Tornby sogn

(T.-Vidstrup kom.) omgives af Horne, Bjergby, Vidstrup og Skallerup so. samt Skagerrak. Ved v.grænsen løber Varbro å og Liver å. Mod ø. når so. et stykke ind i det høje bakkeland, her kaldet T. bjerg, hvor terrænet når til 85 m (Møgeldysse), men i øvrigt består det meste af so. af den senglaciale, hævede havbund, hvori åerne har skåret sig ned. Særlig markeret er Varbro ås brede dalstrøg, som i stenalderen var en fjordarm i sin nedre del. Ved en sandoverløbet, men dog tydelig skrænt i nogen afstand fra havet, skilles den senglaciale flade fra den hævede stenalderhavbund, der i en bredde af ca. 0,5 km ledsager kysten, hvor der de fleste steder er en god, sandet badestrand. Mod s. udmunder den brede Liver å, hvis nederste løb stadig ændrer retning, dels på grund af det sand, der kastes op på strandbredden, og dels fordi klitterne vælter ud i åløbet og tvinger det til siden. Fra stranden har flyvesandet i tidernes løb bredt sig langt ind over den senglaciale flade, helt ind til Tornby, en afstand af 3 km. Takket være beplantninger er sandet dog delvis standset af Tornby Klitplantage. Tornby klit og Tornby strand hører til de mest populære i Vendsyssel. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Hirtshals (Sønderby trinbræt, Tornby stat. og Randrup trinbræt) samt hovedvej A 14 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 3032 ha. Befolkning 1/10 1955: 867 indb. fordelt på 249 husstande (1801: 532, 1850: 761, 1901: 782, 1930: 831).

I so. ligger Tornby (Sdr. Tornby) (1419 Thornby, 1662 Sønder Tornebye; u. 1790–97) m. kirke, præstegd., kom.kontor, skole (opf. 1834, udv. 1900), missionshus (1896), forsamlingshus (opf. 1894, ombyg. 1931 og 1958), husflidsskole (opf. 1936), stadion (1957), fællesmejeri (grl. som andelsmejeri 1904), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nr. Tornby (1419 Thornby, 1662 Nør Torne Bye); Tornby Klit (Tornby Strand) m. badehotel, badepension og restaurant; Kragstrand med sommerhusbebyggelse; Ravndrup (1419 Rawendorp); Købsted (1419 Køpstæd); Ejstrup (*1494 Eystrup, 1499 Æsdrupp); Rævskær (1662 Retts Kier); Krage (1498 Kraagh); Renden; Bakken. – Gårde: Hovedgd. Kærsgård (1419 Kersgard) (14,6 tdr. hartk., 226 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 300, s. 215 grv. 138); Vadsager (1662 Waszagger); Storgd. (1662 Storegrd); Hoven (1662 Haffuen); Nejstgd. (1560 Nestgaard).

