Egense sogn

(E. kom.) omgives af Svendborg kbst.s jorder, Svendborg sund samt Øster Skerninge, Ollerup og Kirkeby so. Den smalle, nordl. del af so., der strækker sig helt frem til Kirkeby stat., og som udgøres af Hvidkilde gods’ tilliggender, består mest af et bakket, i nordl. retning stigende terræn, der næsten når 100 m og som i sin øverste del er skovklædt. Her ligger Løvehave, Troldekrog, Hedeskov m.m. Denne bakkede, men for en stor del lerede del, er ved et bugtet dalstrøg (en tunneldal) skilt fra det øvrige so. I dalen ligger bl.a. den smukke 68 ha store Hvidkilde sø med tre små, skovklædte holme (Storeholm 2,4 ha, Lilleholm, 0,3 ha og Kirsebærholm 1,6 ha) og en stor bestand af svømmefugle, især grågæs. Søen er delvis skabt ved kunstig opstemning. Den bredere, sydl. del af so. har en småbakket overflade af frugtbart moræneler, men på fladen ligger den slyngede Egense ås, der ved Pavegård når en højde af 54 m (trig.stat.). Landet falder de fleste steder brat af mod Svendborg sund, der i den østl. del er bræmmet af villabebyggelse. Kun få steder findes en lav forstrand, som ved Lehnskov og ved Tankefuld, der er søgte sommerudflugts- og badesteder. Foruden de allr. nævnte skove findes mod s. Overskov, Mølleskov, s. 676 Fredskov, Pavevænget, Tankefuld, Povlinelund, Egebjerg mose m.fl. samt ved Hvidkilde yderligere Hestehave og den smukke Amalielyst. Gennem so. går landevejen Svendborg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 2142 ha. Befolkning 7/11 1950: 1135 indb. fordelt på 313 husstande. (1801: 626, 1850: 887, 1901: 1035, 1930: 1025). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 491 levede af landbrug m.v., 288 af håndværk og industri, 90 af handel og omsætning, 96 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv, 112 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Egense (*1374 Eknæs, 1469 Egens; u. 1806) m. kirke, præstegård (opf. 1786), forskole (opf. 1908) m. sognebibl. (opret. 1941, 1400 bd.), forsamlingshus (udv. 1956), kom.kontor, stadion (anl. 1942), andelskølehus (opret. 1950), rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Skovsbo (1423 Skousbo; u. 1785) m. forsamlingshus (opf. 1887). – Saml. af gde og hse: Fiskophuse; Rantzausminde m. forskole, efterskole (opret. 1956 i den tidl. skolebygn.), maskinstat., vandværk (anl. 1954), bådeværft (30 arb.) og udskibningssted; Hvidkilde m. vibratorfabr.; Skovsbo Strand m. mosteri, toldsted og lodsstat.; Lehnskov Huse; Ærtevænge. – Gårde: hovedgd. Hvidkilde (*1374 Wydhekelde, 1400 Withekelde, 1462 Huidkeldhe), tidl. hovedsæde for baroniet Lehn, i alt 178,5 tdr. hartk., 2056 ha, hvoraf 1487 skov; ejdsk. 2962, grv. 1773, heraf under hovedgd. 72,8 tdr. hartk., 425 ha; ejdsk. 992, grv. 673); hovedgd. Lehnskov (*1412 Linndskoue, 1844 Lehnskov), tidl. under baroniet Lehn (27,9 tdr. hartk., 164 ha, hvoraf 29 skov; ejdsk. 453, grv. 311); Lehnshus, tidl. skovridergd. – Landstedet Miramare. – Dyrehavegd., skovriderbol. (opf. 1912).

