Danfoss. De gl. vejsystemer har en intim tilpasning til terræn og bebyggelse. Man går så vidt mul. uden om tunneldalene og anvender de få tærskler i disse til passage.

Holm sognekommune.

Sognekom.s areal 1960: 1696 ha. Befolkning 26/9 1960: 602 indb. fordelt på 187 husstande (1910: 637, 1921: 611, 1930: 569, 1955: 568). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Holm sognekom. sig 1960 i flg. grupper: 278 levede af landbr. m.v., 203 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 66 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I Holm sognekom. byen: Holm (*1196 Holm; u. 1771) m. skole (opf. 1923, udv. 1943, arkt. Bill), bibl. (i skolen; opret. 1947; 2550 bd.), kom.kontor (i skolen), sportsplads og andelsmejeri (opret. 1888). – Saml. af gde og hse: Holm Mark; Holmskov; Nørreløkke; Dyvig m. kro, landingsbro og, på vigens s.side, lystbådehavn; Lønsømade m. Københavns Kommunelærerforenings feriehjem. – Gårde: Stjørnsholm (64 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 575, grv. 267); Sandvejgd.; Følkærgd.; Tinghøjgd.; Hellesøhave; Hellesøgd. (*1729 Hellesøe); Stoltebøgegd.; Stenbæk og Hopsøhøj (tvillinggårde).

H. sognekom., der udgør én sognekom. og sa. m. Pøl sognekom. og Nordborg flække ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, hører under 103. retskr. (Sønderborg), 70. politikr. (Sønderborg), under 67. lægekr. (Sønderborg), under Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, under 81. skattekr. (Als), 24. ejd.skyldkr. (Åbenrå-Sønderborg), 3. ejd.skyldvurderingskr. (Als) og under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Augustenborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 185. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Pøl sognekommune.

Sognekom.s areal var 1960: 1094 ha. Befolkning 26/9 1960: 684 indb. fordelt på 205 husstande (1910: 545, 1921: 511, 1930: 461, 1955: 551). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Pøl sognekom. sig 1960 i flg. grupper: 248 levede af landbr. m.v., 304 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 5 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 70 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I Pøl sognekom. byen: Pøl (1483 Pöle; u. 1772) – bymæssig bebyggelse (forstadsbebyggelse til Nordborg) m. 1960: 207 indb. fordelt på 60 husstande (1955: 70); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 10 levede af landbr. m.v., 154 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning, 1 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 7 af anden erhvervsvirksomhed, 13 af formue, rente, understøttelse olgn. – Saml. af gde og hse: Købingsmark; Augustenhof (1692 Augustenhoff) m. fyr (20 m højt, gult, rundt tårn, opf. 1904, omb. 1955); Rugløkke; Nordborg kirke og præstegd. (se under Nordborg) ligger i Pøl sognekom., og ved Kirkeby v.f. disse og langs vejen til Rugløkke har der dannet sig forstadsbebyggelser til Nordborg. – Gårde: Tontoft (1483 Tunttoft, 1543 Tuntofft); Graugd.; Stenholtgd.; Langagergd.; Damgd.; Koldmosegd.; Vestermølle (1604 Westermöhll; mølleri nedlagt); Gammelskov.

P. sognekom., der sa. m. Holm sognekom. og Nordborg flække udgør ét pastorat, under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holm sognekom. So. udgør 7. udskrivningskr. og har sessionssted i Sønderborg.

Tontofts hvidkalkede og stråtækte bygninger, der ligger i den nordl. udkant af Nordborg og er fredet i kl. B, udgør en sjælden fin og harmonisk helhed. Den grundmurede hovedbygn., der synes opf. i 1700t.s slutn. (mul. efter byens brand 1792), er et ualmindelig stateligt bygningsværk m. øreliséner og toetages frontispice m. høj trekantsfronton mod haven, hvortil også vender en gl. fløjdør m. fortrinlige, dekorative rocaille-skæringer. Bygn. er helt enkel mod gården, der omsluttes af pæne, gl. avlslænger, hvoribl. en meget anselig bindingsværkslade (se s. 1155).

