Øster Tørslev sogn

(Ø. T. kom.) omgives af Randers fjord, Nørhald hrd. (Tvede og Hald so.) samt Gjerlev, Dalbyover og Råby so. I so. en enklave af Råby so. Den jævnt bakkede moræneoverflade hæver sig i n. til en bakke, hvor Knæhøj når 56 m og Grønhøj 55 m. Men mere fremtrædende end bakkerne er den dybe, slyngende dal, hvori Ø. Tørslev å gennem Ø. Tørslev kær strømmer til Randers fjord. Dette kær er ligesom Sønderkær og Nørrekær hævet havbund fra stenalderen og ligger mest hen som græsningsarealer. Litorinahavet har også sendt en gren op gennem Tvede å, der danner skel til Tvede so. På skrænterne langs denne ligger so.s eneste skov. Gennem det går jernbanen Randers-Hadsund (Ø. Tørslev stat.) og landevejen Randers-Udbyhøj.

Areal i alt 1961: 2412 ha. Befolkning 26/9 1960: 1024 indb. fordelt på 309 husstande (1801: 656, 1850: 882, 1901: 1140, 1930: 1273, 1955: 1049). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 667 levede af landbrug m.v., 169 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 42 af liberale erhverv og administration og 129 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so byerne: Øster Tørslev (*1412 Thørsløff, 1463 Thøsløff) – bymæssig bebyggelse m. i 1960 104 indb. (26 husstande) – m. kirke, præstebol. (opf. 1923, arkt. Charles Jensen), centralskole, forsamlingshus (omb. 1923, arkt. Christensen-Hag), kom.kontor, kro, Ø. T. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1961 indskud s. 740 skud 1,7 mill. kr., reserver 80.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1886; omb. 1910 og 1916), jernbane- og telegrafstat. og postekspedition; Ilshøj (* 1500t. Hilleszø marck, 1579 Ilsehøfue) m. teglværk; Tørring (*1407 Thøring, 1463 Thyringh Mølle) m. bibl. (i den gl. skole; opret. 1931; 3400 bd.) og forsamlingshus (opf. 1923, arkt. Christensen-Hag); Knejsted (delvis i Råby so.); Hvilshuse (delvis i Råby so.). – Gårde: Vestergd. (10,4 tdr. hartk., 79 ha; ejdv. 300, grv. 160); Stevnhøjgd.; Ågd.

Ø. T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 414. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der består af kor og skib m. tårn i v., er i sin nuv. skikkelse opf. 1875–76 (indv. 13/8) på den nedrevne romanske granitkvaderkirkes plads m. delvis benyttelse af kvadermateriale og enkeltheder fra denne (arkt. F. Uldall). Fra den ældre bygn. ses i den nuv. s.portalen, hvis s. 741 tympanon har græsk malteserkors, den retkantede n.dør og (mul.) præstedøren på korets s.side m. glat tympanon. Gl. vinduesoverliggere er benyttet i korets ø.gavl og over to vinduer på skibets n.side. Et groft hugget mandshovede af kridt er indsat i tårnets underrum, der fungerer som våbenhus. Tårnet har pyramidetag, der ligesom de øvr. tage er tækket m. skifer. Indvendig har kor og skibe flade bjælkelofter. – Alterbordets forside har gode malerier fra o. 1670 – Kristi fødsel, korsfæstelse og opstandelse. Altertavlen er et ganske flot snitværk fra o. 1670 m. snosøjler og Fr. III.s og Sophie Amalies initialer. I midterfeltet er indsat et relief (Kristus hos Martha og Maria) af V. Fjeldskov, 1876. Kalken består af sengotisk knop, fod m. graveret krucifiks og indskr.: Rasmus Jensøn præst 1625, samt nyt bæger. Balusterformede renæssancestager o. 1600–25. I skibet er ophængt et fortrinligt korbuekrucifiks fra o. 1250, hvis korstræ er indfattet i en udskåren bue. Ottekantet udskåren træfont m. hjørnehermer, hvilende på løver (af sa. type som fontene i Udbyneder og Kastbjerg). Glat messingfad, vist fra 1600t. Prædikestolen m. udskårne evangelister er samtidig m. altertavlen og fra sa. værksted. Vidtløftig series pastorum fra 1812. Over døren fra våbenhuset maleri af en sædemand, sign. HCH 1945. Klokke 1878, Meilstrup, Randers. – Epitafier: 1) provst Rasmus Jensen, † 1646, og hustru; 2) provst Jens Arentsen Printsler, † 1704, og to hustruer; 3) degn Chr. Fr. Friis, † 1770, og hustru. Kirkegårdsmonument over sgpr. P. C. Aug. Christensen, † 1915.

Jon Nielsen (Splittaf) skrives 1412 af Tørslev, Christen Munk (Vinranke-M.) til Gjessinggd. blev 1579 forlenet med alt kronens gods i Ø .T.

I so. har der været to hellige kilder, Skt. Mortens kilde i vejgrøften v.f. Udbyhøjvejen og Skt. Niels’ kilde, der vist lå på Tørring mark (Schmidt.DH. 142).

Skove: Kun få plantager, der overvejende findes på det stærkt kuperede terræn s. i so. ned mod Ø. Tørslev kær.

Fredede oldtidsminder: 5 høje deribl. de anselige Grønhøj nordligst i so. og Skedehøj sø.f. Ø. Tørslev. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, en runddysse, en ubestemt stengrav og 66 høje; to af disse dysser nævnes i Pont.Atlas: Steenshøj og Hylhøj, »store hedenske gravhøje med vældige store sten omsatte«. – Ved Ågd. er der en betydelig boplads fra ertebølle-kulturen og den grubekeramiske kultur, og flere køkkenmøddinger kendes langs brinken af det høje land. Fra Ilshøjgd. kendes lerkargrave fra ældre romertid og fra Ø. Tørslev en gravplads fra yngre romertid.

Ø. T. havde indtil 1763 (reskr. af 7/9 1759) Dalbyover til anneks. Ilshøj hørte forhen til Nørhald hrd., se ovf. s. 720.

Litt.: J. P. Jeppe Jensen. Et gammelt Skifte i Ø. T., AarbRanders. 1913. 44–55. K. Jørgensen. Præsterne i Ø. T. siden Reformationen, smst. 1918. 48–59. Anth. Fuglsang. Besværligheder med Møllebevilling, smst. 1952. 31–36.