E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so. So. hører til amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr., 34. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den højtliggende kirke består af romansk skib, gotisk langhuskor og v.tårn samt en lille udbygning mod n. Hele bygn. er 1861–62 overpudset m. hvidtet cement og forsynet m. nygotiske vinduer og stræbepiller formet som sprængbuer. Ingen opr. enkeltheder kan skelnes, og bygningshistorien lader sig ikke nøjere udforske ud over at der formodentlig samtidig m. langhuskorets opførelse indsattes krydshvælv i hele kirken. Om ombygninger og skalmuringer i nyere tid vidner jernankre med årst. og initialer: 1743; S[ofie] A[malie] R[antzau] L[ehn] 1822; O. D. R[osenørn] L[ehn] 1862. Tårnrummet er indrettet som våbenhus. Bygn. er hovedrest. 1951. – Altertavlen er et snitværk i højrenæssance 1617, givet af Anne Hardenberg, g.m. Joh. Rud, m. korsfæstelsesmaleri (rest. 1956) og nyere billede fra 1880erne »Kristus ml. romerske soldater« af Aug. Jerndorff. Alterstager o. 1600 m. Erik Hardenbergs og Anne Rønnows initialer. Romansk granitfont m. kors og liljer over rankedek. samt reliefhugget runeindskr., sandsynligvis mestersignatur: »Astred, »Ikkrei« søn« (Mackeprang. D. 177; DRun. nr. 185). Prædikestolen er et godt renæssancearb. o. 1600, ligesom alterstagerne en gave fra Erik Hardenberg og Anne Rønnow. Klokke 1839, L. Mortensen, Kerteminde. – Gravsten: 1) 1556, Eiler Rønnow, † 1565, og Anne Rønnow (Krabbe), † 1543, smuk, velbev. figursten m. signaturen AS (CAJensen. Gr. nr. 273); 2) Bent Norby, † 1565 i Sverige – ikke begr. her – og fru Kirsten, † 1572; figurstenen er samlet af mange fragmenter og opsat 1923 (CAJensen. Gr. nr. 581). If. Jac. Madsen (ed. Idum. 212) lå også »Onde Erik Norby vnder denne Sten; men hans Naffn inthet her paa«. Ved ø.gavlen gravsten over sgpr. Erich Monrath, † 1802, og i våbenhuset mindetavle over sognets faldne i de slesvigske krige og over to frihedskæmpere fra so. Åbne begravelser under kirken m. ejere af Hvidkilde og Lehnskov (bl.a. Eiler Rønnow til Hvidkilde, † 1565) blev tilkastet 1811, og af ligene blev nogle nedgravet (bl.a. Jørgen Kaas til Hastrup, † 1657), andre overflyttet til Sørup kirke.

