Egvad sogn

grænser til Hellevad og Ø. Løgum so., samt til Rise hrd. (Rise so.) og Haderslev a. (Agerskov og Bevtoft so.). Den nordl. halvdel af so. er et bakkeølandskab og den sydl. en del af Tinglev-fladen. Grænsen ml. disse to hovedtyper er skarp, i egnen v.f. Nr. Hostrup udformet som en stejl, 20 m høj skrænt, der stedvis er gennemfuret af kløfter. Bakkeøens kupler ligger ofte omkr. 60 m, indtil 76 m v.f. Øbening. Relieffet er noget mere uroligt end i den tilsvarende del af Hellevad so. Omkr. de to landsbyer Øbening og Horsbyg træffes områder m. moræneler, længere mod sø. er overfladen mere sandet m. tendens til fygning. So.s nordligste hjørne griber ind over en del af den store og dybe Horsbyg mose. Langs linien Horsbyg-Rugbjerg går vandskellet ml. Ribe å og Vidåen.

Smeltevandsfladerne ligger i højder ml. 46 og 36 m, lavest mod sv., d.v.s. m. et fald på ca. 2 m pr. km. Den nordøstl. del har vanskelige afvandingsforhold især i Stavreng, der danner grænseområdet mod Ø. Løgum so. I dette område s.f. Ø. Løgum har Surbæk sit udspring i et system af lavninger m. tørvelag, afbrudt af lidt højere liggende rygge af sand og grus. Neden for Nr. Hostrup har Surbæk udgravet en lille dal. Den sydl. del af so. gennemstrømmes af Rødå, der har sit udspring i området ml. Rødekro og Genner og som allr. ved sin indtræden i Egvad so. har udformet en lille ådal m. smalle strimler af kærjorder. Selv en så ringe højdeforskel ml. åløbet og de omgivende smeltevandssletter som 1–2 m bevirker imidlertid, at de nærmeste dele af sletterne får en tilfredsstillende vandafledning. Jordbunden i smeltevandssletterne i Egvad so. indeholder store lejer af grus og sand, der strækker sig helt frem til Rødekro og som udnyttes til grusgravning i stor stil.

Gamle rester af løvskov findes hist og her, i nærheden af Øbening; lyngheder er næsten forsvundne, men visse moseområder, der kun i ringe grad er forstyrrede ved afgravning el. afvanding, bærer endnu en bevoksning af krat og lyng.

So.s nordl. grænseområde er svagt befolket, og jordudnyttelsen er beskeden. De bedst egnede arealer er de morænearealer, der danner basis for landsbyerne Øbening og Horsbyg. Ved Øbening er leret ret kalkrigt og er tidl. blevet udnyttet til mergelgravning. I øvrigt har bakkeøen ret få udflyttergde og ingen egl. storgde. Smeltevandssletterne har to centre for bebyggelse, Nr. Hostrup og Hønkys, begge åbebyggelser ved henh. Surbæk og Rødå og begge liggende på smeltevandsflade lidt over vandløbets niveau. En særl. bebyggelse er opstået langs vejen Hellevad-Rødekro. Gennem so. går vejen Åbenrå-Skærbæk. Jernbanen Rødekro-Nr. Hostrup-Løgumkloster er nedlagt.

Areal i alt 1960: 2984 ha. Befolkning 26/9 1960: 666 indb. fordelt på 173 husstande (1860: 683. 1910: 784, 1921: 686, 1930: 672, 1955: 688). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 459 levede af landbr. m.v., 78 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 62 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv,

I sognet Egvad kirke (o. 1340 Ychoueth, 1498 Iwad) i en saml. af mindre landejendomme og huse ved landevejen Løgumkloster-Åbenrå. Dernæst byerne: Nr. Hostrup (*1477 Hostrop, 1535 Hostorp; u. 1779) m. skole (ml. Nr. H. og Øbening; opf. 1890, udv. 1912 og 1940, arkt. M. Moesgaard), forskole (opf. 1963), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1909, arkt. Jep Fink, udv. 1965, arkt. O. Jensen) og sportsplads; Hønkys (*1477 Heynkyss, 1535 Hennkuse; u. 1772, Nørhede 1784) m. forskole (opf. 1912, udv. 1940, arkt. M. Moesgaard) og bibl. (i skolen; opret. 1921; 2400 bd.); Øbening (*1496 Obening, 1539 Øbeninghe; u. ager 1768, andet 1767); Horsbyg (1535 Horsbugge; u. 1783–84). – Saml. af gde og hse: Hønkys Nørremark; Hønkys Østermark; Nr. Hostrup Vestermark; Nr. Hostrup Østermark; Kådnermark; Horsbyg Gde; Horsbyg Mose; Horsbyg Nørremark. – Gårde: Tingbjerggd.; Råholt; Østergd.; Kløvergd.; Nykro (gæstgiveri nedlagt 1920).

E. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hellevad so. ét pastorat i Åbenrå provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bedsted so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 162. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Den enligtliggende, hvidkalkede kirke, tidl. indv. til Skt. Laurentius, hegnes af kampestensdiger m. to murede portaler i ø. fra 1700t. Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt sengotisk våbenhus i s. og tårn i v. Det opr. byggeemne er granitkvadre m. rå kamp indvendig, rejst over en rundstavprofileret sokkel m. menneskehoveder på hjørnerne; flere af v.gavlens kvadre er genanv. i tårnet. Af opr. detaljer er bev. dels nogle vinduer, apsidens østre, samt et i korets og to i skibets n.mur, alle m. monolitte sålbænke og overliggere, dels begge døre, hvoraf dog kun den sdr. er i brug; begge omdannet indvendig, hvor de er fladbuet overdækket. Den tilmurede n.dør bryder soklen og har ydre, vandret overligger. Apsiden har kvartkuglehvælv, kor og skib bræddeloft, hvis brædder opr. har ligget på oversiden, da gl. murværk går op ml. de for største delen opr. bjælker. Den udvidede korbue har kragbånd af tegl i s. og overgribende stik. Begge de senmiddelald. tilbygninger er opført af genanv. materiale fra skibet samt munkesten, i tårnet gule og røde m. midtridset fuge. Tårnet, m. rundbuet arkade til skibet, var planlagt hvælvet, men hvælvforlæggene forblev ubenyttede, og hjørnepiller og skjoldbueagtige forlæg op- og udmuredes ved rest. 1936 ff. (arkt. M. Moesgaard). I n. et trappehus m. fladbuet underdør i spidsbuet spejl og overdør afdækket m. stigende fladbuer. Øvre stokv. har fladbuede spareblændinger og radiærtstillede bomhuller. Sandsynligvis har tårnet haft endnu et stokv., hvis øvre afslutning måske markeres af de bomhuller, der ses under den fornyede topgavl, mul. ændret 1763, da tårnet fik sadeltag. Oplysningen om, at sgpr. Laurentius Dytmarsøn (1514–64) gav kirken et spir, kan derfor være antagelig. En reparation på v.siden er angivet ved jernankerårst. 1763 og Fr. V.s spejlmonogram. Våbenhuset har i ø. en muret, s. 872 middelald. bænk. Taggavl og fladrundbuet dør er nyere. Tagværkerne over kor og skib er omsatte og supplerede, men af de to sæt skrå spærstivere fra hver bygningsdel er flere, af eg, bevaret. Indtil 1857 var hele kirken blytækt, men afløstes da af tegl på kor og skib. – Romansk alterbord af granitkvadre, hvidtet. Alterbordsforsiden er en kopi efter den forrige, skåret 1933 af Chr. Heisel, Rødekro. Den tidl. alterbordsforside solgtes 1907 til Thaulowmuseet (nu Gottorp slot). Den er romansk, fra o. 1200–50, af eg og består af en bølgerankeprydet ramme omkr. 2 × 8 rundbuede portaler, i midten afbrudt af en mandorla. De tilh. relieffer forsvundne. Sengotisk, nederlandsk-præget altertavle m. forhøjet midtfelt, fra slutn. af 1400t. I midtskabet en Golgathascene og i småfløjene herover Johannes Døberen og en diakon, nok kirkens værnehelgen. I sidefløjene de 12 apostle. If. en indskr. blev tavlen opmalet og renoveret 1759 efter maleren, Benjamin Richters, tilbud 1756. Herfra stammer bagsidens malerier, hudflettelsen og bespottelsen samt Judas’ forræderi og bønnen i Gethsemane. Rest., ligesom det øvr. inventar, af Erik Petersen 1936 ff. Fra †sidealtertavler er bev. tre figurer, nu på Gottorp-museet: 1) Diakonklædt figur, fra 1300t.s slutn. og 2 og 3) Maria og barnet samt Skt. Laurentius, fra 1400t.s sidste halvdel. Altersættet, af sølv, fra 1965. Et tidl. sæt var skænket 1792 af Hans Nicolaysen og Iing Hanses i Øbening. Oblatæske af kbhsk. porcellæn. Alterstager fra 1600t.s sidste halvdel. Mul. sengotisk messeklokke ophængt bag altertavlen. Middelald., enkel døbefont af granit. Dåbsfad af kobber, fra 1700t., m. tre krydsende fisk i bunden. Korbuekrucifiksgruppe fra beg. af 1500t., istandsat 1907 af prof. Hauser, Berlin, der ligeledes har rest. et lille krucifiks fra 1400t.s 1. halvdel, anbragt i n.døren. Nystafferet 1938. Empireprædikestol fra 1832, m. cirkulær, palmetprydet himmel. Stolestader 1938, der afløste et sæt fra 1847. I Åbenrå Museum findes tre fyrre-gavlplanker m. halvroset foroven, stammende fra et stoleværk fra o. 1600. Orgel fra Zachariassen & Søn, skænket 1929, men bygget tidl.; façadeornamenter fra 1937. Et †pulpitur fra 1732 m. naive apostelmalerier, opsat langs skibets n.side, fjernedes 1936–38. Også et v.pulpitur er nedrevet. Gotisk, men stærkt fornyet vægskab i ndr. korbuevange. Klokke støbt 1566 af Michel Dibler. Ældre klokkestol af fyr m. egestolper fra ældre †stol. På kgd. mindesten fra 1921 over 26 sogneboere, faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1750–62, 2645.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 opføres 7 gde i Hønkys, 3 i Øbening, 7 i Nr. Hostrup og 6 i Horsbyg. I a.s Jb. fra 1609 er der i Hønkys 7 gde m. 14 besiddere og 31 3/4 otting. De 4 1/2 otting var i fæste, resten var »bondejord«, der tilhørte selvejere. Her var 3 kåd. I Øbening var der 3 selvejergde m. 5 besiddere og 12 ottinger. Nr. Hostrup havde 6 gde m. 11 besiddere og 33 ottinger, hvoraf 15 ottinger var fæstegods. Desuden var der her 1 kåd. Horsbyg havde 5 gde m. 9 besiddere og 10 ottinger, alle fæstegods. På Mejers kort fra 1641 var der i Hønkys 12 gde m. 16 besiddere samt 5 kåd, i Øbening 5 gde, i Nr. Hostrup 10 gde og 2 kåd og i Horsbyg 7 gde.

