Vivild sogn

(V.-Vejlby kom.) omgives af Nørager og Gjesing so., Rougsø hrd. (Ørsted so.) samt Kattegat. To enklaver ligger mod ø. i Gjesing so. Skellet til Gjesing og Ørsted dannes på lange strækninger af Hevring å. Ø.f. denne breder der sig en stor, jævn flade af hævet stenalderhavbund, og havet har i sin tid trængt op forbi Sorvad bro. Store dele af det marine forland er efter afvanding bragt under kultur, mens de ydre, mere sandede partier ligger hen i naturtilstand, delvis bevokset m. lyng (Hevring hede). Kysten (Lystrup strand) er en meget benyttet badestrand, og der er mange sommerhuse. Istidslandskabet har en jævnt bølget overflade m. ret gode jorder og kun længst i sø. findes ved Vivild Huse mere s. 860 ujævnt terræn. Lidt skov findes mod n. (Hevringholm skov, Egehoved, Bendeskær skov) og længst i s. ligger Nielstrup hede.

Areal i alt 1961: 2664 ha. Befolkning 26/9 1960: 1229 indb. fordelt på 351 husstande (1801: 564, 1850: 827, 1901: 1007, 1930: 1312, 1955: 1232).

I so. byerne: Vivild (*1420 Viuild, 1450 Wewildh; u. 1792) m. kirke, præstegd. (opf. 1943), skole (7-klasset, opf. 1903, ny skole projekteret), bibl. (i skolen; opret. 1942, 2550 bd.); Vivild Ungdomsskole (opret. 1933, fra 1959 selvejende inst.) m. mindesten i gden for den mangeårige forstander Rs. Nielsen (rejst 1962), missionshus (opf. 1887), alderdomshjem, anlæg m. genforeningssten, stadion (anl. 1940), Vivild Afholdshotel, Vivild Kro, filial af A/S Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder, Vivild og Omegns Sparekasse (opret. 1926; 31/3 1962 var indskuddene 5,9 mill. kr., reserverne 328.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1890, indtil 1897 fællesmejeri, omb. 1902 og 1913), Vivild Møbelfabr., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Lystrup (1426 Liwerstorp, 1450 Lywelstrvp; u. 1788) m. missionshus (opf. 1900), ml., andelsmejeri (opret. 1912); Nielstrup (*1420 Nielstorp; u. 1788 og 1798). – Saml. af gde og hse: Skovkærgde (u. 1788); Vivild Huse; Østby; Hevringholm Strand; Trampelmose; Lystrup Strand, m. sommerhusbebyggelse. – Gårde: Hevringholm (1397 Hefringeholm; 18,6 tdr. hartk., 216 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 650, grv. 276); Julianeholm (31,4 tdr. hartk., 189 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 700, grv. 343); Vidtskue; Lille Sorvad.

