Tønder landsogn

omgives af Tønder kbst., Abild so. samt Slogs hrd. (Hostrup so.). Det landskabelige grundlag er gest i n. og marsk og ferskvandsaflejringer i sv. og s. Gest-områderne er længst mod n. og nø. et stærkt udfladet bakkeøland m. størst højde i Emmerske Bjerg, 17 m, og aftagende højder mod s. og v. Overgangen til den s.for liggende smalle strimmel smeltevandsslette er ofte ganske jævn, både terrænmæssigt og i henseende til jordbund. Bakkeøen har i egnen omkr. Emmerske flere områder m. moræneler, adskilt af lagdelt sand. Smeltevandssletterne danner et sammenhængende bælte fra so.s østligste spids til n.grænsen af Tønder by. Niveauet ligger ml. 9 m i nø. og ca. 2 m i sv. Marskgrænsen følger her omtr. 2 m-kurven, men forholdene kompliceres ved, at Vidåen har afsat materiale oven på den egl. marskklæg. Arnå og Hvirlå forener sig straks efter deres indtræden i so. til Vidå, der følger den gl. ø.kant af Tønder by og derefter går s.over og optager Grønå. Hele afløbssystemet i so. er formet ved kunst. Åerne er kanaliserede og omgivet af ådiger. Vidåens vandstand indtil Tønder vandmølle er bestemt af den derværende opstemning, og neden for møllen bestemmes vandstanden af opstemningen ved Lægan og ved Rudbøl. I landso. er største delen af det gl. bebyggelsesmønster endnu bevaret, således i St. Emmerske.

Areal i alt 1960: 1053 ha. Befolkning 26/9 1960: 279 indb. fordelt på 69 husstande (1860: 633, 1910: 549, 1921: 555, 1930: 638, 1955: 256). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 187 levede af landbr. m.v., 40 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 19 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: St. Emmerske (*Imberschæth, 1481 Emmersketh, Emmerskedh, *1491 Stor Emmersche, Groten Emmersche; u. 1753 ff.) m. skole (lidt v.f. byen; de større børn går i Tønder Seminariums øvelsesskole) m. børnebibl. og »bedesal«, hvor der holdes gudstjeneste hver anden søndag; L. Emmerske (1489 Lildæ Emersche; u. 1775, græsningsjord 1779). – Saml. af gde og hse: Toft (*1286 Toffte, 1395 Tofften); Korntved (*1313 Kornetved, 1484 Korntweth; u. 1756); Emmerske Bjerg; Hedehuse. – Gårde: Stenbjerg.

T. landso., der udgør en sognekom. og sa. m. Tønder byso. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder kbst. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 212. lægd og har sessionssted i Tønder.

Tønder landso. kaldes 1543 Emmerske so. I Tønder a.s JB fra dette år nævnes i Dyrhus 1 gd., i Gørresmark 2, i Tved 5, i St. Emmerske 7, i Korntved 2 og i L. Emmerske 3. I et skatteregister fra s.å. anføres i Dyrhus 1 ejd., i Gørresmark 3, i Tved 6, i St. Emmerske 16 og i Korntved 3. Desuden 1 i Emmerske under Solvig, 1 i Korntved under Kogsbøl og 2 i Emmerske, tilh. fru Beke Holk, og 1 smst. tilh. fru Anna Brockenhuus. De havde tidl. hørt under Solvig, men var ved arvedeling kommet derfra. Sen. vendte de tilbage til dette gods, hvortil der 1583, da gden blev solgt til kongen, lå flg. ejendomme i Tønder landso.: 3 gde i Emmerske; 1 mindre ejd. m. 1 toft og 1 gadehus i Ondaften, et andet navn på Toft. O. 1825 var der i so. flg. steder under Solvig kom.: 4 tdr. i Toft el. Ondaften, 5 gde og 4 kåd i St. Emmerske. Fra 1724 var de tingpligtige under Tønder hrd. I Korntved var der 1 gd. under Kogsbøl-Søndergde kom. Også den var tingpligtig under hrd.

I Jb. for Tønder a. 1613 opføres 1 halv selvejergd. i Dyrhus. Den havde også 90 demat land i Gl. Tønder kog. I Gørresmark var der 1 hel og 2 halve selvejergde, i Tved 1 hel selvejergd., 2 halve selvejergde, 4 halve fæstegde. I L. Emmerske 6 halve fæstegde og 1 kåd, i St. Emmerske 2 hele og 10 halve fæstegde, 3 fæstekåd og noget kirkejord. I Korntved 1 hel selvejergd. og 2 halve. Disse havde engen Stubbækeng, hvoraf afgiften var 18 rdl.

