Harte sogn

(H.-Nr. Bramdrup kom.) omgives af Kolding kbst., Ribe a. (Seest, Skanderup og Lejrskov so. i Anst hrd.), V. Nebel, Almind og Nr. Bramdrup so. Grænsen til Ribe a. dannes af Kolding å, der slynger sig mod ø. i den brede Kolding tunneldal, og af den smalle, dybt nedskårne V. Nebel å. N.grænsen følger afløbet for den øvre del af V. Nebel å til Donssøerne, hvis afløb går gennem Skallebæk og Stallerup sø (28 ha; 1638 Stalderup søe) til Harteværket (se ndf.), hvorefter åen munder ud ved den smukke Alpedal. Uden for det omfattende søbassin, der formentlig er en gl. tunneldal, ligger et noget bakket morænelandskab (højeste punkt 58 m) af ret sandet beskaffenhed, og partiet fra Rådvad over Harte til Påby må betragtes som Taulovmorænens fortsættelse. Koldingdalen og egnen omkr. Harte er kendt for de mange kilder og artesiske boringer, ligesom navnet Harte er blevet kendt for boringen efter salt 1936 (se ndf.). Gennem so. løber et stykke af jernbanen Kolding-Grindsted-Troldhede (Dybvadbro stat.), den østjyske længdebane (Ejstrup stat.), hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) og landevejen Kolding-Grindsted.

Areal i alt 1960: 1983 ha. Befolkning 26/9 1960: 1074) indb. fordelt på 332 husstande (1801: 337, 1850: 629, 1901: 925, 1930: 888, 1955: 1044).

I sognet byerne: Harte (*1231 Harthwet, o. 1325 Hartæ; u. 1788) m. kirke, skole (opr. rytterskole, udv. 1963, arkt. Sig. Madsen), filialbibl., missionshus (opf. 1892), forsamlingshus, alderdomshjemmet Solgården (opf. 1962, arkt. Holm & Andersen) og Kolding Oplands Højspændingsværks vandkraftanlæg (anl. 1919–20 m. et 23 m højt vandfald, fremkommet ved gravning af en kanal til Stallerup sø); Påby (1524 Paaby; u. 1774) m. præstegd.; Ejstrup (1452 Eystrop; u. 1786) m. skole (opf. 1902), afholdshjem, jernbanestat. og posteksp.; Stubdrup (1455 Stwbdrvp; u. 1774–75); Rådvad (1524 Radevadh; u. 1788); Sonebjerg m. fabrikken Jysk Beton (elementer til huse; 140 beskæftigede); Alpedalen – bymæssig bebyggelse, forstad til Kolding; ved folketællingen 1960 var indbyggerantallet i forstadsbebyggelsen 213, fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv i forstadsbebyggelsen var 1960 flg.: 9 levede af landbr. m.v., 100 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Busholm; Sandbjerg m. filialbibl.; Stallerupgde (1473 Staldorppe); Birkedamgde; Strandby; Dybvadbro m. jernbanestat. og posteksp.; Eldal. – Gårde: Brødsgd. (1468 Brødisgard; 10,0 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 276, grv. 110); Brogd.; Sandbjerggd.; Lynggd. (1664 Liunggaard); Sødalgd.; Hvilested Kro; Alpedalslyst, restauration; Stenvad Ml. (1579 Stenvad Mølle), mølleri nedlagt, nu dambrug.

H. so. (bortset fra ovenn. 5 indb.), der sa. m. Nørre Bramdrup so. udgør én s. 1187 sognekom. og (inkl. de nævnte 5 indb.) et pastorat under Brusk og Nørre Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 52. retskr. (Kolding herredsret) m. tingsted i Kolding, under 38. politikr. (Kolding), 33. lægekr. (Kolding), under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under 40. skattekr. (Kolding), under Vejle a.s ejendomsskyldkr., 6. vurderingskr. (Kolding) og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Kolding). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 98. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, højt beliggende v.f. Harte by, består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på dobbeltsokkel. Koret har haft apsis, hvis buede kvadre ses i den nuv. ø.gavl. S.døren, m. søjler og korsmærket tympanon (Mackeprang. JG. 69f.), benyttes endnu. N.døren er tilmuret, men en del af dens indfatning m. to profilerede kragsten ses endnu. Af de opr., romanske vinduer ses på n.siden tre, ét i koret, to i skibet, alle tilmuret. I den sen. middelalder fik koret krydshvælv (mens skibet stadig har bjælkeloft), og et tårn, der angives tidl. at have været højere, blev bygget foran v.gavlen; dets hvælvede underrum åbner sig m. en fladbuet arkade ind mod skibet. Tårnets mure, der opr. var af munkesten, er gentagne gange ommuret m. små sten; i vindfløjen ses årstallene 1758, 1777 og 1875, hentydende til sådanne murreparationer. Våbenhuset, der utvivlsomt i sin kerne er senmiddelald., er opf. af munkesten og genanvendte granitkvadre; i den ommurede gavl står årst. 1899. – I det indre, hvor korbuen er stærkt udv., er alterbord af træ m. et helt tildækket forsidepanel. Altertavlen er et renæssancesnitværk, tredelt ved korintiske søjler m. prydbælter, samt sidevinger både i hovedfeltet og topstykket; sidstn. sted er skåret årst. 1618 samt Stjerne-Juelernes og Abildgaardernes våben, idet tavlen formentlig er skænket af Eggert Abildgaard til Skodborg, † 1622. I hovedstykket er indsat et nyere maleri (»Paaskemorgen«), malet af Hans Agersnap 1905. På alterbordet står to drevne messingstager fra 1676 m. initialerne G G samt s. 1188 et Grubbe-våben. Romansk font af granit m. arkademotiver på kummen (Mackeprang.D. 306, 310). Lille, gotisk krucifiks hænger over korbuen. Prædikestolen, der i hjørnerne har barokke snosøjler, er if. malet indskr. på den samtidige himmel opsat 1674 og stafferet 1679 på kirkens bekostning. Stoleværket er nyere fra slutn. af 1800t. I våbenhuset er indmuret to store, udslidte gravsten fra o. 1700. En anselig figursten over Poul Abildgaard til Vranderupgd., † 1563, er forlængst forsv. (CAJensen. Gr. II. nr. 691). Et gravkapel, som 1753 indrettedes i tårnrummet for gehejmeråd van der Lieth til Vranderupgd., † 1777, og hans fam., blev nedlagt 1844 ved kirkens istandsættelse. I tårnet hænger en senmiddelald. klokke, uden indskr., men m. møntaftryk fra 1400t. (Uldall. 133).

