Lønborg sogn

(L. kom.) omgives af Egvad, Sdr. Vium og Hemmet so., Ringkøbing fjord, Bølling hrd. (Stavning so.) samt Skjern kbst. Grænsen til Egvad so. dannes af Tarm Møllebæk, mens Skjern ås gl. udløb skiller so. fra Bølling hrd., hvorved det nuv. hovedløb ligger helt i so. Den lavtliggende, nordl. del af so. er ligesom Skjernåens delta gl. hedeslette (190 ha afvandet og opdyrket 1949/50), og s. 547 herover hæver sig ved Lønborg bakkeølandskabet langs en markeret skrænt, fra hvis top (fx. ved Lønborg kirke) der er en storslået udsigt over Skjernå-deltaet (bill. s. 29) m. dets enge, kornmarker og mange gl. ågrene, der ved det 1962 påbegyndte Skjernåprojekt vil blive samlet i en sydl. parallelkanal på et højere niveau end hovedløbets nye linieføring. Bakkeøoverfladen er de fleste steder letmuldet og især mod s. med en del side områder (Tamkær) og lidt hede, ligesom plantager indtager større arealer (Vostrup, Lønborggård og Lønborg plantager). Ved Ringkøbing fjord, omkr. mundingen af Styg bæk, forekommer lidt marsk, og sv. herfor ligger Skaven strand m. mange sommerhuse og middelgod badestrand. Gennem so. går landevejen Tarm-Nr. Nebel.

Areal i alt 1962: 5195 ha. Befolkning 26/9 1960: 1058 indb. fordelt på 299 husstande (1801: 610, 1850: 919, 1901: 887, 1930: 946, 1955: 1078). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 670 levede af landbr. m.v., 164 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed, 96 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lønborg (*o. 1140 Løneburg, *1231 Lønæburgh; u. 1792–93) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 229 indb. fordelt på 80 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbr. m.v., 77 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 49 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (m. tilbygn. 1942, arkt. J. Kjær), missionshus (opf. 1897), alderdomshjem (opf. 1927), afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1886, nyopf. 1940), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Vostrup (1610 Wostrup; u. 1792–93) m. skole, missionshus, forsamlingshus (opf. 1899) og Lønborg Sogns Sparekasse (opret. 1873; 31/3 1963 var indskuddene 741.000 kr., reserverne 85.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Laustrup (1688 Laustrupbye; u. 1792–93); Fjerbæk (1610 Fierbeck; u. 1792–93); Nr. Bøel (*1298 Bøle; u. 1792–93); Sdr. Bøel (*1298 Bøle; u. 1792–93); Kyvling (o. 1300 Kyfling(h); u. 1789 og 1795); Vesterby; Skaven; Styg (1489 Stygh; u. 1792–93); Vostrup Hede; Østerby; Galgebjerg. – Gårde: hovedgd. Lønborggd. (*1505 Lønboriggaard; 53,2 tdr. hartk., 1051 ha, hvoraf 528 plantage; ejdv. 980, grv. 429); Højgd.; Møgelgd. (1610 Møgelgaard); Klyngegd.; Bjerggd.; Kongsgd. (1610 Kongsgrd.); Husted; Kyvling Husted; Varisbøl (1688 Warispill). Teglgd., plantørbolig.

