Hjarup sogn

(H. kom.), hrd.s mindste, omgives af Seest, Skanderup og Vamdrup so. og Vejle a. (Ødis og Vonsild so. i Nr. Tyrstrup hrd.). Største delen af so. er et ret højtliggende (største højde 71 m), småbakket morænelerterræn, dannet af den sidste istids aflejringer. Mod v. er jordbunden mere sandet, og længst mod v. strækker so. sig ind på Vamdrup hedeslette. Mod sø. er der nogen skov. Gennem so. går landevejen Kolding-Vamdrup.

Areal i alt 1960: 1351 ha. Befolkning 26/9 1960: 557) indb. fordelt på 149 husstande (1801: 188, 1850: 468, 1901: 596, 1930: 519, 1955: 507). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 285 levede af landbr. m.v., 104 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hjarup (*1231 Hyarthorp; u. 1769–70) – bymæssig bebyggelse s. 955 m. 1960: 266 indb. fordelt på 74 husstande (1955: 265); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 108 levede af landbr. m.v., 92 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 28 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, præstegd., missionshus (opf. 1876) og forsamlingshus (opf. 1907). – Gårde: Elisalund (13,8 tdr. hartk., 138 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 460, grv. 236); Hjarupgd. (12,9 tdr. hartk., 122 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 440, grv. 222); Thomasminde (12,5 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 360, grv. 153); Tankedal; Enghøjgd.; Hjarup Damgd.; Lindegd.; Østergd.; Gårdsholt.

H. so., der fra 1/4 1961 udgør én sognekom., jf. fodnoten, og sa. m. Seest so. ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seest so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 78. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, indv. til Skt. Laurentius, består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilføjet våbenhus mod n. Af de romanske bygningsdele er koret af granitkvadre på profileret sokkel; i n.siden er et vindue bev. i brug. En apsis er nedbrudt og materialerne fortrinsvis benyttet til udfyldning af apsisbuen. Skibet er af rå kamp, til dels på sokkel m. skråkant, men stærkt omb. 1868, da det forlængedes 5 m mod v. (arkt. L. A. Winstrup). Bedst bev. er n.siden, hvor et lille og kun svagt smiget vindue er bev. i tilmuret stand. Den rundbuede n.dør er vistnok ændret. Alle gesimser og taggavle er fra 1868 (årst. på v.gavlen). Kor og skib har skifertag ud i ét; over ø.gavlen en storkerede. Kirken har bjælkelofter fra 1868, korbuen, m. skråkantede kragsten, er udvidet. Våbenhuset er en murstensbygn. fra 1868. De udvendige mure står blanke m. enkelte pudsede og hvidtede detaljer. Under en rest. 1955 (arkt. J. K. Jepsen) fandtes i gulvet brudstykker af farvet glas samt en m. ukendt formål nedsat meget stor jydepotte. – Nygotisk alteropsats, hvorpå en senmiddelald. krucifiksgruppe (korset nyt), istandsat m. farver af præsten og malerm. C. L. Toft 1928. Figurer fra en middelald. altertavle opbevares i museet på Koldinghus. Groft tilhugget, cylindrisk granitdøbefont på firkantet fod m. hjørneknopper. Prædikestolen er et nyere snedkerarb., lydhimmelen derimod fra renæssancetiden. Nye stolestader. Series pastorum. Orgel på 6 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokken er omstøbt 1936 i Ålborg. På kgd., der hegnes af gl. stendiger, er opført et ligkapel. – En af dronn. Margrethe skænket alterkalk m. disk er antagelig forsv. under svenskekrigen; thi 1659 skænkede sgpr. Peder Jørgensen og hans svoger kalk og disk til kirken.

Hjarupgård blev opret. 1845 ff. af F. A. C. Thomsen Buck ved sammenlægning af 2 gde (14 og 9 tdr. hartk.) m.m. (i alt 27 tdr. hartk.), men blev 1862 til dels igen udparcelleret, da løjtn. Maar fra Frederikslund købte bygningerne og største parten af jorderne for 70.000 rdl. Denne gd. tilhørte fra 1863 C. F. greve Rantzau til Frederikslund, derefter (1880: 15 tdr. hartk.) igen løjtn. Maar til 1897, da den kom til A. Poulsen Vaaben. 1902 købte K. M. Knudsen den for 71.000 kr.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 405–06.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er et ualmindeligt fint lille bygningsværk, opf. 1842 af F. A. C. Thomsen Buck. Den lange længe, der er prydet m. rustikfugning på hjørnerne og om de to indgange, har sparrehovedgesims, halvt afvalmede gavle (den østre dog omb.), og er i én etage over høj sokkel, foran hvilken er et brolagt fortov m. piller og jernkæder. Fire store kastanietræer behersker gårdsrummet.

