Holbæk

Holbæk by ligger næsten helt i Holbæk købstadskommune, i Merløse hrd., under 55° 42’ 59” n.br. og 11° 42’ 54” ø.l. (0° 41’ 56” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnets spids, ved s.siden af Holbæk fjord. Byen ligger i et mod n. jævnt skrånende, småbakket moræneland, der i bebyggelsens sydligste del når højder på 25–30 m. Fra Holbæk er der 30 km ad landevejen (36 km ad jernbanen) til Roskilde, 44 km ad landevej og jernbane til Kalundborg, 33 km ad landevejen (49 km ad jernbanen) til Nykøbing S., og 36 km ad landevejen til Ringsted. Byens længdeakse er den brede Algade og dennes østl. fortsættelse, det gadelignende Torvet, som også er byens hovedfærdselsåre og vigtigste forretningsstrøg. Denne akse, der forløber parallelt med kysten, fortsætter mod v. i forstadsgaden Kalundborgvej, tidl. kaldet Villakvarteret, der går over i landevejen til Kalundborg, og mod ø. i den snævrere gade Labæk, navnet på en nu forsv. by. Ved overgangen ml. Torvet og Labæk indmunder Smedelundsgade, der i sin nordl. del har karakter af hovedgade, og som i de sydl. forstæder deler sig i landevejene til Ringsted og Roskilde. Fra banegården, ca. 300 m s.f. Algade, går handelsgaden Nygade mod n. til denne, og Jernbanevej mod ø. til Smedelundsgade.

Den gl. by, med fleretages huse og sammenhængende husrækker, ligger på begge sider af Algade og Torvet, mod s. strækkende sig til Jernbanevej, mod n. til havnearealerne. Denne bydel har imidlertid et gennemgående moderne præg, og her findes kun få gl. huse, hvorimod gadenavnene og gadernes forløb er af meget gl. dato (fx. Vimmelskaftet, Studiestræde, Blegstræde, Pølsekrogen). Nyere beboelseskvarterer er opstået ø., sø. og v.f. den gl. by, hvorimod jernbaneterrænet længe har forhindret byens udvikling i sydvestl. retning. Forstadsstråler, overvejende villakvarterer, strækker sig langs fjorden, mod v. ud over kommunegrænsen til den lille landsby Allerup i Tuse so. (Allerupgård villakvarter), mod ø. til Møllevangen og Strandmølle Huse, og mod sø. til villakvarteret Mosevangen. – Havnen ligger delvis på opfyldte arealer n.f. Havnevej og Gasværksvej. Kajen i havnens østl. del er ikke beskyttet med moler, mens den ældre havn v. herfor har korte moler. Fra havnen udgår færgeruter til Tuse Næs og Orø.

H. købstadskommune rummer imidlertid ret store landdistrikter, i hvilke landsbyen Tveje Merløse er et vigtigt centrum, med sognekirke. Tveje Merløse so. (1199 ha) blev indlemmet i H. kbst. fra 1/4 1918 (kgl. resol. af 9/3 1918). Den lille landsby Tåstrup ved jernbanen er ved at blive nået af byens forstadsstråle langs landevejen mod Roskilde. I distriktet ligger også husgrupperne Langerød, Ladegårdshuse og Oldhuse.

H. by er dels industriby, dels oplandsby for et frugtbart og veldyrket opland. Garnison, skoler og sygehuse har også nogen andel i H.s betydning. Som industriby har den dels for specialprodukter et landsomfattende marked, dels et mere alment lokalmarked i sit opland. Som oplandsby er den handels- og trafikcentrum for det sydl. Ods hrd., for Nordvestsjælland i øvrigt indtil Jyderup i v. s. 330 s. 331 og Åmosen i sv. og mod sø. forbi Tølløse. Ved hensigtsmæssige vejanlæg søger H. at vinde øget betydning som oplandsby; særlig nævneværdig er i denne henseende den 1952 åbnede vejbro fra Munkholm til Langtved Færgekro over Bramsnæsbugten, hvorved det sydvestl. Horns hrd. (i Roskilde amtsrådskreds) får så bekvem og hurtig forbindelse til Holbæk, at det naturligt må antages at ville gå over fra Roskildes til Holbæks oplandsområde.

