Sir sogn

(Navr-S. kom.) omgives af Hjerm, Måbjerg, Navr og Vejrum so. I so. en lille enklave af Vejrum so. Den jævnt bølgede overflade hører til sidste istids moræner og har en ganske god, lermuldet overflade. Mod v. hæver landskabet sig i en bakkeknude, formentlig en lille randmoræne, og her ligger Sir Bavnehøj (70 m, trig.stat.). Forskellen ml. dette bakkeparti og Sir Lyngbjerg (68 m) på grænsen til Navr so. er ganske slående, og sidstn. må da også regnes for dannet i næstsidste istid. De kraftigt udvaskede, sandede bakker er delvis beplantede og et besøgt udflugtssted. Gennem so. går hovedvej A 11.

Areal i alt 1962: 904 ha. Befolkning 26/9 1960: 310 indb. fordelt på 81 husstande (1801: 182, 1850: 218, 1901: 395, 1930: 373, 1955: 322).

I sognet Sir (o. 1219 Syræ; det meste af so. u. 1796) kirke og forsamlingshus (opf. 1904). – Saml. af gde og hse: Sir Gde (1585 Siergaard; u. 1788); Bjerre (1573 Bierge). – Gårde: Østergd. (1597 Østergaard; 8,4 tdr. hartk., 85 ha; ejdv. 350, grv. 189); Nr. og Sdr. Ballegd. (1585 Ballegaard); Torager (*1500t. Tornagger); Holmgd. m. møllebyggeri i tidl. mejeri; Nygd.; Sortkær; Lund (1688 Lund); Fiskgd.; Ødegd. (*1500t. Øgard, 1597 Øddegaard); Bisgd.; Godrim; Gade; Gundersborg s. 288 (1597 Gundersborg); St. Pilgd. (1661 Pielgaard); Klogborg (1688 Kloegborg); St. og L. Støvl (1688 Stoerstøfful, Lillestøffuel).

S. so., der sa. m. Navr so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Navr so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 181. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken er i sit anlæg en sengotisk teglstensbygn. fra 1400t., hvis østre del tidl. har været afskilret ved en indskudt triumfmur og tjent som kor. 1781 blev kirkens mure omsat, og bev. fra den ældste tid er nu kun n.muren, af munkesten i munkeskifte, m. et enkelt tilmuret vindue. Ved sa. tid synes et nu forsv. våbenhus at være tilføjet på s.siden. 1888 byggedes et nyt kor mod ø., gavlene og vinduerne moderniseredes i gotiske stilformer, en klokkekam opførtes over v.gavlen og kirkens indre blev tøndehvælvet. 1953 byggedes et nyt våbenhus. Den tidl. alterdekoration, en Kristusfigur fra 1888, blev fjernet 1959 (nu anbragt ved prædikestolen) og erstattedes m. en mosaik, Den gode Hyrde, udf. af Joh. Th. Skovgaard, på et nymuret alterbord i ramme af gule mursten. To alterstager, skænket 1677, men sandsynligvis o. 100 år ældre. Romansk granitfont på rund, hvælvet fod m. blomsterornamenter. Den helt umalede prædikestol fra o. 1600 har balustersøjler og billedløse arkadefelter. Resten af inventaret er nyt, og rummet fremtræder helt i moderne skikkelse. Orgel 1950 (Frobenius). Kirkeskib, fuldrigger, fra 1926. El-varme er indlagt 1963.

1537 tildømtes Marquordt Andersen i Tornager foreløbig en gd. i T., som han selv beboede, imod provst i Ribe Iver Juels krav.

På Sir Lyngbjerg er der en mødeplads til friluftsmøder. Desuden er her en række monumenter: mindestøtter for Fr. VII (rejst 5/7 1878) for stavnsbåndets løsning (rejst 20/6 1888) og for dronn. Caroline Amalie, som 1841 skænkede Sir dens skole; dernæst en mindesten (2 1/2 m høj granitblok) m. portrætrelief over lærer H. J. Hansen-Sir, † 1922, lærer her fra 1863, og en granitsten m. portrætrelief (billedhugger Torvald Westergaard) over Mads B. Bjerre, † 1936; dernæst er der 1930 rejst en genforeningssten.

Skove: På Sir Lyngbjerg (Krunderup bakker) et mindre plantageareal, der tilh. I/S Krunderup plantage (jf. Navr so. s. 287).

I so. anføres tidl. Smedjegården (1688 Smediegaarden).

Fredede oldtidsminder: En rest af en høj på Sir Lyngbjerg. – 2 høje vides at være sløjfet.

Litt.: J. P. Haahr. Enkedronning Caroline Amalies Forhold til Sir Skole og til dens Lærer H. J. Hansen-Sir, AarbHards. 1924. 2–37. Thorv. Lodberg. Stamtavle over Bjerre-Slægten fra Bjerre i Sir ved Holstebro. 1948.