Sønder Tyrstrup herred

Christiansfeld flække (s. 152). Sognene: Aller, Tyrstrup, Hjerndrup, Fjelstrup, Bjerning, Stepping, Frørup.

Sønder Tyrstrup herred omgives af Vejle a. (Nr. Tyrstrup hrd.) samt af Gram og Haderslev hrdr. Mod ø. begrænses det af Lille Bælt på strækningen Hejlsminde-Avnø vig. Største udstrækning i v.-ø. er 24 km, i n.-s. 9 km. I de østl. so. er overfladen et jævnt bølget bundmoræneland uden fremtrædende høje partier, medens de vestl. (Frørup, Stepping og Hjerndrup) ligger højere og s.f. Anderup når 97 m i Højbjerg, d.v.s. sa. højde som Knivsbjerg. Jordbunden består overvejende af fedt og frugtbart moræneler om end m. aftagende frugtbarhed mod v., hvor Stepping so. er det lavest boniterede i hrd. Trods hrd.s østl. beliggenhed afvandes det både til Lille Bælt og til Vadehavet. Aller å m. tilløbet Taps å udmunder således i Hejlsminde, og Sillerup bæk, der delvis danner herredets s.grænse, fører ligeledes vand mod Lille Bælt, medens Nørreå, der længere v.på hedder Gram å, hører til Ribe å’s afstrømningsområde. Kysten mod Lille Bælt er overvejende klintkyst. Hrd. rummer et stort antal mindre skove.

Herredets areal inkl. Christiansfeld flække udgjorde 1960: 16.316 ha, heraf var 13.734 ha landbrugsareal. – Befolkningen omfattede 26/9 1960 (inkl. Christiansfeld) 6697 indb. fordelt på 1947 husstande (1860: 7215, 1910: 6470, 1921: 5990, 1930: 6546, 1955: 6826). – Husdyrholdet var juli 1963: 105 heste, 15.148 stk. hornkv. (heraf 6253 malkekøer), 29.398 svin og 138.213 høns.

I kirkelig henseende udgør Sdr. Tyrstrup hrd. sa. m. Haderslev hrd. og Gram hrd. Haderslev provsti m. 22 pastorater under Haderslev stift.

Sønder Tyrstrup herred (*1231 Thyurstropheret). I mange tilfælde fulgte herredsgrænsen ikke sognegrænserne, således at jurisdiktionsforholdene var noget indviklede. Af Fjelstrup so. hørte Fjelstrup, Gammelby, Knud, Anslet, Have og Gedsholm til Tyrstrup hrd., mens resten lå til Haderslev hrd. Af Bjerning so. hørte Bjerning kirke. Rørkær, Skovbølling og Kabdrup til Tyrstrup, resten til Haderslev hrd. En del af Stepping so. hørte under Gram hrd., til Tyrstrup hrd. lå: Stepping, Anderup, Kolstrup og Bjerndrup, Ødis so. var delt ml. kongeriget, tidl. Riberhus birk, sen. Anst hrd.: en del af Bramdrup, Gram hrd.: en del af Bramdrup, Drenderupgård og forsk. mindre steder, samt Tyrstrup hrd.: Ødis, Fovsletgård, forsk. parceller og gde. Enkelte ejendomme i Skartved, Sdr. Bjert so., lå under Riberhus birk indtil 3/6 1843, men kom da under Anst hrd. Fr. II havde ved mageskifter søgt at skaffe sig et sammenhængende område til vildtbane og erhvervede også den største del af Seest so., og ved kgl. brev af 9/5 1584 blev det bestemt, at bønderne i Seest by skulle høre under Koldinghus len og søge Anst herredsting som deres rette værneting. Et par ejendomme, bl.a. Skovdruplund, forblev dog under Tyrstrup hrd. Skinkelborg birk nævnes i 1500t., men gled efterhånden sa. m. hrd. Da Christiansfeld blev opret. 1771, fik den ikke egen jurisdiktion, men den af menigheden valgte og af kongen stadfæstede official udførte dog flere forretninger i herredsfogdens sted, navnlig ved skifter og auktioner.

Ved freden i Wien 1864 kom otte af hrd.s so., nemlig Sdr. Stenderup, Sdr. Bjert, Vejstrup, Hejls, Vonsild, Dalby, Ødis og Taps til kongeriget, medens de øvr. blev afstået til Prøjsen (og Østrig). Grænsen kom dog ikke helt til at følge sognegrænserne, således kom Brænore i Frørup so. til kongeriget, nu Taps so., mens Skovrup by, der tidl. lå i Taps so., forblev ved hertugdømmet, nu Tyrstrup so. Ved lov af 16/2 1866 blev det bestemt, at de dele af Tyrstrup hrd., som s. 166 blev indlemmet i kongeriget, skulle udgøre en del af det nyoprettede Kolding hrd., mens den slesvigske del af Seest so. skulle høre under Anst hrd., Ribe a. Bestemmelsen blev dog ikke ført ud i livet, idet de afståede dele af Tyrstrup hrd. foreløbig blev til Nr. Tyrstrup hrd. Først ved lov af 17/3 1876 blev forholdene endeligt bragt i orden, og jurisdiktionen Kolding hrd. blev opret. 1919 kom det til at udgøre en del af retskr. nr. 45, fra 1956 nr. 51, samt politikr. nr. 34. De afståede dele af hrd. blev fra 1/9 1867 en del af Haderslev amtsret III, der også omfattede Magstrup, Jegerup, Sommersted, Oksenvad og Nustrup so. Fra 1/10 1873 blev de tre amtsretter i Haderslev forenet til én m. tre afdelinger. Forvaltningen var fra 1/9 1867 i h. t. forordn. af 26/6 s.år blevet adskilt fra retsplejen og skulle varetages af herredsfogderier. Tyrstrup hrd. kom under Haderslev herredsfogderi II, der havde sa. omfang som Haderslev amtsret III. Ved den nye kredsordning af 26/5 1888 blev herredsfogderierne m. gyldighed fra 1/4 1889 ophævet, og deres forretninger blev overtaget af amtsforstanderne, for Tyrstrup hrd.s vedk. af amtsforstanderne i Tyrstrup, Frørup, Fjelstrup og Stepping. Ved lov af 28/6 1920 blev Sdr. Tyrstrup hrd. en del af retskr. nr. 89, fra 1956 nr. 100, og politikr. nr. 66.