T. so., der sa. m. Vidstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 496. lægd og har sessionssted i Hirtshals.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, gotisk, så godt som helt fornyet tårn i v. og våbenhus fra 1800t. mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre. Apsis og kor har skråkantet, skibet profileret sokkel. I den lille apsis ses indvendig et tilmuret rundbuevindue, nu indrettet som skab. Dens ribbehvælv er næppe opr. Skibets tilmurede s.dør ses udvendig tilmuret, mens n.døren, der er i brug, er udvidet. Den runde korbue er bevaret, og kor og skib har genfremdragne bjælkelofter (tidl. bræddeklædte). Det gotiske v.tårn, der havde ansats til hvælv i underrummet, var meget forfaldent, og 1949 blev det helt nedtaget og erstattet af et nyt, hvis ydre former gengiver det gl. Våbenhuset er uden særpræg. 1908 blev der i koret fundet fragmentariske sengotiske kalkmalerier (gammeltestamentelige scener og apostle), som atter er tildækket. På korets n. væg fandtes ved sa. lejlighed en lang, i den våde puds indridset runeindskrift (DRun. 169) en tid meget omdiskuteret. – På det kvadermurede alterbord står en lille, sengotisk fløjtavle fra o. 1525 med Kongernes tilbedelse, Skt. Anna selvtredie, Nådestol, Skt. Catarina og Skt. Oluf og i fløjene apostlene. Kalk 1735 bekostet af Niels Kjær til Kærsgård. Drevne messingstager i barok med vredne, pæreformede ornamenter. Et sengotisk lysestel af smedejern samt en skriftetavle fra 1700t. er nu i Nationalmus., og if. præsteindberetn. 1808 havde kirken dengang et †røgelseskar af malm. Romansk granitfont med halvkugleformet, bægerbladprydet kumme og keglestub-fod med halvrunde, nicheagtige indskæringer forneden (Mackeprang. D. 150). Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen. Prædikestolen, et enkelt snedkerarbejde fra o. 1850, har tidl. stået i Hjørring Skt. Catharina. I kirken er ophængt to skibsmodeller, den ene forestillende fyrskibet Knoben. En meget medtaget Kristusfigur fra en »Kristi begravelse« er nu i Vends. hist. Mus. Klokke fra 1586 af Peder Lauridsen (Aarb Vends. 1937. 1). Epitafer: 1) provst Peder Viborg, † 1580, hans hustru Birgitte Madsdatter, † 1612, og dennes anden mand sgpr. Peder Lauridsen, † 1618; 2) Karen de Hemmer, † 1777, g. 1. med sgpr. i Flade Jens Wang, 2. med Niels Kjær, † 1758. Gravsten: 1) sgpr. Clemens Gjordsen Horsens, † 1650, og hustru; 2) sgpr. Hans J. Deichmann, † 1809.

På kgd. er begr. en engelsk flyverløjtn., der forulykkede over Nordsøen 1945.