L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 13. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken, vistnok indv. til Skt. Knud, ligger på en banke lidt n.f. landsbyen. I den sdr., murede kirkegårdslåge er bev. en rist (jf. Kai Uldall i AarbHards. 1932. 41). Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt flere gotiske tilbygninger: sakristi på korets n.side, tårn i v. og våbenhus i s. De opr. mure er sat af ensartede granitkvadre på skråkantsokkel, men kor og skibs s.side ø.f. våbenhuset er skalmuret m. små sten o. 1840. På loftet ses gavlene af små sten og flækker. Begge de retkantede døre er bev., den ndr. dog blot som ydre blænding. Af opr. vinduer i brug er korets høje, smalle ø.vindue m. monolitoverligger og -sålbænk, samt skibets to vestl. anbragte n.vinduer m. spærstiksformede overliggere; en tilsvarende sten er indsat i tårnets n.mur. Den opr. korbue har kragbånd affaset på undersiden. Både sakristi og tårn er opført s. 548 af granitkvadre og munkesten i munkeskifte, m. ret ens blændingsgavle, tre svagt spidsbuede blændinger over to rækker tandsnit. Tårnets s.side er ommuret, antagelig 1751 (smedejernsårstal). Lille trappehus i nø.hjørnet. Våbenhuset er af munkesten, overkalket og tøndehvælvet. Hele kirken er hvælvet, kor og skib sikkert kort før 1487 (jf. kalkmalerier), tårnet antagelig senere. 1939–40 afdækkedes i skibets hvælv en nu overkalket, sengotisk udsmykning, udført i den endnu våde kalk, af karakter som liljemesterens (DanmKirk. Sønderjylland. Kunsthist.oversigt s.2748f.), m. sparrer på ribber, i kapperne bomærke, minuskler, en enhjørning samt en del af en minuskelindskr., der bevaredes, i skibets østligste fag, ø.kappen: »… fjerdedagen efter Marie besøgelsesdag 1487..«, måske kirkens genindvielsesdag efter hvælvenes opførelse. I resten af denne kappe samt i de øvr. findes en renæssance-udmaling fra 1550–60, Isaks ofring, Kristi dåb og dommedag, alle med personer i tidsdragter. – Inventaret er istandsat 1950 af G.N. Kristiansen. Alterbord af granit, dækket af fyrrepanel fra 1500t.s slutn., m. foldeværk, karvsnitsrosetter og rudeværk i fyldingerne. Altertavle, i senrenæssance, hvortil »S. Thomas Andersøn aff Lønborig« har givet 50 sletdaler i 1653 (malet indskr.). Opr. stafferet 1668, hvilket årst. samt sgpr.s navn læses i frisefeltet. I storfeltet nadvermaleri sign. »Willen Stensøn Maller 1668«, delvis opmalet af »Søren Pedersen Føndrup 1790«. I sidefelterne bønnen i Gethsemane og Judaskysset, i topfeltet Golgatha. Et maleri på lærred, Kristus i Emaus, 1892 indsat i storfeltet, hænger nu på tårnets n.væg. I forrige årh. fandtes rester af en katolsk fløjaltertavle m. Gud Fader holdende den korsfæstede, i midtskabet, i fløjene Maria m. barnet og en helgen; over skabet antagelig Skt. Jørgen og dragen. Alterkalk 1716, m. givernes navne og våbener: S(elius) Müller, Malene Bartholin, udført af M. Thommesen Løwenhertz, Horsens. Samtidig disk. Små, gotiske alterstager på tre dyrepoter. En syvarmet stage skænket 1934 af de unge i sognet. Grov, romansk granitfont m. tovstav over bægerblade (Mackeprang.D. 173, 178). Dåbsfad og kande 1964 (Just Andersen). I sakristiet står det tidl. dåbsfad, fra 1600t., af kobber, m. hvirvelroset i bunden, samt en dåbskande af tin fra 1800t.s slutn. Sengotisk korbuekrucifiks på korets n.væg; to evangelistsymboler fra de bevarede korsarmsender ophængt under korset, der nystafferedes ved restaureringen. Prædikestol fra 1500t.s slutn. svarende til Sdr. Bork m. fl., m. fyldigt akantusbladværk i de fem midtdelte storfelter. Lydhimmel, nok fra 1605 (malet årst.), m. våbener for Munk-Lange, Gersdorff og Gyldenstierne, henvisende til Else Munk og Kristoffer Gersdorff, lensmand på Lønborggd. Opgangspanel fra 1790, da stolen stafferedes (malet årst.). En † præstestol var samlet af dele fra det gotiske stoleværk. Degnebænk af eg, m. sækkepibe-blæsende gris og liggende løve over en kvindefigur på hver af stolens vanger. Ved korets s.væg. Moderne stoleværk, det forrige var delvis fra slutn. af 1500t. m. gavle i sydvestjy. ungrenæssance. Et hængsel (nu i Nationalmuseet) fra den middelald. indgangsdør, af eg, bærer runeindskriften: »…d(ag) … messe … på denne dør … beslag… Her skal …« (DRun. nr. 47). Orglet er en gave fra Lønborg Sogns Sparekasse 1940; det forrige skænket 1869 af murermester M. Petersen, Næstved, på †v.pulpitur, der havde afløst et †pulpitur i n., tilhørende Lønborggd. Stort kirkeskib, barken København, fra 1943, i sakristiet. Klokke støbt 1702 af Claus Asmussen, Husum, da Henrik Müller var herre til Lønborggård. Træepitaf i barok m. portrætmaleri af sgpr., mag. Joh. Knudsen Schytte og hustru Christina Laurentsen Borch, opsat 1668 i hans 74. og hendes 44. år; på skibets n.væg. Gravsten: 1) S. Bollo Chrestensen og hustru salig Jahan Palis Paulssdater, † 16□; i den tilmurede n.dør, tidl. på kgd. 2) Sgpr. Lars Othsen, † 1737, og hustru Margrethe Guldager, † 1732; i ndr. korbuevange. På kgd. ligger desuden tre rokoko- og tre empiresten, alle vanskeligt læselige. Under korbuen fandtes en muret præstebegravelse. Lønborggårds ejer Henrik Müller indrettede sakristiet til begravelse og sønnen våbenhuset og lod en v.indgang hugge i tårnet. 1760 begravedes på kgd. fire kister m. Henrik Müller til Lønborggd., † 1717, fru Constance Marselis, † 1707, Selius Müller, † 1750, og Magdalene Bartholin, † 1716.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. 1875. 51f.