I Holbæk kbst.s landdistrikt ligger: Tveje Merløse (*1199 Metheløse, o. 1370 Myætheløse; u. 1794) ved Holbæk-Ringsted vejen, med kirke og andelsmejeri (ved hovedvej 4A); Tåstrup (o. 1370 Tostethorp; u. 1794), delvis bymæssig, med ml., vandværk, lærlingehjem og planteskole; Langerød (*1205 Langeruth; u. 1783); en lille del af Hellestrup (o. 1370 Øfræ Hellorp; u. 1785). – Saml. af hse: Ladegårdshuse, Oldhuse, Tåstruphøj. – Gårde: Hovedgården Holbæk Slots Ladegård (1664 Holbecks Lade Gaard; hvorunder hører Rørvang og i Sdr. Asmindrup so. Holmeskov, i alt 81 tdr. hartk., 456 ha, hvoraf 50 skov; ejdsk. 1461, grv. 935; heraf under hovedgd. 61,5 tdr. hartk., 322 ha; ejdsk. 975, grv. 586); Nyvang (1953 købt af jordlovsudvalget; 38,5 tdr. hartk., 199 ha; ejdsk. 600, grv. 422); Wegenersminde (13,5 tdr. hartk., 104 ha; ejdsk. 247, grv. 145); Storemøllegårds Avlsgård; Langerødgd. (12,4 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 200, grv. 126); Rørvang; Stradebrogd; Stenhus Kostskole (se ndf.).

H. kommunes samlede areal var 1950: 2012 ha og den samlede længde af gader og veje 1953 37,8 km. Af arealet var 1951 1499 ha landbrugsareal, 67 ha gartnerier og frugtplantager, 46 ha skove og plantager (inkl. små- og læplantninger), 65 ha bebygget grund og gårdsplads, 202 ha private haver, 38 ha gader. veje, jernbaner olgn., 90 ha byggegrunde, sommerhusgrunde, sportspladser og kirkegårde og 5 ha moser til tørveskær.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme i kom. 94,1 mill. kr., deraf grv. 23,2 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/10 1953 199,8 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Omtrent hvor den nuv. kirke står, lå indtil 1869 den gl. sognekirke, antagelig viet til Skt. Lucius. Den treskibede teglstenskirke udgjorde n.fløjen i det 1269 el. 1275 grundlagte dominikanerkloster, der brændte tillige med byen 1287. Christoffer II genopbyggede kirken, der indviedes af bisp Niels af Børglum 15/8 1323. Det var da en eenskibet kirke på 7 hvælvingsfag, med tresidet korafslutning og støttepiller, bygget af munkesten i munkeskifte, med slanke spidsbuede vinduer og en smuk savsnitgesims. Sakristiet i s. (ø.f. sdr. sideskib) var, efter spor af taglinier s. 332 at dømme, antagelig en rest af klosterets ø.fløj. I løbet af 1400t. (jf. dronning Dorotheas gave til munkene 1456) opførtes to smalle sideskibe, af hvilke det nordl. kun dækkede de fire vestl. fag, medens det sdr. byggedes sammen med sakristiet og måske har indeholdt en rest af klosterets nordre korsgang, der var helt el. delvis etagedelt. Den ældre kirkes mure blev gennembrudt med spidse arkader, og alle tre skibe fik fælles tag, på hvilket der synes at have været en middelalderlig tagrytter. 1869 fandtes desuden »Hellegaards« kapel i s. og et våbenhus i n. Tårnet over midtskibets vestligste hvælvingsfag var opf. ved Morten Vichmand mellem 1625 og 1636 af store røde sten; det havde saddeltag med et lidt yngre spir og kamgavle i n.-s.; glamhullerne var rundbuede. 1723 erstattedes spiret med et nyt, bekostet af borger Peder Pedersen for 4000 rdl., og i anden halvdel af 1700t. nedtoges kamgavlene. På kirkegården opførtes 1645–46 et benhus af teglsten, der sandsynligvis har stået i forb. med kirken. Kirkens indre længde var o. 33 m, bredden med sideskibene o. 18 m, og tårnet målte med spir o. 49 m, hvoraf spiret alene 18 m.

Litt.: Chr. Axel Jensen AarbHolbæk. 1909. 104–16; 1912, 97–107. Sa. i Arch. XVI. 1913–14. 501–05, 509–14. J. O. Arhnung i AarbHolbæk. 1939. 87–123. Lorenzen. Kl. 62–69.

