Hammelev sogn

(H.-Enslev kom.) omgives af Kattegat, Grenå kbst., Gammelsogn og Voldby so. Det storformede, men ikke særlig højtliggende bakkeland (Rytterhøj 30 m) gennemskæres af en lavning, hvori Stensmark bæk, antagelig i en senglacial dal i forb. m. beliggenheden af en isrand ø. herfor ved Fornæs. På dette Jyllands østligste punkt (56° 26’ 37” n.br. og 10° 57’ 41” ø.l.) ligger Fornæs fyr, et 27 m højt, rundt granittårn, hvorfra der vises hvidt blink hvert 5. sek. S. herfor findes en bræmme af marint forland m. strandvegetation og gode bademuligheder. Jorderne er jævnt gode og kalkrige. Omkr. Stensmark ligger nogle plantager.

Areal i alt 1961: 1190 ha. Befolkning 26/9 1960: 367 indb. fordelt på 111 husstande (1801: 290, 1850: 396, 1901: 414, 1930: 405, 1955: 418 indb.).

I so. byen: Hammelev (1404 Hamætløff; u. 1791) m. kirke, præstegd., forskole (omb. 1905, centralskole for Veggerslev-Villersø, Karlby-Voldby og Hammelev-Enslev kom. i Voldby), so.bibl. (i skolen; opret. 1935; 900 bd.), forsamlingshus (opf. 1907), befrielsessten (rejst 1946), sportspl., minkfarm. – Gårde: hovedgd. Stensmark (*1231 Stensmarc; 22,0 tdr. hartk., 227 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 820, grv. 382); Hammelevgd. m. kalkgrav; Langagergd. Fornæs fyr.

H. so., der sa. m. Enslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 350. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den temmelig højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra reformationstiden mod s. Den ret velbev. romanske bygn. er opf. af kridtstenskvadre, koret på skråkantsokkel, skibet på sokkel m. rundstav over skråkant. Koret har hjørnelisener, der mod s. og ø. bærer rundbuefriser, mens n.sidens udsmykning består i ét stort, retkantet felt. I korets ø.mur er der et tilmuret rundvindue og mod n. et genåbnet rundbuevindue. Mod sædvane er skibet rigere prydet end koret. Dets hjørnelisener når op i højde m. de arkadefriser, der løber foroven på begge flankemure m. rigt varierede stave, udskåret i kridtstenen m. grene, løv og fletværk. På n.siden brydes frisen af et højtsiddende rundbuevindue. V.gavlen har rester af buer, der tyder på, at den har haft høje blindarkader lignende dem, der er bev. på tårnet i Voldby (s. 914). Den tilmurede n.portal, der sidder i et fremspringende, retkantet felt, har rundbuet stik over små kragsten om glat tympanon. Bueslagets underkant ledsages af en eng.normannisk påvirket »roll-billet«. S.døren, der er i brug, er udv. og har helt opslugt den opr. Korbuen er udv. i 1400t., da der i koret indbyggedes ét, i skibet tre krydshvælv, der mod sædvane er indhugget i murene uden skjoldbuer. Nogenlunde samtidig m. hvælvslagningen, vel o. 1475, tilføjedes tårnet af munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Af taggavlene, der vender i n.-s., står n.gavlen bev. m. stigende spidsbuede, tvillingdelte højblændinger. S.gavlen er helt ommuret, vistnok 1820. Våbenhuset af munkesten i krydsskifte har falset fladbuedør og et lille rektangulært vindue i rundbuet spejl mod ø. På skibets sø.lisen er der dybt indsk. initialer NC og SL og årst. 1639. På n.siden AM G NT. På korgavlens s.lisen er der skåret et skib m. højt agterkastel. Bygn. er sidst istandsat 1953–54 s. 909 (arkt. Aksel Skov). Under istandsættelsen blev der på korets ø.væg fremdraget dårligt bevarede kalkmalerispor fra renæssancetiden, som atter tildækkedes. – Alterbordet af kridtkvadre har i bagsiden en stor retkantet niche. Altertavlen er et maleri, De helliges Samfund, af Ingolf Røjbæk, 1953–54. Den ældre tavle fra 1867 var et maleri af fru Ingemann, Velsignende Kristus. Kalk og disk 1671, givet af Christen Jensen Broch. Sengotiske alterstager m. blødt profileret fod på siddende løver. På lyseskålen to sidepiber. Romansk granitfont, Djurslandstype m. dobbelt bladranke og firesidet fod (Mackeprang.D. 299, 301). Nederl. fad o. 1650 m. drevne og graverede vinranker. Det er o. 1930 hidført af pastor Metz. Prædikestol o. 1600 i enkel højrenæssance m. korintiske søjler og portalfelter. Klokke 1852 af P. P. Meilstrup. – Epitafium af sort skifer m. lat. indskr. over sgpr. Ove Christensen Nimtofte, † 1644(?), og hustru samt deres svigersøn Christen Jensen Broch, † 1677, dennes hustru og deres søn. Under skibet tilmuret præstebegravelse. N.f. kirken to gravsten i nyklassicisme, den ene en stele over sgpr. Gerhardt Munck, † 1834. (Han indførte koppevaccinationen på egnen og udførte den selv). Det andet monument, o. 1820 af sandsten, har form som et fladt, buet gravtræ m. indfældet skriftfelt. Stenen er efter sigende lagt over besætningen fra et forlist skib, »Hilam«.

