Skarrild sogn

(S. kom.) omgives af Vejle a. (Brande og Sdr. Omme so. i Nørvang hrd.) samt Sdr. Felding, Assing og Arnborg so. Gennem so., fra nø. til sv., slynger sig Skjern å og på n.siden heraf den 1871–72 gravede Skjernåkanal. Terrænet n. herfor hører til Skovbjerg bakkeø og har en jævnt bølget, sandmuldet overflade. Her ligger Skarrild Kratplantage. S.f. åen breder derimod hedesletten sig ud m. Hesselvig og V. Hesselvig plantager, men i nogen afstand fra åen begynder bakkeølandskabet atter at gøre sig gældende ml. de bånd af hedesletter, der ledsager Skjern ås tilløb fra sø., som Karstoft å m. dens mange dambrug og den regulerende Døvling bæk. Ved Karstoft å ligger det yndede udflugtssted Clasonsborg. Bakkeøpartierne ml. åerne har gennem 2. verdenskrig været genstand for en s. 390 intensiv brunkulsproduktion, og mærkerne heraf præger landskabet kraftigt ved Gejlbjerg. Den største af plantagerne i denne del af so. er Døvling plantage. Gennem so. går landevejen Arnborg-Skjern.

Areal i alt 1960: 9783 ha. Befolkning 26/9 1960: 1406 indb. fordelt på 378 husstande (1801: 306, 1850: 530, 1901: 846, 1930: 1264, 1955: 1459). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1011 levede af landbr. m.v., 139 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skarrild (1330–48 Skareld; so. u. 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 240 indb. fordelt på 85 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 58 levede af landbr. m.v., 73 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (ny skole under opførelse, arkt. P. Hempel), bibl. (i skolen; opret. 1947; 1600 bd.), missionshus (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1915), sportsplads (under udførelse), kro, andelsmejeri (Åløkke, opret. 1888, omb. 1913), dambrug (ved tidl. vandml.) og telf.central; Karstoft (1612 Korszthofft) m. filialkirke, skole (udv. 1961, arkt. P. Hempel) m. afdelingsbibl., friskole (opret. 1908, ny bygn. 1961), forsamlingshus (opf. 1903), sportsplads m. klubhus (opf. 1963), andelsmejeri og 3 dambrug. – Saml. s. 391 af gde og hse: Døvling (1688 Wester Deuling, Øster Douling) m. skole (udv. 1962, arkt. P. Hempel); Ronnum (1688 Ronnumgaard) m. skole (udv. 1963, arkt. P. Hempel) m. afdelingsbibl.; Ø. Ronnum; Nr. og Sdr. Grene (her? 1508 Grenæ, 1688 Greens) m. dambrug; Silstrup (1648 Sielstrup); Skarrild Overby; Skarrild Nederby (*1479 Nørby); Lustrup (1587 Ludstrup); Gejlbjerg; Hesselvig (1688 Heselwiig); Krog (1597 Krog); Barslund, delvis i Brande so. – Gårde: Clasonsborg (2,8 tdr. hartk., 433 ha, hvoraf 260 skov; ejdv. 415, grv. 105) m. restaurant; Hesselvig Enggd., forsøgsgd. for Hedeselskabet; Skovsborg; Lunddal; Heesgd. (1688 Heeszgaard); Elkærgd.; Studsgd.; Kroggd.; Smedstrup; Silstrupgd.; Langagergd.; Sandgd.; Bæktoft; Bjørnkærgd.; Nr. Karstoft (1688 Nørkastoft Hgd.); Fuglsiggd.; Havbjerg; Nykær; Pindvig (1688 Store-, Lille Pindwig) m. dambrug; Sinkebækgd.; Vestergd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Felding so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 54. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Den ret uanselige, blytækte kirke består af romansk kor og skib m. vanskeligt bestemmeligt våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede n.dør er bev. i brug, s.døren helt udslettet. Koret har mod ø. og mod n., i hver mur et rundbuet vindue, skibet to tilsvarende, alle åbne. På en kvader v.f. døren ses et svagt indristet ornament. Indvendig er der flade bjælkelofter og rund korbue. Våbenhuset ud for n.døren er bygget af kvadre og mursten og har indvendig fladrundbuet hvælv, vist af pudset træ. I gavlen er der over døren en bred, fladrundbuet blænding. Våbenhusets alder er usikker. s. 392 Der er spor af, at der v.f. skibet har stået et †tårn, der uvist hvornår er fjernet. Skibets v.gavl er meget sammenflikket og overhvidtet. – Altertavlen er et maleri, korsfæstelsen, fra slutn. af 1800t., i gotiserende rammeværk. Balusterformede renæssancestager, givet 1605 af Oluf Christensen Ronum. Enkel, romansk granitfont. Prædikestol i enkel senrenæssance, o. 1650. Stoleværk til dels i renæssance fra 1624. Skriftløs klokke fra 1200t., ophængt i stabel ved korgavlen (Uldall. 11). På kgd. er der rejst en mindemur for 7 eng. flyvere, der styrtede ned lidt s.f. kirken 1944; foran muren er anbragt en propel fra flyvemaskinen.

