Emmerlev sogn

omgives af Hjerpsted, Sdr. Skast, Brede, Visby og Daler so. samt Højer flække og grænser mod v. til Vadehavet. So. udgør den sydl. del af Hjerpsted bakkeø. På en kort strækning ml. Emmerlev Klev og sognegrænsen n.f. Højer er kystlandet udformet som marsk og digebeskyttet. Fra Emmerlev mod n. har man klintkyst m. maksimal højde 13 m i Emmerlev Klev. Da kysten her stadig er i nedbrydning, navnlig ved stormfloder, har man friske profiler, som viser bakkeøens opbygning, og som navnlig er interessante ved forekomsten af snit gennem interglaciale moser. So.s n.- og ø.grænse følger Sejersbæk lavning-Kogsbøl mose, medens grænsen mod Højer er en kogsgrænse. Grænselinien mod Hjerpsted so. forløber langs rette linier i et gl. indsands- og hedeområde. So.s kerne er et sammenhængende bakkeøområde m. største højde, 24 m, ø.f. V. Gammelby; i øvrigt forefindes kuppelhøjder på 18 og 17 m. De nordl. og østl. randområder ligger næsten overalt under 10 m, og største delen endog så lavt som under 3 m. De sydl. dele af den store, østl. lavning er marskklædte, således dele af Sejersbæk kog og marskområdet n.f. Højer. N.f. dette ligger et stort, tørveklædt område, hvoraf Kogsbøl mose indtager omkr. halvdelen. Afvandingen sker hovedsagelig gennem Sejersbæk-lavningen til Vidå, såvel gennem midterkanalen som gennem en ringkanal i ca. 3 m højde. Kun en mindre del af det nordvestl. randområde afvandes til det lille, men ejendommeligt uberørte vandløb Ålbæk, der udmunder i Vadehavet tæt n.f. sognegrænsen mod Hjerpsted so. I Kogsbøl mose findes mange store og små tørvegrave, der stammer dels fra industriel udnyttelse, der stadig foregår, og dels fra lokal tørvegravning i de bondeejede tørveskifter. En enkelt stor, vandfyldt mergelgrav ligger n.f. V. Gammelby. I øvrigt har so.s bakkeøkupler en mængde små damme, idet næsten alle markfelter er forsynet med en sådan; det samlede antal for Emmerlev so. er over 1000. En del af disse er rimeligvis små mergelgrave, men sikkert også gravet med henblik på vanding af løsgående kreaturer. Sådanne damme er alm. i næsten alle amtets so., men man finder dem sjældent i tilsvarende tæthed; ved en overflyvning får man et meget stærkt indtryk af dette fænomens betydning. Emmerlev so. er næsten skovløst. I Kogsbøl mose findes endnu arealer m. naturligt udviklet højmosekrat. Mindre arealer mod n. er tilplantet. Jordbundsforholdene er stærkt vekslende; moræneler forekommer langs bakkeøens længdeakse; mod v. og nv. findes fygningsområder og arealer dækket af fygesand; i øvrigt er jordbunden i lavningerne hovedsagelig udformet som marskklæg-, mose- el. kærjorder. Emmerlev so. er en af vestkystens rigtige bondebygder; landsbyer som Emmerlev og rækken Sdr. Sejerslev, Vrågård og Nr. Sejerslev er smukke og velbevarede eksempler på bosættelses- og besiddelsesformer i denne del af landet. Emmerlev har tilknytning til marsken ved Tønder, s. 621 de øvr. til Sejersbæk kog, og hele systemet har karakter af en randbebyggelse på grænsen ml. pløjeland og græsland. Kirken ligger enligt i selskab med kroen. I modsætning til forholdene i nabosognet Visby er gl., store besiddelser forlængst opløst, og so.s jord er nu bondejord. Gennem so. går vejen Tønder-Ballum, der krydses af Hjerpsted-Visby vejen; den ærværdige kystvej Emmerlev-Hjerpsted, der ledsages af et imponerende antal gravhøje, ligger endnu i sin gl. skikkelse som et interessant kulturlevn.

Areal i alt 1960: 3339 ha. Befolkning 26/9 1960: 995 indb. fordelt på 295 husstande (1860: 1503, 1910: 1089, 1921: 952, 1925: 973, 1930: 959, 1955: 998). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 557 levede af landbr. m.v., 179 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 142 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Emmerlev (1292 Æmmærløf; u. delvis før 1770, ager 1774) m. skole (opf. 1857, omb. 1944, arkt. P. J. Petersen) m. afdelingsbibl. og Strandhotellet (ved Emmerlev Klev); Sdr. Sejerslev (1292 Sæghærsløf; u. enge 1762 og 1773, hede 1774, ager 1775) m. kirke (Emmerlev kirke, lidt s.f. byen), præstegd., skole (opf. 1905, omb. 1942, arkt. P. J. Petersen), bibl. (i skolen; opret. 1958; 1850 bd.), forsamlingshus (opf. 1910), kom.kontor (opret. 1960), sportsplads, Emmerlev Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1876; 31/3 1964 var indskuddene 883.000 kr., reserverne ca. 114.000 kr.), Højkroen (ved kirken), andelsmejeriet Højtoft (opret. 1886) og to maskinsnedkerier; Nr. Sejerslev (1652 Nord Seyersfleth; u. 1777, hede m.m. 1806) m. Kertemindes lejrskole »Kogsbølskolen« (i tidl. skole); V. Gammelby (1500 Gammelby; u. 1775–76, hede 1797) m. deccastation (opf. 1947); Kærgd. (*1280 Kiærgaard, 1378 Kiergarth; u. 1769–70). – Saml. af gde og hse: Nyland (1648 Nielande); Vrågd.; Duborg; Frifelt; Hemme. – Gårde: Søndergårde (1661 Südergarth; 159 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 550, grv. 255); Kogsbøl Ladegd. (129 ha; ejdv. 320, grv. 158); Petersminde; Hemgd.; Gammelbygd.; Kærgd., tilhørende et legat; Tudsborg; Nygd.; Kronborg; Nylandsmølle. Mariasminde kro ved landevejen nordl. i sognet.

E. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hjerpsted so. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højer landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 219. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den ganske anselige kirke, der 1343 omtales som viet Skt. Andreas, og hvis tårn tidl. tjente som sømærke, ligger ensomt ml. byerne Emmerlev og Sdr. Sejerslev. Den består af et romansk skib, hvis opr. kor m. †apsis i senromansk tid afløstes af en ø.forlængelse og et smallere kor. Hertil er der føjet fire gotiske tilbygninger: sakristi og våbenhus ved n.siden samt v.tårn m. sen. trappehus. Det romanske skib er opført af granitkvadre på hulkantsokkel, suppleret m. lidt rhinsk tuf. Af dørene er n.døren i brug, s.døren tilmuret som udvendig niche. De er begge noget ændrede, idet de har mistet deres tympanoner, medens kilestikkene delvis er bevarede. S.døren har et par stærkt dekorerede kragsten. I n.siden er to vinduer bev. som udvendige nicher m. tufstensstik, der mod sædvane er anbragt under monolitoverliggere. Over de sen., gotiske hvælv ligger endnu fire af de opr. loftsbjælker på plads. Ved den senromanske ombygning o. 1225–50 blev skibet forlænget mod ø., og der opførtes et smallere kor på to fag. Skibets ø.forlængelse er overvejende muret af genanvendte kvadre, medens koret er af munkesten. Den ndr. flankemur har savskifte, og i ø.gavlen har der været en tregruppe af slanke, rundbuede vinduer, der ses som indvendige nicher. En gruppe af to tilsvarende vinduer mod n. er dækket af sakristiet. Koret og forlængelsen har opr. hvælv, der viser slægtskab m. dem i Løgum klosterkirke. O. 1400 indbyggedes der i det opr. skib tre fag otteribbede hvælv. Rækkefølgen af de gotiske tilbygninger s. 622 af munkesten, vist alle fra 1400t., lader sig ikke fastslå. Det krydshvælvede sakristi m. savskifter øverst på flankemurene har glat gavl m. retkantet dør, våbenhuset, der har bræddeloft, ser ud til at være forhøjet. Gavlen er glat m. moderne, fladrundbuet dør. Det noget undersætsige tårn er af Tørninglen-type. Dets underrum m. ottedelt hvælv har en nu lukket, rundbuet tårnbue mod skibet og kurvehankbuet v.dør, vist fra 1698. Adgangen til mellemstokværket var fra første færd ad en fritrappe, der dog ret tidligt afløstes af et trappehus ved n.siden. Tagværkerne svarer i alder til de forsk. bygningsdele, men er overalt omsat og suppleret. Tårn og trappehus har blytag, sakristiet tegl, de øvr. dele skifertag. Bygn. istandsattes 1949–50 ved arkt. Holger Mundt. – Det murede alterbord bærer en sengotisk fløjtavle fra anden fjerdedel af 1400t., indkapslet i barokt rammeværk fra 1685. Den gotiske tavle, der er beslægtet m. den i Felsted (Åbenrå a.), har figurer i to rækker, foroven Marias himmelkroning, forneden et krucifiks fra 1685, begge flankeret af apostelstatuetter. 1685 fik tavlen nye, faste fløje og topstykke m. malerier på træ: bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, Golgatha, opstandelsen og himmelfarten, samt i postamentfeltet nadveren (spejlvendt kopi efter Rubens). Den usædvanligt høje alterkalk er fra 1639 m. samtidig disk, oblatæsken fra 1717 og sygekalken m. lang, lat. indskr. fra 1745. Der er to par næsten ens sengotiske stager. Fonten af granit er antagelig romansk m. stor, næsten cylindrisk kumme på keglestub-fod. Sydty. fad, o. 1575, m. bebudelsen og versalindskr. for Helena Madsdatter Hemgaard, der 1748 skænkede fadet. Prædikestolen er et renæssancearb. fra beg. af 1600t., vist fra Laurids Snedkers værksted, m. relieffer fra Kristi historie. Stoleværket er fra 1950. På de øverste er indsat felter fra 1603 m. ejendommelig kryptogram-indskr., hvis store versaler giver navnet Ohtte Carsten Rosenkrans. Orgelet er fra 1860, istandsat 1922. Der er bev. en klingpung fra 1738 og en ligbåre fra midten af 1800t. Klokkerne er genforeningsklokker fra De Smithske Støberier. – Der er i kirken ophængt en mindetavle fra 1848 for Chr. VIII.s og Caroline Amalies besøg ved kirken 1847. Tre romanske gravsten af granit findes nu i Tønder Museums gård, hvor der også er et par bondegravsten. I tårnrummet gravsten m. tre figurer over Bendix Iversen Rosenkrantz til Kogsbøl, † efter 1566 s. 623 (CAJensen. Gr. nr. 578). Desuden adsk. gravsten fra 16–1700t. på kgd. og mindesten over so.s faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 445–62.