Til Hvidkilde skrives 1374 og mul. 1400 Anders Pedersen (Panter) († tidligst 1408). 1376 nævnes Johan Wittekop (Krummedige) som høvedsmand på H. og Haderslev. Man har s. 677 deraf tidl. sluttet, at H. på den tid måtte være et kgl. len, men Johan Wittekop kan formentlig lige så godt have været foged på H. for den godsrige Anders Pedersen. 1462 nævnes Christiern Olafsen og 1480 Oluf Mortensen som foged på H., hvortil 1467–86 skrives rigsmarsken hr. Claus Rønnow († 1486), der som ejer fulgtes af sønnen, rigsråd hr. Markvard Rønnow († 1506). Hans søn Eiler Rønnow († 1565 på H. som slægtens sidste mand) efterlod H. el. største parten deraf til datteren Karen Rønnow († 1592), som var g.m. Jens Bille til Lyngsgård og Vrejlev kloster († 1575). Sen. ejedes den af sønnen Markvard (Marcus) Bille († 1631), der dog 1603 havde Erik Hardenberg til Mattrup († 1604), g.m. Anne Eilersdatter Rønnow († 1609), m.fl. som medarvinger. Hans datter, Karen Bille († 1670) bragte ved ægteskab sin part af H. til hr. Falk Henriksen Gøye til Skørringe († 1653), som nævnes hertil fra 1633. Erik Hardenbergs part arvedes af datteren Mette Hardenberg († 1629), som ved ægteskab bragte den til rigsråden Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg († 1616), hvis søn Henrik Gyldenstierne († 1669) mageskiftede den til hr. Jørgen Skeel til Ulstrup († 1631). Dennes søn Christen Skeel afhændede senest 1641 sin part i H. m. hovedbygn. til Falk Gøye, som herefter formodentlig var eneejer. 1661 måtte Karen Bille, som ejede H. efter mandens død, gøre opbud og til kreditorerne afstå største parten af H.s 160 tdr. hartk. hovedgdstakst og 1075 tdr. hartk. bøndergods. En del af gden og godset samledes dog på ny af sønnerne, hr. Marcus Gøye til Brahesborg († 1698 som slægtens sidste mand) og Mogens Gøye († ugift 1683) samt deres faster, den for sin lærdom bekendte jomfru Anne Gøye († 1681). 1679 skødede de deres andele i H. til kmh., sen. gehejmeråd Vald. Chr. v. Gabel til Bavelse († ugift 1725). Kort før sin død solgte han for 40.000 rdl. H. m. halvdelen af Lindskov (se ndf.) (i alt godt 740 tdr. hartk.) til kongen, der imidlertid først efter hans død fik skøde (12/12 1725. Hartk. udgjorde nu godt 1764 tdr.) af de kommitterede i skiftet efter ham. Allr. s.å. skødede kongen H. m. omtr. sa. tilliggende for 60.000 rdl. (til likvidation i fordringer på kronen) til Johan Lehn (adlet 1731, † 1760), som 1749 ved ægteskab m. Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm († 1767) tillige erhvervede Nielstrup (se s. 684), ligesom han forøgede H.s bøndergods og 1727 købte den anden halvdel af Lindskov. Ved hans død tilfaldt godserne brodersønnen, konferensråd, sen. kmh. Poul Abraham Lehn († 1804), der s. 678 29/11 1780 ophøjedes i friherrelig stand og 7/2 1781 erigerede de tre godser til baroniet Lehn m. et samlet tilliggende på ca. 1380 tdr. hartk. Han fulgtes af datteren Sophie Amalie friherreinde Lehn († 1834), som var g.m. major Hans Rantzau friherre Lehn (1804 ophøjet i friherrestanden, † 1808). Deres datter, Pauline Christine Elisabeth baronesse Rantzau-Lehn († barnløs 1860), g.m. gehejmekonferensråd, kmh. Fr. Chr. baron Holsten-Lehn-Charisius († 1888) arvede 1834 baroniet, som efter hendes død overgik til hendes moders søsterdatter Christiane Henriette baronesse von Barner († 1860), enke efter Henrik Chr. baron Rosenørn-Lehn til baroniet Guldborgland († 1847). Ved hendes død få måneder sen. overgik begge baronierne til sønnen, sen. udenrigsminister Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn († ugift 1892), som på baroniet L. fulgtes af broderen, hofjægerm., kmh. Erik Chr. Hartvig baron Rosenørn-Lehn († 1904). Efter ham tilfaldt baroniet datteren Anna Christiane Adelheid baronesse Rosenørn-Lehn († 1915), g.m. kmh., hofjægerm. Fr. Ludv. Vilh. greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn til Kærsgård († 1909), efter hvis død hun 1910 overdrog baroniet til sønnen, hofjægerm., kmh. Chr. Erik Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, under hvem det 1925 overgik til fri ejendom. 1950 overdrog han Hvidkilde gods og 1953 Nielstrup til sønnen, hofjægerm. Axel greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, mens han selv beholdt skovene, med bolig på den tidl. skovriderbolig Lehnshus. 1955 blev skovene atter forenet med Hvidkilde gods. – Baroniet Lehn omfattede før lensafløsningen foruden H. Lehnskov, Nielstrup, Heldagergård, Lehnshøj og Teglværksgården, i alt ca. 305 tdr. hartk. af alle slags, nemlig hovedgdstakst ca. 176, skov ca. 119, bøndergods ca. 5 og andet gods ca. 4 tdr. hartk. Dertil i fideikommiskapitaler 1.569.270 kr. og bankaktier 20.800 kr. Desuden godset Kiding i Åbenrå amt, erhvervet for en del af fideikommiskapitalen. Ved afløsningen afgaves udstykningsjord fra Kiding, og samtidig solgtes Lehnskov, Heldagergård og Teglværksgården. Sen. er også Lehnshøj frasolgt. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 22–35. DLandbr. III. 1930. 197–200. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 333–41. C. Elling i Danske Herregaardshaver. 13. 1939.

