Haldagerlille sogn

(Tystrup-H. kom.) omgives af Tystrup og Krummerup so. samt V. Flakkebjerg hrd. (Kirkerup so.). Det temmelig jævne og højtliggende land (Højbjerg 55 m) er skovløst og har en ret god, leret jordbund. Til so. hører en enklave, Det Plessenske Overdrev, mellem Lynge og Kirkerup so., et højtliggende (81 m) og næsten helt skovdækket område. Gennem so. går landevejene Sorø-Skælskør og Sorø-Fuglebjerg-Næstved.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1029 ha. Befolkning 7/11 1950: 343 indb. fordelt på 97 husstande. (1801: 180, 1850: 288, 1901: 354, 1930: 381).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Haldagerlille (1344 Hallakræ litlæ; u. 1803) m. kirke, skole (rytterskole fra 1721), forskole (opf. 1912) og ml. (el.); Ravnebjerg (o. 1370 Rafnebyerghe; u. 1803); Næblerød (o. 1370 Næpelderuth, Næpelderyth; u. 1803) m. forsamlingshus (opf. 1889). – Sml. af gde og hse: Rugkrog. – Gårde: Skaderedegd., tidl. under Gyldenholm, nu tilh. Frk. Solveig de Neergaard (15 tdr. hartk., 112 ha; ejdsk. 260, grv. 155). I enklaven Gyldenholm skovgods, nu skilt fra Gyldenholm og tilh. Carl de Neergaard (54,7 tdr. hartk., 1444 ha, hvoraf 1372 skov; ejdsk. 1828, grv. 846); Valdemarsminde.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

H. so., der sa.m. Tystrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tystrup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 287. lægd og har sessionssted i Sorø.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en gotisk bygn., kor og skib fra o. 1300, tårn og våbenhus fra o. 1500, alt af munkesten iblandet kamp; korets nederste del er helt af kamp og måske en rest af et romansk kor, hvis tilh. skib er blevet udvidet. I korets n.side et lille, falset, blændet vindue; på skibets n.mur spor af to spidsbuede vinduer, på dets s.mur af et rundbuet. Korbuen og den falsede, tilmurede n.dør er begge rundbuede, s.døren omdannet; dørplaceringen midt i langmurene skyldes mul. det evt. romanske skib. Korets ø.gavl og skibets v.gavl har hver tre spidse blændinger; kamtakkerne er sengotiske og samtidige med korets ene og skibets tre krydshvælv. Det kun to stokv. høje tårn er ikke i forb. m. skibet, og det har aldrig fået den planlagte hvælving, opr. dør i s., blændingsgavl i ø., ny gavl i v. og på våbenhuset. K. har nymodens, spidse vinduer.

Elna Møller arkitekt

Som alterprydelse har siden 1849 tjent en zinkkopi af Thorvaldsens Kristus anbragt i en rødmalet niche. En Marias himmelkroning fra en gotisk altertavle, o. 1500, er i Nationalmus. Fornem alterkalk fra o. 1390 m. lat. indskr.: »Fromme Krist, giv ridderen Conrad Moltkes til [Bjernede og Farebæksholm] sjæl hvile«, er forsv. Alterstager 1600–25. Romansk granitdøbefont af Slagelsetype, med tovstav (Mackeprang. D. 83). Sydtysk dåbsfad 1550–75, med det habsburgske våben i bunden og stemplet RS på randen. Prædikestol i bruskbarok, s. 907 o. 1630, fra Abel Schrøders værksted, med relieffer af bebudelsen og Kristi barndom; samtidig himmel med topstykke fra 1699, da stolen stafferedes af H[ans] L[aurid] S[øn] maler. Nyere stole. Klokker. 1) 1595, støbt af Jens Hansen i Sørby, 2) 1632 af Felix Fuchs, Kbh.

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 972–77.

Skove: I enklaven n.f. det egl. Haldagerlille so. ligger Det Plessenske Overdrev (105 ha) og Tystrup Overdrev (35 ha). Disse to skove under Gyldenholm skovgods optager over de 2/3 af enklaven. Terrænet er bølget og indeholder flere tørvelavninger, således Lungemose. Bøgen er hyppig, men i øvrigt er overdrevene hovedsagelig tilplantet med rødgran, der ofte lider af rodsvamp(Fomes annosus).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: I Det Plessenske Overdrev et dyssekammer uden dæksten. – Ved Rugkrog en gravplads fra yngre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Ved Valdemarsminde står en mindestøtte for godsejeren, politikeren Carl de Neergaard til Gunderslevholm († 1850).

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at kirken skulle nedbrydes og sognefolket søge til Tystrup kirke, der skulle benytte materialerne fra den nedbrudte kirke, men bestemmelsen blev ikke sat i værk, og H. fik lov at bestå som anneks.

Litt.: Se u. Tystrup so.