Kogsbøl (1393 Cuxbyl, 1400 Koxbølæ), opr. adelsgård, der i over 200 år tilhørte den sønderjy. gren af slægten Rosenkrantz. Erik Nielsen, der 1402 var lagmand i Vestergötland, og som gav 5 gde i Emmerlev og Sejerslev til E. kirke, har sikkert også haft K.; sønnen Peder Eriksen († 1418) nævnes til K. 1393; derefter ejedes gden af hans sønner Claus Pedersen til Tovskov (1431–36) og Iver Pedersen (1436–94). Om sidstn. berettes, at han af hertug Adolf VIII fik overladt kirken i Anflod, efter at selve sognet var gået til grunde under en stor stormflod 1436. Endv. henlagde han til K. nogle gde i Møgeltønder birk, købt af Peter Sture, og nogle gde i Hjerpsted og Nr. Sejerslev, købt af Mads Gjordsen til Solvig. Han må også have ejet St. Tønde i Hostrup so., som hans søn Claus Iversen til K. 1494 m. moderens og brødrenes fuldmagt skødede til Eggert Gjordsen. K. gik i arv til brødrene Claus, Erik og Iver Iversen Rosenkrantz, alle nævnt ca. 1500. Claus Iversens søn Erik Clausen til Trægård i Møgeltønder so. efterlod sig sønnerne Gotskalk Eriksen, Chr. II.s kansler († 1544), Claus Sivert og Iver Eriksen (nævnt 1547), hvilke 3 sidste skrives til K., der gik over i sidstn.s efterslægt, nemlig sønnerne Timme og Bendix Rosenkrantz til Gribsgård (g. m. Anne Carstensdatter Grib). Sidstn.s sønner var Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro, Hundsbæk og Sejerslev og Carsten R. til Gribsgård, der begge skrives til K. Om Christoffer R. se under Hviding so. s. 549. Efter hans henrettelse 1610 solgtes Kogsbøl 1613 af kreditorerne for 18.600 rdl. til statholder Gert Rantzau, der gav gden i medgift til datteren Hedevig Marie Elisabeth, g. m. marskal af Frankrig Josias Rantzau, som 1639 overlod gden til sin svoger Christian Rantzau for 30.000 rdl. 1649 fik hertug Frederik III skøde på K., der da havde bøndergods i Emmerlev, Daler, Møgeltønder, Mjolden og Hostrup so., i Tønder og Højer landso., samt Munkebol på Sild, i alt 21 hele bol, 3 3/4-bol, 12 1/2-bol, 2 1/4-bol og 57 kåd, hvortil kom hovedgårdsjorden, der omfattede 6 bol – i alt matr. til 34 plove. 1654 og 1655 nævnes en hofmester Lauritz Fabricius på K., kort efter var Chr. Andersen foged såvel på K. som på Søndergårde. 1667 forpagtede Fedder Andersen († 1698) hovedgårdsmarken for 133 rdl. 16 sk. årl., 1681 fik han fæstebrev på hovedgden, hvis bygninger han havde repareret og til dels nyopført; derefter enken Ingeborg Fedders († 1711), der 1709 blev fordrevet fra gden. 1710 overtoges den i forpagtning af Gøddert Hansen († 1739) og hans søn Andreas Chr. Hansen († 1748), der i forvejen havde Søndergårde i fællesskab. Også Kogsbøl mose var med i forpagtningen. Fra 1742 var begge gde arvefæste. Efter Andreas Chr. Hansens død drev hans enke begge gdene, indtil sønnen Nicolay Hansen († 1800) efter hendes død 1762 fik arvefæstet bekræftet. Han boede på Søndergårde, og bygningerne på K. forfaldt. Sønnen Gotthardt Phillip Hansen, der overtog de 2 gde 1800, havde dem til sin død 1811, derefter svogeren, sgpr. i Visby Chr. Albrecht Posselt, fra 1828 dennes svigersøn Boy Feddersen († 1883), der i 1830rne nyopførte Kogsbøl Ladegård, og som 1841 fik gdene til ejendom. Hans nevø, sen. amtsforstander og prøjsisk rigsdagsmand Theodor Feddersen, der i forvejen havde forpagtet de to gde, arvede dem. Sønnen Hans Feddersen overtog 1907 Søndergårde i forpagtning, medens Wilhelm Detlefsen forpagtede K. Efter Theodor Feddersens død 1915 tilskødedes begge gde sønnen Hans F., der faldt 1918 i 1. verdenskrig. Broderen Boy F. overtog derefter bestyrelsen af gårdene, der havde et samlet areal på 587 ha. 1948 overtog Theodor Feddersen Kogsbøl Ladegd. m. et tilliggende på 373 ha, hvoraf 200 mose, medens broderen Christian F. fik Søndergårde m. 159 ha. 1955 solgte Th. F. 211 ha mose til jordlovsudvalget.

Litt.: A. Larsen. Rosenkranserne på K., SdjyM. 1953. 72–80. Max Rasch. Rittergut Koxbüll und die Geschichte der daraus hervorgegangenen Höfe Südergaarde und Koxbüll Ladegaard. 1954.

