Skævinge sogn

(S.-Gørløse kom.) omgives af Tjæreby so., Lynge-Frederiksborg hrd. (Gørløse so.), Strø, Ølsted og L. Lyngby so. Terrænet er mod nø. et småbakket landskab med vand- og mosehuller og med en spredt bebyggelse, mod sv. derimod en næsten plan slette, der sænker sig ned mod Havelse å, der danner sognets sv.grænse. Mod nø. består jordbunden af morænesand, mod sv. af stenfrit sand, og ler findes kun i et lille område n.f. Skævinge by. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Hillerød-Frederiksværk (Skævinge stat.).

Areal i alt 1950: 987 ha. Befolkning 7/11 1950: 1035 fordelt på 293 husstande. (1801: 360, 1850: 510, 1901: 490, 1930: 731).

I sognet byerne: Skævinge (* 1200t. Skeping; u. 1778. omsk. 1787) – 1950: 686 indb., fordelt på 201 husstande; disses fordeling efter erhverv var 1940: 63 levede af landbrug, 234 af industri og håndværk, 36 af handel og omsætning, 49 af transporterhverv, 26 af administration og liberale erhverv og 86 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., skole, alderdomshjem (opret. 1934, arkt. F. Halleløv, 30 pl.), kro, ml., vandværk, bankfilial, jernbanestat., telf.central og Skævinge Hørskætteri; en del af Borup (resten i Gørløse so.) med teglværk og andelsmejeri. Gde. og hse.: Skævinge Overdrev. – Gårde: Skævinge præstegd. (udstykket).

S. so., indtil 1933 eet pastorat med Gørløse (Lynge-Fr.borg hrd.), udgør nu sa.m. Lille Lyngby eet pastorat og sa.m. Gørløse een sognekom., har tingsted i Hillerød og hører under 8. retskr., 7. politikr. (Hillerød), Frederikssund amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Hillerød), s. 191 amtets 4. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og til 1. udskrivningskr., 125. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. på hulkantsokkel, m. rå hjørnekvadre af granit, kalksten o.a. samt vinduer og døre af kridt. Bygn. består foruden af kor og skib af 5 tilbygn.: tidliggotisk v.forlængelse, hvorover tårn fra 1614, sengotisk våbenhus i s., sakristi fra 1700t. og korsarm fra 1935, henh. n.f. kor og skib. Kun korets og en del af skibets langmure er bev.; den rundbuede s.dør, som indvendig er afdækket med en romansk stavplanke, benyttes. Kirken har fladt loft. Renæssancetårnet med de svungne gavle (sml. Ølsted) er rejst af Bastian murmester af Helsingør; arbejdet, som omfattede nedbrydning af »det gl. tårn« og kirkeladen, stod på i 18 uger og kostede 684 rdl. indbefattet leje af senge til murmesteren og hans 7 folk. Korets og skibets gavle er nyere og korbuen udvidet 1935, da kirken hovedrestaureredes (arkt. C. Lundquist); det indre rest. 1952 (arkt. Rolf Graae). Et kapitæl, der tidl. fandtes i præstegårdshaven, er ført til Æbelholt klosterruin. På v.forlængelsens n.væg kalkmalerier fra o. 1550 forestillende Holger Danske og David og Goliat; fremdraget 1889, rest. 1946, spor efter lign. skikkelser iagttaget på s.væggen 1952 (MagnPet. K. 96).

Altertavle, maleri (den vantro Thomas) 1833, af Eckersberg. Barokke alterstager, skænket 1696 af Hans Nansen d. yngre. Romansk granitfont af Roskildetype. Lille, unggotisk krucifiks o.a. 1300. Prædikestol, gjort o. 1620 af mester Hans Barckmand, noget omdannet, men svarende til den velbevarede i Annisse (Holbo hrd.); i storfelterne nu relieffer af evangelisterne efter Thorvaldsen. Stolestader i barok (sml. L. Lyngby), leveret i 1660erne fra Slangerupsnedkeren Esben Børresens værksted. Opr. dørfløj ml. kor og sakristi. Den ældste klokke, fra 1516, er støbt af Fastenowe. (AarbFrborg. 1934.97).

N.f. vejen fra Skævinge til Grimstrup er der på en tidl. vandomflydt banke oppløjet munkesten og rester af stenbro.

Et stort skibsanker (i Nationalmus.), fundet i engen ved Skævinge Møllegård, tyder på, at det åløb, der skiller Skævinge og Strø so., har været sejlbart endnu i middelalderen.

Forsv. bebyggelser: Holmegård og Tinkerup nævnes i 1400t.

Fredede oldtidsminder: En lav, kvadratisk høj, omgivet af en stensætning. – Sløjfet: En langdysse og 5 høje. – I en mose er sammen fundet 11 uslebne huløkser af flint.

Mindetræer plantet 1920 på byens gadejord og i præstegårdshaven til erindring om genforeningen.