Filialkirken i Karstoft er bygget 1902 (indv. 28/9) ved arkt. V. Ahlmann som en rød murstensbygn. i romanske former, bestående af kor og skib m. højt tårn i v. Indvendig er der flade bjælkelofter. Altertavlen er et maleri, kopi efter Const. Hansen: Kristus velsigner små børn, som findes i Torup kirke (III. 205). Marmorfont.

Nørre Karstoft var antagelig endnu 1614 en bondegd., da den sa. m. Estvadgd. af Peder Munk solgtes til Jakob Lykke. 1635 tilhørte den Christian Rantzau til Breitenburg; 1636 blev den m. tre gde og et bol af Iver Mogensen Krabbe til Vegeholm († 1662) solgt til Corfitz Ulfeldt til Tviskloster, hvis broder Jakob Ulfeldt ejede den (27 tdr. hartk.) 1638 (1661 var det tilliggende gods 213 tdr. hartk.). Hans børn skrives til den 1670, og sønnen Jakob Jakobsen Ulfeldt skødede den 1683 m. fire gde til præsten Niels Kjeldsen Ulfborg († 1687), hvorefter den udlagdes til hans ene søster Anne Ulfborg. O. 1689 forlod forpagteren gden, som derefter dyrkedes for øvrighedens regning af herredsskriver Knud Søltoft. 1692 inddroges den af kronen, som s.å. skødede den (20 tdr. hartk.) til Ole Justsen. 1695 blev den m. lidt gods skødet af Johan Nielsen til fæster af Varho i Gørding so. Knud Hansen Windfeldt († 1704), som 1697 skødede K. til forpagteren Hans Andersen, der 1720 skødede den m. gods (20 og 20 tdr. hartk.) til sin svigersøn Jens Poulsen Schanderup (sen. til Ørnhoved), som 1722 skødede den (20 og 16 tdr. hartk.) til fænrik Chr. Trappaud. Han ejede den endnu 1728, men 1729 blev den ved auktion købt af birkeskriver Peder Paaske († 1753), efter hvem den (20 og 114 tdr. hartk.) ved auktion 1754 købtes af kromand i Nr. Snede Peder Simonsen Schiønning, som frasolgte en del gods. 1759 skødede han K. (20 og 46 tdr. hartk.) til Poul Østergaard († 1797), der 1766 skødede den (20 og 22 tdr. hartk.) for 4454 rdl. til prok. Anders Bagger til Hastrup, som 1771 solgte den (20 tdr. hartk.) m. tiende (11) men uden gods for 5000 rdl. til herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet († 1785). Han skødede den 1775 m. tiender (20 og 29 tdr. hartk.) for 7200 rdl. til ovenn. Poul Østergaard, fra hvem den 1778 blev udlagt til Ole Chr. Secher til Lynderupgd. († 1779), hvis enke Mette Marie Friis ejede den 1779. 1789 tilhørte den Laur. L. J. Lange († 1825), der 1798 fik tilladelse til at udstykke den i 17 parceller, og som ejede den endnu 1817. Bl. de flg. ejere var N. Chr. Hauge († 1842), overretsprok. Ph. J. Knudsen sen. til Rindum Nygd., † 1905 – gden var da 10 1/2 tdr. hartk.) og W. Jørgensen, der 1853 solgte den til cand. pharm. C. Wium, som 1855 overdrog sin ejendomsret til Chr. Johan Lodberg Rahbek, der fik skøde på K. (10 1/2 tdr. hartk.) s.å. af W. Jørgensen. Rahbek skødede den 1868 til Anders Brodersen Møller († 1869), hvis enke Maren Møller 1888 forpagtede den til sin søn A. N. Møller, der 1893 overtog gden og 1923 udskilte en gd. m. ca. 88 ha til sin søn Anders Møller. 1929 overtoges K. af en anden søn, Johannes Møller, der 1935 frasolgte tre parceller.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 204.

