Vejlby sogn

(Ålsø-V. kom.) omgives af Ålsø, Homå og Lyngby so. samt Djurs Nørre hrd. (Ginnerup og Enslev so.). Skellet til Djurs Nørre hrd. følger midtkanalen i Kolindsund (se s. 545), der mod s. begrænses af s.kanalen. S.f. denne igen ligger et bølget morænelandskab m. drumlinstruktur og m. rygge, der har længderetningen nø.-sv. Højeste punkt er Gishøje (35 m). De ganske gode, mest lermuldede jorder bærer kun lidt skov. Længst i s. krydses so. af jernbanen Grenå-Ryomgård og hovedvej A 15 (Århus-Grenå).

Areal i alt 1961: 1295 ha. Befolkning 26/9 1960: 346 indb. fordelt på 102 husstande (1801: 220, 1850: 363, 1901: 472, 1930: 409, 1955: 378).

I so. byerne: Vejlby (*1334 Wedelby, 1342 Wæthælby; u. 1791) m. kirke, præstegd., so.bibl. (i tidl. skole; opret. 1948; 1180 bd.), »Sognegården« (forsamlingshus m.m. i gl. hovedskolebygn.); Tolstrup (*1426 Tolstrup; u. 1791); Revn (o. 1300 Ræuæholmswath, 1345 Ræwæn; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Dalsgde; Næsby. – Gårde: hovedgd. Ingvorstrup (1441 Ingwarstorp; 13,5 tdr. hartk., hvoraf 8 skov; ejdv. 400, grv. 189); Næsgd. (i Kolindsund; 155 ha; ejdv. 550, grv. 224); Revngd.; Lillemølle (1496 Lidell mølle).

V. so. udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Homå so. én sognekom.; denne kom. er fra 1/4 1962 sammensluttet m. Ålsø-Hoed sognekom. til Ålsø-Vejlby sognekom. So. udgør sa. m. Homå so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålsø so. So. udgør 4. udskrivningskr., 367. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den hvidkalkede, skifertækkede kirke, hvis kgd. hegnes af gl. kampestensdiger m. muret køreport og ganglåge, består af et langhus m. kor og skib ud i ét, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Af den romanske kerne består endnu skibets sidemure og v.gavl samt korets ø.gavl, som ved kirkens omdannelse til langhus blev skånet og indesluttedes i det nye kor. Alle de ældste bestanddele er opf. af kridtstenskvadre m. rundbuefrise under taget, lisensmykket v.gavl (synlig fra det sen. tilføjede tårns mellemstokv.). Der er spor af tilmurede cirkelvinduer i skibets n.- og korets ø.mur. Begge skibets romanske døre er bev., n.døren bedst; skønt tilmuret har den endnu en gl. dørfløj, samt i ø.karmen indridsede runelign. tegn. I sengotisk tid fulgte de store udv.: korets sidemure nedreves, og skibet udvidedes i sin fulde bredde hen til korgavlen; ved s.døren byggedes det meget høje våbenhus (m. fast, muret bænk langs den østre væg) og ved v.gavlen det svære tårn m. n.-s.-vendte gavle og bred, rundbuet arkade ind mod skibet. Endv. fik det nye langhus trappegavle, og i det indre blev koret overhvælvet, mens skibet endnu har fladt bjælkeloft. Alle tilføjelser er bygget af munkesten i munkeskifte. På skibets vægge er der fundet kalkmalerier fra 1. halvdel af 1500t., nu atter tildækket (MagnPet.K. 26). – På det murede alterbord står den brede altertavle i renæssance, if. malet indskr. fra 1588, m. storfelt i tre dele, adskilt ved joniske pilastre og dækket foroven af baldakin; i midtfeltet en malet korsfæstelsesscene, til siderne nadveren og opstandelsen; tvedelt topstykke m. to portrætmalerier; sen. tilsatte sidevinger. Tavlen skal 1609 være opmalet på foranledning af »Præsten i Vejlby«, Søren Qvist (se ndf.); på bagsiden er malet hans søns navnetræk P. S. Q. og årst. 1652. To barokstager. Knæfaldsskranke 1707 m. udsavede balustre og Høg-Krag-våben. Alterkalk m. Høgernes våben. Romansk font af granit m. løvefigurer (Mackeprang.D. 283); lille, sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestolen er i renæssance fra o. 1600, m. lave korintiske søjler som ramme om små arkadefelter. På de enkle stolestader fra 1600t. er indskåret årst. 1637 og 1695. På skibets n.væg hænger et anseligt epitafium i sen rokoko m. Troens og Håbets genius og rocailleværk som ramme om indskr. over Anders Jensen Haslund til Ingvorstrup, † 1760, og hustru; opsat 1767. I våbenhuset en ligsten over Rasmus Pedersen Møller til Ingvorstrup, † 1710, samt en sten over Edel Nielsdatter, † 1746. Over arkaden til tårnet et unggotisk korstræ. I tårnet en klokke fra 1595. (Grenaa Egnens Kridtstenskirker 5. 17–22).

