Thurø sogn

(T. kom.) består af øen Thurø, der ved Skårupøre sund er skilt fra Fyn, ved Thurø sund fra Tåsinge og i øvrigt omgives af Store Bælt. 739 ha. En vejdæmning med gennemløb fører over det lavvandede Skårupøre sunds vestl. del. Thurø sund er i sin nordl. del indtil 10 m dybt, mod s. derimod indtil 15 m, og over for Troense, hvor sejlrenden slår et knæk, findes en dybde på 17 m, og herfra strækker sig en 8–9 m dyb rende ind i Thurø Bund, som næsten deler øen i to dele, idet en kun 800 m bred og ganske lav landtange forbinder øens nordl. og dens sydl. del. Landtangen synes dog ikke på noget tidspunkt siden istiden at have været overskyllet af havet. De fleste steder rejser øen sig stejlt op fra de omgivende farvande og når hurtigt en højde af 20–25 m. Udsynet er dog, trods øens relative højde, de fleste steder hæmmet af bevoksninger, frugtplantager, skove og hegn, idet arealer med frugt og gartneriafgrøder optager det meste af jorden uden for de bebyggede områder, i hvert fald på den nordl. del. Smukke, naturlige partier er dog kystskrænterne ved Øgavl mod nø. Den mindre, sydl. del af øen har stejle skrænter ned mod Thurø Bund og når en største højde af 19 m. På denne del ligger Fredskov og Østerskov, og s.f. sidstn. strækker det flade Revet sig ud i Store Bælt med sin smukke strandengsflora. På forbindelsestangen mellem de to dele ligger Smørmosens badested med lejrplads og sommerhuse, og lige n.herfor Smørmose skov.

Areal i alt 1950: 739 ha. Befolkning 7/11 1950: 1605 indb. fordelt på 513 husstande. (1801: 442, 1850: 800, 1901: 1548, 1930: 1356). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. s. 700 grupper: 449 levede af landbrug m.v., 413 af håndværk og industri, 177 af handel og omsætning, 235 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv, 233 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

På øen (*o. 1170 Thorhe, *1200t. Thorø maior; u. 1806) ligger Thurø By (1588 Thureby) m. kirke, præstegård, skole (opf. 1904, udv. 1953, arkt. Folke Olsen; gymnastikhus opf. 1920, arkt. D. Rasmussen) m. sognebibl. (opret. 1942, 1400 bd.), kom.kontor (siden 1941 i villa), alderdomshjem (opret. 1921, tidl. fattiggd.), rekreationshjem (»Bergmannhus«), vandrehjem (i det 1941 nedlagte elværk), biograf, kro, hotel, turisthjem, ml. (Bymølle), andelsmejeri (»Stassano«, opret. 1890), kølehus (opret. 1949), vandværk (anl. 1933), handelsgartneri, planteskole, fiskerøgeri, skibsbyggeri (Svendborg sund skibsværft og Forældresminde), toldsted, skibsbro, posthus, telegrafstat. og telefoncentral; bro til Fyn (opf. 1933). – Saml. af gde og hse: Tornehave; Grasten m. lejrplads, badehotel og landingssted; Ladegården (1682 Laagaard); Blåby; Rødby; Rønnemose; Skovhuse; Gambøt; Bjerregårdshusene. – I n. de 2 landingssteder »Præstelændingen« og »Skipperlændingen«; mod s. kommunal bådebro ved Gambøt. – På Revet feriehus for »Boserup Minde« (1956).