Fåborgvejen skiller slottet fra direkte adgang til Hvidkilde sø, ved hvis nordl. bred det kvadratiske voldsted opr. var indgravet; på de andre sider er voldstedet omgivet af brede vandgrave. Eiler Rønnows renæssanceborg fra midten af 1500t. blev helt ombygget og udvidet m. to sidefløje under Johan Lehn 1742, mul. m. Philip de Lange som arkt. Efter ombygningen var slottet et trefløjet barokanlæg m. mansardtag; men i midtfløjen var der stadig bev. rester af Eiler Rønnows borg. Den har sikkert været en enkelt fløj. m to stokv. over den hvælvede kælder, der stadig er bevaret. Sandsynligvis har ruminddelingen i første stokv. efter tidens skik fulgt ruminddelingen i kælderen; andet stokv. har sikkert været helt optaget af riddersalen. 1919 restaureredes bygningen på smukkeste måde under ledelse af arkt. Jens Ingwersen, samtidig reguleredes vejen, der løber tæt forbi bygn., og der opførtes en mur, der omslutter indkørselsgården. Den hvide, trefløjede bygn. har overalt to stokv. over den høje kælder, inderfløjens midtparti m. indgangsportalen er fremspringende og foroven kronet af en trekantet fronton. N.façaden har tofags siderisalitter og et stort midttårn i to stokv. og m. mansardtag i højde m. de øvr. tage; herfra er udgang til terrassen. Ved rest. 1919 fandtes en tidl. indgang til tårnet på v.siden af tårnfremspringet. I den store riddersal er seks vægfelter dækket af gobeliner mul. indkøbt af Abraham Lehn den Yngre under en rejse omkr. 1718 i Flandern, endv. findes der i denne sal et smukt stukkeret loft; gulvet, der er af fyr, har smukt indlagt mønster af eg. Ø.f. slottet ligger en del maleriske bindingsværksbygn., Hvidkilde Mellemgård m. skriverlængen. Ladegården har bindingsværksbygn. fra 1820. En del af ladegårdsbygn. brændte 1932, men er genopf. Haven omlagdes i barokstil 1768 og de efterfølgende år efter tegn. af billedhuggeren Wiedewelt, men er siden ændret en del. Den har smukke anlæg og springvand, og af træer bør nævnes Gingko biloba (Salisburia) og Gymnocladus canadensis.