O. 1770 var der i so. foruden Kogsbølgden i Korntved og Solvig-ejendommene: 6 gde og 4 kåd i St. Emmerske samt 4 kåd i Ondaften, i alt 2 19/24 plov, flg. ejendomme under Tønder a.: i St. Emmerske 14 fæstegde, mest kvartgde, 9 kåd og 16 inderster. Her var der desuden udvist plads til 3 koloniststeder under kolonien Frederiksgave. Kun 2 var besat. I L. Emmerske var der 10 gde, 2 kvart- og 6 ottendedelsgde. Desuden 3 kåd. I Korntved var der 3 gde og 1 inderste, i Tved 2 selvejergde, 3 fæstegde og 1 kåd. Hedehusene bestod af 3 kåd og 3 inderster, Nyborg var 1 kådnersted, Skrøp ligeledes, Gørresmark og Dyrhus var 2 selvejergde. På Slotsgrunden var der 24 huse og boder (U. A. Holstein).

O. 1825 var der i so. 5 gde og 5 kåd under Solvig kom., 1 gd. under Kogsbøl-Søndergde kom. De øvr. ejendomme udgjorde 13 25/84 plov. Der var i alt 33 gde og 15 kåd samt 2 kolonisthuse. s. 605 Hertil kommer de s.k. kancelligde Hestholm og Mejerholm, der ikke var tingpligtige under Tønder hrd., men hørte direkte under overretten på Gottorp. Det sa. gjaldt Slotshaven og Slotsgrunden samt amtmandsbol. og enkelte andre embedsmandsboliger.

Løgum kloster havde tidl. haft forsk. gods i Emmerske, Korntved og Hestholm, erhvervet i 1200t. og 1300t. Det var dog atter blevet afhændet. Det må formodes at være kommet til hertugen, mul. ved mageskifte 1517.

Indtil 1542 havde landso. en egen kirke, Skt. Laurentii kirke, i Tønder; 1543 fik beboerne anvist pladser i Tønder kirke, og et stykke jord på købstadens kgd. tjente fra da af som kgd. for landsognet. Skolen i Emmerske fik 1730 en bedesal tilbygget, bekostet af provst Schrader. Skolen udvidedes 1835, således at bedesalen kom til at ligge midt i huset; her afholdes gudstjeneste hver anden søndag. I den opr. bygn. findes en tavle m. indskr.: »Dieses Haus ist unter Gottes Segen zu Erbauung und Unterweisung in der Gottseligkeit für alte und junge denen Eingepfarreten zu Tondern gewiedmet und erbaut im Jahre Christi 1730«.

Emmerske. 1313 skøder Jacob Abildgaard jord i E. til Løgum kloster. 1368 skøder Niels Pedersen til hr. Janke (Janekin) Jenssøn Juel alt sit gods i Emmerske.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 79 da., 15 ty.; 1884: 31 da., 14 ty.; 1912 (uden Slots- og Frigrund): 38 da., 27 ty., 1 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 154 da., 73 ty. (tilrejsende 40 da., 19 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 85 da., 44 ty., 18 S.; 11/4 1924: 108 da., 41 ty., 37 S.; 2/12 1926: 122 da., 48 ty., 46 S.; 24/4 1929: 117 da., 42 ty., 52 S.; 16/11 1932: 126 da., 49 ty., 51 S.; 22/10 1935: 69 da., 24 ty., 14 S.; 3/4 1939: 92 da., 31 ty.; 28/10 1947: 88 da., 5 ty.; 5/9 1950: 83 da., 22 ty.; 22/9 1953: 91 da., 28 ty.; 14/5 1957: 92 da., 24 ty.; 15/11 1960: 97 da., 28 ty.; 22/9 1964: 125 da., 22 ty.

På en mark ml. Strucks Allé og Tved fandtes 1945 en guldgylden fra kejser Fr. III, slået i Frankfurt 1488–90.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1946. 183.

Der er ingen oldtidsminder i so. og vides heller ikke at have været sådanne.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Tønder herredsfogderi, der 1817 blev forenet m. Visby herredsfogderi, fra 1889 under Abild amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne St. Emmerske, L. Emmerske, Tønder Slots- og Frigrund samt Tved.

Personregisterdistr.: Til 1920 Tønder købstad, derefter selvstændigt distr.

1933 blev Slots- og Frigrunden, Tved, Hestholm og Mejerholm indlemmet i Tønder købstad.