Bodilsker sogn

(B. kom.) omgives af Povlsker, Pedersker og Åker so., Povlsker Højlyng, Pedersker Højlyng, Øster hrd. (Ibsker so.) og Neksø kbst. samt Østersøen med den åbne lavvandede Balke bugt 2,2 km med kyst på begge sider af det lille vandløb Melå. S.f. åens udløb danner kysten en bred sandet forstrand med bagved liggende klitterræn. Forstranden er om sommeren anvendelig til motorkørsel. Langs bugtens n.side dannes kysten af neksøsandsten. En lavtliggende flad slette fra stranden ind til en linie gennem Langedeby og St. Kannikegd. er dannet ved hævning af en senglacial havbund; frugtbarheden er her ringe. På denne slette findes ved so.s s.grænse mod Povlsker den store mose Hundsemyre, der deles af sogneskellet, medens sletten n.f. Melå ml. landevejen og stranden går over i en ejendommelig lyngbevokset stenhede. Denne afsluttes ud mod stranden af en meget tydelig litorinastrandvold, der i nutiden anvendes som cyklesti. I so.s nordl. del findes to adskilte granitområder: Slamrebjerg (91 m), der er en udløber fra Paradisbakkerne i Ibsker so., og s. 556 Bodilsker Højlyng, højeste punkt 103 m, ø.f. hvilken findes den smukke sprækkedal Døvredal. Den øvrige del af so. er en jævnt bølget moræneflade med underlag af neksøsandsten, der brydes til vejmateriale i Bodilsker sandstensbrud. Gennem so. løber Øle å mod s. og Melå mod ø. Af skovområder findes Bodilsker plantage og flere småskove. Gennem so. går amtsvejene Åkirkeby-Neksø og sdr. landevej ml. Rønne og Neksø. Jernbanen Rønne-Neksø har i so. stationen Bodilsker samt trinbrætterne Kannikegård og Balkestrand.

Areal i alt 1950: 3252 ha. Befolkning 7/11 1950: 1437 indb. fordelt på 399 husstande. (1801: 704, 1850: 952, 1901: 1205, 1930: 1394). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 997 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 119 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Bodilskirke (*1335 beati botulphi parrochia, 1429 sancti Botulfs kirkesogn, 1528 ste. Boilds sogenn, 1555 Boelsker sogen) m. nærliggende præstegd. og to af so.s skoler, Nordre hovedskole (opf. 1862, udv. 1911) og Nordre forskole (indr. 1889), missionshus (Salem, opf. 1905, Indre Mission), kom.kontor m. folkebibl. (opret. 1910; 2000 bd.) og bol. for sygeplejerske, sportsanlæg ved den projekterede centralskole (arkt. Holger Pind) sv.f. kirken, savværk og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Slamrebjerg m. sandstensbrud (firma Gunner Pihl, råsten til skærver og fliser, 11 mand i arbejde, ca. 11.000 t årl.); hovedparten anvendes på øen, resten, især fliser, udføres over Neksø havn); Slamre; Døvregde (1598 I Dowrs, 1624 Døffre); Fløjgærde; Fælled; Gadeby m. ml. (vind- og motordreven) og savværk; Julsgde (1654 Juelsgd.); Pilemølle m. Evang.-luthersk missionsforenings hus (opf. 1879) m. samfundets friskole og ml. (vind- og motordreven); Stenseby (1569 Stednisse by); Bodilsker station m. andelsmejeri (opf. 1887, ombygget 1907), andelskølehus (opf. 1950), postekspedition og telf.-central; Kannikegærdet m. Søndre skole (opf. 1865) og forskole (opf. 1913), hønseri og gartneri; Kannikegård m. trinbræt og motorml. (Balke ml.); Langedeby (1569 Langende by) m. øens største frugtplantage og eneste mosteri; Balke (1744 paa Balcke) m. trinbræt (Balkestrand), badehotel, sommerhuse, radiostat. (opf. 1954), bådehavn og den fredede Balke Lyng (kommunal, ca. 25 ha, fredningskendelse 25/10 1946). – Gårde: St. Kannikegd. (1569 Canickegd.; 23,2 tdr. hartk., 139 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 226, grv. 120); St. Pilegd. (1688 i Pilene; 14,0 tdr. hartk., 61,2 ha; ejdsk. 116, grv. 68,6); Kølleregd. (13,6 tdr. hartk., 74,1 ha; ejdsk. 143,2, grv. 82,2); St. Krusegd. (1569 Krussegd.); Brandsgd.; Hallegd. (1654 Ved Halle); I Skoven (1689 i Schouen); Gadegd. (1654 Gadgd.); V., Ø. og S. Slamregd. (1620 I Slamre); Egesgd. (1530 Egissgd.); Julsgd; Skovgd.; Pæregd. (1682 Pæregd.); Buddegd.; Kattesletsgd. (1651 Kattesletz Gd.); Kyllingegd. (1607 Kiøllinggd.); Tornegd. (1651 Thornegd., Tordengd.); St. og L. Kirkebo (1569 ett kirckeboo, 1654 Kircheboet).