Om den gamle hovedbygning, der lå på det anselige, ca. 2 tdr. land store voldsted 600 m sø.f. den nuv. gård, haves ingen efterretninger; allr. 1706 var anlæggets forfald stærkt fremskredent, og under 1. verdenskrig lod gårdens forp. grundstenene optage og sønderslå, uden at der gjordes antikvariske iagttagelser. Borggården blev vistnok opgivet, efter at gården 1613 gik ud af Rosenkrantzernes eje; statholderen opretholdt 1649 blot et seks fags hus m. »to smaa losementer«, medens de øvr. bygn. var overladt bønderne. 1652 nævnes dog også en 14 fags teglhængt beboelse samt en stråtækt stald på 16 fag, alt dog i forfald. 1685 skal forpagteren istandsætte bygningerne på egen bekostning samt opføre stalde. 1706 var hovedbygningen på 20 fag, men stadig lige elendig; i 1770’erne var den dog beboet af herredsfogeden, og først 1830 blev den gl. borgplads forladt, da Boy Feddersen ude i mosen anlagde Kogsbøl Ladegård, til hvis opførelse bl.a. de gl. bygningsmaterialer anvendtes. Den anselige, firefløjede, sammenbyggede s. 624 rødstensgård er dækket m. et vældigt stråtag, der navnlig på den ndr. længe (laden) er af imponerende rejsning; stuehuset ligger i s. og har smal frontispice m. trekantsfronton mod haven og kraftigt udladende, hvidkalket gesims. Over vinduerne er profilerede, fladbuede stik, og på ø.gavlen angiver murankre opførelsesåret 1830.

Det ca. 170 × 170 m store, firesidede Kogsbøl Voldsted er omgivet af betydelige, nu tørre Grave. Herregaardspladsen inden for Gravene er ved en Vinkelgrav, hvis Ender i N. og Ø. udmunder i de omgivne Grave, delt op i to Dele, en vinkelformet langs Syd- og Vestgraven (ca. 40 m bred i S. og 20–25 m bred i V.) og en rektangulær (ca. 95 × 110 m) i Voldstedets NØ. Hjørne. Den indre Vinkelgravs Vestarm er midt paa afbrudt af en Overkørsel, N.f. hvilken Graven udvider sig til en nærmest kvadratisk Sænkning, ca. 30 × 30 m.

Søndergårde. Om Erik Iversen Rosenkrantz (nævnt 1479 og 1496) siges, at han byggede Søndergårde i Sejerslev. Hans sønnesøn, Bendix Iversens søn Otto († ca. 1652), havde sen. gden, hvorefter broderen Carsten fik den. Ca. 1640 overtog junkeren Caspar Rudolf von Gersdorff ejd., hvis hovedgårdsmark da udgjordes af 6 nedlagte bol. Han fik gden med sin hustru Margrethe, datter af Godske Rantzau på Trøjborg. 1652 solgtes gden til hertug Fr. III; kort efter brændte den. Den bortforpagtedes til Andreas Kniesener, sen. til Chr. Andersen († 1682), der tillige blev foged over samtlige søndergårdske og kogsbølske undersåtter. Med enken kom den derefter til Gøddert Hansen, der 1710 også forpagtede Kogsbøl. Om gdens sen. historie se ovf. under Kogsbøl.

Litt.: Se ovf. under Kogsbøl.

Gden havde 1650 i alt 89 1/2 fag hus, nemlig et stuehus m. skorsten og korshus, tærskelo, lade samt ko- og hestestalde. 24/5 1652 nedbrændte gården m. undt. af 20 fag, der 1664 omtales som værende af grundmur og i forfald; i beg. af 1700t. bestod gården af et stuehus på 11 fag, lade 19 fag, tværhus m. indkørsel 14 fag, foruden andre bygn. Mod s. var en lille, velplejet have m. frugttræer, rosenespalier, lysthus samt kålhave, alt omsluttet af en stenmur. Den gl., firelængede gård blev 1883 af Theodor Feddersen erstattet m. den nuv. herskabelige, grundmurede, meget dybe hovedbygning, der fik en rig, arkitektonisk udsmykning m. toetages, gennemgående midterrisalit m. pilastre og rustikfugning samt lav trekantsfronton, gevændere m. chambranler om vinduerne og sparrekopgesims. Efter en brand 1904 moderniseredes bygn., således at gårdfaçaden og gavlene nu står ganske enkle og i røde sten. Gavlene er halvt afvalmede.

Den trefløjede ladegård er opf. 1904 efter branden. Gden ligger omgivet af en stor, gl. have.

Kærgård. 1315 nævnes Bonde Snafs, 1361 væbneren Otto Bundesen Snafs, der 1378 mageskiftede m. Vor Frue Alter i Emmerlev kirke den gd. i Emmerlev so., som han havde arvet efter sin fader, med K., som han agtede at befæste, idet han dog måtte forpligte sig til, at der fra de bygninger, han ville opføre, ikke ville blive tilføjet nogen, som stod under kirkens beskyttelse, nogen skade, medmindre han blev forulempet af nogen af biskoppens officialer. 1420 pantsatte Otto Snafs for 400 mk. lybsk K. m. underliggende gods i Højer hrd., nemlig foruden hgden 6 gde i Emmerlev, 4 gde i Højer so., 3 gde i Abild so., alle fru Cæcilies »hemme« og alle enge på Emmerlev og Højer marker til Morten Jensen Gyrstinge på Møgeltønder, som sen. overtog godset som ejd. 1436 pantsatte han dem til Ribe domkapitel, som 1445 fik bekræftelse på at have købt dem. Disse gde er sen. kommet under Møgeltønder (Schackenborg). 1948 købtes en gd. i K. m. 59 ha af Tønder købstad, som sa. år overdrog den til jordlovsudvalget, der 1949 solgte hpcl. m. 29 ha. Den nuv. K. tilh. et legat.