Tingbjerg og Tingskov Made nævnes i Binderup, Sdr. Bjert so.; flere topografier nævner Tinghøj ved Strårup, som dog ikke er afhjemlet i ældre kilder. Tingskov nævnes i Vejstrup so. og har måske forb. m. Tingskovhede i Åstorp, Taps so., hvor der endnu 1780 var en stensætning, der fortalte, hvor tingstedet havde været. Efter at nogle beboere n.f. Aller havde bedt om, at »tingstokkene« måtte blive flyttet og anbragt ved Aller kirke, bestemte hertug Hans 28/1 1562, at det gl. ting måtte nedbrydes og tingstokkene sættes »ved Aller kirke som det bekvemmeste sted for undersåtterne i Tyrstrup hrd. og for fremmede m. h. t. postgangen, fordi Aller lå ved den almindelige hærvej«. Sen. blev der bygget tinghus i Aller, og dette var i brug lige til den ty. tid. Retterstedet var ml. Aller og Brabæk på Kobbersted mark. O. 1780 var galgen på Galgebjerget på Brabæk mark så medtaget, at bønderne fjernede de sidste rester. Galgen synes ikke at være blevet genrejst, derimod blev en ny skampæl opsat 1785. O. 1780 brændte Aller kro og tinghuset, der lå i nærheden. Kroen blev genopført ved landevejen og tinghuset skrås heroverfor. Det blev nedbrudt i 1880erne. De so., der blev indlemmet i kongeriget, fik tingsted i Kolding, mens de so., som kom til Preussen, fra 1867 havde tingsted i Haderslev.

Tyrstrup hrd. i Barved syssel lå fra gl. tid under Haderslev len el. a., som det tidligt blev kaldt. 24/10 1752 blev a. »in cameralibus« delt i øster- og vesteramtet, hvilket betød, at der nu blev to amtsforvaltere, ligesom der også var to husfogder. Tyrstrup hrd. hørte til østeramtet. En virkelig deling af a. 1784 og på ny 1789–91 fik ingen større betydning, men også i disse korte perioder lå Tyrstrup hrd. til østeramtet. Ved lov af 16/2 1866 blev de i kongeriget indlemmede dele af Tyrstrup hrd. henlagt under Vejle a., mens de øvr. dele af hrd. ved forordn. af 22/9 1867 blev en del af Haderslev kreds, ved lov af 28/5 1920 og bkg. af 19/8 1920 af det genoprettede Haderslev a. Hrd. var ansat til 217 2/6 plove inkl. 1 5/6 friplove og til 31.150 skattetønder og en taksationsværdi af 3.483.860 rbdlr. O. 1825 var der 1052 landbesiddelser m. en besætning på 4572 malkekøer, 5398 stk. ungkvæg, 2069 heste, 3433 får, 912 svin. Udsæden var: 168 tdr. hvede, 2342 tdr. rug, 5197 tdr. havre, 883 tdr. boghvede.

Tyrstrup hrd. hørte fra gl. tid under Slesvig stift. I middelalderen var det en del af Barved syssels provsti, fra reformationstiden lå det under Haderslev provsti. De so., der 1864 kom til kongeriget, blev ved lov af 16/2 1866 lagt under Ribe stift, fra 15/6 1866 hørte de under Elbo, Jerlev, Holmans og Brusk hrdr.s provsti, fra 1900 under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti. Fra 1922 ligger hele hrd. i det nyoprettede Haderslev stift.

Litt.: P. Eliassen. Fra de 8 Sogne. Bidrag til Tyrstrup Hrd.s Historie, AarbVejle. 1907. 69–133. Jens. A. Petersen. Ved det gl. Herreds-Ting. 1940. Johan Hvidtfeldt. Fra Tyrstrup herreds retterting, SdjyAarb. 1943. 146–48. Mogens Lebech. Landmaalingen i Tyrstrup H. 1716–18, smst. 1947. 19–47. G. Lind. Om Smadderkatte, Jernkøer og langovrede Træsko. 1956. Axel Johansen i AarbVejle. 1956. 17–28. Frantz Thygesen, smst. 1962. 146f.