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Neksø og hører under 26. retskr. (Neksø kbst. og Sønder hrd. samt Åkirkeby kbst. m. Svaneke kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornh.), Bornh.s amtstuedistr., Bornh.s lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (Neksø), 18. skyldkr. (Bornh.s amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 6. udskrivningskr., 22. lægd og har sessionssted i Neksø.

Kirken, som er opkaldt efter den eng. helgen Skt. Bothulf, har romansk kor m. apsis, skib og et ligeledes romansk, men senere tilf., anseligt tårn; foran s.døren er der et senmiddelald. s. 557 våbenhus, på skibets n.side en tilbygn. fra 1911 (arkt. Mathias Bidstrup). Materialet i de middelald. bygn.afsnit er kløvet kamp m. detaljer af kalksten (i våbenhusets åbninger dog opr. munkesten). I den ældste kirke, kor og skib, er der bev. en del opr. enkeltheder: i koret et n.vindue, i skibet, foruden vinduesspor, begge portaler. Den ndr. er enkel og står omdannet til vindue, den sdr. benyttes endnu og har smukke enkeltheder, halvsøjler i de ydre false, profileret bueslag omkr. det konsolbårne tympanon. I det indre, hvor apsiden har bev. sit opr. halvkuppelhvælv, men hvor lofterne ellers er flade, af træ, flankeres den høje romanske korbue af opr. sidealternicher. Tårnet, som kun er lidet yngre end kirken, er 4 stokv. højt, og af disse er de to nederste hvælvede. Tårnrummet, som ind mod skibet har en dobbeltarkade, skilt af en lav midtpille, er overdækket m. 2 parallelle tøndehvælv eft. kirkens længderetning; de hviler på 2 buer, som er spændt ø.-v. fra en pille midt i rummet. Til tårntrappen, et lige løb i s.muren, er adgangsforholdene som i den gl. kirke i Rø; der er 2 opr. underdøre, hvoraf den ene fører ind til tårnrummet, mens den anden (genåbnet 1911) sidder i tårnets fremspringende sø.hjørne og således opr. har ført ud til det fri. Tårnets 2. etage har et enkelt, stort tøndehvælv, der går i den modsatte retning af dem nedenunder. I v. muren er der en fridør, som viser, at dette stokv. har kunnet benyttes som magasin (sml. Ibskirke). I de 2 øverste etager, som en tid har været slået sammen til een, blev bjælkelofterne retableret efter de 1911 fundne spor. De tværvendte taggavle er gl.; nogle fantastiske tinder, vistnok fra 1666, blev fjernet. Ved rest. fandt man et ca. 2 m bredt fundament liggende parallelt m. og omkr. 1 m fra tårnets v.façade. Fundamentets tykkelse svarer nøje til dimensionerne i de nuv. tårnmure, og man må vel derfor tage det som et vidnesbyrd om, at tårnet til at beg. m. har været planlagt 3 m større på den solrette led, altså endnu anseligere end Ibskirke. I vinduet i korrundingen har der været glasmalerier m. figurlige fremstillinger fra 1300t.: der er her fundet et stykke vinduesglas m. et veltegnet, unggotisk mandshovede (nu i Bornh.s mus.). Fragmenter af middelald. og sen. kalkmalerier sås flere steder under rest. – I sdr. kirkedige står et smukt klokketårn af den for øen særegne type. Dets høje kampestensunderbygning har s. 558 opr. gjort tjeneste som porttårn (rundbuede portaler mod n. og s.). Klokkestokv.s bindingsværk er rigt, senest fra beg. af 1700t.