V. so., der sa. m. Vejlby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fausing so., bortset fra at so. hører under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Grenå). So. udgør 4. udskrivningskr., 315. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Den store kirke består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod n. Kor og skib er fra romansk tid, af smukt hugne granitkvadre på sokkel m. skråkant. Begge døre samt tre vinduer mod n. og ét mod ø. er bev. (s.døren og vinduerne tilmurede). I gotisk tid er der i koret indbygget s. 861 to og i skibet tre fag krydshvælvinger, ligesom korbuen er ændret til spidsbue (nu delvis rekonstruktion, fra 1953, efter en sen. foretagen udv.). Fra gotisk tid hidrører også tårnet og våbenhuset. Tårnet, m. pyramidetag, er opf. af granitkvadre og munkesten, det hvælvede tårnrum har spidsbue mod skibet. Det store våbenhus, af munkesten, er opf. i to omgange, idet den opr. bygn. i senmiddelalderen er forhøjet m. en øvre etage og har fået blændingsgavl. Kirken, der overalt er tækket m. bly, står m. blanke kvadre og hvidtet telgstensmurværk. En hovedrest. har fundet sted 1952–53. Ved denne lejlighed fremdroges kalkmalerier i kor, skib og tårnrum, dels tidliggotiske (på væggene), dels sengotiske fra o. 1500 (på hvælvene). Især de yngre bill., hvis motiver samledes om syndefaldet og dommen, var velbev., men desuagtet blev alt overhvidtet på ny. – I det af granitkvadre murede alterbord findes en af stiftets biskop 1953 undersøgt helgengrav. Altertavle i rokokostil fra år 1700 m. oberst Hans Friis’ navn og våben. Hovedfeltets opr. maleri (nadveren) er 1953 genindsat i tavlen efter en tid at have været erstattet m. et andet bill. (Kristus i Gethsemane), kopi efter C. Bloch. Alterstagerne er givet 1588 af Niels Skram og fru Kirsten Rosenkrantz. Romansk granitdøbefont m. løvefigurer og bladværk på kummen (Mackeprang.D. 276f.). Dåbsfad fra 1500t. Prædikestol m. lydhimmel i barokstil fra 1662, givet af Clemen Jensen i Nielstrupgd. og degnen Rasmus Sørensen (jf. epitafium); istandsat 1953 af J. Th. Madsen. De øverste stolestader i hver side bærer Niels Skrams og Kirsten Rosenkrantz’ våben, de øvr. stole er nye. Et sengotisk korbuekrucifiks er ophængt i skibet. I tårnbuen hænger et kirkeskib fra ca. 1720. Et orgel på 14 stemmer (bygget af Knud Olsen, omb. 1953) er opstillet i tårnrummet. I skibet tre store malmlysekroner fra 1924. Klokken er 1850 omstøbt af Mejlstrup i Randers. I skibet et stort, udsk. epitafium m. portrætmalerier, opsat 1664 over ovenn. birkefoged Clemen Jensen i Nielstrupgd., † 1677, og hustru Bodil Andersdatter, † 1672, tillige m. degnen Rasmus Sørensen, † 1679, og dennes hustru Else Jensdatter, † 1669. Endv. en malet og forgyldt mindetavle af sandsten m. portrætrelief over oberst Chr. Friis til Hevringholm, † 1727. Over mindestenen var tidl. anbragt 4 sørgefaner m. adelsvåben (Friis, Vittrup, Urne og Lindenov) og årst. 1727. If. eget ønske blev han begr. i en høj på kgd., hvor en stor sten m. indskr. er lagt over graven (den nu udslidte indskr. gengivet i s. 862 Hofman.Fund. III. 160). I korets n.væg en malet og forgyldt gravsten m. portrætrelieffer over brødrene Jørgen Rosenkrantz, † 1551, Erik R., † 1561, og Peder R., † 1570, alle til Hevringholm (CAJensen. Gr. nr. 664). Deres lig blev if. Pont.Atlas nedsat i en gravkælder under koret, hvor man 1952 fandt et gravkammer m. rester af tre kister. En gravsten af granit fra 1613, vist over en præst, er opstillet i våbenhuset. En barokgravsten m. navnet Otte Lauridsøn er rejst op ad korets s.mur. I tårnbuen er indmuret en romansk gravsten m. kors. På kgd. er opf. et ligkapel.