Lønborggård tilhørte i katolsk tid Ribe bispestol og kaldtes ofte L. Bispegård. Bisperne opholdt sig vist af og til på gden, hvorfra mindst ét bispeligt brev er udstedt. Den synes i slutn. af 1400t. at have været bortforlenet til biskop Hartvig Juels søster Johanne, g. m. Christen Steen, hvis søn Erik Steen fik overdraget lenet 1502 og nævnes til L. 1503 (el. 1493). 1511 kom det til Eiler Bryske, og 1533 nævnes som foged Christen Fasti til Vennergd., i hvis tid gden blev plyndret af Skipper Clements tilhængere. Efter reformationen blev L. inddraget af kronen, der havde bortforlenet den til 1651, da den pantsattes til rentemester Henrik Müller († 1692), som 1664 fik den (35 tdr. hartk.) tilskødet m. tiender (26) og gods (445) for 25.579 rdl. Han skødede den s.å. til sin søn amtmand Henrik Müller († 1717), der lagde Kongensgd. (14 1/2 tdr. hartk.) og en s. 549 s. 550 gd. i Lavstrup under hovedgden, som 1685 af kongen tillagdes sædegårdsfrihed (1688: 63 tdr. hartk.). 1717 overtog sønnen amtmand Selius Müller († 1750) L., som han solgte 1750 m. tiender og gods m.m. (63, 74, 363 og 9 tdr. hartk.) for 31.000 rdl. til te- og porcelænshdlr., kancelliråd Christen Hansen († ugift 1760), der 1757 oprettede stamhuset Lønborggd. af L. (63 og 232), Skrumsager (29 og 207) og tiender (105) m.m. (i alt 639 tdr. hartk.). Efter hans død 1760 tilfaldt L. hans brodersøn Niels Hansen († 1792), hvis datter Christence bragte den til sin mand kapt. Niels Jermiin til Engelsholm († 1807), der 1805 fik kgl. bevilling til at sælge Skrumsager (366 tdr. hartk.) og lægge Lundenæs (396) under stamhuset. Christence Jermiin ægtede anden gang Christen Petersen (sen. ejer af Engelsholm), og efter hendes død 1810 gik stamhuset til hendes datter Nielsine Jermiin († 1867), som 1811 blev g. m. kmh. Chr. F. O. Benzon til Christiansdal, der 1813 fik bevilling til at sælge stamhuset mod at substituere en fideikommiskapital på 157.000 rdl. og 1814 solgte L. og Lundenæs m. gods for 315.000 rbdl. s. v. til Fr. Juel til Boltinggd. († 1842). To år efter måtte Benzon igen overtage gdene, og 1841 solgte han L. m. komplet gods (mest arvefæste) for 110.000 rdl. til A. G. Tranberg til Bækmark († 1890), som frasolgte godset og 1889 overdrog L. (50 tdr. hartk.) og Bækmark (15) for 350.000 kr. til sin søn H. J. C. T., hvis søn Ernst C. T. 1904 overtog L. og 1939 solgte den til dir. H. Houmann, Vejle, hvis dødsbo 1949 for 945.000 kr. solgte den (53 tdr. hartk.) til læge M. C. Vad, Thyregod, som 1963 tog sine børn som medejere. – Godsarkiv i NLA.