Da denne kirke ansås for brøstfældig, blev den nedbrudt 1869. 14/10 s.å. nedlagdes grundstenen til en ny, tegnet af Chr. Hansen. Denne kirke, Skt. Nikolaj kirke, indviedes 20/5 1872. Den blev i modsætning til den gamle lagt i retningen n.-s. Den er opf. af røde mursten i romansk stil og i korsform med en kantet korafslutn. i s. og et tårn i n.; det sidste er forneden aflang firkantet, men går foroven over til en kvadrat og øverst til en ottekant med små spidsgavle, hvorfra et spir hæver sig. Kirkens indre er dækket af et træloft med kassetter, og korafslutningen har dekorationer. Kirken blev rest. 1930 ved arkt. Søren Lemche. De tre vinduer i apsiden blev muret til, alteret frilagt, pulpiturene sænket, prædikestolen hævet, døbefonten flyttet, orgelet rykket frem. Kirkerummet fik derved et helt nyt udseende. Samtidig malede Ole Søndergaard i apsishvælvingen to hjorte, som drikker af livskilden ved korsets fod. Nedenunder læses ordet fra Davids 42. salme: »Som Hjorten tørster efter Vandbække, saaledes tørster min Sjæl efter Dig, o Gud!«. Efter 2. verdenskrigs ophør udstyres kirken med glasmalerier af Kræsten Iversen, først i østre korsarm, forestillende Kristi genkomst, og derefter i vestre korsarm, forestillende Judaskysset, korsfæstelsen og opstandelsen – bekostet henh. af en anonym giver og en indsamling blandt borgerne.

Inventar. Ved nedrivningen af den gl. kirke fjernedes dens altertavle, et bruskbarokt arbejde af sa. mester som Undløses og svar. til denne, stafferet 1643, et korgitter fra 1661, træfont og fontegitter fra 1672 samt prædikestolen fra o. 1650, skåret af Lorentz Jørgensen i Holbæk. Et relikvieskrin, der fandtes i alterbordet, er nu i Nationalmus. Den nuv. altertavle er et maleri fra 1873 af Carl Bloch: Kristus m. barnet, i en samtidig ramme, der ligesom døbefont og prædikestol er udf. i træ efter tegn. af kirkens bygmester. Af det gl. inventar er bev. alterstagerne fra 1699, et sydty. dåbsfad o. 1550, fem lysekroner, hvoraf den ældste er skænket 1661, de andre i 1700t., samt tre klokker: 1) senmiddelald. (Uldall. 87), 2) 1611 (Borchart Quellichmeyer), 3) 1725 (Fr. Holtzmann). Desuden findes en del mindesten og epitafier (LundPortrætter. IX. 91–93). Det ældste, fra 1594, en udsk. renæssanceramme m. malerier (19 pers., Jac. Villumsen og fam.) s. 333 s. 334 er mærkeligt ved at have snitværk og malerier på begge sider; det hang tidl. frit ml. to piller i den gl. kirke, nu i østre korsarm; o. 1630, Karen Sørensdatter, udsk. barokramme m. maleri af en ung kvinde, på korets ø.væg; 1648, borgm. Mogens Christensen, barok kartouche af Lorentz Jørgensen, hvorover maleri (ni pers.), på skibets v.væg; rådmd. Peder Jensen, † 1649, og hustru Margrethe Nielsdatter, barokramme af Lorentz Jørgensen m. maleri (på metal) af ægteparret, på skibets ø.væg; 1672, borgm. Anders Schult og hustru Elsebet Dreiers, to bruskbarokke udsk. rammer m. henh. maleri mul. af Henrik Ditmar (på metal, seks pers.) og indskr.; de har opr. været topstk. på fontegitteret og hænger nu på n.væggen; et maleri o. 1650 af en ukendt familie (på metal, 14 pers.) hænger i vestre korsarm. Et epitaf fra 1637 over Claus Mortensen Jeronimus Jyde og to hustruer (bruskbarok, udsk. ramme) er siden 1931 deponeret i Holbæk Mus.; et meget stort, rigt udsk. barokepitaf af Lorentz Jørgensen, sen. anvendt som mindetavle over kancelliråd, borgm. Jochum Schougaards hustru Margrete Hedvig Schrøder, † 1739, findes i Nationalmus. I tårnrummet er indmuret mindesten, fra 1654 over Mogens Pax til Torup, befalingsmand på Holbæk slot, † 1642, og hustru Beritte Mundt, † 1652; legatstifteren, negotiant og handelsmd. Peder Pedersen, † 1723, der skænkede kirken en stor sum penge; borgm. Anders Larsen Grubbe, † 1726, der skænkede den en del inventar (m. en karakteristisk indskr.); legatstifteren, kbmd. Anders Andersen Borch, † 1837, og hustru Inger Eleonore f. Kornerup; legatstifteren, tømrerm. Jens Chr. Pedersen Fugl. † 1884. – Nv.f. kirken ligger to ens gravsten over Anders Borch og hustru.