Lehnskov (tidl. Lindskov) nævnes første gang 1412, da Jesper Jakobsen Basse skrives hertil. 1425 pantede Sten Basses svend Peder Degn »med Steen Basses penge« bl.a. af Jes Basse af Uggerslev for 80 lybske mark »en hovedgd., som kaldes Lindschow«. I 1500t. tilhørte L. slægten Norby. 1552 nævnes Bent Norby († 1565) til L., hvor hans enke, Kirsten Ottesdatter Skinkel døde 1572. Derpå tilhørte gden sønnen, »onde« Erik Norby († 1585) og dennes enke, Sophie Gregersdatter Juel († senest 1603). Deres datter Birgitte Norby bragte den ved ægteskab til landsdommer i Fyn Hans Kaas til Østergård († 1632), som fulgtes af sønnen, sen. landsdommer på Langeland Erik Kaas († 1670). Næste ejer var sønnen, løjtn., sen. oberstløjtn. Rudbek Kaas († senest 1689), hvis enke, Jytte Nielsdatter Banner 1691 fik 3 års henstand s. 679 m. kompletteringen af L. Hun fulgtes senest 1694 af døtrene Kirsten († 1749), Sophie Christine († 1731) og Birgitte Kaas († 1718), af hvilke førstn. 1695 ægtede ritm., sen. oberstløjtn. Heinrich (Heine) Chr. Rabe († 1710), som 1696 skødede hendes part i L. til Vald. Chr. v. Gabel til Hvidkilde (se ovf.). Den anden halvdel af L. ejedes 1718 af Axel Rosenkrantz, som 1723 afhændede den til sgpr. i Ejsing Hans Schousboe († 1724), hvis enke, Maren Pedersdatter 1727 skødede den (i alt godt 69 tdr. hartk.) til Johan Lehn til Hvidkilde, der i forvejen ejede halvdelen (se ovf.). Til 1925 hørte L. under baroniet Lehn, ved hvis oprettelse den fik navnet Lehnskov. 1925 købtes den af den nuv. ejer K. Brandt for 600.000 kr.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 200–01.

Den ældre hovedbygn., der 1724 skildres som et forfaldent bindingsværkshus m. karnap el. tårn ved den vestre gavl, afløstes 1885 af den nuv. villalignende bygn. af grågule teglsten i eet stokv. m. udhængende skifertag.

I Skovsbo har mul. i middelalderen ligget en hovedgd. 1423 skrives væbn. Jep Herlufsen (Brymle?) af S. Det er formodentlig denne tidl. hovedgd., som indtil 1688-matr. var en bondegd. (under Hvidkilde) på ikke mindre end ca. 25 tdr. hartk. foruden godt 3 tdr. hartk. skov. Efter 1688-matr. nedsattes dens hartk. til ca. 161/2 td., skoven (til 32 svins olden) iberegnet.

I so. har ligget hovedgden Søbo (1423 Siobo; om voldstedet se ndf.), hvortil 1423 skrives Matis Nielsen. I slutn. af 1500t. tilhørte S. hovedgd. m. sine enemærker, skov, mark og fiskevand rigshofmester Christoffer Walkendorff til Glorup († 1601), som 1598 gav sin brodersøns søn hr. Henning Walkendorff († 1658) gavebrev og skøde på den og S. mølle. Dog skulle Chrf. Walkendorffs svoger, Ditlev v. Qvalen til Nielstrup († 1605), der havde den som »lån« på livstid, beholde den til sin død. 1631 tilhørte S. Henrik Gyldenstierne († 1669), der s.å. mageskiftede den og en del af Hvidkilde til Jørgen Skeel († 1631), hvis søn Christen Skeel († 1688) før 1641 afstod den nævnte del af Hvidkilde til Falk Gøye. Ved denne lejlighed er formentlig S. fulgt med.

Søbo Voldsted (kaldet Bolsgård (jfr. ndf.)) ligger ved Sydbredden af Hvidkilde Sø tæt V.f. Amalielyst Skov. Det bestaar af en lav, rund Borgbanke (Diam. ca. 12 m) omgivet af en næsten udtørret Grav. V. herfor spores de udpløjede Rester af en større firesidet Ladegaardsholm (Bailey). Selve Voldstedet, hvorpaa findes løse Munkestensbrokker, er tæt tilgroet.

Umiddelbart V.f. Skovsbogård i Skovsbo har der indtil ca. 1936 ligget et Voldsted (alm. kaldet »Bremerholm«), som bestod af en rund Banke, omgivet af en opr. vandfyldt Grav. Om Anlæggets nøjagtige Dimensioner hersker der Usikkerhed. Saa vidt vides blev der ikke ved Sløjfningen fundet Murværk i Banken, der formodentlig har været en middelald. Motte beregnet til at bære en Træbygning.