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 55. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken (tidl. kaldet Trefoldighedskirken) ligger nordl. i Thurø By og er opf. 1639–40 af fru Ellen Marsvin i st.f. et kapel. Bygn. består af et langhus m. våbenhus i s. og et 1905 tilføjet korparti (arkt. Kristoffer Varming) samt et spir over v.enden, flere gange fornyet, således 1742 og 1870 – det nuv. kobbertag er fra 1940. Skibet er indtil en højde af ca. 1,3 m opf. af kampesten, derover af tegl. Det er flere gange rest., således 1697 af Ulr. Fr. Gyldenløve, hvilket omtales i indskr. på n.siden, 1852, da bjælkeloftet dækkedes af fladt, gipset loft og 1897, da det atter blev fremdraget. I korbuen kalkmalet dek. fra 1909. – Altertavlen er en sengotisk fløjtavle fra o. 1500 m. korsfæstelsen og lidelseshistorien i udsk. arbejde og slet bev. malerier på fløjenes ydersider; den er 1828 erhvervet fra Gråbrødre kirke i Svendborg. Kirkens tidl., ligeledes sengotiske altertavle opbevares fra o. 1830 i Nationalmus. Den er udf. o. 1490 for Chr. I.s dronn. Dorothea, uvist til hvilken kirke, mul. Dalum, og af Ellen Marsvin skænket til Thurø (Beckett. A. 41, 154; NordTidsskrOldk. I. 197). I Nationalmus. ligeledes en predella fra Jan Mostaert’s værksted m. jomfru Marias himmelkroning, pinsefesten og Marias himmelfart (Beckett. DK. 245). Balusterformede barokstager. Nygotisk font fra 1905. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og sen. indgraverede Rosenkrantz- og Juelvåben. Prædikestolen, der er erhvervet fra Gråbrødre kirke i Svendborg, er et glimrende og sjældent stykke i sengotisk stil m. stavværks- og rankefyldinger; den er ligesom det prægtige korbuekrucifiks (også fra Gråbrødre kirke) udf. i Claus Bergs værksted (Beckett. DK. 215; Thorlacius-Ussing. Claus Berg, 68). Stoleværket er fra Ellen Marsvins tid, herskabsstole og præstestol m. udsk. apostle, efterlignende dem i Holckenhavns kapel. 2 kirkeskibe. Klokke 1871, Gamst og Lunds Eftf.

Kirkegården blev udvidet 1955. Her er begr. forf. Valdemar Rørdam, † 1946, maleren Niels Hansen, † s.å., forf. Karin Michaëlis, † 1950. – 1952 rejstes et mindesmærke over 54 sømænd, omkomne på havet 1900–50.

Thurø (i ValdJb. kaldet Thorø maior i modsætning til Torø ved Assens) sættes af Saxo i forb. m. sagnet om kong Helge og Yrsa. 1253 stadfæstede Christoffer II Svendborgs privilegier, som bl.a. gav borgerne ret til at hente træ (vindfælder) på T. 1287 fornyede hertug Vald. II Eriksen af Jylland privilegierne, idet han yderligere tillod borgerne at lade deres kvæg græsse på øen og hans andre nærliggende godser. 1305 tilhørte T. Erik Mændved, som d.å. fornyede privilegierne. Sen. i 1300t. var øen som det øvr. Fyn pantsat til holstenerne. Senest fra 1421 var den et len under Odense bispestol, hvorfra den ved reformationen kom til kronen, der lagde den under Nyborg len. 1625 fik fru Ellen Marsvin († 1649) ved mageskifte s. 701 overdraget T. m. 11 gde, nogle hse og skov til 2200 svins olden. Hun oprettede her en ladegd., der kaldes snart Marsvinsholm, snart Marsvinsvold. Den blev nedlagt igen i første halvdel af 1700t. 1743 siges det, at der bor 8 bønder på den. Efter hendes død kom øen formentlig til datteren Kirsten Munk, derefter tillige m. Valdemarsslot til dennes datter Hedevig og derpå til Corfitz Ulfeldt. Efter hans domfældelse blev den inddraget under kronen, som 1665 udlagde den m. Marsvinsvold, der m. al skov på øen var sat til 40 tdr. hartk., dertil 11 bol og 19 »afbygder og hse«, til ammunitions-, proviant- og materialforv. i Nyborg Poul Cornelissen for tilgodehavende fordringer. Han solgte allr. 1666 øen (i alt godt 83 1/2 td. hartk. à 50 rdl.) til statholder i Kbh., gehejmeetatsråd Christoffer Gabel († 1673), der købte den på sin hustru Ermegaard Johansdatter Badenhaupts († 1699) vegne og s.å. af kronen købte reluitionsretten. 1673 solgte ægteparret T. m. Marsvinsvold og tilhørende bønder til svigersønnen, sen. storkansler Conrad greve Reventlow († 1708), som 1674 solgte den til statholder i Norge Ulrik Fr. Gyldenløve († 1704), der 1702 solgte den for 6500 rdl. til svigersønnen, overstaldmester Carl greve Ahlefeldt til Langeland († 1722). Han efterlod sit bo konkurs, og T. solgtes ved auktion 1723 til etatsråd Erik Skeel til Bjørnemose († 1729). Under denne gd. hørte T. indtil 1805, da den solgtes til kmh. Albrecht Christoffer v. Heinen til Fraugdegård og Hollufgård († 1814), der 1810 solgte den til etatsråd Peter Johansen de Neergaard til Gunderslevholm († 1835), som s.å. udskiftede øen og solgte den til fæsterne for 150.000 rdl.