Stensmark hørte if. ValdJb. til kronens gods. Chrf. af Bayern forlenede 1441 hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) m. Grenå, Anholt og S. m.m. på livstid; hans søn hr. Erik Ottesen († 1503) og sønnesøn hr. Niels Eriksen († 1516) var også forlenet m. S., og endnu 1538 var S. pantsat til medl. af fam. Rosenkrantz. Sen. var S. tillagt Grenå by, men 1575 mageskiftede kongen en øde mark, kaldet S., m. 2 ålegde til Erik Lykke til Skovgd.; hans søn Falk Lykke mageskiftede S. til Sostrup (Benzon), hvorefter den (42 tdr. hartk.) lå under dennes hovedgdstakst, men jorderne bortlejedes til de omboende bønder. Herfra blev den som fri hovedgd. (41, gods 327 tdr. hartk.) solgt 1839 for 60.000 rbdl. sølv til stænderdeputeret O. A. la Cour til Timgd. († 1860); hans svigersøn N. P. la Cour († 1856) overtog den 1845 og solgte den 1855 m. 15 hse (36 og 6 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. til major A. W. Dinesen til Katholm († 1876), hvis søn hofjægerm. s. 910 W. L. Dinesen til Katholm 1909 afhændede den til et konsortium, der fraskilte 100 tdr. land. Gden skiftede hyppigt ejer, indtil den 1918 købtes af R. Ric-Hansen, som 1956 efterfulgtes af sønnen A. Ric-Hansen.

Litt.: DStørreGde. I. 449–50.

Hovedbygn., der er opf. til enkesæde 1872 af A. W. Dinesen til Katholm, er et bredt, grundmuret hus i én etage over høj kælder og m. fuldvalmede gavle. Til havesiden i midtaksen en kort vinkelfløj m. mansardetage. Mod gården markeres husets herskabelige karakter af et svært pyntetårn.

Hammelevgård opret. Emil Aug. Andersen († 1867) 1843 ved sammenlægning af 2 gde (i alt 16 tdr. hartk.); 1850 solgte han den til A. C. Tørsleff (sen. til Kollerup), som ejede den til 1868. 1873 købtes den af A. A. Raa Lange, der 1907 solgte den (10 tdr. hartk.) for 84.000 kr. til S. Johnsen, der forøgede gdens størrelse; han solgte den 1919 til P. Clausen, men overtog den atter 1926, hvorefter den delvis udstykkedes 1929. Nuv. ejer B. Johnsen.

Litt.: DLandbr. VI. 394–95.

Fornæs synes at betyde »fårenæse«. På engen Stensmark har der i Valdemarstiden været betydeligt fårehold, idet der heraf if. Valdjb. svaredes kongen en årlig afgift af 140 væddere. Her har vistnok ligget en mølle Vejrnemølle (1505 Veyrne møle).

Skove: Stensmark skov, 20 ha, hvoraf bøg 10, andet løvtræ 3 og nåletræ 7 ha, tilh. propr. Albert Ric-Hansen, Stensmark. Til Hammelevgd. hører 6 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: To høje på Stensmark, Rytterhøj og Hvidehøj, den sidste i haven. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje, hvoribl. Møgelhøj nø.f. Hammelev. – Ved Fornæs fyr findes en betydelig bo- og flinthuggerplads fra dolktid.

Litt.: P. V. Glob i Kuml. 1951. 23–39.

I Hammelev fødtes 1885 malerinden Gerda Wegener.