Mønsted sogn

(Daugbjerg M. Smollerup kom.) omgives af Nr. Borris, Nørlyng hrd. (Ravnstrup og Finderup so.), Daugbjerg, Smollerup, Feldingbjerg og Gammelstrup so. Gennem so. løber den betydelige Mønsted å, der udspringer ved det sydl. so.skel, hvor isranden i sin tid stod. Den gennemstrømmer derefter den udtørrede Rosborg sø og modtager tilløb fra Movsø, hvori Langskov dal udmunder. N.f. Mønsted bliver dalen dybere og rig på sidekløfter (Gundelund bakker). Det småkuperede, stedvis mere jævne terræn når i Rishøj 65 m, mens Bavnehøj er 59 m. Danskekalken når fl. st. op til overfladen og er genstand for brydning. I so. ligger de berømte underjordiske kalkgruber, s. 249 hvorfra der har været brudt kalk gennem næsten 1000 år. Kalken ligger som en underjordisk horst og underlejres af salt, som ved en boring er truffet i en dybde af kun 317 m. Adsk. steder i so.s sydl. og østl. del findes hedearealer, ligesom der er fl. store plantager (Viborg amtsplantage og Mønsted plantage, sidstn. delvis i Gammelstrup so.). Gennem so. går hovedvej A 16 (Holstebro- Viborg).

Areal i alt 1955: 2935 ha. Befolkning 26/9 1960: 654 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 318, 1850: 390, 1901: 573, 1930: 631, 1955: 701).

I so. byerne: Mønsted (*1362 Mynstath; u. ca. 1796) m. kirke, skole (centralskole under opførelse, ventes fuldført 1963, hvorefter skolerne i Mønsted og Rosgde nedlægges), so.bibl. (opret. 1928; 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1912, sen. omb.), mindelund m. befrielsessten, stadion (anl. 1947), kgl. priv. kro (opret. 1839), savværk og maskinstat.; Toftum (1683 Tofftums gøede, 1690 Toutum fald); Gundelund (1610 Gundelund; u. ca. 1798). – Saml. af gde og hse: Krogsgde (1524 Krogisgardt); Mørup (*1472 Møørdrup; u. 1803); Mølgde (*1457 Møllegard); Bryrup (1524 Bryrop) m. dambrug ved nedlagt vandml.; Rosgde (1578 Rodtzgaard) m. skole. – Gårde: Kovstrup (1610 Koustrup); Tovgd. (1524 Towgardt); s. 250 Rosborg (*1493 Roedsborigh); Møgelbjerg (1524 Møgelbieræ); Langskovhus (1578 Langskouf); Mønstedgd. (1611 Mønstedgrd); Kvalderstedhus (1634 Qualderstedhus). I so. flere kalkbrud (bl.a. A/S De jyske Kalkværker i Mønsted, der kun er i drift om sommeren).

M. so., der sa. m. Daugbjerg og Smollerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 143. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er den retkantede s.dør bev., mens n.døren spores svagt. I korets n.mur er indsat en billedkvader med en stående løve (Mackeprang. JG. 245) og i tårnet en anden med planteornament, begge vist fra n.portalen. I koret ses indvendig tilmurede rundbuevinduer i ø.- og n.væggen, og i korets n.mur 2 vinduesoverliggere. En tredie vinduesoverligger har spinkel akantusranke og runealfabet (Mackeprang. JG. 293), og på en almindelig kvader er der ligeledes runealfabet (se ndf.). Hele muren mod ø. og n. er stærkt omsat. Indvendig er korbuen udv.; dens ene kragsten har et bladornament, der viser tydelig påvirkning fra Viborg domkirke (Mackeprang. D. 187⁴). Kor og skib har bjælkelofter. Det slanke, sengotiske tårn, der er opf. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten, har krydshvælvet underrum og svagt tilspidset tårnbue. Dets glatte kamgavle vender mod n. og s. Våbenhuset af mursten er fra slutn. af 1800t. – Under det nuv. alterklæde af rødt plyds fra 1800t. hænger et ældre af brokade fra o. 1700. Altertavlen er et snedkerarbejde fra 1619 i højrenæssance med fire søjler. Kalk o. 1800 af Matias Busch i Viborg (Bøje. 3520). Stager 1620 skænket af kaptajn Peter Brun og Barbara Brovns. Romansk granitfont med helt ophugget kumme på pyramidestub-fod. Sydty. dåbsfad med bebudelsen og sen. indgraverede bomærker og initialer CCS MFD 1654. Klokke fra midten af 1400t. med ulæselige tegn og bomærker (Uldall. 50). I koret gravsten over sgpr. Fr. Busch, † 1741, dennes to hustruer og to sønner.

