Dalbyneder sogn

(D.-Dalbyover kom.) omgives af Sødring, Råby, Dalbyover og Udbyneder so. I so. ligger en enklave af Udbyneder so. Den vestl. del er et bakket morænelandskab af ret god kvalitet, mens den østl. del er hævet havbund fra stenalderen og kun delvis under plov. En gren af stenalderhavet har også strakt sig helt ind til Dalbyneder by. Et par små plantager er eneste form for skov.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 789 ha. Befolkning 26/9 1960: 237 indb. fordelt på 65 husstande (1801: 203, 1850: 265, 1901: 337, 1930: 274, 1955: 234).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Dalbyneder (*1248 Dalbynes, 1463 Daalbyneer; u. 1796) m. kirke, præstegd. (opf. 1888), skole (opf. 1918, nedlægges når centralskole for Råby-Sødring s. 732 og Dalbyneder-Dalbyover kom. bygges i Råby so.), so.bibl. (i skolen; opret. 1913, 1150 bd.), forsamlingshus (opf. 1898); Binderup (1416 Bendorp, 1481 Bindrop; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Dalbyneder Kær.Gårde: Dalbyneder Lund; Vestervang.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

D. so., der sa. m. Dalbyover so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 420. lægd og har sessionssted i Randers.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. sengotiske tilbygninger: tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge dørene er bev., den temmelig lave s.dør m. rundstave på karmene er tilmuret, mens n.døren, der på sin tympanon har et ejendommeligt flettekors ml. to løver, er i brug. I korets ø.mur, i dets n.mur og i skibets n.mur ses tilmurede rundbuevinduer. Indvendig er korbuen udv. og svagt spidsbuet, en ændring der sikkert er sket, samtidig med at koret fik ét, skibet to otteribbede hvælv. Tårnet, som er opf. af granitkvadre og munkesten, har i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue, to sidestillede krydshvælv. Dets gavle, der vender i n.-s., har hver tre højblændinger m. spærstik, den i midten tvillingdelt, samt cirkelblændinger, alt over blændingsbånd. Det høje våbenhus, der indvendig har murede vægbænke, har kamtakgavl m. fem rundbuede højblændinger flankeret af cirkelblændinger. – I korhvælvet er der 1914 (ved E. Rothe) fremdraget sengotiske kalkmalerier fra o. 1500 m. apostle og kirkefædre. – Altertavlen indeholder dele af en ungrenæssance-tavle m. dygtigt skåret grotesk-ornamentik. Maleriet, Kristus med angrende synder, er malet af Anker Lund 1893. Stager fra 1700t. af messingblik. Ejendommelig, romansk granitfont, hvis ganske lille kumme står på en fod, der nærmest ligner en omvendt fontekumme m. buklede bægerblade ligesom fonten i Vindblæs (Mackeprang.D. 199). Glat messingfad m. graverede initialer: EID. Prædikestol i ungrenæssance med våben for Jørgen Lykke († 1583) og Beate Brahe. På stoleværket våben for Otte Krumpen til Trudsholm († 1569), dennes anden hustru Anne Lykke og hendes første mand Anders Bille. Series pastorum fra 1724 og 1764 over præsterne i Udbyneder, Dalbyneder, Gjerlev og Vindblæs. I kirken er ophængt to små præstemalerier fra 1700t. I våbenhuset sidder et vievandskar af granit. – Epitafium i storbarok over forp. på Demstrup Otto Galthen, † 1733, Ellen G., † 1735, og Peder G., † 1731. Kisterne, der har stået i en hvælving under tårnet, er nedsat på kgd. Under koret begravelse for sgpr. Joh. Jensen, † 1653, og hustru. Deres smukke gravsten sidder i korvæggen (Anders Nielsen. Dalbyneder Kirke og dens Præster efter Reformationen, AarbRanders. 1913. 113–22).

Erik Horskjær redaktør

Væbneren Jes Pele den ældre i Binderup nævnes 1416. Mul. stammer adelsslægten Benderup fra denne by.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

I D. har der været en højskole, opret. 1884 af dav. lærer i Dalbyneder C. C. Egens og 1898 solgt til forf. Marius Møller; den nedlagdes omkr. 1915.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Spredt i so. enkelte, mindre plantager, således ved Dalbyneder Kær.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen fredede oldtidsminder i so.; men der har været 6 nu sløjfede høje, hvoribl. den højtliggende Møgelhøj ssv.f. Dalbyneder. – Ved Dalbyneder har der været flere lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

D. havde opr. Råby til anneks, hvortil fra 1633 kom Sødring, der tidl. havde hørt sa. m. Voer (Rougsø hrd.); i stedet for disse fik det 1/1 1813 Dalbyover til anneks.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: D. By gennem 125 Aar, AarbRanders. 1919. 5–22.