Kærsgård må i slutn. af 1300t. have tilhørt hr. Niels Ovesen (Panter) og hans ægtefælle fru Johanne Andersdatter (Stenbrikke) og siden deres søn væbner Anders Nielsen (Panter) til Asdal († senest 1406). Hans enke fru Ide Lydersdatter Holck († tidligst 1425) ægtede siden hr. Lyder Kabel til Fuglsang († tidligst 1440); hans datter fru Johanne Andersdatter (Panter) var g. 1. m. hr. Bonde Due til Torp (Hillerslev hrd.). Lyder Kabel oplod sin frues del i arven efter hr. Niels og sønnen Anders til Bonde Due, der 1419 indgik overenskomst med en anden arving, rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge († 1429), g. 1. m. hr. Niels Ovesen (Panter)’s datter Ingeborg Nielsdatter (Panter), om deling af denne arv, hvorved K., der da var en avlsgd. el. mul. en større bondegd. (fæster nævnes ikke), kom til hr. Bonde Due som hans hustrus arv; hun var g. 2. m. hr. Niels Eriksen Banner til Vinstrup († 1447). Deres datter Karen Nielsdatter Banner, der var g. 1. m. hr. Oluf Olufsen Lunge til Odden († o. 1475) og 2. m. Vil Thomesen Galskyt til Odden († senest 1485), arvede K., som hun bl.a. 1507 skrev sig af. Hendes datter (af 1. ægteskab) Christence Olufsdatter Lunge († tidligst 1524) bragte ved ægteskab K. til Jens Nielsen (Rotfeld) til Bratskov († tidligst 1504); deres søn Niels Jensen (Rotfeld) til Bratskov († tidligst 1551) må have arvet gden, der siden kom til hans datter Christence Nielsdatter (Rotfeld) († 1601), g. m. rigsråden Bjørn Kaas (Sparre-K.) til Starupgård m.v. († 1581), som 1568 skrev sig til K. Gden kom vist derefter til deres søn Niels Kaas (Sparre-K.) til Starupgård († 1597), g. m. den 1603 henrettede Birgitte Timmesdatter Rosenkrantz. Deres datter Anne Nielsdatter Kaas (Sparre-K.) († 1649) ejede gden 1610, da hendes værge fik tilladelse at sælge bl.a. K. med tilliggende gods. Dette skete dog først efter hendes giftermål m. Albert Rostrup til Sjelleskovgård og Vingegård (Sønderlyng hrd.)(† senest 1638), som 1615 solgte K., der da var beboet af »ærlig og velbyrdig mand« Knud Petersen, m. en gd. kaldet Købsted, Kærsgårds ml. m.v. til fru Christence Dyre († 1650), da enke efter Erik Høg (Banner) til Klarupgård († 1612), men 1617 g. 2. m. Jørgen Kruse til Agdrup s. 216 († 1666), som også skrev sig til K. Gden tilfaldt derefter fru Christences broderbørn, oberst Claus Iversen Dyre til Sindinggård (Hammerum hrd.) († 1693) og fru Karen Hansdatter Dyre til Knivholt og Ullerup († 1679), g. m. Niels Arenfeldt († 1669). Claus Dyre solgte sa.m. sønnen Jens Dyre († 1697) sin halvpart i K. til forv. Thomas Thomassen, efter hvis død enken Anne Pedersdatter Brøndlund ejede den til sin død 1720, da den kom til sønnen Peder Thomsen. Denne solgte 1726 sa. halvpart (11 1/2 tdr. hartk.) og 1/2 ml. (3 1/4 tdr. hartk.) samt bøndergods (tilsammen 51 1/2 tdr. hartk.) for 97 rdl. pr. td. hartk. til sin fætter, forp. på Hammelmose Peder Iversen, som allr. 1728 videresolgte den til sin medejer Niels Kjær († 1758) for 4930 rdl. Fru Karen Dyre ejede endnu 1671 sin halvpart, men mistede den 1673 ved indførsel til Chr. Henrik Peters, men den må være blevet indløst og deltes siden ml. fru Karen Dyres børn Ellen Arenfeldt († 1701), enke efter Lage Rodsten til Lerbæk († 1673) og kommandør Otte Arenfeldt til Knivholt m.v. († 1720); han erhvervede 1692 søsterens andel i K., men havde da allr. 1684 solgt sin egen part deri til ovenn. Thomas Thomassen og solgte 1700 den anden part (5 3/4 tdr. hartk. og noget gods, i alt 7 1/2 tdr. hartk.) til Knud Hansen Hop, som 1706 udkøbte Thomas Thomassens enke og derefter ejede halvdelen af K. 1711 solgte han denne halvpart (14 5/8 tdr. hartk.) m. fæstegods (41 tdr. hartk.) på auktion til kancelliråd, sen. amtmand Arnold Chr. Dyssel til Sejlstrup († 1714), efter hvem den (i alt 61 3/8 tdr. hartk.) 1715 atter på auktion solgtes for 3907 rdl. til Christen v. Ginckelberg, der 1719 afhændede den (i alt 82 1/4 tdr. hartk.) til landsdommer Enevold Heug til Hald († 1739). Fra ham kom denne halvpart (i alt 78 tdr. hartk.) for 4900 rdl. 1727 til Niels Kjær, som n.å. samlede hele K. Hans enke Karen de Hemmer († 1758) solgte 1758 (skøde n.å.) K. (26 5/8 tdr. hartk., 6 3/8 tdr. mølleskyld, 26 tdr. hartk. tiender og bøndergods 97 1/2 tdr. hartk.) for 12.000 rdl. til kommerceråd Jens Berg († 1790). Hans enke Anne Jørgensdatter Kjærulf solgte 1806 K. (22 7/8 tdr. hartk., 6 3/8 tdr. mølleskyld og 16 1/2 tdr. hartk. bøndergods) for 21.000 rdl. kur. til sin søn, propr. Jakob Jørgen Berg, der under landbrugskrisen gik fallit; K. solgtes da 1820 uden bøndergods på auktion for 7300 rbdl. sølv til propr. Eilert Hagerup Bornemann Segelcke. Ved dennes død 1856 overtoges K. af sønnen P. B. Segelcke og af brænderiejer A. R. Segelcke. Sidstn. døde 1885, og enkefru M. Segelcke solgte da s.å. gden for 150.000 kr. til propr. E. Bruun, fra hvem den siden kom til propr. Carl D. Nielsen, som 1906 solgte den (17 1/2 tdr. hartk.) for 150.000 kr. til propr. Jørgen Larsen, en søn af Gårdbogårds ejer. 1912 videresolgtes den til propr. Johs. Kjærgaard; den havde derefter hyppigt skiftende ejere (A. F. Erichsen, et konsortium, H. Chr. Markmann, et nyt konsortium). 1922 solgtes K. til S. Nielsen, som 1933 solgte den for 154.142 kr. til grosserer Chr. H. Nielsen, Hjørring. Den nuv. ejer er fra 1947 O. Olesen. – Godsarkiv i NLA.