Ingvorstrup skal være anl. af Ingvor Beske. Den tilhørte 1441–77 Ove Henriksen (Lunov?), 1480 og 1489 hans søn Laurids Ovesen. Den kendte latindigter og prof. Rasmus Glad (Erasmus Lætus) fødtes på I. 1526 som søn af herredsskriver Mikkel Ingvorsen, der beboede gden. Sen. ejedes den af Christoffer Lykke til Hessel og hans søn Mogens Lykke († ugift 1620) og fulgte vel siden Hessel, for 1662 tilhørte den (19 tdr. hartk.) Ida Lunge (Dyre) († 1671), enke efter Otte Skeel til Katholm og Hessel. Hans søster Margrethe Skeel bragte den formodentlig til Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681), hvis 3. hustru Margrethe Krabbe (af Østergd.) 1688 solgte den til Rasmus Pedersen Møller i Skærvad ml. († 1710). Han skødede den (13 tdr. hartk.) 1695 for 2000 sletdlr. til renteskriver Søren Rasmussen. 1713 ejedes den af Peder Lauridsen Begtrup († 1759), der 1718 solgte den (13 og 14 tdr. hartk.) for 2000 rdl. i kroner og 600 rdl. i 8-skillingstk. til Palle Krag og Helle Trolle på Katholm, der 1720 afhændede den til løjtn. Jokum Fr. Bille († 1722). Hans enke ægtede 1723 Mathias Jessen, der 1724 solgte I. (m. gods i s. 963 alt 92 tdr. hartk.) for 4419 rdl. til Jochum Lihme († 1760 som degn i Hinge), som før 1733 afstod den til sin mor Anna Fischer († 1735). På auktion efter hende blev gden (12 tdr. hartk.) 1737 købt af Isak Hansen Gøe, kbmd. i Ebeltoft, mens godset (79 tdr. hartk.) købtes af forv. Anders Hadslund († 1760), der 1738 også erhvervede gden. Efter hans enke Anne Sørensdatters død 1771 kom I. til sønnen kbmd. i Grenå Jens Severin Hadslund († 1772), og på auktion 1773 i hans dødsbo købtes gden (12, i alt 111 tdr. hartk.) for 4700 rdl. af forp. Vilhelm Fr. Fahrenhorst. Han solgte 1776 I. (22 og 89 tdr. hartk.) for 8400 rdl. til Poul Behr til Skaføgd., der 1780 afhændede den (22 og 41 tdr. hartk.) for 4100 rdl. til kammerjunker Mathias Peter Otto Rosenørn til Katholm. 1793 købtes den for 8600 rdl. af Knud Høyer, sen. til Fævejle, der 1799 solgte den til O. C. Mønsted til Lykkesholm, hvis svoger P. M. Secher, sen. til Trudsholm, 1803 købte den (i alt 66 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. og 1807 skødede den (22 og 6 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til sin bror Ole Secher til Hjortshøjlund. Af ham købtes den 1809 for 15.600 rdl. af kammerråd O. Esmarch, tidl. til Demstrup († 1826), der 1812 solgte den til baron Johannes Emil Adeler, sen. til Høgholm, som straks solgte den for 55.000 rdl. til C. C. G. Rosenørn. Ved tvangsauktion 1817 kom den (22 og 12 tdr. hartk.) for 24.500 rbdl. sedler til vinhdlr. Lor. Petersen, Kbh., som 1826 solgte den for 5600 rbdl. sølv til Niels Jørgensen († 1854). Hans enke Hansine Birg. Borup († 1883) solgte den 1857 til P. S. Kjær, 1868 kom den (20 tdr. hartk., 33.300 rdl.) til Jens Hansen Mosegaard, 1881 (121.000 kr.) til J. V. R. Møller, 1891 (90.000 kr.) til forp. J. G. Secher, efter hvis død 1897 den tilfaldt P. N. og herredsfuldm. F. G. Secher († 1902). På tvangsauktion efter sidstn. købtes den for ca. 81.000 kr. af brødrene Nymann fra Sjørupgd. Jens Nymann solgte den (20 tdr. hartk.) 1914 for 256.200 kr. til ejendomshdlr. J. P. Nielsen, der udstykkede den og 1915 solgte hpcl. (13 tdr. hartk.) til J. E. Heidenheim. Sen. tilhørte den S. Sørensen, H. Ladefoged († 1924), L. K. M. Christensen († 1938) og hans søn H. Christensen.

