Hids herred

Sognene: Serup, Lemming, Svostrup, Gødvad, Balle, Sejling, Sinding, Kragelund, Funder, Engesvang.

Hids herred er det sydligste i amtet og omgives af Skanderborg og Ringkøbing amter samt Lysgård hrd. Det strækker sig fra Hinge og Alling søer og Alling å i n. til Funder å, Silkeborg kbst. og Gudenåen i s. Sidstn. skiller også hrd. fra Skanderborg a. mod ø., mens det mod v. når frem til hovedvej A 13. Det bakkede terræn er mange steder højtliggende og med overvejende sandmuldede jorder, men fl. st. dominerer også moræneleret. Længst i v. bliver jorderne mere skarpt sandede og med plantager. Her ligger den midtjy. israndslinie, og v.f. denne igen når hrd. ud over ungmorænelandskabet, som afløses af bakkeøer og hedesletter, især Karup hedeslettes øverste del.

Herredets areal var 1960: 24.892 ha, hvoraf 17.515 ha landbrugsareal og 283 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 7858 indb. fordelt på 2787 husstande (1801: 2420, 1850: 4124, 1901: 7599, 1930: 11.649, 1955: 9294). – Kreaturholdet var juli 1960: 1109 heste, 21.589 stk. hornkvæg, hvoraf 9635 malkekøer, 36.598 svin og 130.755 høns.

I kirkelig henseende udgør Hids hrd. sa. m. Lysgård hrd. og Houlbjerg hrd. ét provsti, Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (under Århus stift) med 21 pastorater.

Hids herred (*1231 Hizheret). Mausing og Mausing mølle i Vinderslev so. lå tidl. under dette hrd., hvortil også gdene Bøgelund og Vallerbæk i Karup so. hørte. 20/12 1687 blev det forenet m. Lysgård hrd., jf. åbent brev af 13/3 1688. En del af Houlbjerg hrd. blev henlagt under denne jurisdiktion 5/9 1814, nemlig Sahl, Gullev, Vejerslev, Aidt, Thorsø, Sall og Haurum so. Ved reskr. af 29/11 1822 bestemtes det, at den del af Funder so., som hørte under Tyrsting-Vrads hrdr., ved første vakance skulle henlægges under Lysgård-Hids hrdr., men 10 år sen. blev den påtænkte forandring stillet i bero. Ved reskr. af 15/10 1852 kom Nøddelund i Gullev so., tidl. under Frijsenborg-Faurskov birk, også hertil. Samtidig blev de so., som hørte under Houlbjerg hrd., lagt under det nævnte birk m. undt. af Sahl og Gullev so. 1919 kom Hids hrd. under retskr. nr. 51, fra 1956 nr. 58, og politikr. nr. 38.

11/1 1617 fik lensmanden kgl. ordre til, således som han havde anmodet om, at flytte Hids herredsting bort fra den by, hvori det hidtil havde været holdt, men det skulle dog blive i sa. sogn. Sen. blev det holdt ved Tinghøj i den østl. side af Sinding. På Resdal mark i Serup so. findes også Tinghøjsvang og -agre. Ved sammenlægningen m. Lysgård hrd. blev tingstedet flyttet til Hinge Østerskov (se under Lysgård hrd.). Fra 1/1 1837 var tingstedet i Hørup. If. bekendtgørelse af 14/12 1909 skulle tinget holdes på det nyopf. tinghus i Kjellerup.

Hids hrd. var tillagt dronn. Christine som livgeding. Efter hendes død 1521 udgjorde det et len sa. m. Lysgård hrd. 1542 kom det under Silkeborg, fra 1660 Silkeborg a., der fra 1671 var forenet m. Mariager, fra 1716 også m. Dronningborg. I h.t. resol. af 17/3 1794 kom det under Skanderborg-Åkær amter, fra 1799 Århus a. Ved resol. af 13/6 1821 blev det henlagt til Viborg amt.

Hrd. har fra gl. tid hørt under Århus stift. Indtil 1/1 1813 var det et provsti for sig, men indgik da i Århus a.s ndr. provsti. Ved kancelliskrivelse af 2/4 1822 overgik Hids hrd. til Viborg a.s vestre provsti. 15/9 1825 blev Lysgård og Hids hrdr. forenet til et provsti, hvortil 1827 også kom Houlbjerg hrd.

Litt.: Vald Jb. II. 62. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935-36. 212, 320. JySaml. 5. Rk. II. 95 f., Niels Blicher. Topographie over Vium Præstekald. 1795. 222 ff. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 92 ff.