1898 opførtes ny hovedbygn. i én etage med midterparti og sidefløj. – 1662 var der 4 huse i ét stokv., de 3 af bindingsværk, det 4. klinet; på det ene en »kvist« på to etager; denne og det ene hus var teglhængt, alt det øvr. stråtækt. 1769 bestod borggden kun af to bindingsværksfløje.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 285 f.

Fra Tornby blev der i 1800t. drevet skudehandel på Norge, og der har været to pakhuse ved stranden (jf. C. Klitgaard i Aarb Vends. I. 1915–16. 336).

Af Tornby sogn var største delen 1625 ødelagt af sandflugt; 1631 var Øster Vadsager helt øde, Haven, Ravndrup, Heden, Vogishave og Sønder Krage, tidl. store gde, var da kun »tørre huse«; de to store gde Nørre Krage og Ejstrup var delvis øde, og i Melby og Nørby var 8 gde kun »tørre huse«, to Nejstgårde og to Vadsagergårde så godt som øde ligesom 4 gde og 3 bol i Købsted. En del af det tilføgne genopdyrkedes dog inden næste sandflugtsperiode o. 1670.

Litt.: C. Klitgaard i Aarb Vends. XIV. 1941–42. 12 f. 23 f.

I so. nævnes tidl. Skovgård (* 1479 Skougaard).

Skove: En stor del af so. opfyldes af Tornby Klitplantage, 528 ha, hvoraf 331 ha er bevokset med forsk. granarter, contortafyr og bjergfyr. Arealet er erhvervet af staten 1910 og plantningen påbegyndt s.å., men er endnu knap afsluttet. Jordbunden er gennemgående god, og mange steder forekommer ler under sandlaget. Saltstøvet fra det nære Vesterhav er meget generende for trævæksten.

Fredede oldtidsminder: N.f. Tornby et smukt dyssekammer af 3 bæresten og en dæksten; s.f. byen en stærkt forstyrret langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser, to ubestemmelige s. 217 stengrave og 31 høje. – Ved Kærsgård er der langs Liver å fundet flere bopladser fra ældre stenalder. Flere steder er der fundet stensatte grave fra ældre romersk jernalder, således ved Kærsgård, Ø. Kragegård og sø.f. Tornby kirke. Ved Krage er fundet en hustomt, formentlig fra germansk jernalder. I kirkens nordl. korsvægs kalkpuds var med runer indridset: »Torsten Bre– ristede disse runer i pinsedagene. Han havde megen glæde af tonerne om morgenen der« (DRun. 169).

Om store sten i Tornby so. se Schmidt. DK. 221 f. Hjarnesten forsvandt i 1850erne, og Hjarnehøj øverst på Tornby bjerg, hvor den stod, blev ødelagt ved tyskernes befæstningsanlæg under besættelsen.

Tornby Læplantningsselskab stiftedes 1922 som det første i sin art i landet.

I Nr. Tornby findes en større klitdannelse, kaldet Russerbakken, hvor nogle ilanddrevne russiske sømænd skal være begravet, formentlig 1758.

I Tornby so. fødtes 1831 landøkonomen Th. R. Segelcke, 1886 højesteretssagfører C. C. Heilesen.

Litt.: P. Christensen. Striden om Stenbjerg, AarbVends. 1921. 157–62. Sa. Da Jørgen Muus byggede Skolehus, sst. 1931. 139–42. Sa. Degnen C. L. Røndorph i Tornby, sst. s.å. 131–38. Sa. Russerfregatten paa Krage Strand 1758, sst. 1933. 129–32. Sa. Kærsgaardmølleren, sst. 1934. 320–28. Sa. Den norske Fregat i Tornby Kirke sst. 1938. 238–42. Sa. En gammel Frihedsmand, sst. 1940. 174–88. Sa. Nordmænd, der bosatte sig i Asdal og i Tornby, sst. 1942. Minna Thomsen. Erindringer fra Nørre Tornby, sst. 1928. 98–121; 1929. 177–202. C. Klitgaard. Handelshuse i Klitten, sst. 1953–54. 105–61.