Litt.: DStørreGde. I. 477–78.

Hovedbygn., der er opf. 1872 af Jens Hansen Mosegaard, er et kort, skifertækt rødstenshus i én etage over høj kælder og m. en trefags, gennemgående gavlkvist i midtaksen.

Næsgård oprettedes sidst i 1800t. i det udtørrede Kolindsund. 1921 solgte A/S Kolindsund gden til Mads Eriksen, hvis søn Johs. Eriksen overtog den 1939.

Litt.: DStørreGde. I. 479–80.

Tolstrupgård fik Evert Moltke til Helsinge m. sin hustru Ingeborg; han pantsatte den 1406 til Knud Gotskalksen, men gav 1416 Jep Herlugsen Brymle fuldmagt til at indløse den. Dennes mor Christine Jensdatter Rud overtog vist derpå gden; hendes ægtefælle hr. Jens Grim (Has) pantsatte den 1426 til Jens Olufsen (Godov) til Hessel. Gden må være blevet delt, for en part fulgte Hessel og kom 1479 til hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz), mens dennes far hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) havde erhvervet en del af Jens Grims halvbror hr. Anders Nielsen (Jernskjæg) og Jens Hvas, der var arving efter Jens Olufsen Godov. Erik Ottesen Rosenkrantz’ svigersøn hr. Eskild Gøye ejede T. 1482.

Vejlby var måske det Vindby, som Valdemar III 1327 pantsatte til Erik Holck og Ove Iversen, og det Vedby, som grev Gerhard III af Holsten 1331 skødede Åge Pedersen. 1334 fik Anders Pallesen skøde på V., og i V. nævnes 1441 væbneren Henrik Jensen og Peder Sab.

I Revn nævnes 1345 Jens Mikkelsen, 1423 Jens Poulsen, 1441 væbneren Jeppe Nielsen.

Præst i V. Søren Jensen Qvist blev 1625 dømt fra livet for at have dræbt sin karl og 1626 henrettet på Djurs Sønder herreds ting; han blev begr. ved våbenhuset på Ålsø kgd. På foranledning af sønnen Peder (sen. præst i V.) blev sagen genoptaget, og det viste sig, at der var begået et justitsmord, idet to af vidnerne havde aflagt falsk ed; de blev henrettede 1634. Sen. gik rygtet, at det var præstens hustru, der havde begået mordet. Begivenheden er benyttet af Blicher i novellen Præsten i V. (S. Kjær. Præsten i V. 1894. P. A. Pedersen i AarbRanders. 1940. 112–24. A. P. Larsen. Sagen mod Præsten i Vejlby. 1951).

En hellig kilde, Kallekilden, har været nø.f. Lillemølle på Revn mark (Schmidt.DH. 144).

Skove; Enkelte mindre skove og plantager.

Fredede oldtidsminder: To høje, Møgelhøj under Ingvorstrup og Vester Gishøj ved Vejlby. – Sløjfet el. ødelagt: Langdyssen Gilhøj og 11 høje, hvoribl. Klodhøj mod nv. i so. og Øster Gishøj.

I V. so. fødtes 1526 humanisten Erasmus Lætus, 1839 veterinæren Vilhelm Cramer, 1851 handelsskolemanden Lars Jacobsen, 1853 landskabsmaleren Ludvig Kabell, 1864 bladudgiveren og politikeren Marie Lassen.