Hevringholm er stamsæde for slægten Rosenkrantz. Rigsråd Niels Iversen skrives til H. 1377–1407, og hr. Niels Jensen skrives 1411 til gden, som sen. tilfaldt hans 3 sønner, hofm. hr. Otte Nielsen til Bjørnholm († 1477), hr. Timme Nielsen til Engelsholm († o. 1455) og hr. Anders Nielsen kaldet Stygge (levede endnu 1478). Sidstn. erhvervede 1466 Otte Nielsens part i gden; hans søn Ejler Stygge (Rosenkrantz) arvede H. og døde o. 1535, hvorpå hans børn Stygge, Christoffer, Erik, Peder, Jørgen og Berete arvede den. Jørgen Rosenkrantz døde 1551, og sa.å. købte de øvr. en broderlod i gden af deres kusine Sidsel Timmesdatter (Rosenkrantz), enke efter rigsråd Erik Krummedige. Ved skifte ml. de mange søskende 1552 tilfaldt H. Erik Rosenkrantz, der døde 1561 uden at efterlade børn. H. kom til broderen Peder Rosenkrantz († 1570), derpå til broderen Stygge Rosenkrantz († 1571), hvis datter Kirsten († 1597) 1582 bragte H. til sin mand Niels Skram til Urup († 1601). Deres datter Elsebe Skram, g. m. Esge Bille til Svanholm, solgte 1608 H. m. 81 gde og 40 hse for 50.000 dlr. til Esge Brok til Estrup († 1625). H. tilfaldt hans yngste datter Elisabeth Brok, g. m. Frands Lykke til Overgd. († 1655), der 1643 fik birkeret til gden (1638: 72 tdr. hartk.). Deres søn var den kendte Kaj Lykke, der fik sit gods fradømt 1661; kongen udstykkede H.s gods, men ejere af gden H. skulle have ret til at indløse det. 1664 mageskiftede kongen H. (72 tdr. hartk.) til Oluf Daa, som 1666 udlagde den til sine 3 sønner som mødrenearv i st. f. Eskebjerg (Scheelenborg) på Fyn, som han havde solgt. Året efter solgte de gden til oberst Hans Friis (af Haraldskær); faderen protesterede mod salget, men højesteret gav dem medhold. Hans Friis indløste bøndergodset og opret. af H. (79 og 356 tdr. hartk.) et stamhus, som han 1695 afstod sa. m. Essenbæk Ladegd. (32 og 421 tdr. hartk.) til sin brorsøn oberst Christian Friis, der efter sin bror Gregers Friis’ død 1711 arvede Tustrup, og for at efterkomme sin farbrors vilje lagde han 1726 Tustrup og Essenbæk Ladegd. under stamhuset. Efter hans død 1727 tilfaldt H. hans farbrors dattersøn generalløjtn. Christian Rantzau-Friis, der ikke efterlod sig børn. Hans død 1731 førte til en langvarig strid ml. fam. Below og Beck; H. kom til oberstløjtn. Joakim Beck, der derefter kaldte sig Beck-Friis († 1762). Hans søn grev Joakim Beck-Friis fik 1782 tilladelse til at afhænde stamhuset og solgte det (79 og 363 tdr. hartk.) 1783 ved auktion for 34.840 rdl. til Laurids Sørensen af Hevring ml., der 1794 fik kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdsfriheden. Han udstykkede straks 7 parceller og solgte 1796 H. (62 og 134 tdr. hartk.) for 35.260 rdl. til kmh., amtmand Peter Severin Fønss til Løvenholm († 1824), der 1801 yderligere udparcellerede gden (se ndf.), solgte resten af godset og nedbrød den gl. hovedbygn. fra o. 1650. En ny bygn. opførtes nærmere kysten, hvorefter gden en tid kaldtes Ny H. 1813 solgtes den (35 tdr. hartk.) for 24.000 rbdl. sølv og 35.000 rbdl. sedler til Frans Blegvad, men handelen gik overstyr, og 1824 blev N. H. ved tvangsauktion købt for 7070 rbdl. sølv af Ålborg Hospitalsdirektion, som 1828 skødede den for 16.000 rbdl. sølv til Mogens Chr. Kjeldsen († 1871), som ejede den til 1855, hvorefter den tilhørte hans søn Christian M. Kjeldsen († 1869) og svigersøn, læge N. E. Zimmermann († 1861). 1862 solgte Kjeldsen gden (40 tdr. hartk.) for 164.000 rdl. til W. C. Olsen; derefter tilhørte den Morten Olsen († 1910), hvis enke Gerda Heckscher 1915 solgte den til J. Skriver Pedersen. 1921 solgte Jacob Dideriksen Nielsen den for 565.000 kr. til et konsortium, der frasolgte jord til 17 statshse; hpcl. solgtes 1922 til P. Knudsen († 1940), hvorefter den købtes af fabr. L. C. Rasmussen for 190.000 kr. 1943 købtes den af P. Arkner for 400.000 kr. og 1946 af J. Balling for 285.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 357–59. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 59–64.

Hovedbygn. er en lang, enetages bygn., dels i grundmur og dels i bindingsværk. Midtpå en gennemgående gavlkvist i bindingsværk. Den er opf. af Peter Severin Fønss.

Voldstedet af den af Frands Lykke opf. gd. sås endnu for nogle år siden sv.f. den nuv. gd., men er nu udjævnet. Det var en stor, 1–2 m høj banke, omgivet af en omtr. 7 m bred grav og herudenom en lavere vold. På banken er der fundet fundamenter af to lange bygn. Frands Lykkes gd. har haft 3 grundmurede fløje i to stokv. m. hvælvede kældere, tårn og kapel.

Hevringholm birk blev opret. 7/7 1645, da Frands Lykke fik birkeret på gden samt på Estruplund, s. 863 der brugtes som ladegd. dertil. Efter domfældelsen af Kaj Lykke, blev birket 1663 »kasseret«, og amtmanden fik ordre til at tage birketingsbogen til sig og at gøre det klart for birkemændene, at det ikke mere skulle anses for et birk. Året efter blev Hevringholm overdraget til Oluf Daa m. den birkeret, som havde fulgt gden. If. kancelliets skr. af 17/9 1796 skulle birket ophøre, når gd. og gods blev udstykket. Dette skete kort efter. Den sidste birkefoged døde 1806, og i den flg. tid opføres embedet son vakant i Hof- og Statskalenderen indtil 1823, da det ikke mere nævnes.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 299–301. AarbRanders. 1907. 21, 1914. 108f.