Emmerlev. Lago Diegn Skram pantsatte 1384 til Oluf Iversen, kaldet Steen, ligeledes af slægten Skram, sin del af adelsgden Emmerlev, som han havde fået med sin hustru Ingjerd Pedersdatter, og den del af samme, som hans hustru havde efter sin broder Niels Blik (se Birkelev, s. 572). 1393 nævnes Lavrends Jensen Skram af Emmerlev so. 1432 skødede ærkedegn i Ribe Iver Thordsens arving al dennes rettighed i Emmerlevgård og i andet gods i Emmerlev so. til Ribe domkapitel, og 1438 skødede Nis Jensen i Ø. Lindet so. sin mødrene arvepart i Emmerlevgård til Ribe kapitel. 1536–65 nævnes Timme Iversen Rosenkrantz i Emmerlev, og 1547 bevilgede Chr. III, at landgilden af nogle gde i Emmerlev, der var skænket til Vor Frue alter i Emmerlev kirke af Erik Clausen Rosenkrantz til Trægård og Kogsbøl, skal forblive hos kapellanen i Emmerlev, medens herligheden hører til Iver Eriksen til Kogsbøl.

Gribsgård, forsv. adelsgård, der formodes at have navn efter en fra Holsten indvandret, allr. 1349 forekommende adelsslægt. Gden har ligget ved V. Gammelby, hvor stednavnet Gribstoft s. 625 endnu er et minde herom. Carsten Grib efterlod datteren Anna til G., der 1582 som enke efter Bendix Iversen Rosenkrantz udstedte vidnesbyrd om en af hendes fader indstiftet donation til Skt. Johannes- og gråbrødreklostrene i Slesvig. 1625 var Peter Rantzau ejer.

Stensgård nævnes 1439–50 (Stensgordh) som hovedgård; den havde tilhørt ærkediakon Iver Thordsen, hvis arving Andreas Pors havde skødet den til Ribe domkapitel.

Gammelbygård i V. Gammelby tilhører N. N. Lund, hvis slægt har ejet den siden 1895.

Højkro, der er fredet i kl. B, er en ualmindelig smuk og velbevaret, gl., stråtækt rødstensbygn. m. kvist over indgangen og fint profileret træværk ude som inde. Over vinduerne er fladbuede rulleskifte-stik. Kroen og den dermed sammenbyggede rejsestald udgør sa. m. den fine, lille aftægtsbol. på den anden side af vejen et meget værdifuldt og stemningsfuldt milieu fra tiden o. 1780, hvis særpræg yderligere forstærkes ved den ensomme beliggenhed ved Emmerlev kirke.

Emmerlev so. er i Ribe Oldemoder fra o. 1340 opført under Højer hrd. 1599 var der her 31 helgde og 37 halvgde. 3 helgde og 10 halvgde hørte under kapitlet i Ribe, hospitalet smst. havde det sa. antal gde, til Trøjborg lå 2 helgde og 4 halvgde, mens 11 helgde og 6 halvgde hørte under Tønder a., 6 helgde og 1 halvgd. under Kogsbøl, hvortil kom 10 halvgde, som »Carsten selv lader bruge«. 5 helgde og 4 halvgde lå til Søndergd., 1 af disse brugte Otto Rosenkrantz selv. 1 helgd. hørte under Tyrstrupgd., 1 halvgd. under Haderslevhus, en anden under Tandrup. Af en præsteindberetning fra 1651 fremgår, hvorledes fordelingen var på de enkelte byer: kapitlet havde 3 halvgde og 1 totrediedelsgd. i Kærgd., 4 halvgde, 7 trediedelsgde, 1 kvartgd. og 1 otting i Emmerlev. Til hospitalet hørte 1 totrediedelsgd. i Kærgd., 3 halvgde, 3 trediedelsgde i Emmerlev, 1 helgd., 7 halvgde og 1 trediedelsgd. i Sdr. Sejerslev, til Trøjborg 2 gde i Kærgd., 2 helgde og 2 halvgde i Emmerlev, til Tønder 3 helgde og 3 halvgde i Emmerlev, 8 helgde, 1 halvgd., 1 trediedelsgd. og 1 otting i Sdr. Sejerslev, til Kogsbøl 1 helgd. og 1 halvgd. i Kærgd., 1 gd. i Sdr. Sejerslev, 11 helgde og 4 halvgde i Nr. Sejerslev, til Søndergde 8 helgde og 2 s. 626 halvgde i Nr. og Sdr. Sejerslev samt i Kærgd. Hertil kommer 3 helgde og 1 halvgd., Vor Frue alters tjenere, der skyldte til kapellanen i Emmerlev, mens herligheden tilhørte Kogsbøl. Gert Rantzau havde Kogsbøl 1613–27. Den gd., som 1599 hørte under Tyrstrupgd., som G. R. også ejede, er uden tvivl sa. m. den gd. i Sejerslev, som han fik af kongen 9/2 1617, lagt under Kogsbøl. Også Tandrupgården er vel kommet til Kogsbøl, event. Søndergde.