Elisalund (1851: 12 tdr. hartk.) tilhørte Carl Th. Wissing, som samlede den 1840ff. og 1866 solgte den for 63.000 rdl. til cand. phil. G. E. Grüner til Dronninggd. (Sokkelund hrd.), der 1874 afhændede den for 67.000 rdl. til gross. H. Bojsen af Flensborg, fra hvem den 1904 kom til V. B. Høyer-Kruse, som 1915 solgte den for 200.000 kr. til P. Petersen af Damsgd., der 1917 afhændede den til Selsbach fra Norge. Han solgte den s.å. for 310.000 kr. til gross. S. Kock, der 1918 afhændede den for 385.000 kr. til Johs. Markussen (tidl. til Nakskov Ladegd.) og rentier Kjærgaard i Hasseris, af hvilke førstn. 1919 mageskiftede den (vurderet til 396.000 kr.) til Jensen Stenslund, som 1920 afhændede den for ca. 400.000 kr. til jægerm. A. V. Fonnesbech, der 1922 solgte den til P. Thygesen. 1923 kom den til løjtn. N. Steenild-Møller, som 1927 for s. 956 270.000 kr. solgte den til forv. Rasmussen, Brusgd., og 1930, da denne handel var ophævet, til F. A. W. Bech. Sen. ejere er H. Henriksen og gross. H. Nexøe-Larsen, som 1942 solgte den til A. Høyer, tidl. til Dronninglund; 1965 solgtes den af fru K. I. Høyer til J. Kristensen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 401–02. F. Elle Jensen i AarbRibe. 1956–59. 30–40.

Hovedbygning og ladegård udgør et symmetrisk, ganske herskabeligt, grundmuret, gulkalket anlæg, hvortil fører en lang tilkørselsallé. Hovedbygn., hvortil føjer sig to lave sidefløje, er opf. 1856 af Carl Th. Wissing og er 1909 forhøjet til to etager m. højt valmtag; 1941 blev anlægget ombygget af Henry Nexøe-Larsen.

Den store have går i ét med skoven.

Hjarup tidl. præstegård (fredet i kl. A) er en usædvanlig fin, stråtækt bindingsværkslænge m. høj tagrejsning og m. interessante konstruktive enkeltheder, antagelig opf. ca. 1660–70, men m. mindelser om ældre tiders byggeskik. Den gl. præstegd., hvortil der er anv. tømmer af meget svære dimensioner, ligger lige over for den lille, kullede kirke og blev 1952 underkastet en nødvendig rest., men fremtræder dog stadig kun i en nødtørftig vedligeholdelsestilstand, skønt det er en af Jyllands mest værdifulde bindingsværksbygninger.

Skove: Mod ø. ligger Hjarup skov, der er opdelt i flere parceller, hvoraf Hjarup Præstegårdsskov, 12 ha, Hjarupgårds skov (gdr. Knud M. Knudsen), 16 ha, og Enghøjgårds skov (gdr. Poul F. Friis), 15 ha. Til Eliselund (fru Karen Høyer) hører 10 ha skov og 4 ha plantage. Derudover findes flere mindre skove og plantager.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 3 danner en gruppe i en lille skov under Hjarup Damgd. – Sløjfet el. ødelagt: En høj.

Indtil 1875 havde H. Vamdrup som anneks. Fra 1/4 1906 adskiltes H. og Vamdrup i kommunal henseende, således at Ø. Vamdrup, Søgd. og Bønstrup overførtes til Vamdrup kom., uanset at dele af dem vedblev at høre til H. i kirkelig henseende.

I H. so. fødtes 1874 ingeniøren og kulturkemikeren Kr. Thomsen, 1887 politikeren Valdemar Thomsen.

Litt.: J. H. Byriel. Da de Hjarup Gaardmænd laante, AarbRibe. 1910. 182–90.