Søby sogn

(S. kom.) er det nordvestligste på Ærø og omgives af Bregninge so., i øvrigt af Lille Bælt. En enklave (Leby Kobbel) ligger i Bregninge so. Det storformede morænebakkeland, der ved Vestermølle når en højde af 50,4 m, snævrer sig i nv. ind til den kun 800 m brede halvø Skjoldnæs (*1231 Skyoldænæs), på hvis spids Skjoldnæs fyr ligger. Fra midten falder terrænet af til begge sider og danner stejlklinter ud mod havet. Mod sv. har disse en gennemsnitlig højde af 15 m, mod nø. derimod kun 10 m. På den østvendte side ligger nær ved nv.pynten et trekantet stykke marint forland, opbygget af strandvoldsgrus og -sand. På s.siden, ml. Søby og Vorbjerg, kiler den 140 ha store Vitsø el. Hvidsø sig ind i so., opr. en havbugt, men ved opkastning af strandvolde foran mundingen omdannet til strandsø. Denne inddigedes allerede 1788, men oversvømmedes under stormfloden 1872, hvorfor der måtte en ny inddigning og tørlægning til 1875. Den af fjorddynd og sand bestående bund er nu for største delen opdyrket. I forlængelse af Vitsø ligger mod nv. Søby Mo. De næsten overalt gode og lerede jorder er skovløse, bortset fra en plantning på det smukke Låddenbjerg. Landevejen Marstal-Søby ender i so.

Areal i alt 1950: 1211 ha. Befolkning 7/11 1950: 1290 indb. fordelt på 401 husstande. (1803: 720, 1855: 1066, 1901: 1126, 1930: 1245). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 626 levede af landbrug m.v., 278 af håndværk og industri, 79 af handel og omsætning, 102 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Søby (*1277 Seboy, 1483 Sebuw) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 764 indb. fordelt på 239 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 266 levede af landbrug m.v., 220 af håndværk og industri, 69 af handel og s. 985 omsætning, 90 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 92 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, skole (opf. 1905, ny skole projekteret) m. sognebogsaml. (reorg. 1935; 1900 bd.), teknisk skole (opret. 1908), forsamlingshus (opf. 1900, omb. 1919 og 1935; m. teatersal), kom.kontor (siden 1946), anlæg (Havnepladsen, anl. 1955), biograf (siden 1948), badehotel, kro, Spareog Laanekassen for Bregninge og Søby Sogne (opret. 1870; indskud 31/3 1956 6,7 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.), ml., andelsmejeri (opret. 1910), andelskølehus (opret. 1953), andelsvaskeri (opret. 1953), elværk (opf. 1903, nu tilsluttet Sønderjyllands Højspændingsværk), andelsvandværk (anl. 1932), S. Motorfabr. (opret. 1930, 30 arb.), motorfabr. »Ellehøj«, fiskeeksport, fiskesalgsforening og fiskefiletfabr., posthus, telegrafstat., telefoncentral, toldkammer (opf. 1870) og havn (1846 anl. landingsbro, 1856 ødelagdes broen af isen, hvorefter 14 skippere byggede en stenmole m. bolværk; 1903 udvidedes havnen, og dampskibsforbindelse med Fåborg etableredes (inden adskillelsen m. Sønderjylland 1864 færgeforb. m. Mommark), 1910 anl. færgeleje, 1936 bedding og 1952 fiskerihavn for 180.000 kr., motorfærge (Øernes Dampskibsselskab A/S, S.-Avernakø-Lyø-Fåborg); Haven m. elværk (opf. 1922, nu tilsluttet Sønderjyllands Højspændingsværk). – Saml. af gde og hse: Havrekobbel; Langevrætte; Albertsløkke m. Spare- og Laanekassen for Bregninge og Søby Sogne (opret. 1870, indlån 31/3 1956 6,7 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.) og margarinefabr. (opret. 1915); Bromade; Søby Mark m. skole (opf. 1910, bygmester Smidth) og ml. (Vestermølle); Snorløkke; Skelhave; Gammelløkke; Stærmose; Stenagre; Nørremark; Vrangeagre; Røndal; Leby Kobbel (i enklaven). – Gårde: Søbygd. (1483 Sebuwgarde). – Vitsø Mølle s. 986 (pumpeml., hollandsk mølle). – Skjoldnæs fyr (opf. 1881, rundt granittårn, 22 m højt, synsvidde 16 sømil, hvidt blink).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Ærøskøbing og hører under 35. retskr. (Ærøskøbing kbst. og Ærø hrd.), 25. politikr. (Rudkøbing), Svendborg amtstuedistrikt m. amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og 4. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 80. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Den hvidkalkede kirke er opf. 1745 i h.t. reskr. af 13/11 1744, da sognet oprettedes. Den er en langhusbygn. m. jævnbred apsis i ø., våbenhus mod s. og 1772 opf. tårn mod v. I ø.partiet og nederst i tårnet er der ligesom i sokkelen anv. kamp, mens materialet ellers er flensborgersten. I apsidens ø.side er der en præstedør, rundbuet ligesom s.døren, og vinduerne er overalt store, firkantede. Tårnet, hvis underrum ikke har forb. ind til skibet, afsluttes m. et firesidet lanternespir, nederst ligesom den øvr. bygn. teglhængt, foroven spåntækt. Våbenhuset og de frie dele af v.gavlen har kamtakker. Det indre har fladt gipset loft. Bygn. er rest. 1922 (arkt. N. Jacobsen). Alterbillede fra 1870 af Holger Roed »Korsfæstelsen«. Sandstensfont o. 1900. Enkel snedkret prædikestol, sikkert fra kirkens opførselse. 2 skibsmodeller, den ene af brig »Dannebrog«, ophængt 1824. Over indgangsdøren og på v.væggen gipsafstøbninger efter relieffer af Thorvaldsen. Pengeblok fra 1746. Klokker: 1) 1746, Diederich Strahlborn; 2) 1776, David Krische, Ekernførde.