Rosborg tilhørte 1524 hr. Predbjørn Podebusk, hvis datters datterdatter Karen Gyldenstierne, enke efter rigsmarsk Holger Rosenkrantz til Boller, 1578 mageskiftede den til kronen, som lagde den (16 1/2 tdr. hartk.) under Hald. 1613 fæstede en selvejerbonde Jens Pedersen fra Fly gden, men 1616 fik han fæstepengene tilbage, da gden udlagdes til kaptajnsgd. for Peder Brun. 1624 havde Niels Munk (Vinranke-M.) den i brug, ligeså 1639–40, og 1662 skrev hans søn hr. Laurids Munk sig til R. (1637 havde major Jesper Lunov fået livsbrev på den, men han døde s.å.). 1663 var R. en officersgd. beboet af Preben Banner. 1716 blev den (6 1/2 tdr. hartk.) på auktion over ryttergodset købt for 334 rdl. af forpagter på Norringgd. Hans Hansen Rosborg (sen. til Frisholt), efter hvem den (10, 24 og 85 tdr. hartk.) 1753 blev købt på auktion for 4414 rdl. af hans svigersøn Jonas Aggerholm († 1783), hvis enke Helle Palene Rosborg 1785 solgte R., Krogsgd. mølle og Mønsted øde mølle til Rudolf Henrik Linde († 1788), hvis enke Augusta Elisabeth Lund († 1803) 1791 skødede samme ejendomme (11 tdr. hartk.) for 4070 rdl. til P. J. Bøtcher, sen. toldinspektør, som 1795 solgte R. til rådmand Chr. Klein i Viborg († 1809). Han afhændede 1799 gden til overretsprokurator, kancelliråd Søren Fogh († 1817), fra hvem den 1810 kom til J. Kistrup († s.å.), som udparcellerede den. 1769 var gdens hartk. ved kgl. resol. nedsat p.gr.af sandflugt.

Litt.: Chr. Villads Christensen og Fr. Hallager. Besættelsen paa R., i JySaml. 3. Rk. II. 225–60, III. 546–47.

Krogsgård tilhørte 1524 hr. Predbjørn Podebusk. Hans sønnedatter Vibeke Podebusk, enke efter Evert Bild, mageskiftede 1579 Store- og Lille K. og K. mølle til kronen. I 1700t. led disse af sandflugt.

Tovgård tilhørte 1562 Erik Podebusk, der tilbød kongen den i mageskifte; 1579 gennemførtes dette af hans enke Sidsel Johansdatter Oxe.

Holtegård (*1472 Holte gaard) omtales som forsv. i middelalderen, men genopbyggedes i beg. af 1500t. I so. nævnes endv. tidl. møllerne Krogsgård mølle (1579 Krogsgaard Mølle) og Mønsted mølle (1541 Mønstedmøll).

Ved reskr. af 16/3 1688 blev der ved Bøghøje s.f. Kvalderstedhus opf. et tinghus for Fjends s. 251 og Nørlyng hrdr. 1743 sagdes det, at tingstedet var på Krogsgd., og 1779 flyttedes det til Viborg.

Skove: Mønsted plantage, 175 ha, hvoraf 9 ha er bevokset med løvtræ og 144 ha med nåletræ. 22 ha er ubevokset. En mindre del ligger i Nr. Borris so. Plantagen er anlagt 1895–1927 dels på gl. hede, dels på gl. agerjord i et typisk randmoræneterræn af sandet og stenet karakter. Plantagen ejes af hedeselskabet. Viborg amtsplantage, 166 ha, deraf løvtræ 7 ha, nåletræ 148 ha og ubevokset 11 ha, er anlagt 1919–26. Plantagen udgør en del af et større plantagekompleks og grænser mod n. op til Mønsted plantage. Den ligger på mager sandjord med undergrund af grus og sand. Andre plantager i so. tilh. Viborg kom., ca. 50 ha, og atter andre forsk. gde.