Julianeholm er en pcl. af Hevringholm, opret. af kmh. P. S. Fønss, som 1813 (skøde 1817) solgte den (10 tdr. hartk.) og pcl. Marienborg (13 tdr. hartk.) for 16.000 rbdl. sølv og 14.000 rbdl. sedler til J. L. Faurschou. 1815 (skøde 1819) solgte han den m.m. for 17.285 rbdl. sølv og 50.000 rbdl. sedler til Jens Worre, som 1816 (skøde 1819) solgte J. (18 tdr. hartk.) og 10 hse m.m. til kmh. Fønss’ fraskilte hustru Nicoline Ring († 1858), fra hvem den 1824 ved tvangsauktion for 4500 rbdl. sølv kom til Anders Hviid til Sorvad og ovenn. Faurschou († 1834), der straks udkøbte Hviid og 1827 skødede J. (19 tdr. hartk.) m.m. for 12.000 rbdl. sølv og 1000 rbdl. sedler til overkrigskommissær J. M. Secher, tidl. til Østergd. († 1854), der 1838 solgte den m.m. for 26.000 rbdl. sølv til Peter Christopher Neergaard, sen. til Aunsbjerg. Han afhændede den (27 tdr. hartk.) til N. Friis, der tilplantede en del af jorderne og 1866 solgte den for 70.000 rdl. til sin søn Adolf Friis, hvis enke og søn N. C. A. Jessen-Friis den derefter tilhørte. Sidstn.s svigersøn A. Grue købte J. 1939, og efter hans død 1957 har den tilhørt hans enke, fru H. Grue.

Litt.: DStørreGde. I. 360–61.

Væbneren Jes (el. Niels) Christiernsen af Nielstrup nævnes 1485–1511. 1543 tilhørte N. fru Karen, sen. Christoffer Lunov til Rygd. omtr. 1580–1607, så Esge Bille til Hevringholm, med hvilken den (1608 solgt for 14.000 rdl.) fulgte, til den vist ved Kaj Lykkes fald kom til borgm. Caspar Eggers i Køge († 1686), som solgte den og N. ml. til grev Christian Rantzau til Gjesingholm (nu Løvenholm), der 1663 lagde den under G. birk. Den var da delt i 2 gde (à 11 tdr. hartk.) m. skov til 200 svins olden; ml. var 15 tdr. hartk.; endnu 1789 hørte den (2 gde à 10 tdr. hartk.) og ml. (5 tdr. hartk.) under Løvenholm. 1716 var den beboet af birkedommer Th. Hørup.

En hellig kilde fandtes i Bendeskær under Hevringholm (Schmidt.DH. 143).

I V. brændte 27/5 1818 14 gde, 18 hse, skolen og præstegårdens udhuse.

En genforeningssten er 1920 rejst i anlægget v.f. byen.

I so. lå en landsby Vådkær (*1420 Wodekier) m. 6 gde. Den var nedlagt før 1660, og dens jorder var lagt ind under Hevringholm. Den nedlagte hovedgd. Nielstrupgd. (*1394 Niilstrupgaardt), se ovf., var mul. en rest af en landsby Nielstrup. 1688 nævnes i so. gden I Hulen.

Battrupholt i Nimtofte so., Djurs Nr. hrd., Brunmose i Marie Magdalene so. og Fjeldhagen i Gjesing so. regnedes før midten af 1800t. til Vivild so.

Skove: Flere mindre skove og plantager, således Rokkenbolt skov og Bendeskær skov, 20 ha, hvoraf løvtræ 17 ha og nåletræ 3 ha. Bendeskær skov ejes af tandlæge Ib Th. Westphael. Under Hevringholm, der tilhører godsejer J. Balling, hører et 1916 anlagt plantageareal på ca. 20 ha. I øvrigt er der flere mindre plantager i so., således hører der et areal på 8 ha til ejd. Granholm. I en enklave i Gjesing so. ligger den under Løvenholm skovdistr. hørende Karskov, 32 ha.

Fredede oldtidsminder: N.f. Lystrup den store, men forgravede Tushøj; ø.f. Vivild ved landevejen de ret store Tvillinghøje og en langhøj, alle beliggende i et off. anlæg. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en jættestue og 38 høje. – Ældre romertids gravpladser er undersøgt ved Vivild og Lille Sorvad.

I V. so. fødtes 1770 præsten Joachim Bech.