Løgum kloster købte 1496 af Detlev v. d. Wisch bl.a. 1 gd. i Øbening. Det må være denne ejd., som ved mageskifte af 1539 kom til Godske Rantzau. Den kaldes da 1 toft. Anton Rantzau skødede den til kongen 11/9 1583, og den blev lagt under Bolderslev fogderi. 1609 var der i Øbening 1 kgl. toftetjener. O. 1710 kaldes ejendommen 1 halvgd., der havde 17/144 plov jord.

De ejendomme, som hørte under Åbenråra., var o. 1825 sat til 1832 skattetdr. Der var 253 malkekøer, 137 ungkreaturer, 92 heste, 249 får, 30 svin og 208 bistader. Udsæden var: 240 tdr. rug, 69 tdr. havre, 15 tdr. byg og 72 tdr. boghvede (v. Rosen).

Hele so. hørte under Sdr. Rangstrup hrd.

So. hørte fra gl. tid under Ribe stift. I Ribe Oldemoder opføres det i en fortegnelse fra o. 1340 over Ribe ærkedegnedømmes kirker under Rangstrup hrd. Efter delingen 1544 opstod der strid om kirkens tilhørsforhold, og 1564 kom den under Slesvig stift og Åbenrå provsti. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom so. herunder. Det hører stadig til Åbenrå provsti.

På Johs. Mejers kort 1641 over Horsbyg nævnes Tingbjerg ager, der også forekommer 1710. Dette sted var lige ved Hærvejen, og lidt længere mod s. lå Galgehøj. Sen. kom der her en bebyggelse, Tingbjerggd. Hrd.s tingsted synes således på et el. andet tidspunkt at have været her, formodentlig indtil det blev flyttet til Mjøls, Rise so.

I Hostrup er der på Mejers kort en tingvej, der fører til tingstedet i Mjøls. På kortet over Hønkys ses lidt s.f. Egvad kirke en tingvej. Den mødes n.f. Hønkys by med en anden tingvej, der kommer v.fra, fra Hudevad. De fortsætter derefter mod Mjøls.

N.f. Horsbyg har Mejer på sit kort 1648 anbragt en bebyggelse Black wras, der formentlig skal være Blankvrå. Lokaliteten ligger ved Blankvrå mose (nu Horsbyg mose).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 72 da., 18 ty.; 1884: 53 da., 10 ty.; 1912: 105 da., 20 ty., s. 873 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 348 da., 31 ty. (tilrejsende 54 da., 17 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 195 da., 10 ty., 4 S.; 11/4 1924: 133 da., 5 ty., 15 S.; 2/12 1926: 196 da., 10 ty., 24 S.; 24/4 1929: 191 da., 9 ty., 19 S.; 16/11 1932: 229 da., 9 ty., 41 S.; 22/10 1935: 231 da., 14 ty., 55 S.; 3/4 1939: 318 da., 20 ty.; 28/10 1947: 299 da., 3 ty.; 5/9 1950: 289 da., 3 ty.; 22/9 1953: 317 da., 8 ty.; 14/5 1957: 315 da., 6 ty.; 15/11 1960: 307 da., 6 ty.; 22/9 1964: 323 da., 8 ty.

Skove: Enkelte spredte skove og plantager, således ved Øbening Øbeningkrattene. 2 ejd. har skovarealer på 10–14 ha (i alt 24 ha) og 4 ejd. arealer på fra 5 til 10 ha (i alt 26 ha).

Fredede oldtidsminder: 6 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 2 langdysser og 53 høje; de fleste høje lå omkr. Horsbyg og Øbening; en gruppe lå ø.f. Hønkys.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 under Hellevad amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Hønkys, Øbening, Horsbyg og Nr. Hostrup.

Personregisterdistr.: Til 1920 Hellevad, derefter eget personregisterdistr.

I E. so. er 1883 født den nationale foregangsmand, kbmd. Hans Jessen.

Litt.: Se under Hellevad so.