Ved V.siden af den nu udtørrede Rosborg Sø ligger et Forsvarsanlæg, der efter sin Type at dømme maa være forhistorisk, og som i Kraft af Borgpladsens Størrelse, ca. 85 ha, er et af Landets betydeligste. Borgpladsen er en jævn Flade, der mod Ø. begrænses af Skrænten ned mod Søen og mod N., V. og S. af en spinkel ca. 1 m høj Jordvold med udenfor liggende Grav, der i en Halvbue omslutter Borgpladsen, og som i begge Ender støtter sig til Søen. Voldanlægget staar bedst bev. i N. ved Søen. Flere Steder i V. er det sløjfet, uden at dets Forløb dog er ganske udvisket. I S., hvor det passerer en sumpet Strækning, staar det derimod smukt bev. (Chr. Heilskov i AarbSkive. 1929. 33–39).

Nær den nordl. Spids af So. ligger en nu godt 300 m lang og ca. 0,50 m dyb Grøft, dannet s. 252 ved at Jorden er kastet op til begge Sider, hvor der er Spor af ganske lave Volde. Den gaar fra SV. mod NØ. hen mod en Dalsænkning med en Bæk. Tidl. skal den have fortsat paa den anden Side af Bækken over Lundgaards Mark (Gammelstrup So.). Dette uanselige Anlæg, hvis Funktion forekommer gaadefuld, kaldes Margrethes Grav, et Navn der ogsaa tillægges det ovenomtalte Voldanlæg ved Rosborg Sø, og som i øvrigt knyttes til flere af Egnens Befæstningsanlæg (Pont.Atlas. IV. 671).

Kalkbrydningen i Daugbjerg og Mønsted er ældgammel. Grundlaget herfor er blegekridt, som her forekommer i tykke lag, iblandet flintlag. Fra gl. tid blev den brudt paa den måde, at man gravede gange, »kover«, ind i siden af bakkerne; disse kover var oftest omkr. 2 m brede og høje, og de forlængedes og forgrenedes stadigt, så kalkbakkerne var undermineret m. et system af stærkt forgrenede gange, som man endnu kan se. Inderst i koven stod huggeren, som brød kalken, medens andre bar den ud på deres ryg. Kalken blev brændt v. hj. af lyng, og der fandtes 4 kalkovne, som bønderne ejede. Da kalkbrydningen ved Mariager omkr. 1650 begyndte at gå tilbage og 1700 helt ophørte, blev Mønsted og Daugbjerg (samt Saltholm) landets vigtigste producenter af brændt kalk, og dette vedvarede i lang tid. Endnu 1839 produceredes her 10.000 tdr. brændt kalk årligt, 10% af hele landets forbrug. Efter et besøg af Fr. VI 1826 blev 1829–30 af Landhusholdningsselskabet på M. mark anlagt Frederiks Kalkbrud m. 10 ovne, der blev overladt de tidl. ejere, mod at de drev det efter den af selskabet udarbejdede plan. Nu drives kalkbrydningen mere rationelt i åbne grave. 1872–73 overtoges M.gruberne af selskabet Mønsted Kalkværker, som 1890 gik op i A/S De jydske Kalkværker, som nu driver værket.

Litt.: J. H. Bredsdorff. Kort Efterretn. om de seneste Foretagender ved Kalkværkerne i Dagberg Pastorat, Tidsskr. f. Naturvidensk. 1828. 336. Finn H. Lauridsen. Det kgl. danske Landhusholdningsselsk. og Kalkværkerne i Dagbjerg og Mønsted, AarbViborg. 1953. 88–120.

Fredede oldtidsminder: 52 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Hushøj ved so.s nv.hjørne, Skovshøj, Kløvenhøj og Bavnehøje nv.f. Mønsted, Rishøj og et par andre høje n.f. byen og en høj ved s.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje. Ved Mønsted er undersøgt en hellekiste med to enkeltgravs-lerkar. – I Rosborg sø er fundet en fintandet benspids, og på en holm i søen er fundet en boplads fra yngre stenalder. I en sandbanke ved Mønsted er gjort et offerfund fra yngre bronzealder med en celt og forsk. brudstykker af guldsager. I Hendriksmose ved Langskov er fundet en plov af ardtypen (i Viborg Stiftsmuseum).

Litt.: Isak Jensen. Gamle M. med dens Beboere, AarbSkive. 1909. 57–68. Jeppe Aakjær. Hans Rosborg fortæller, smst. 1917. 114–39.