Alrø sogn

(A. kom.) i Horsens fjord er skilt fra Hjarnø ved Alrø sund, mens det 18 m dybe Draget, sejlrenden til Horsens, skiller øen fra landet s.f. fjorden. Gennem den ganske lave ø strækker der sig fra ø. til v. en svagt hvælvet ryg (15 m), hvorpå Alrø by efter udskiftningen danner en næsten 2,5 km lang, ubrudt række gde. N.f. denne ryg, og parallelt m. den, strækker der sig en lavning, som i stenalderen delte øen i en større sydligere og en mindre nordligere del, hvis vestl. spids er Strevelshoved. Den afvandes af Holterenden, hvorfra vandet pumpes ud gennem en sluse. Øens ø.ende er Alhale, hvorfra en 800 m lang dæmning siden 1937 fører over til Jensnæs i Falling so. På det lave flak ø. herfor ligger en sværm af småholme, Pollerne. Den ganske frugtbare ø har et par små lunde ved Sønderby. Med bygn. af dæmningen ophørte den gl. skibsforb. til Horsens fra s.spidsen ved Egehoved.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 756 ha. Befolkning 26/9 1960: 247 indb. fordelt på 76 husstande (1801: 212, 1850: 291, 1901: 277, 1930: 292, 1955: 277). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 på flg. grupper: 200 levede af landbr. m.v., 18 af håndv. og industri, 5 af handel og omsætning, 9 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. (*1200t. Alrø) Alrø by (u. 1798) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1911, arkt. V. Norn, udbygget 1954, arkt. H. P. Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1936; 1700 bd.), forsamlingshus, sportsplads (ved skolen), mejeri (opret. 1889 som andelsmejeri, i privateje 1959), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Sønderby; s. 353 Løkken. – Gårde: A. Møllegd. (16,0 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 353, grv. 182).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

(Foto). Alrø kirke set fra sydvest.

Alrø kirke set fra sydvest.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 258. lægd og har sessionssted i Odder.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille kirke består af kor og skib, vistnok fra unggotisk tid, med våbenhus mod n. fra slutn. af 1700t. Den ganske enkle, hvidkalkede bygn. er opf. af rå kampesten iblandet munkesten, uden synlig sokkel, og den har af opr. enkeltheder bevaret begge dørene – den retkantede n.dør i brug, s.døren, der har sen. fladbuestik, tilmuret. I korets ø.mur er der et lille, falset, svagt spidsbuet vindue, mens n.siden vist aldrig har haft vinduer. Koret har et opr. eller meget tidligt hvælv med trekløverprofilerede ribber, og korbuen er rund. Skibet har fladt loft. Skibets v.gavl er omb. med små mursten 1772, da der også opsattes en vejrfløj, og våbenhuset af kampesten og mursten er vistnok fra sa. tid. – Altertavlen i renæssance fra 1625 har i sit midtfelt nadverordene og malersignaturen IHM, fremdraget ved istandsættelse 1912 (Johs. Malling). Små, balusterformede barokstager, givet 1660 af Henrik Mund, Serridslevgd., og hustru Birgitte Mormand, if. overlevering p.gr.af et i havsnød givet løfte. Stor, romansk granitfont med primitive relieffer af menneskeskikkelser og flyvende fugle. Glat messingfad, vist fra 1600t. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde af nyere dato. Klokken, der er støbt i Brønderslev 1949, hænger i et stativ på v.gavlen; den tidl. hang i en klokkestabel nø.f. skibet. – Gravsten o. 1600 over sgpr. Peder Simonsen, over Just Rosenmeier, † 1725, og hustru samt over Jørgen Andersen, † 1780. De to sidste på kgd.

Erik Horskjær redaktør

Alrø og Endelave gav Fr. III 1661 i faddergave til Niels Banners († 1670) sønner. O. 1700 ejedes det meste af øen af westphaleren Just Rosenmeier.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

s. 354

Skove: Ca. 7 ha skov, Boesmose, opdelt ml. ca. 10 af øens gårde. Parcellernes størrelse varierer fra 0,5 ha til 1,0 ha. Til præstegden hører 1 ha skov.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker på øen, men der har været en ret anselig langdysse, Alrunes Grav. – Ved broen og på ø.enden findes i strandkanten bopladser fra ertebøllekulturen.

A. var allr. 1555 et eget so.; 1578 fik præsten lov at nyde so.s kongetiende indtil videre, da kaldet var meget ringe. Fra 1/9 1933 var so. anneks til Gylling so., men blev ved resol. af 18/6 1943 atter selvstændigt.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I A. so. fødtes 1788 dommeren og politikeren Niels Møller Spandet.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Henrik Larsen. A. Træk af Øens Hist. i ældre Tid, ØstjyHj. 1937. 10–44. J. Kr. Findal. A.s Natur, smst. 45–52. Jørgen Østergaard Olesen. Aaleblusning ved A. før og nu, smst. 53–55. Niels Winther Pedersen. A., smst. 1960. 96–116.