I Ribe kapitels Jb. 1530 nævnes 14 gde i Emmerlev og 2 i Kærgd. 1429 testamenterede Otto Bosen sit gods i Emmerlev til degn og underdegn, og 1432 købte kapitlet af Anders Perssen, bymand i Horsens, det gods i Emmerlev so., bl.a. Emmerlevgd., som han havde arvet efter ærkedegnen Iver Thordsen. Dette gods siges o. 1440 at bestå af hovedgden Stensgd. i Emmerlev so., 1 gd. og en øde jord smst. Stensgd. er i øvrigt ukendt, så måske er der tale om en fejlskrivning. 1436 fik kapitlet Kærgd. m. 7 gde og noget jord i Emmerlev af hr. Morten Jensen, som selv havde erhvervet godset af Otto Snafs 1420. 1515 købte kapitlet 3 gde i Emmerlev af væbner Erik Clausen af Trægd. Ribe hospital blev opret. 1543. Det fik bl.a. Skt. Jørgensgården i Kolding. Den blev dog sen. lagt til Koldinghus, og 1552 fik hospitalet i stedet forsk. gods, bl.a. 11 gde i Emmerlev so. og 1 bol i Sdr. Sejerslev. I Riberhus Jb. 1537–38 nævnes netop 11 gde i Emmerlev so. samt 1 ejendom, der kun betaler gæsteri – dog et stort beløb. 1554 fik hospitalet endv. Puggård og dermed også denne stiftelses besiddelser i Emmerlev so.

Da Hans Schack 3/3 1663 fik skøde på forsk. gejstligt gods i egnen omkr. Møgeltønder, erhvervede han også 1 gd. i Kærgd., som havde tilhørt kapitlet, 1 gd. i Emmerlev og 1 i Sdr. Sejerslev, som havde ligget til hospitalet i Ribe. I matr. 1664 var der i so. en del forsk. kongerigske lodsejere. Foruden Trøjborg havde flg. gods her: Hans Schack 2 halvgde og 1 trediedelsgd. i Emmerlev, i alt 14 tdr. hartk. Ribe hospital havde 2 halvgde, 2 trediedelsgde og 1 kvartgd. i Emmerlev, 1 helgd. i Kærgd., 6 halvgde, 1 totrediedelsgd., 1 trediedelsgd. og 12 forbedelser i Sejerslev, 6 forbedelser på Nyland, i alt 98 tdr. 5 skæpper og 1 1/2 fjerdingkar hartk. Velbyrdige Laurids Skinkel havde i Emmerlev 1 helgd., 1 totrediedelsgd., 4 halvgde og 3 trediedelsgde, desuden 21 forbedelser, i Kærgd. 3 og på Nyland 2 forbedelser, i alt 91 tdr. og 6 skæpper hartk., velbyrdige Jens Juel havde 1 halvgd. og 1 forbedelse i Kærgd., velbyrdige Lauge Bille 1 trediedelsgd., medicus dr. Ludvig Pouch 1 kvartgd. i Emmerlev og 1 halvgd. i Kærgd. samt 4 forbedelser, biskop Peter Jensen Kragelund 1 gd. på 1 td. 2 skæpper hartk. i Kærgd., mag. Niels Jørgensen Serup, sgpr. i Ribe, 1 halvgd. i Emmerlev, tilsammen 36–5–1–1 tdr. hartk. 22/10 1670 fik mag. Serup skøde på 2 gde og 2 gadehuse i Kærgd. til domkirkens sognekald, og medicusembedet ved dr. Pouch fik 21/11 1670 skøde på 2 huse i Kærgd. Foruden hospitalsgodset er der her tale om kapitelsgods, som kongen har haft en vis dispositionsret over, og 4/11 1673 fik Hans Schack skøde på alt dette gods, der skulle inkorporeres i Schackenborg. Det drejede sig om: 18 gde og 29 forbedelser i Emmerlev, 4 på Nyland, 4 gde og 10 forbedelser i Kærgd., 8 gde og 26 forbedelser i Sdr. Sejerslev. Hospitalet, biskoppen, dr. Pouch og sgpr. ved domkirken fik vederlag andetsteds. I matr. 1688 er alt det kongerigske gods i so. under enten Trøjborg el. Schackenborg. Til sidstn. gd. hørte: i Kærgd. 5 gde og 1 hus, i Emmerlev 18 gde – hvoraf 3 øde – og 1 hus, i Sdr. Sejerslev 10 gde foruden præstegården. I Jb. for Schackenborg 1792 er i Emmerlev opført 3 halvgde, 7 trediedelsgde, 5 kvartgde, 4 sjettedelsgde og 2 tolvtedelsgde samt 49 kåd, hvoraf 1 øde, i Kærgd. 3 halvgde og 19 kåd samt 1, der var øde. Desuden var der her 2 totrediedelsgde, som var udstykket i henh. 13 og 14 parceller. I Sdr. Sejerslev var der 1 halvgd., 4 trediedelsgde, 4 kvartgde og 17 kåd, på Nyland 30 kåd og 3 huse, hertil kommer Nylandsmølle.