Det Lønborggårdske fideikommis (108.000 kr.) besiddes nu af kapt. F. CastenskioldBenzon.

Litt.: Palle Fløe. Udskiftningen af Lønborggaard og Gods, AarbHards. 1921. 112–40. P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 447–51. DLandbr. VIII. 1936. 264–66.

Hovedbygningen, der er opf. 1838–39 af Chr. F. O. Benzon, står i hvidpudset grundmur og teglhængt. Den er i én etage over høj kælder og har i midtaksen en gennemgående, fremspringende gavlkvist, der mod gården bærer årst. 1839 samt i spidsen urskive og klokke. To lavere vinkelfløje danner rammen om en »cour d’honneur«, der mod avlsgården afsluttes af en lav mur m. indkørsel. – Den trefløjede, aksefaste, grundmurede ladegård er dels restaureret, dels nyopført efter brand 1932.

Ved Lønborggd. fandtes tidl. en laksegård, der vist er nedlagt i 1800t. Fangstens værdi ansloges 1720–29 til 200 rdl. årlig.

I Kyvling har ligget en hovedgd., som ridderen Christen Petz († 1318) skænkede til det af ham stiftede kapel i Ribe domkirke. 1670 boede Birgitte Juul, enke efter Knud Galt til Viumgd., i K.

Lønborg birk. Kongsgården Lønborg nævnes 1278. Gden og dens tilliggende udgjorde et birk, og 14/2 1477 fik hr. Anders Friis kgl. brev på at indløse »vort og kronens birk Lønborg birk i Lundenæs len« fra biskoppen i Ribe og beholde det i pant for 300 mk. 24/8 1494 overdrog Anders Friis det på ny til kongen. Hr. Peder Ebbesen fik 1540 for 1000 gylden pant i de i Lønborg birk med 13 gde i Lønborg, hvortil kom 10 gde i Bøel, 1 i Varisbøl, 3 i Kyvling og 1 i Skjern. Fra 1549 lå birket under Lønborggd., hvortil det gl. biskoppelige birk Vostrup hørte. 13/5 1606 gav kongen ordre til, at der kun skulle holdes ting i ét af de to birker. Disse lå begge i sa. so. og havde hidtil haft hver sit ting, som blev holdt hver uge på to forskellige dage. Da kongen 14/6 1664 gav rentemester Henr. Müller skøde på Lønborggd., nævnes de to birker dog hver for sig. Til Lønborg hørte gden Kongsgård, 8 gde i Lønborg, gdene Bjerregd. og Frømose, 1 bol, 11 gadehuse, 10 gde i Bøel m.v.

Maj 1693 blev der taget tingsvidne om Varisbøl hede. Det oplystes, at i »Bøel Østerkær står en rød sten… hvilken er skelsten ml. Lønborg birk og Nørre hrd.«. Der nævnes fem andre sten, som »er rette skelsten ml. Lønborg birk og Nørre hrd. samt Kyvling mark og birket«. Den ene af disse stod i Stabelmose ml. Lille Annebjerg og Store Annebjerg. Førstn. lå i birket, sidstn. i herredet.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen. Hist. Efterretn. om L. og Egvad So. 1878. 1 ff., 12 ff.