Hovedbygningen på den af hertug August af Nordborg-Pløn i 1600t.s slutn. byggede jagtgård Augustenhof beskrives 1730 som en teglhængt bindingsværksbygn., 12 fag i længden og 4 i bredden, m. indgange af fløjdøre i ø. og vest. Indvendig var i de tre midterste fag den store, gennemgående dile m. to kaminer. På hver side af dilen var to kamre, af hvilke kun et havde kamin. Gulvet var overalt af fyrrebrædder, og møblementet bestod af to store lænestole og tolv almindelige stole betrukket m. hvidt lærred, samt et ovalt bord. Endv. nævnes gartnerens hus (8 × 3 fag), lade og stald (13 × 4 fag) samt den gl. køkkenbygning (8 × 3 fag), der måtte opføres af nyt, medens de øvr. bygn. var i rigtig god stand. Tagene behøvede dog reparation. Jagthuset blev nedbrudt 1817, hvorefter de nuv. bygn. opførtes. I stuehuset sidder to gl., udskårne egebjælker, vistnok fra jagthusets frontoner, m. hertug Fr. Carls kronede monogram og årstal 1724 og 1726.

Augustenhof, der udparcelleredes 1770, var omgivet af en grav m. foranliggende vold, hvoraf en stump er bev. i skoven sø.f. gden. Også enkelte af parkens træer er bev., medens to sneglehøje sløjfedes o. 1860 og tilkørselsvejens stenbro blev opbrudt o. 1900.

Graugård i Pøl udgjorde tidl. en smuk, stråtækt helhed, men nu er kun det gl., hvidkalkede, grundmurede stuehus bev., medens de store bindingsværks avlslænger har veget pladsen for moderne. Pøl har dog bev. megen god, gl., stråtækt bebyggelse, særl. må fremhæves den vestl. i byen liggende Damgård m. to meget lange bindingsværkslænger m. grønmalet tømmer.

Foran den trelængede bindingsværksgård Koldmosegård østligst i Pøl står en ledsten m. indhugget bomærke og årst. 1751.

I Nordborg lens skatteregnskab 1483 nævnes i »Købing« 13 mænd, i Tontoft 4, i Holm 25 og i Pøl 12. Ved delingen 1564 overgik de kgl. ejendomme i Nordborg so. til hertug Hans d. Y., der dog først kom i besiddelse af dem efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Hertugen erhvervede 1583 el. 1584 3 gde i Holm fra Margrethe Ahlefeldt. Da han købte Hellevedgd. af Hans Blome 6/1 1584, fik han bl.a. 11 gde og 11 kåd i Holm. Ved skøde af 6/3 1584 overdrog kongen ham 1 gd. og 1 jord i Holm, 1 kåd i Købing. Der var her tale om gods, som efter kongens opfattelse hørte under riget, og som 1571 var blevet lagt til Nyborg len. Det fremgår af en Jb. over dette gods fra 1571, at 1 gd. i Holm tilhørte sognepræsten i Nordborg og 1 kåd smst. kapellanen.

Ved delingen efter hertug Hans’ død 1622 kom Nordborg so. til den nordborgske linie. Ved dennes konkurs 1667 overgik det til kongen. I en kgl. matrikel over Nordborg a. fra 1668 nævnes 40 gde og 21 kåd i Holm, 11 gde og 9 kåd i Pøl. Det oplyses, at 5 gde ved Tontoft kirke er lagt til ladegårdens mark. Det fortælles sen., at disse 5 gde var blevet opbrudt i Rugløkke, der nu er en bebyggelse lidt vnv.f. Nordborg. Det synes at være sket allr. før 1579. 1623 oplyses det, at der var 4 tiendeydere i Købing, sen. nævnes 4 gde smst. 1723 var der 8 halve gde i »Nordborg Købing«, men deres jord var delt i 21 dele. 1695 var der desuden 8 præstekådnere i sognet.

Efter fra 1676 atter at have været under hertugen over Pløn og Nordborg a., kom so. jan. 1730 på ny under kongen. O. 1825 var der i Nordborg so. 68 parcellister på Nordborg ladegårds jord. Deres ejendomme var ansat til 771 skattetønder. Der var i Holm 36 helgde, 6 halvgde, 21 kåd med og 31 uden jord. I Pøl var der 11 helgde, 9 kåd med og 2 uden jord. Hertil kom 8 »Købing-bol«. Alle disse var ansat til 2941 skattetdr. Kreaturholdet var: 490 malkekøer, 126 ungkreaturer, 264 heste, 631 får, 102 svin, 142 bistader. Udsæden var: 100 tdr. hvede, 342 tdr. rug, 632 tdr. havre, 397 tdr. byg, 142 tdr. boghvede og 53 tdr. ærter.