På kgd. mindesmærke over tre soldater, faldne ved Ejstrup 23/4 1849.

Brødsgård tilhørte 1468 og 1494 væbneren Lage Snub, 1508 og 1509 sønnen Knud Snub. 1579 mageskiftede Anne Skram den til kronen (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 12). – 1496 nævnes Stallerup gårdsted og voldsted, der lå i søen og tilhørte Anne Timmesdatter (Rosenkrantz); 1514 solgte hun Stallerupgård til hr. Niels Eriksen (Rosenkrantz) til Bjørnholm, hvis søn hr. Oluf Rosenkrantz 1529 solgte den til Mogens Gøye; 1578 tilhørte den Mette Oxe, men 1610 lå den under Koldinghus (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 12–13).

Stallerupgd. er en gl. Hovedgd.; 1496 nævnes »Stalderup« Gaardsted og Voldsted, som laa i Søen og tilh. Fru Ane Timmesdatter (Rosenkrantz).

Allr. 1566 lå so.s præstegd. i Påby, men den var beboet af en bonde, så præsten måtte bo i Kolding; selv om han 1566 fik kongebrev om at tage den som bolig efter bondens død, var det dog først i 2. halvdel af 1600t., at han boede i Påby (H. Zangenberg. Præstegaarden i Paaby, AarbVejle. 1926. 62–87).

Harte vandkraftcentral (Harteværket) opførtes if. bevilling af 15/11 1918 og toges i drift 1920. Opførelsesprisen var 4,1 mill. kr. Værkets 3 turbiner har en kapacitet på 900 kW og en normal årlig produktion på 1,8 mill. kWh, der er med til at forsyne Kolding by. Anlæggelsen af Harteværket bragte store ændringer i det opr. vandløbsmønster. Før 1920 havde Almind å afløb gennem de dengang langt mindre Donssøer mod v. forbi Dybvadbro, hvorefter den kort n.f. Stubdrup forenede sig med V. Nebel å for under dennes navn at løbe til Kolding å v.f. Ejstrup. Samtidig havde Stallerup sø et gravet afløb mod n. til Almind å. I forb. m. opførelsen af Harteværket gravedes der en kanalforbindelse fra Donssøerne gennem Stallerup sø til selve kraftcentralen, og samtidig anlagdes der en spærredæmning over V. Nebel å n.f. Stubdrup, hvorved man tvang vandet til at løbe mod ø. gennem Almind å, d.v.s. den modsatte vej af tidligere. Herved steg ikke alene vandspejlet i Donssøerne, men også Søndermose oversvømmedes, foruden at der opstod en sø n.f. Stallerup sø. Ved kraftcentralen sørgede man for en højde af hele vandreservoiret (ca. 140 ha) på 26 m, hvorved der opnåedes en faldhøjde på maks. 25,4 m. Kun under særlige situationer, som ved kraftige tøbrud, kan det være nødvendigt at lede overskudsvand gennem en sluse i spærredæmningen n.f. Stubdrup.

Harteboringen. Ved en dybdeboring ved Harte, foretaget 1936 af den amer. ing. Ravlin, nåedes der for første gang i Danmark uden for Bornholm ned under kridtformationen, og fra en dybde af 958 m fremdroges den sen. så omstridte saltkerne på 17 cm længde. Boringen standsede ved 1096 m i en skifer fra triasperioden (se s. 752).

Litt.: Saltfundet ved Harte den 13. November 1936. Beretning af . . . Min f. offentl. Arbejder 1946. 1948.

I skoven tæt s.f. Ejstrup fandtes 1856 19 nederl. og ty. dalere, den yngste fra 1633 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 144 nr. 20).

Skove: Kun lidt skov. Til Brødsgård 8 ha.

I so. nævnes 1579 en gd. Lundegaard.

Der er kun en nu overpløjet høj i so. – Langs Kolding å og Stallerup søerne kendes flere bopladser fra gudenåkulturen, og der kendes i so. flere jernalders bo- og gravpladser.

I H. so. fødtes 1844 filosoffen Cl. Wilkens.

Litt.: J. Poulsen. Af Harte Bys Historie, AarbVejle. 1917. 164–69. Niels Jacobsen. H. og Bramdrup Sogne omkr. Aar 1766, smst. 1944. 73–80. P. H. Clausager. Grønsøens Tømning og Sejladsen paa Kolding Aa, smst. 1956. 52–68.