Litt.: Ærøboen Juni 1946.

Søbygård var tidl. et gods, formodentlig det Seboy, som nævnes 1277 og da var i brandenborgernes besiddelse. Det var i slutn. af middelalderen udstykket, men genoprettedes af hertug Hans d. Y., som opførte en ny hovedgård i en lille sø tæt sø.f. det gl. voldsted. 1590 har hertug Hans dateret et brev på gården. Efter hertug Hans d. Y.s død 1622 overgik det til sønnen hertug Chr. og efter dennes død 1633 kom det m. en fjerdedel af Ærø (Søbygårds len) til broderen hertug Joachim Ernst af Pløn, efter hvis død 1671 det arvedes af sønnen hertug Bernhard, som residerede på gården. Efter hans død 1676 kom det til broderen hertug August af Nordborg-Pløn og efter dennes død 1699 til hans søn Chr. Carl, † 1706. P.gr.af dennes ikke standsmæssige ægteskab overgik godset derefter til broderen Joachim Fr. af Nordborg-Pløn, men efter hans død 1722 kom det til Chr. Carls søn Fr. Carl (v. Carlstein), † 1760, som 1729 overlod det til den da. konge (se nærmere s. 983). Godset blev 1771 nedlagt og udparcelleret. Gden m. et jordtilliggende på ca. 88 tdr. land kom 1784 ved giftermål til sen. kirkeinsp. Ove Fabricius, som opførte hovedbygn., og hvis slægt ejede gden i over 100 år. I en dør, der er bev. fra den gl. hovedbygn., er indskåret årst. 1621 og 52. Under bygn. findes endnu de gl. hvælvede kældere.

Lige NV.f. Søbygaard ligger det ældste Søbygaard Voldsted, et af Landets mest imponerende Voldsteder, anlagt paa den Højderyg, der fra N. skyder sig frem mod de nu udtørrede Lavninger. Selve Borgpladsen, der ligger sydligt paa Spidsen af Højderyggen, er et skævt firesidet ganske jævnt Plateau omgivet af en lav Vold. Om Bankens Fod har der været en nu noget udpløjet Grav med foran liggende Vold. Mod N. er Borgpladsen isoleret fra det højere Land ved to tørre Spidsgrave, uden for hvilke der er et mindre af en lav halvkredsformet Vold omgivet Plateau, tilsyneladende en Forborg, der maaske har været sikret med endnu en foranliggende Grav, hvis Eksistens dog ikke med Sikkerhed kan fastslaas. Bortset fra en Bevoksning med store Træer paa Voldstedets Ø.skrænt, hvor der ogsaa har været en Grusgrav, ligger hele Anlægget i Græs. Selve Borgpladsen har dog engang været under Dyrkning.

Det nuv. Søbygaard ligger paa det betydelige og smukt bevarede Renæssancevoldsted, som Hertug Hans lod anlægge og som bestaar af to ca. 4 m høje firesidede Banker, en mindre i SV. (ca. 33 × 40 m) med Hovedbygningen og en større i NØ. (ca. 60 × 60 m) med Ladegaarden, begge med forbavsende stejle, til Dels stensatte Sider og opr. omgivet af den nu udtørrede Sø. Formodentlig har en Bro opr. forbundet de to Banker. Nu danner en høj Dæmning Forbindelsen.

Paa Vorbjerg ligger en lav Jordvold, som mul. er Resterne af en Skanse.

Paa Næbbet, yderst paa Næsset, er der Rester af en 1812 opf. Skanse, hvoraf største Delen er opslugt af Havet.

Fredede oldtidsminder: Ved S. et dyssekammer m. nedskredet dæksten. – Sløjfet: Et dyssekammer s. 987 og 4 høje. – To yngre bronzealders offerfund kendes fra Vitsø: To halskraver og bøjlenål, det andet hængekar og 5 armringe.

Tæt ø.f. Søby lige ved landevejen skal der have stået et kapel, hvorom navnet »Kapelhøj« har mindet (navnet er nu forsvundet).

Befrielsessten 1945.

Søby so. var anneks til Bregninge fra 1746 til 1869, da det blev et eget pastorat.

I Søby so. fødtes 1887 generaldirektør P. Knutzen.

Litt.: M. Eriksen. Bregninge-Søby Skolehistorie. FynskeAarb. III. 1947–49. 65–92, 289–327. Ellen Fabricius. Slægten Fabricius på Søbygaard. 1950.