I Trøjborg »hyreregister« 1577 opføres i Kærgd. 1 helgd., i Tranborg 1 helgd., i Emmerlev 2 helgde og 1 halvgd., i Sejerslev 1 halvgd. og 1 mindre ejendom. 17/10 1579 fik Peter Rantzau skøde på dette gods. I matr. 1664 nævnes under Trøjborg 2 helgde og 2 halvgde i Emmerlev, 5 forbedelser, hvoraf 1 øde, i Kærgd. 2 helgde og 1 ejendom på 1 1/2 td. land, 1 forbedelse. I matr. 1688 er der i Kærgd. 1 gd. (m. 3 beboere) og 2 huse, i Emmerlev 3 gde, 1 m. 3 besiddere, og i Sdr. Sejerslev 1 gd. I Trøjborg Jb. 1776 er opført 2 gde og 5 kåd i Emmerlev, 3 gde og 2 kåd i Kærgd., 1 kåd på Nyland, 2 små gde og 2 kåd i Sdr. Sejerslev. Hertil kommer 3 frikøbte bønder i Emmerlev. 1838 var udsæden i den kongerigske del af so.: 58 tdr. rug, 158 tdr. byg, 188 tdr. havre, 9 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 115 heste og føl, 149 køer, 41 stude og tyre, 235 ungkreaturer, 8 svin (juni 1837 var der 74), 539 får. O. 1860 var der i den kongerigske del af so. i alt 31 gde og 78 huse samt præstegden. Der var i hele so. i alt 1503 indbyggere, hvoraf 600 kongerigske el. 39,9 pct.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes i Emmerlev 7 gde, i Sejerslev 7 og i Gammelby 3 gde. I Tønder amts Jb. 1613 er i Emmerlev opf. 4 hele og 3 halve selvejergde, 1 halv fæstegd., 10 kåd og 1 »kongetjener«, i Sejerslev var der 6 hele selvejergde og 1 totrediedels selvejergd., 1 trediedels s. 627 selvejergd. og 3 kåd samt 1 »kongetjener«, i Kærgd. 2 helgde. O. 1770 var der af tøndersk gods i Emmerlev 9 selvejergde, 12 kådnere, der betalte kontribution, og 11, der kun gav forbedelsespenge, i Sdr. Sejerslev var der foruden sognefogdens gd. 10 selvejergde, 29 kådnere, der betalte kontribution, 12 der gav forbedelsespenge. I Gammelby var der 2 selvejere og 5 kådnere, der gav kontribution. Der var i so. 1 lille valkeml., Ahlbeck.

I et skatteregister fra 1543 opføres under Kogsbøl 12 mænd i Sejerslev, 3 mænd i Emmerlev. I skødet på Kogsbøl 1613 nævnes 2 gde i Nr. Sejerslev, 4 i »Hoybroe«, hvortil kommer 5 gde i Emmerlev so., som gav landgilde til kapellanen, men til Kogsbøl svarede 1 prinsedlr., 1 gås, 2 høns samt hoveri, ægt, indfæstning og sagefald. Denne ordning stammede fra 1547. Iven Eriksen på Kogsbøl havde bevist, at hans forfædre havde givet 4 gde i Emmerlev og 1 i Sejerslev til Vor Frue alter i Emmerlev kirke, hvorfor han nu ville have godset tilbage. Det blev 6/1 1547 bestemt, at selve landgilden skulle forblive hos kapellanen, men herligheden høre under Kogsbøl. I Gammelby var der 3 gde under Kogsbøl. Hertil kommer 1 vindml. og 13 kådnere rundt om i sognet. »Corkeborg« var øde, men der blev betalt en årlig afgift deraf til kapellanen. I et register over Kogsbøl 1649 er opført tilsammen 6 »bol« på den egl. hovedgårdsmark. De var forpagtet ud, og der var ingen bygninger på dem. I Nr. Sejerslev var der 8 hele og 1 halvgd. samt 14 kådnere, i Sdr. Sejerslev var der 2 helgde, 1 øde gd. og 7 kåd, i Gammelby 2 helgde, 1 halvgd. og 1 kvartgd. samt 1 kåd, i Kærgd. 1 helgd. og 3 kåd, i Emmerlev 3 helgde og 2 kåd. Ved selve hovedgården var der 4 kåd og 2–3 huse. Søndergårdes hovedgårdsmark var 1650 ligeledes på 6 »bol«. Der var her nogle bygninger, men stærkt forfaldne. Ved gden var 1 enkelt kåd. I Nr. Sejerslev havde Søndergde 4 gde og 10 kåd, i Sdr. Sejerslev 1 gd. og 13 kåd, i V. Gammelby 1 gd. O. 1770 var der under Kogsbøl og Søndergde kommune 2 1/2 gd, 27 kåd og 6 inderster i Sdr. Sejerslev, 12 gde, 48 kåd og 20 inderster i Nr. Sejerslev, 1 gd., 5 kåd og 1 inderst i Emmerlev, 3 1/4 gd, 1 kåd og 2 inderster i Gammelby, 3 1/2 gd, 4 kåd og 5 inderster i Kærgd. samt 5 kådnere på Nyland (U. A. Holstein).