Skove: En stor del af skovene hører til Hvidkilde gods, således mod n. på stærkt bakket terræn og oftest mager jord Hedeskov med partierne Uglebjerg, Fruensvænge, Øghave, endv. Troldekrog og Løvehave (131 ha). Sydligere følger Hestehave (ca. 20 ha) og Amalielyst (30 ha). Helt mod s. Povlinelund (34 ha), en del (ca. 8 ha) af Engene (i alt 30 ha) og helt ude ved kysten Tankefuld (10 ha) m. restaurant. I Hvidkilde sø tre skovbevoksede holme. Skovene udgør en del af Hvidkilde skovdistrikt, der har et samlet areal på knapt 1500 ha, fordelt på flere sogne. Karakteristisk er det i øvrigt, at arealets størrelse og beliggenhed i tidens løb har gennemgået betydelige ændringer, idet der har været foretaget rydninger på de bedre jorder, mens til gengæld omfattende tilplantninger på ubevoksede hedejorder og dårlige agerjorder har fundet sted, først til nåleskov og siden i stor udstrækning til løvskov. Ændringerne har med afbrydelser strakt sig fra beg. af 1800t. op til vore dage. Af distriktets bevoksede areal er 45% bøg, 10% eg, 10% andet løvtræ og 35% nåletræ. Vækstbetingelserne synes i øvrigt nogenlunde gode for vore alm. skovtræer.

Andre skove i so. er Lehnskov skov bestående af Fredskov, Mølleskov og Overskov (39 ha, hvoraf bøg 22, eg 3, andet løvtræ 2 og nåletræ 2), endv. enkelte småskove, fx. Pavevænget og Egebjergmose.

Litt.: L.A. Hauch. Danmarks Trævækst. III. 1922. 55–58. VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 253–77.

I so. har ligget en landsby Banketofte (1394 Banchetoft), der synes nedlagt ø.1600. Om Søbo og Skovsbo se ovf. En hovedgd. Bolsgård, der nævnes flere gange i slutn. af 1600t., har tilsyneladende ligget smst. som tidl. Søbo, der efter traditionen skal være blevet ødelagt i s. 680 svenskekrigene. – Gården Grøntegård (1682 Grøntegaards Tofft) lå i Egense, Pinegård (1682 Pine gaars Schiffte) i Skovsbo. Ved Lehnskov lå Ruehuset, nævnt 1682, i Skovsbo Strygerhuset, nævnt 1688. Møllen Hvidemølle (1572 Huide mølle) lå ved Hvidkilde, medens Skovmølle, der omtales i 1600t. og 1700t., tidl. vistnok kaldtes Skovsbo mølle (1572 Skousbo mølle).

Fredede oldtidsminder: S.f. E., i en korsvej, ligger en anselig, 6 m høj høj. I Tankefuld skov een større og to små høje. – Sløjfet: Der har været mange høje i so., navnlig i dettes sydl. del: Under E. 3 stengrave (den ene en langdysse) og 24 høje; under Lehnskov 5 høje; under Skovsbo 11 høje og een dysse; i Tankefuld skov een høj. – Ved Rantzausminde har været en gravplads fra vikingetiden med 7 grave.

Litt.: Acta Archaeol. VII. 1936. 145–47.

Ved skolen, hvor tre veje mødes, er 1920 rejst en genforeningssten. – På kgd. er rejst en befrielsessten. – Ved vejen fra Hvidkilde Ladegård mod Kirkeby skov står en natursten med indskrift: Knud Hoffmann Laursen, f. 4/10 1922, faldt her for Danmarks frihed 2/5 1945. – Om mindesten for Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn se under Ollerup so.

På Hvidkilde fødtes 1635 diplomaten, stiftamtmand Marcus Gøye, i Egense sogn i øvrigt 1758 slotsgartner Peter Lindegaard, 1801 hippologen P. W. Balle, 1868 missionæren Einar Prip.