Yding sogn

(Østbirk-Y. kom.) omgives af Ovsted og Østbirk so. og Tyrsting hrd. (Voerladegård so.). Det højt storbakkede landskab kulminerer i ø. omkr. Såby i en vældig, furet bakkeknude, formentlig m. højtliggende tertiær undergrund. Højeste punkt, og Danmarks højeste top, er Yding Skovhøj (172,6 m), beliggende i en lille skov, hvorfor den er ganske ubemærket og heller ikke frembyder nogen udsigt. En sådan fås dog fra bakkekronen lige uden for Yding skov (1664 Ydingschouff). En anden skov er Sønderskov. Jorderne er mest lermuldede og af ret god beskaffenhed. Gennem so. går en landevej fra Skanderborg over Uldum til Vejle.

Areal i alt 1960: 1474 ha. Befolkning 26/9 1960: 440 indb. fordelt på 128 husstande (1801: 290, 1850: 474, 1901: 520, 1930: 485, 1955: 445).

I so. byerne: Yding (*1335 Ydingh; u. 1784) m. kirke, centralskole (sø.f. byen; opf. 1953–54, arkt. H. Ehlers) og forsamlingshus; Såby (*1349 Saaby; u. 1793) m. forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1913). – Saml. af gde og hse: Yding Mark; Kvejnbjerg; Rytterhave. – Gårde: Sønderskovgd. (10,4 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 300, grv. 154); Ydinggd.; Såbygd. (udstykket af Jordlovsudvalget 1950); Langkærgd.; Winthersminde; Bechsminde.

Y. so., der sa. m. Østbirk so. udgør ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 146. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den højtliggende kirke (viet Jomfru Maria) består af kor og skib fra 1865 m. sengotisk tårn i s. 682 v. Tårnet, der er den eneste rest af den 1865 helt ombyggede, middelald. kirke, er opf. i sidste fjerdedel af 1400t. af røde munkesten. Underrummet, der nu danner forhal til kirken, m. spidse tårnbuer, har haft hvælv. Rummet er nu rødkalket m. hvide fuger. De dobbelte, rundbuede glamhuller er adskilt af romaniserende søjler. Overdelen m. gavle i ø.-v. er omb. 1800 (jerncifre m. initialer U.C.S.), ligesom det meste af s.siden er skalmuret. Den nuv. bygn., kor og skib, er opf. 1865 af sogneboerne (bygningsindskr. på marmortavle i korets taggavl). Den er bygget af gule mursten på skråkantsokkel af granitkvadre, vel fra den gl. bygn., og den har indvendig kassetterede bjælkelofter. – Altertavlen er et maleri, fra 1921, kopi efter Carl Bloch: Opstandelsen, skænket af Kirsten Andersen og Thyra Bøjsen. En nygotisk altertavle af sten, sikkert fra 1865, m. malet korsfæstelse er opsat i korets s.væg. Kalk 1675 fra Østbirk kirke, omgjort, forbedret og formeret af en ældre, der var brækket, på bekostning af Chr. Christensen, Urup. Romansk granitfont af Låsby-Vinderslev-type m. dobbeltløver på kummen og relieffer på den terningkapitæl-formede fod (Mackeprang.D. 240). Lille, sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af bebudelsen. Skriftløs klokke fra slutn. af 1200t. (Uldall. 11). – I korgavlen en romansk gravsten m. løvefig. Desuden tre gravtræagtige, mul. romanske gravsten af granit. I digets v.side kirkegårdsportal m. spidsbuet køreport og fladbuet låge, vistnok sengotisk. Kirken tilhørte i middelalderen Voer kloster.

På Y. kgd. er 1898 begr. journalisten Emil Bojsen.

Såbygård tilhørte 1584 og 1587 Albrecht Christoffersen (Serlin) og senest fra 1591 hans svoger Rasmus Nielsen (Skade) († 1602).

Sønderskov er måske den gd., som Knud Galts hustru Birgitte Juul 1644 skrev sig til.

I 1885 oprettedes i Y. en landbrugsskole, som dog allr. nedlagdes 1887.

Engen Andrupkær (*1492 Antrukier, 1800 Andrup Kier) 1/2 km nv.f. Yding er mul. et minde om en forsv. landsby Andrup. I so. lå endv. gdene Nørgård (*1501 Norgaard, Nørgaard), Putgård (* 1351 Puth gaard, *1355 Pydtz gaard) og Søndergård (*1502 Syndergaardtz maade). De tilhørte alle Voer kloster. På Nørgård boede klosterets foged Jens Brunck. Putgård havde tidl. tilhørt Niels Jonsen af Løjstrup.

Skove: Den betydelige Yding skov (1664 Ydingschouff), ca. 185 ha, er delt ml. ca. 30 ejere. Sønderskov er ligeledes opdelt i parceller m. forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: 21 høje, hvoraf en s.f. Såby og Yding Skovhøj er ganske anselige; den sidste, som skal være Jyllands højeste punkt (se ovf.), har ligget i en gruppe på 8 høje, hvoraf nu kun to er tilbage. Sv.f. Yding ligger en anselig gruppe på 7 høje (foruden 8 overpløjede), hvoraf de to er ret store. En anden gruppe på 7 høje ligger nø.f. Yding. En stor, men forgravet høj, ligger i so.s nv.spids. – Sløjfet el. ødelagt: 55 høje.