Over alteret et nyt krucifiks. En altertavle fra 1856 m. maleri (Kristus i Emaus) af Jørgen Roed hænger nu på skibets v.væg. I Bornh. mus. opbev. dele af en altertavle fra 1598. Alterstager af senmiddelald. type. Senromansk gotlandsk kalkstensdøbefont m. rundbuede »bægerblade«. omkr. kummen. Desuden findes en ny granitfont. Prædikestol fra o. 1600 m. evangelistfigurer. I sidealternicherne står to nyere figurer, Moses (efter Michelangelo) og Kristus. Den ene klokke, støbt 1612, bærer lensmanden Hans Lindenovs navn. Den anden er fra 1841. I våbenhuset hænger en tavle til erindring om pestårene 1618 og 1654. – En romansk gravsten af granit m. relief hugget kors er indmuret i tårnets s.side. I tårummet en gravsten over sgpr. Simon Birch Plockross, † 1786. Ved kirken findes flere runesten (se ndf.).

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

I so. fandtes 1691 39 selvejergde og 15 vornedegde. – Store Kannikegd. sammenlagdes 1826 m. Lille Kannikegd. Gden lå endnu 1580 under domkapitlet i Lund, som havde givet fru Abel, Mickel Halssis enke, livsbrev på den. 1624 tilhørte den Sivard Grubbe. Fr. III overdrog 1668 4 gde i so., deribl. denne, til fyrforv. Peder Jensen Grove for tilgodehavender hos kronen. Groves datter Dorothea bragte dette gods til sin mand, kgl. tolder Lavrids Mikkelsen Handberg, fra hvem St. K. kom til kancelliforv. Rasmus Rasmussen († 1707). Han solgte den 1682 til major Rasmus Nielsen. 1696 fik August Deckners enke Mette Elisabeth Maccabæus for sin og sin søn Predbjørn Klausens livstid tilladelse til at nyde K. samt 2 andre gde fri for afgift og landgilde. I 1700t. ejedes St. K. af Diderich Busch, hvis enke ved nyt ægteskab bragte den til major Herman Poulsen Müller († 1806). 1806–24 ejedes den af propr. Bunck. Den af B.s landbrug højt fortjente kammerråd Jochum Bohn Jespersen († 1871) ejede den 1825–62 og solgte den til Georg P. Johnsen († 1905), hvis enke derpå havde den til 1917, da den overgik til sønnen, nuv. ejer Carl Frederik Johnsen. (DLandbr. IV. 1932. 694–96). – Julsgd. ejedes 1610 og 24 af Jens Juel, 1801 af Anders Andersen Juul. – Brandsgd. tilhørte 1661 og 64 Lasse Brandt, i 1700t. Peder Jensen Brandt og Jens Pedersen Brandt (DLandbr. IV. 1932. 692). – Store Krusegd. ejedes 1598 af Peder Krusse, 1617 af Jep Kruse. (DLandbr. IV. 1932. 692–93). – Kølleregd. tilhørte o. 1700 sandemand Rasmus Kjøller og var i slægtens eje til 1889, da Bengt Kjøller solgte den til Jens Jensen, der 1925 fulgtes af sønnen, Aksel Hermann Jensen, hvis hustru nu ejer den. (DLandbr. IV. 1932. 693–94).

Skove: I so.s nordvestl. del på granitplateauet ligger den kom. tilhørende plantage – Bodilsker plantage (278 ha), der er anl. på den tidl. Højlyng i slutn. af 1800t. Terrænet er højt (højeste punkt 103 m o.h.) og noget bakket. Jordbunden er af lettere beskaffenhed (morænegrus), selv om den gennemgående er bedre end andre steder på Højlyngen. Det bevoksede areal (248 ha) fordeles på flg. måde: bøg 2 ha, eg 3 ha og rødgran m.v. 243 ha. Mod nø. grænser plantagen op til mindre plantager, der tilhører et par gårde i so. Andre skove forekommer mere el. mindre spredt ud over so. St. Hallegård m. Hallegård skov har 34 ha træbevokset, hvoraf ca. 5 ha er nyplantning. Der findes flere gl. smukke ege, således »Kongeegen«. Til Skovgård hører 22 ha skov og 19 ha plantage, men en del henligger m. lyng og klipper og kun spredt bevokset m. træer. I skoven ligger Hjortebakken, hvor Bornholms sidste kronhjort blev skudt 1785. Der findes i øvrigt en gruppe på 17 bautastene. Til Brandsgård hører Brandskov (9 ha). I den lille kratskov Gryet noget n.f. kirken findes en stor bautastensgruppe, m. ca. 60 sten, indtil 2 m høje. Ved Balke strand spredt bevoksning af skovfyr, der tilhører forsk. sommerhusejere. Her Bornholms største tørvemose, Hundsemyre (ca. 55 ha), hvoraf dog kun ca. halvdelen i B. so. (resten i Povlsker so.). Den tilhørte indtil 1874 staten og administreredes under B.s skovdistrikt. Den solgtes ved auktion for 95.000 kr. til et interessentskab, der ville udnytte den forhåndenværende tørvemasse. Mosen er nu efter 2. verdenskrig, hvor der blev skåret store mængder tørv, udtømt.