Litt.: C. T. Engelstoft. Historisk-statistisk Beskrivelse af Øen Thurø, HistTidsskr. 3. Rk. I. 1858–59. 331–428. T. M. Michelsen. Historiske og statistiske Oplysninger om Øen Thurø. 1910.

Skove: Thurø skove (97 ha, hvoraf bøg 69, eg 17, andet løvtræ 5 og nåletræ 6) omfatter Fredskov (38 ha), Østerskov (44 ha), Smørmose skov (10 ha), Huleskoven el. Neergaardsminde (2 ha) og Suddemaden (3 ha). Terrænet er ret fladt. Jorden er velegnet til dyrkning af vore alm. træarter. Det er ikke-udskiftede fællesskove, der ejes af 28 gårdmænd og 40 husmænd på Thurø.

Skibsfart og skibsbygning tog i løbet af 1800t. et umådeligt opsving. Ved beg. af årh. var der kun få og små skibe; ved 1850 var der ca. 30, 1870 60 skibe på i alt 2890 t., 1880 88 skibe med 7516 t., 1890 89 skibe med 9040 t., 1900 100 skibe med 11.043 t., 1910 101 skibe med 14.800 t., Det første egl. skibsværft anlagdes ved Præstelændingen 1840, sen. kom 3 til, og der blev bygget en mængde træskibe, mest 3-mastede skonnerter på ca. 200 t. I tiden 1850–1910 byggedes således 195 fartøjer. Efter 1. verdenskrig sygnede skibsfarten hen, og skibsbyggeriet gik i stå; i de sen. år er der dog bygget en del fiskekuttere. Siden omkr. 1920 er en del af øens jorder omdannet til frugtplantager, hvad der var medvirkende til at give øen del i højkonjunkturen under 2. verdenskrig.

I tidl. tid hørte øen i gejstl. henseende ind under Skt. Nikolai kirke i Svendborg; i 1. halvdel af 1600t. hørte den ind under Bregninge so. på Tåsinge, indtil den ved reskr. af 12/3 1640 blev anneks til Skt. Nikolai i Svendborg; 1860 blev den et eget pastorat. – Bådebroen »Præstelændingen« benyttedes i sin tid af Svendborgpræsten, når han kom til øen på embeds vegne.

Der er ingen fredede oldtidsminder på øen, men der har været 3 dysser (bl.a. Baldersten og Edelsten), en mandslang stenkiste og 4 høje. – Flere steder langs kysterne er der fundet oldsager fra ældre stenalder (ertebøllekultur).

Om Balderstenen se Schmidt. DK. 203f.

Ved Huleskoven (også kaldet Neergaardsminde) er rejst en mindesten af marmor for etatsråd P. J. Neergaard († 1835). – På hundredårsdagen for øens overgang til selveje (19/11 1910) rejste øens befolkning en mindesten i Thurø by. – Genforeningssten rejst på skolepladsen 1920.

Litt.: Achton Friis. DØ. I. 1926. 76–92. FynskHj. V. 1932. 24–26.