Tyrsting herred

Sognene: Rye, Sønder Vissing, Voerladegård, Vinding, Bryrup, Grædstrup, Tyrsting, Ring, Føvling, Tønning, Træden.

Tyrsting herred omgives af Hjelmslev, Voer, Nim, Vrads og Gjern hrdr. Det strækker sig fra Mossø og Gudenåen herovenfor i ø. til Bryrup i v. og fra Julsø i n. til Mattrup Mølleå i s. De højtliggende, bølgeformede plateauer gennemskæres af to markante tunneldalsystemer, et fra sø. til nv., indeholdende bl.a. Bryrupsøerne, og et større m. hovedretningen ø.-v., hvortil hører Saltendalen. Hrd. er især mod n. rigt på skove, som fra tunneldalenes sider breder sig ud over plateauerne.

Herredets areal var 1960: 27.416 ha, deraf landbrugsareal ca. 15.230 ha og vandareal ca. 2025 ha. – Folketallet var 26/9 1960: 9737 indb. fordelt på 3045 husstande (1801: 3372), 1850: 5416), 1901: 8055), 1930: 9616, 1955: 10142). – Husdyrholdet var juli 1962: 510 heste, 19.774 stk. hornkv., deraf 8499 malkekøer, 40.104 svin og 178.802 høns.

I kirkelig henseende udgør Tyrsting hrd. sa. m. Vrads hrd. ét provsti – Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti – m. 13 pastorater under Århus stift.

Tyrsting herred (*1231 Thystingheret). Voerladegårds so. har tidl. ligget i Voer hrd., men blev 29/11 1822 lagt under Tyrsting hrd., hvortil det i gejstlig henseende hørte allr. fra 1802. I matriklen 1688 henregnes Nim by også til Tyrsting hrd. 1687 oplyses det, at hrd. tidl. havde været forenet m. Vrads hrd. 20/12 1687 blev de to hrdr. lagt sammen, jf. åbent brev af 13/3 1688. Ved reskr. af 19/5 1852 blev Stovgård m. tilh. parceller overført fra Nørvang-Tørrild hrdr. til Tyrsting-Vrads hrdr., og ved kgl. resol. af 11/1 1854 udskiltes Rye og Them so. heraf for at blive indlemmet i Silkeborg birk. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 50, fra 1956 nr. 57. Fra 1919 udgjorde Tyrsting-Vrads hrdr. sa. m. Voer-Nim hrdr. og Stensballegård birk politikr. nr. 37, som ved lov af 21/3 1956 blev forenet med politikr. nr. 36, Horsens kbst. m.m.

På Løve mark, Bryrup so., nævnes Løghøj og Tingdal. En tinghøj omtales i Grædstrup so. ved Slagballe. 13/3 1688 blev det bestemt, at tinghuset skulle sættes ved Løvet skov i Grædstrup so., hvor der også tidl. skulle have været holdt ting. 1738 var dette hus så forfaldent, at herredsfogden fik ordre til at nedtage tømmeret og forvare det godt. Der var enighed om, at tingstedet skulle flyttes, men stor uenighed om det nye tingsted. Der var især tale om Klovborg og Tingholddalen på Nr. Snede mark. Det blev ved reskr. af 14/2 1744 bestemt, at spørgsmålet skulle afgøres ved lodtrækning. Tingholddalen gik af med sejren. 15 år sen. var tinghuset her så bestjålet og ruineret, at det trods al flid ikke havde været mul. at bevare det mod indbrud og tyvehånd, da det lå på åben mark. 20/4 1759 blev det bevilget, at tinghuset måtte flyttes til Klovborg. Her blev der bygget et tinghus på seks fag, som justitsråd Thygesen til Mattrup havde påtaget sig at vedligeholde. Ved reskr. af 29/5 1801 blev tingstedet flyttet til Brædstrup, hvor det har været siden.

Tyrsting hrd. i Loversyssel lå fra gl. tid under Skanderborg len, fra 1660 Skanderborg a., som 1661 blev forenet m. Åkær a. Da Århus a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1793 og 14/6 1799, blev Tyrsting hrd. en del heraf. 1824 kom det under det genopståede Skanderborg a. De to a. blev på ny forenet fra 1/7 1867. Fra 1/4 1942 er hrd. en del af det genoprettede Skanderborg a.

Hrd. har fra gl. tid hørt under Århus stift. Tyrsting og Vrads hrdr. var forenet under én provst 1691–1722. De blev på ny lagt sammen if. reskr. af 25/11 1796. Fra 1/9 1813 blev de en del af Århus a.s sdr. provsti. I h. t. kgl. resol. af 31/5 1827 kom de to hrdr. fra 1/1 1833 til at udgøre et provsti for sig.

Litt.: ValdJb. II. 62. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 211, 317ff. Smst. 96. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 83–89. Hans Knudsen. Strid om Valg af Tingsteder, JySaml. 4. Rk. VI. 1922–24. 194–214. Rasmus Bording. Fra Træskoegnen, AarbAarh. 1915. 85–104. S. Hansen. Gudenaa, JySaml. 3. Rk. II. 465f.