På Pont.Atlas’ tid (1769) var hovedbygningen »en gammel grundmuret Bygning«; denne synes at være brændt o. 1776. Den nuv. trefløjede, hvidkalkede, grundmurede hovedbygn. er opf. 1860; gårdsiden er behandlet m. en slags rammeværk, og under vinduerne er et gennemløbende bånd.

Omkr. gården, der ligger på en lille højning ud til Karstoft å, ses svage spor af grave.

Clasonsborg blev anlagt som spindefabrik af slesvigeren Nis Clason, der 1840 af Peder Clausen for 1400 rdl. købte en gd. Skave (1582 Skafue; 3 1/2 tdr. hartk.), som han fra 1841 fik bevilling til at kalde C. På dens jorder opførte han i 1840rne en hovedbygning, samt farveri, valkeri m.m. Oprindelig var det meningen, at omegnens bønder skulle strikke til fabrikken, som leverede garnet og efterbehandlede og videresolgte de færdige varer, men 1846 fik Clason bevilling til at omdanne fabrikken til klædefabrik, hvorefter forbindelsen m. husfliden i løbet af nogle år ophørte. 1846 beskæftigede fabrikken 139 arbejdere. Clason bortforpagtede s.å. selve gden til H. L. Wittendorff, og 1849 bortforpagtede han fabrikken til Hermann Sehlmacher og Adolph Raebel, hvorefter han selv flyttede til Bonn. Efter Clasons død 1881 skødede arvingerne 1883 C. for 50.000 kr. til Hermann Locht. 1893 solgtes fabrikken af Kreditforeningen til Janus Smith (sen. ejer af Bruunshåb ved Viborg), der anlagde pap- og papirfabrik i en del af bygningerne s. 393 og 1913 nedlagde spinderi og væveri, hvorefter han omdannede fabrikken til et aktieselskab. 1914 overtoges den igen af Kreditforeningen, der s.å. solgte den ved auktion til Carl Urban for 21.000 kr. Avlsgden solgte Kreditforeningen 1894 til Knud og Jens Chr. Simonsen, Bæktoft, af hvilke førstn. 1904 blev eneejer. 1912 solgtes den ved auktionsskøde til Chr. Jørgen Sørensen. Efter flere ejerskifter købtes både gden og fabrikken 1917 af dir. Fr. Lausen, Århus, der nedrev fabriksbygningerne, opdyrkede og tilplantede de store hedearealer, byggede en stor hovedbygn. og en anselig avlsgård og anlagde et smukt parkanlæg. Efter hans død 1959 overtoges gården af sønnen Knud Lausen, medens hovedbygn. og park if. testamentarisk bestemmelse, efter at forsk. andre planer ikke lod sig realisere, skænkedes til Danmarks Lærerforening.

Litt.: H. P. Hansen. Nis Clason og C., AarbHards. 1940. 1–63. DLandbr. VIII. 1946. 202.

Bygningerne på det af fabr. Nis Clason 1840 anlagte uldspinderi og -farveri, der hurtigt udviklede sig til et industrisamfund af et efter tid og sted imponerende omfang (bryggeri, teglværk, handelsplads, fra 1846 klædefabrik), udgjordes af en anselig, grundmuret, toetages, 28 fag lang hovedbygn., hvortil føjede sig adsk. mindre fabriks- og beboelseshuse, beliggende ved en vandmølle i Karstoft å, hvis drivkraft var forudsætningen for hele anlæggets eksistens. Fabrikken, der 1893 var overgået til pap- og kardusfabrikation, nedlagdes endeligt o. 1920 af dir. Fr. Lausen, der nedrev bygningerne og i stedet ved arkt. A. Høeg-Hansen på det naturskønne, skovklædte, kuperede terræn ned til åen lod et meget anseligt landsted opføre. Hovedbygningen, der nu efter dir. Lausens testamentariske bestemmelse er overgået til Danmarks Lærerforening, der her efter ombygning 1963 har åbnet mødecentret Skarrildhus, ligger på en ø i åens slyngninger og består af en i grundformen trefløjet, rødpudset, meget anselig bygn., i to etager og m. højt valmtag af blåsorte teglsten; op til sidefløjene støder tværfløje, ligesom der på hovedfløjens havesider rejser sig korte tværhuse, hvorved anlægget, der er holdt i enkle, arkitektoniske former og opf. 1918–19, men efter brand genopbygget 1927, får en meget monumental og stærkt rytmisk betonet fremtræden.

