Hersom sogn

(H.-V. Bjerregrav kom.) om-gives af Klejtrup so., Nørlyng hrd. (Vammen og Pederstrup so.) samt V. Bjerregrav og Roum so. So. skilles fra Nørlyng hrd. af Skalsåen, og ved grænsen til Klejtrup ligger den ca. 75 ha store Hærup sø, hvoraf halvdelen hører til so. Inden for Skalsådalens brede, senglaciale flodslette hæver terrænet sig langs stejle skrænter, hvori flere dalkløfter åbner sig, til et noget ujævnt bakket og sandet morænelandskab. Lyng og nåleskov forekommer næsten kun som skræntbevoksning.

Areal i alt 1960: 1645 ha. Befolkning 26/9 1960: 394 indb. fordelt på 117 husstande (1801: 159, 1850: 257, 1901: 378, 1930: 494, 1955: 428).

I so. byerne: Hersom (*1100t. Hersom, Herszom, 1483 Hærsom; u. 1796) m. kirke og præstegd.; Ørris (*1100t. Øris, Øriss; u. 1796); Troestrup (*1481 Trostrup, Trøstrop, 1524 Trowstrvp; u. 1796); Neder Hvolris (*1451 Hulris, 1501 Hwolriis; u. 1796) m. filial af Skals Sparekasse. – Gårde: hovedgd. Hersomgd. (*beg. af 1500t. Hersomgaardt), udstykket; Stubbegd.; Mariendal; Hvolrisgd. (*1400t. Hwolriiss; 11.0 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 300, grv. 108); Øster Teglgd.; Vester Teglgd.; Mosegd.; Hvolris kro.

H. so., der sa. m. Vester Bjerregrav udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 330. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken er if. Pont.Atlas indv. Skt. Laurentii dag 1150 af Viborgbispen Eskild. En indskr. herom på kirkens væg er forsv., og årst. stemmer ikke med bispens levetid (JySaml. I. 354). Kirken består af romansk kor og skib med våbenhus mod s. fra 1800t.s slutn. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de retkantede døre er bev., n.døren tilmuret, s.døren i brug. Også et par tilmurede rundbuevinduer ses endnu. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen med profilerede kragsten. Våbenhuset mod s. af små, råde mursten er fra slutn. af 1800t., da der i øvrigt blev foretaget gennemgribende reparationer på hele bygn. (1882, 1888, 1893). – Altertavle i højrenæssance o. 1610 med maleri, Marta og Maria, kopi efter Joakim Skovgaard ved N. Larsen-Stevns. Et ældre nadvermaleri, o. 1700, er ophængt i kirken. Romansk granitfont med korsbærende skikkelse (Kristus?) og mandshoveder (Mackeprang. D. 55, 352). Enkel fontehimmel fra 1600t. Prædikestol i senbarok o. 1730 med samtidige evangelistfigurer. Stoleværk og pulpitur o. 1750 med allegoriske malerier, der bl.a. hentyder til navnet Rosenørn. De er signeret Hartvig Ahlefel. – To marmorgravmæler af s. 285 Wiedewelt, det ene over oberstløjtn. P. Rosenørn, † 1775, med portrætmedaljon, det andet, tidl. på kgd., nu i skibets v.ende, over frk. S. A. Rosenørn, † 1784.

Hersomgård ejedes 1496–1504 af Stig Vesteni, der før 1513 solgte den til rigsråd hr. Niels Høeg (Banner) († 1524), hvis arvinger endnu 1552 trættede med Stig Vestenis datterbørn Mourids og Mogens Skovgaard om den. Anne Lykke, enke efter Ludvig Munk (Lange) († 1595), ejede den 1598; i hendes tid brændte gden. Hun solgte 1602 H. med 6 gde m.m. til rigsmarsk Peder Munk (Lange), men skødet dømtes 1604 magtesløst, og 1605 bistod kongen ovenn. Ludvig Munks bror Iver Munk (Lange) til Krogsdal med at blive indført i H. En brordatter var g. m. Børge Trolle († 1610), der af Iver Munk fik overdraget H. og 1609 yderligere indførtes i fru Anne Lykkes gods. Efter hans død måtte enken Anne Munk (Lange) sælge gods for at dække hans gæld, og velsagtens ved den lejlighed kom H. til Johanne Skram († 1620), enke efter Hans Lange til Bregninggd. Hendes datter Karen Lange, enke efter Claus Below til Spøttrup, udkøbte 1626 sin bror Gunde Lange og solgte 1632 H. til Dorte Juul, enke efter Jørgen Kaas (Mur-K.), der synes at have overdraget den til sin kusine Berete Juul, g. m. Knud Galt, der 1632 og 1639 skrev sig til H. (39 tdr. hartk.). 1653 skrev Laurids Friis (af Vadskærgd.) sig til H., men var vel kun bruger af den, for allr. 1647 tilhørte den Laurids Skinkel († 1670), som 1655 solgte den til hr. Anders Bille († 1657), hvis arvinger ejede den 1663. I Karl Gustav-krigene blev dens skove ødelagte. 1667 kom den ved skifte efter hans datter Mette Bille til hendes datter Lisbeth Krabbe (af Østergd.), g. m. etatsråd Herluf Trolle, der 1689 overdrog gden (22 og 95 tdr. hartk.) til sin hustru, men straks efter hendes død 1699 solgte den for 41 rdl. pr. td. hartk. til Christopher Rosenørn († 1745). Efter sønnen oberstløjtn. Peder Rosenørns død 1775 blev H. (22, 50 og 294 tdr. hartk.) købt på auktion for 25.200 rdl. af en af arvingerne, major Christian Rosenørn (Teilmann), der 1797 solgte den for 40.000 rdl. til Christian Ditlev Lüttichau til stamhuset Tjele. Han solgte den 1798 til landvæsenskommissær Mich. R. Gjørup og herredsfoged Th. Wissing for 40.500 rdl.; de solgte s.å. den og Hvolris (34, 50 og 58 tdr. hartk.) for 32.000 rdl. til Søren og Jens Tydsch, der solgte resten af godset og udparcellerede hovedgden efter bevilling af 1810. Den ene hovedparcel, H., blev 1815 yderligere udstykket af Søren Tydsch. Kort efter tilhørte den Christen Høeg († 1832), hvis enke Mariane Holst 1833 skødede den (13 tdr. hartk.) for 5500 rbdl. sedler til O. M. Hoppe († 1857). Derefter kom den til S. Norss til Lille Restrup, hvis enke 1840 skødede den for 10.600 rbdl. sedler til Knud Jensen Toft († 1878). Den tilhørte så Karsten, Sackman og C. F. Schervin, som 1878 solgte den for omtr. 80.000 kr. til Hans Brockdorff, efter hvem den 1880 ved tvangsauktion købtes for 41.100 kr. af Hans Buch-Jacobsen, hvis enke 1906 solgte den til Peter Petersen, der 1911 afhændede den til et konsortium til udstykning. Nuv. ejer Marinus Rask Nielsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 518. JySaml. 4. Rk. VI. 47, 84–85 m.fl.