Ligkapellet sv.f. kirken er en stærkt omdannet rest af klosterets s.fløj (om v.fløjen se s. 339); bygningen, der er opført af tegl i munkeskifte, strakte sig opr. længere mod ø. og havde foruden kælderen 2 stokv. Kælderen, der endnu er bevaret i sin opr. skikkelse, deles af en længdemur i 2 fladbuehvælvede rum; stueetagen havde krydshvælv. båret af granitsøjler, der har hvilet på murede piller, af hvilke to endnu ses i kælderen. Efter reformationen overlodes klosteret til borgerne, og 21/7 1575 fik disse Fr. II.s tilladelse til at istandsætte s.fløjen til rådhus, hvortil bygningen så tjente indtil 1844. I stueetagen fandtes by- og herredstingets lokaler, arkivet og borgerarresten, 2. stokv. rummede arrester og arrestforvarerens bolig. 1783 fandt en større omdannelse sted, den vestl. del, der var højere end resten af bygningen, og som havde kamtakgavle (»Arresttårnet«), fik sa. taghøjde som den øvrige del, og hvælvingerne og søjlerne i stueetagen fjernedes. Efter at et nyt rådhus var taget i brug, anvendtes bygningen til fattighus, men omdannedes 1863 til ligkapel (arkt. Chr. Hansen), øverste etage og den østligste lave halvtagsdækkede del af bygningen fjernedes, de gamle spidsbuede vinduer genåbnedes, der påbyggedes trappegavle i v. og ø. og der anbragtes en spidsbuet dør i ø.gavlen. Indvendig fik kapellet fladt gipset loft. Under den nye kirkes opførelse tjente det som kirkerum. 1916 flyttedes døren fra ø.gavlen til n.siden, og indvendig genopførtes hvælvingerne, hvis vederlag sås i murene. Trægulvet erstattedes med fliser. Under restaureringen 1916 fandtes spor af kalkmalerier.

Gravsten. I kapellet er indmuret en smuk, rigt udhugget figursten over den i Schlesien fødte befalingsmand på Holbæk slot Christoffer von Festenberg, kaldet Pax, til Torup, † 1608, og hustru Sofie Galt til Kindholm, † 1603, m. tre af deres børn, samt en anden figursten m. to præster i ornat og en lat. indskr. s. 335 over sgpr. Esbern Laurentsen, † 1633, og Johs. Petersen, medtjener, † 1611. Fire ældre sten – over lensmand Verner Parsberg, † 1484, og hustru Anne Tønnesdatter, † 1474; fru Lene Tønnesdatter (Rønnov), † 1490; fru Kirstine Tidemands (Kirstine Andersdatter Passow), † 1527; høvedsmand på Holbæk slot Markor Tidemand til Søbo, † 1549, og hustru fru Karen Bølle til Kellerup, † 1582 –, der tidl. var anbragt i ligkapellet, blev ved dettes sidste restaurering fjernet og deponeret i Holbæk Museum.