I so. ligger »Kattesletsskansen« og »Langeskanse« foruden to mindre skanser, alle fredede.

Fredede oldtidsminder: Ved Stenseby jættestuen Bønnestenene m. et 1 1/2 m højt kammer, bygget af 12 bæresten og 2 dæksten; en anden jættestue ligger lidt nordligere; begge er udgravet og har givet en del fund, navnlig af keramik. Ved Julsgd. en ret anselig høj. I den lille skov s.f. Skovgd. ligger de 3 små Kællingehøje. Ved Kattesletsgd. er fredet et areal med ca. 40 røser. I plantagen i Højlyngen findes 4 røser, Tornpilten, Sivpilten, Døvrepilten og Lillemikkel, som alle har en lille, pyramideformet stenhob på toppen. Ved L. Krusegd. en røse. So. er ualm. rigt s. 559 på bautasten. Den største gruppe, 62 sten, findes i skoven Gryet lidt n.f. kirken. På Hjortebakken ved Skovgd. findes en gruppe på 17 sten. I plantagen findes den anselige bautasten Hellig Hågen; i øvrigt findes der 6 bautasten spredt i so.; 2 af disse, ved Langedeby, er de sidste af en større gruppe. – Sløjfet: 3 høje; ca. 120 røser, hvoraf 40 i en gruppe ved Løvhøj og 50 i en gruppe ved Døvre; 4 skibssætninger; en helleristningssten; mindst 30 bautasten, hvoraf mindst 20 i en gruppe ved Langedeby og mange ved Slamrebjerg. – Ved Hundsemyre er fundet en grav fra bådøksekulturen, en sandstenskiste, der indeholdt en tyknakket huløkse og en tyndbladet økse. So. er rigt på brandpletgravpladser fra ældre jernalder. Den største, øens største gravplads, ligger ved Kannikegd.; 800 brandpletter er undersøgt her, og mange ligger der endnu; pladsen spænder over keltisk, ældre og yngre romersk jernalder og har givet mange fund af våben, smykker, småredskaber og keramik. Andre brandpletgravpladser ligger på Slamrebjerg. ved Enekrogen nær Sandegd., Kulhøj v. St. Hallegd. og Langedeby. I en brandplet ved Hundsemyre er fundet et af de sjældne romerske terra sigillata-kar. På Slamrebjerg er også fundet 6 vikingetidsgrave. – I kirkens våbenhus står 2 runesten; den ene (Bodilsker 3), der opr. sad i tårnets mur, har en indskr.: »Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter deres fader Økil – –,« den anden (Bodilsker 5), der lå som grundsten i skibets n.mur: »Esbern lod stenen rejse efter sin kone Botirda. Gud lette ånden evindelig.« I kirketårnets s.side sidder en tredie sten (Bodilsker 4): ».. lod stenen hugge efter deres broder Thorfast auk Gudske.«

Litt.: G. Rosenberg i Aarb. 1929. 237–45. DRun. 431. E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 328–54.

Ved lyngvejen noget s.f. Hellig Hågen ligger Kyllingeklippen, ø.f. Døvregdene Troldesten (Schmidt. DK. 179).

Ved Bodilsker sdr. skole virkede 1862–1901 botanikeren, lærer N. H. Bergstedt.

På St. Kannikegd. fødtes 1833 geologen og skolemanden Magnus Bohn-Jespersen, 1848 hans broder forstmanden J. B. J., på Brandsgd. 1898 filantropen, kordegn H. C. Kofoed.

Litt.: M. K. Zahrtmann i BornhSaml. 1915. 117–33. Gildesskrå trykt i BornhSaml. 1925. 206–09 og Vider. IV. 1932. 106–09. Julius Jensen-Hein. Minder fra Sanct Bodils Præstegaard, Jul paa Bornholm. 1943. 11–24.