Hovedbygningen blev nedbrudt 1798, og der opførtes noget fra voldstedet en ny af bindingsværk, der brændte 1835. Den nuv. er af bindingsværk og grundmur, flere gange udvidet.

Las Mortensen af Hersom nævnes 1451; Griis i H. 1485.

Palsgård fulgte i beg. af 1500t. med Havgd., Vester Bjerregrav so. 1569 var den øde.

Hvolris skrives unge Christiern Grøn til 1501 og 1504; 1515 blev den gd. i H., som Niels Stigsen beboede, af Chr. II skødet til rigsråd Niels Clementsen; Niels Stigsen i H. fik s.å. ejendomsbrev på en gd. i Simested. Niels Clementsens søn Rasmus Clementsen ejede 1523 H., og med hans søster Anne kom den vistnok til Christen Harbou († 1556). Derefter ejedes den af sønnerne Niels Harbou († 1560) og Jørgen Harbou († 1593); i sidstn.s tid brændte gden. De flg. ejere var Christen († 1630) og Otto Jørgensen Harbou 1624, Søren, Jørgen og Niels Christensen Harbou 1630. Søren Harbou døde vist kort efter, og 1631 solgte Jørgen Harbou sin part i gden til broderen Niels, der 1637 mageskiftede den til sin fætter Christen Nielsen Harbou. Gden afbrændtes af brandenburgske soldater under svenskekrigene. Endnu 1674 ejede Christen Harbou H. (12 tdr. hartk.); men 1676–79 anføres hans enke Margrethe Vincentdatter Steensen til den, og hun overlod den til sin datter af 1. ægteskab Anne Magdalene Kruse, der 1681 ægtede Frederik Ulrik Ulfeld, som efter 1691 afhændede den (10 tdr. hartk.) til Chr. Cassius til Tanderup. Han solgte den (15 tdr. hartk.) m.m. til Christian Frederik Bille, som 1705 solgte den (15 og 33 tdr. hartk.) for 2138 rdl. til Christopher Rosenørn, hvorefter den blev lagt under Hersomgd.s hovedgårdstakst. Sammen med denne blev den udstykket 1810. s. 286 Hovedparcellen (10 tdr. hartk.) blev 1822 for 1800 rbdl. skødet til skomager Rasmus Klinge, som s.å. afhændede den (8 tdr. hartk.) til Maren Hansdatter. Nuv. ejer Frede Christensen.

Litt.: JySaml. 4. Rk. VI. 47–49, 83, 100 m.fl.

I so. lå gdene Skamris Tved (1664 Schammeriisz Tued) og Østergård (*1100t. Øster gordt).

Hærup sø er fiskerig; fx. fangedes 1923 4000 kg fisk, for en stor del ål og gedder.

Skove: Spredt i so. flere mindre plantager.

Paa Randen af Mosen, lidt v.f. den nuv. Ny Hersomgd., ses Tomten af den 1798 nedbrudte Hersomgd., bestaaende af nogle ubetydelige Jordvolde, hvis Funktion i det gl. Gaardanlæg ikke uden nøjere Undersøgelser lader sig bestemme, lige saa lidt som det kan afgøres, om der skulde indgaa Rester af et middelald. Voldsted.

Fredede oldtidsminder: En langdysse og en stor hellekiste ved Troestrup og den tokamrede jættestue Møgelhøj ved Hvolrisgd.; i langdyssens ene kammer er fundet 52 ravperler, i det andet en flintøkse. Dernæst 12 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser og 37 høje. I en hellekiste ved Hersom er fundet to stridsøkser, to dolke og 11 lerkar fra enkeltgravskulturen. I en stensat grav ved Nedre Hvolris er fundet 6 lerkar fra ældre romertid. En ansigtsurne er fundet i en høj ved Hersom.

I Hersom so. fødtes 1784 stiftamtmanden Carl Gustav Rosenørn, 1787 søofficeren Thøger E. Rosenørn.

Litt.: P. E. Benzon. Hersomtiden. 1927.