Vostrup birk. Det gods, der lå til Ribebiskoppens gd. Lønborg, udgjorde et særligt birk, Vostrup, der i hvert fald nævnes 1537. Fra 1549 hørte Lønborg birk også under Lønborggd., men de to birker blev ved med at have deres eget birketing indtil 1606 (jf. under Lønborg birk). Da Henrik Müller 1664 fik skøde på Lønborggård, opføres de to birker hver for sig. Til Vostrup birk lå foruden nogle bol og huse 4 gde i Lavstrup, gdene Styg og Møgelgård, 1 gd. i Fjerbæk, 13 gde i Vostrup.

På Vostrup mark nævnes Tingagre.

Lønborggård birk er opstået af de to ældre birker Lønborg og Vostrup (se disse). Henrik Müller som havde erhvervet Lønborggård 1664, fik skøde på birkeretten til Lønborggård birk 30/9 1673. Dette blev 17/6 1796 lagt under Bølling samt Øster og Nørre Horne hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 334f.

Noget v.f. Kirken har der ligget en Kongsgaard, der allr. nævnes i ValdJb. (Lønæburgh), og fra hvilken Erik Glipping 1278 har udstedt Breve. Paa et Kort i Præsteindberetn. 1638 er indtegnet »Borigvold« paa Lønborg Bjerg v.f. Kirken. Navnet er bev. i Kongensgaard i Lønborg By, men den opr. Gd. af dette Navn blev ødelagt i Krigen 1658, og Jorderne lagdes sen. under Lønborggaard.

Der er paa Banken v.f. Kirken tilsyneladende ikke Spor af den ovf. omtalte Kongsgaard. Banken har i lang Tid været Genstand for Grusgravning, og de opr. Terrænforhold er herved blevet helt omkalfatrede.

Ved Lønborg, ø.f. kirken, har der if. præsteindberetning 1638 været en hellig kilde, Skt. Knuds Kilde, som i middelalderen var meget besøgt (Schmidt.DH. 153).

Efter en hekseproces 1683 skal en kvinde være brændt på Vostrup hede.

Ved gravning ved Nørregård, Bøel, fandtes 1902 8 da.-norske sletdalere (1653–79), 3 nederl. gylden (1628–72) og 4 sølvringe.

Skove: På tidl. hede findes en del plantager. Den største er Lønborggård plantage, anl. 1896, 527 ha, der tilh. godsejer, læge M. C. Vad, Lønborggård og hans børn. Endv. kan nævnes Vostrup Andelsplantage, anl. 1896, 62 ha, og I/S Nørre Bøel Aktieplantage, 43 ha.

I so. nævnes tidl. Skovsbygd. (1688 Schouffsby Gaard), som 1688 lå under Lønborggd.

Fredede oldtidsminder: 30 høje og 3 små langhøje; disse sidste ligger sa. m. en større høj og 4 s. 552 mindre høje i en gruppe sydl. på Lønborggårds hede. I Lønborggårds plantage ligger den anselige høj Annebjerg, s. derfor en anden større høj, hvor der har været en større højgruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje. – Fra Lønborggd. kendes en urnegravplads fra keltisk jernalder, og jordfæstegravpladser fra ældre jernalder kendes fra Styg (ældre romertid) og v.f. kirken (yngre romertid).

Lønborg og Egvad so. var i sin tid adskilte, men blev atter forenede 1594. Præsten i Lønborg ansøgte 1631 og flere gange sen. om at måtte bo i Egvad, »da Lønborg Præstegaards Jorder grænse til Fjorden, saa at de tit lide Skade og Kvæget drukner«; det blev dog ikke bevilget (Kirkehist.Saml. 2. Rk. VI. 674f.). I kommunal henseende skiltes sognene 1/4 1920; siden 1929 er Lønborg et eget pastorat.

I L. so. fødtes 1534 rigsmarsken Peder Munk, 1589 officeren og amtmanden Jørgen Ahlefeldt, 1812 præsten J. Victor Bloch, 1843 fysikeren C. Christiansen.

Litt.: Se Egvad so.