Den tidl. staldgård, der nu tjener som gårdens hovedbygn., ligger ø. herfor og udgør et trefløjet, stråtækt, énetages, rødpudset bygningsanlæg, smukt beliggende ud til åen og opført samtidig med og i en lign. kultiveret bygningstradition som hovedbygningen. Herved er 1926 åbnet et stærkt søgt traktørsted.

Den store, smukke have, hvorigennem den opstemte å har sit slyngede løb, rummer mange anselige og sjældne nåletræer.

De anselige avlsbygninger er delvis opført af træ og pandeplader.

Hesselvig Enggård bestod opr. af to bøndergde, som 1869 købtes for 10.000 rdl. af E. M. Dalgas. Han overdrog den 1877 til hedeselskabet, der anlagde en forsøgsstation i engvandingskultur, hvor der udførtes grundlæggende forsøg inden for dette område, og 1877–79 holdtes skole i engvandingsteknik.

Litt.: Ugeskrift for Landmænd. 5. Rk. X. 281 ff. Hedeselskabets Tidsskrift. 1907. 253. Th. Claudi Westh m. fl. H. Enggd. 1907.

1740 købte kapt. Henrik Linderot († 1757) Vester Døvling, hvor han boede endnu 1752.

V.f. gden Højkilde findes en hellig kilde (Schmidt.DH. 1953).

I Skarrild so. levede den »kloge mand« Per Kragsig, som havde stor søgning (Hans Kau. Af de kloge Mænds og Koners Saga. II. 1922. 1 ff. H. P. Hansen. Kloge Folk. II. 1943. 232f.).

Ved udjævning af en brink på matr. nr. 25 d af Silstrup fandtes 1945 en ituslået jydepotte m. 95 dalere, hvoraf 5 da. fra Chr. IV, resten overvejende ty. og nederl., yngste mønt med årst. 1657.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1946. 181–3.

Skove; En del plantager hvoraf flg. tilh. Det danske Hedeselskab: Hesselvig plantage, anl. ca. 1880, 734 ha, hvoraf bevokset m. løvtræ 8 ha og m. nåletræ 603 ha, Skarrild Kratplantage (en del i Arnborg so.), anl. 1867, 127 ha, hvoraf løvtræ 12 ha og nåletræ 112 ha, og Døvling plantage, anl. 1887, 315 ha, hvoraf bevokset 284 ha (ca. 50 ha af plantagen brændte ved to brande 1959 og 1960). Clasonsborg plantage, 260 ha, hvoraf løvtræ 13 ha og nåletræ 185 ha, tilh. godsejer Knud Lausen, Clasonsborg. 36 ha er anl. 1883, og ca. 130 ha er tilplantet i årene 1938–60. Til præsteembedet hører en mindre plantage (11 ha). Andre plantager tilh. private, således 38 ha A/S Schmidt Nissen Jøker. Gejlbjerg brunkulslejes udgravede arealer, der er sammenkøbt af s. 394 civiling. P. Kerrn-Jespersen, og hvorpå der er påbeg. tilplantning. Under krigen åbnedes ca. 600 brunkulslejer forsk. steder i Jylland, i alt ca. 1500 ha, der skaffede beskæftigelse til over 2000 mand. Den opgravede jord (brunkullene findes i indtil 15 m’s dybde) danner bakkede ørkenlanskaber, der med statens bistand i vid udstrækning søges tilplantet m. forsk. træarter. Mange arter har været forsøgt, men kun de færreste kan man bygge videre på.

Af forsv. gde i so. kan nævnes Klink (1597 Paa Klinck, 1648 Klinck), Lilbro (1612 Lildbrou) og Øvig (1579 Øuig, 1597 Ødewig).

Fredede oldtidsminder; 30 høje, der hovedsagelig findes i so.s nordvestl. del i tilknytning til de mange høje i Sdr. Felding og Assing so. Flere høje er ganske anselige: Troldhøj el. Trindhøj n.f. Døvling, Smedstruphøj v.f. Skarrild og Tophøj i gruppen Pilgårds høje, 4 høje (foruden 6 sløjfede) nv.f. Skarrild. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje. – Ved Skjern å på Hesselvig Enggd.s jord er fundet en boplads fra gudenåkulturen.

Skarrild so., der indtil 4/6 1897 havde Arnborg til anneks, blev 1/4 1906 også en egen kom.

I S. so. fødtes 1858 landskabsgartneren Edv. Glæsel.

Litt.: Jørgen Jørgensen Borup. Fra Adel til Bonde. Slægtshistorie vedrørende Laurids Lasson Jørgensøn Lange til »Nr. Karstoft«, AarbHards. 1938. 28–87.