Guldholm kloster havde 1196 fire ottinger jord i Holm.

Nordborg so. har altid hørt under Als Nr. hrd.

Bortset fra korte perioder efter reformationen har so. fra gl. tid ligget under Fyns stift. Fra 1676 kom det under den særl. provst for det nordborgske hertugdømme og mistede derved forb. m. biskoppen i Odense. 1730 vendte det tilbage til Fyns stift. 1819 blev so. en del af det særlige bispedømme for Als og Ærø, 1864 kom det under generalsuperintendenten i Slesvig, og 1922 under det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for Als, derefter under Als Nr. hrd.s provsti. Ved konsistoriets forordn. af 25/11 1878 og m. virkning fra 1/5 1879 kom det under Sønderborg provsti, hvortil det siden har hørt.

Kapellanen i Nordborg nævnes 1571, men embedet har utvivlsomt eksisteret længe før. Det blev nedlagt 1805, idet indtægterne overgik til skolevæsenet.

En hofpræst på Nordborg nævnes 1576. Stillingen synes ikke at have været besat efter 1671.

Lidt vsv.f. Holm by, ikke så langt fra kysten ved Stegsvig, ligger en slags dobbelthøj, der bærer navnet Tinghøj, som allr. forekommer i udskiftningsakterne fra 1771. En gd., der ligger i umiddelbar nærhed heraf, har fået navnet Tinghøj. Om der virkelig har været holdt ting på det noget afsides og ikke særl. centralt liggende sted vides ikke.

Galgesager i Pøl nævnes i den ty. matrikel.

Ved Tinghøj nær Holm fandtes en hellig kilde (Schmidt.DH. 157).

En genforeningssten rejstes 1920 i skolens have.

Ved en luftkamp over Nordals natten ml. 18. og 19. aug. 1942 blev 6–7 ejendomme i Holm stærkt beskadiget af afkastede engelske bomber (Frede Terkelsen i Bogen om Als. 318).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (Pøl + Holm): 213 da., 15 ty.; 1884: 145 da., 17 ty.; 1912: 206 da., 35 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 i Pøl sognekom.: 274 da., 48 ty. (tilrejsende 34 da., 19 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 133 da., 10 ty., 21 S.; 11/4 1924: 111 da., 18 ty., 30 S.; 2/12 1926: 135 da., 15 ty., 31 S.; 24/4 1929: 116 da., 16 ty., 37 S.; 16/11 1932: 126 da., 18 ty., 30 S.; 22/10 1935: 151 da., 13 ty., 35 S.; 3/4 1939: 235 da., 19 ty.; 28/10 1947: 234 da., 5 ty.; 5/9 1950: 213 da., 2 ty.; 22/9 1953: 223 da., 10 ty.; 14/5 1957: 231 da., 8 ty.; 15/11 1960: 293 da., 12 ty.; 22/9 1964: 529 da., 17 ty.

Ved folkeafstemningen i Holm sognekom. 10/2 1920: 368 da., 20 ty. (tilrejsende 19 da., 15 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 168 da., o ty., 6 S.; 11/4 1924: 144 da., 3 ty., 42 S.; 2/12 1926: 178 da., 3 ty., 55 S.; 24/4 1929: 137 da., 6 ty., 58 S.; 16/11 1932: 178 da., 8 ty., 49 S.; 22/10 1935: 150 da., 13 ty., 69 S.; 3/4 1939: 270 da., 16 ty.; 28/10 1947: 283 da., 2 ty.; 5/9 1950: 262 da., 3 ty.; 22/9 1953: 258 da., 10 ty.; 14/5 1957: 269 da., 9 ty.; 15/11 1960: 298 da., 7 ty.; 22/9 1964: 321 da., 14 ty.

Skove: Af skov er der næsten kun den under Sønderborg statsskovdistr. (jf. Ulkebøl so. s. 1228) hørende Østerlund skov, 4 ha, der ligger på en højderyg ca. 28 m o.h. Jordbunden er frugtbar, ret stærkt leret m. muldtilstand. Endv. ved Pøl en mindre skov, 4 ha.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en langdysse, 15 andre stengrave og 19 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Nordborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Holm amtsforstanderskab. So. bestod også da af kommunerne Holm og Pøl.

Personregisterdistr.: 1874–1920 Nordborg, 1920–38 Holm, derefter Pøl personregisterdistr.

I Pøl fødtes 1866 politikeren Peter Grau, 1881 veterinæren Johs. Jespersen.