De tønderske undersåtter var tingpligtige under Højer hrd. De, der hørte under Kogsbøl og Søndergde, udgjorde fra 1722 en særl. kommune under Tønder amt. De synes altid at have været tingpligtige under Højer hrd. I hvert fald vidnes det 6/2 1685 på Højer herredsting, at Kogsbøls og Søndergårdes tjenere fra Rosenkrantz’ernes tid havde været tingpligtige under herredet. De schackenborgske undersåtter i so. var tingpligtige under Møgeltønder birk. Nogle af de trøjborgske undersåtter hørte under det kongerigske Lø hrd., men de fleste, de s.k. trøjborgske arvefæstere, udgjorde sa. m. enkelte ejendomme i Sdr. Skast so. den trøjborgske kommune, som m. h. t. skattevæsen, skifte- og overformynderivæsen samt landvæsenssager hørte under Ribe a. og kongerigsk lovgivning, mens de i alm. civile og kriminelle sager var tingpligtige til Højer hrd., hvorunder de også sorterede, når det angik pante- og auktionsvæsnet. M. h. t. skolevæsnet var so. underkastet de kongerigske love, mens fattigvæsnet hørte under Tønder a. og den slesvigske lovgivning.

Emmerlev har altid, bortset fra årene under fremmedherredømmet, hørt under Ribe stift. Kirken var annekteret ærkedegneembedet i Ribe, fra 1652 var det biskoppen, og denne havde kaldsret til præsteembedet. 4/11 1673 fik Hans Schack jus patronatus til Emmerlev kirke.

Fra gl. tid synes Højer herreds tingsted at have været i Emmerlev. Her nævnes Tinghøj o. 1770, Galgeagre 1683, Galgefenner og Galgehøj i den ty. matrikel. Den nævnte tinghøj kan lokaliseres til en af gravhøjene på Emmerlev mark, og i 1926 oplyses det, at for en del år siden stod der på en anden gravhøj en sten med indskriften »Hoyerherreds-Rettersted«, og her var der endnu 1770 en galge. O. 1770 holdtes tinget for Højer Nørre hrd. i kroen ved Emmerlev kirke. Sen. var tingstedet i Højkro.

I E. rejstes 1909 en mindesten for biskop P. O. Boisens forældre. N.f. Højkro rejstes 1921 en genforeningssten.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1874: 189 da., 2 ty.; 1884: 79 da., 23 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 563 da., 89 ty. (tilrejsende 90 da., 19 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 327 da., 29 ty., 3 S.; 11/4 1924: 257 da., 23 ty., 13 S.; 2/12 1926: 292 da., 41 ty., 34 S.; 24/4 1929: 230 da., 35 ty., 83 S.; 16/11 1932: 246 da., 58 ty., 98 S.; 22/10 1935: 245 da., 68 ty., 136 S.; 3/4 1939: 386 da., 78 ty.; 28/10 1947: 394 da., 30 ty.; 5/9 1950: 378 da., 22 ty.; 22/9 1953: 418 da., 48 ty.; 14/5 1957: 396 da., 43 ty.; 15/11 1960: 432 da., 43 ty.; 22/9 1964: 464 da., 41 ty.

Skove: Lidt beplantning har fundet sted, især i so.s nordl. del, således Mariasminde plantage, 28 ha, der tilh. gdr. Chr. Feddersen, Søndergårde.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, der alle ligger på et område n.f. Emmerlev, hvor der i alt har været 27 høje, Galgehøj, hvor hrd.s galge skal have stået lige til 1770; også to andre høje, der tidl. kaldtes Gamle Galgehøj og Storehøj, er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje; i en af dem, Nørreagerhøj, er fundet en egekiste m. sværd, guldarmring, tøjstykker m.m. fra ældre bronzealder. I engen ø.f. Kærgård ligger en stærkt udpløjet ringvold, Trælborg el. Trælbanke, 85 m i tværmål, mul. en forhistorisk tilflugtsborg. I »Sognekrønike for Emmerlef Sogn«, håndskrevet, påbegyndt 1855 af Johs. Hansen, beskrives Trælborg 1858 således: »Lige for Enden af Trælborgvejen, der fra Kærgd. mod Ø. fører ned til Engene, ligger ved Engenes Begyndelse og grænsende til Eng-Land paa 3 Sider en Fenne, der hedder Trælbanke. Denne Banke er en ringformet Jordvold. Voldens Højde 4 Alen. Inden for Kredsen findes en cirkelrund Slette, ca. 100 Alen i Tværmaal, der ved Opfyldning fra Voldens Jord nu har samme Vandmaal som Grunden uden for Ringvolden; men for ca. 20 Aar siden var den saa dyb, at en opretstaaende Mand næppe kunde se Skorstenene i Kærgaard By«.

Ved en mindre Udgravning 1965 (Nationalmuseet) er det konstateret, at Volden er opbygget af Græstørv, mul. forstærket i flere Omgange. Der sporedes endv. en Grav (maaske flere) uden for Volden. At dømme efter enkelte ved den Lejlighed fundne Lerkarskaar stammer Anlægget fra Jernalderen.

Litt.: L. A. Larsen. Udgravning af en bronzealderhøj 1856, SdjyM. 1964. 12–18.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde so. sa. m. Hjerpsted so. Emmerlev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Emmerlev, Kærgård, Nr. Sejerslev (m. V. Gammelby) og Sdr. Sejerslev.

Personregisterdistr.: Emmerlev.

I E. so. fødtes 1762 biskoppen P. O. Boisen, 1779 senatoren og stænderdeputeret Peter Nielsen, 1784 juristen og historikeren Nicolaus Falck.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1766, i SdjyAarb. 1910. 194 f. Vider. III. 45–56.