Tveje Merløse kirke (i 1700t. kaldet Kløfte-Merløse, se Pont. Atlas. VI. 170) er en af Sjællands mærkeligste kirker og tillige den eneste tvillingtårnskirke, der er helt bevaret. Hvideslægten ejede jord i Merløse, og Absalon skænkede 1199 en del af sit fædrenegods med Merløse kirke til Sorø kloster. Formodentlig er kirken opf. af et medl. af Hvideslægten, snarest Asser Rig, der også synes at have været bygherre for Fjenneslev kirke (Sorø amt), hvis tvillingtårne dog er en lidt yngre tilføjelse. Kirken, der må henføres til o. 1125, er opf. af frådsten (skibets øvre del og tårnene) og kamp, og det opr. anlæg består af apsis, kor, skib og et særpræget tårnanlæg i v., som indeholder et herskabspulpitur. De to nedre etager i dette tårnparti, der har sa. bredde som skibet, åbner sig mod dette, nederst med tre rundbuede arkader, hvoraf den midterste (ud for vestportalen) er bredest, øverst, hvor pulpituret findes, med et tilsvarende antal søjledelte åbninger (den midterste med to, de yderste med een søjle). Et stykke over pulpituret, hvis loft ligger i højde med skibets, tredeles tårnanlægget, således at s. 336 den midterste del er afdækket med et tag umiddelbart over skibets tagryg, mens den nordre og søndre trediedel er ført videre op som to små selvstændige tårne, over en indrykning afsluttet med enestående små stenkuber, kronet af en stenknap. Både selve tårnanlægget og et tilløb til dekoration med blændinger og små hjørnesøjler, som findes på s.tårnet, viser, at forbilledet skal søges i den ældre, nu forsv. frådstenskatedral, der i 1080’erne indviedes i Roskilde (Kbh.s amt). – I sengotisk tid blev kor og skib overhvælvet (apsis har opr. halvkuppelhvælv), vinduerne ændredes, og der opførtes et våbenhus i n. – Kirken er nu helt præget af den kyndige restaurering (H. Storck), der afsluttedes 1895, og hvorved man søgte at gengive bygn. dens opr. romanske udseende; hvælvene i kor og skib (som delvis skjulte pulpituret) blev nedtaget, de romanske vinduer genåbnet og våbenhuset ombygget; kor og skib fik – som opr. – fladt bjælkeloft og gulv af frådstensfliser (frådstenen hentedes fra det i samme anledning genåbnede brud ved Vintremølle, se Sonnerup so., Kbh.s amt). – Flere steder i kirken afdækkedes ved restaureringen romanske kalkmalerier, bl.a. i apsis, hvor der er en fremstilling af Kristus på regnbuen omgivet af evangelistsymboler og Maria. På de nedrevne hvælv var der malerier fra o. 1450 med scener fra den hellige historie og legenderne om Hippolyt og Skt. Laurentius, der måske var kirkens værnehelgen.

Litt.: G. G. Schultz. Bidrag til de danske Tvillingtaarnes Udviklingshist. i AarbKbhAmt. 1935. 105–40. Beckett. DK. I. Kr. Krarup. LeVende Stene. 1945.

Alteret er nyt, malet i romansk stil af Joakim Skovgaard efter tegn. af H. B. Storck; det har på forsiden Guds lam, stående i en gylden glorie, der holdes af to engle; på alterbordet et kors. Den gl. altertavle, et barokt snitværk o. 1670 af Lorentz Jørgensen, m. relieffer af nadveren og korsfæstelsen, hænger på skibets s.væg. Ved kirkens restaurering ombyttedes den gl. granitfont m. en anden, af Roskildetype, der henstod i Stiftsbiblioteket i Roskilde; sydty. dåbsfad o. 1550. Et sengotisk krucifiks fra o. 1500 m. nyere kors hænger n.f. korbuen. Enkel ungrenæssance prædikestol fra 1571 m. himmel fra o. 1600; en del barokt snitværk fra o. 1630 (fire relieffer af Kristus og tre evangelister samt seks dydehermer), der tidl. var anbragt på prædikestolen, er nu opsat på indersiden af v.døren. Degnestolen er sammensat af rester af stolestader i renæssance. De to klokker (den ældste støbt 1621 af Rudolf Borgharts), som før hang i tårnene, blev ved restaureringen anbragt i en klokkestabel af træ, der står n.f. kirken. – Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at kirken skulle nedrives og sognefolket søge til Holbæk kirke, men bestemmelsen kom aldrig til udførelse.

Om sogne og præster i H. se s. 346.

Metodistsamfundets Bethlehemskirke, hj. af Slotsvej og Kalundborgvej, arkt. N. C. Nielsen; indv. 13/9 1908. – Baptistkapel, Østerstræde, opf. 1892. – En katolsk kirke, Kastanievej, havde fra 1918 lokale i en tidl. Good Templar Loge, ombygget til kirke 1926 (arkt. P. E. Iversen). – Et anseligt Missionshus, Bethesda, Blegdammen, med tårn og portnerbolig er opf. 1897, tilh. Kirkelig Forening for indre Mission. – Luthersk Missionshus, ved Strandporten, opf. 1881. – Frelsens Hærs Forsamlingshus, Brolæggerstræde, opf. 1894.

Kirkegårde. På den nu nedlagte gl. kirkegård ved Holbæk kirke dækker i det sydøstl. hjørne i et buskads nogle gravstene over en muret grav, hvori der ved den gl. kirkes nedbrydelse nedsattes en del lig, bl.a. af ovenn. borgm. Grubbe s. 337 s. 338 og familie, kbmd. Peder Pedersen med hustru og Mogens Pax og familie. På denne kgd. var endv. begr. rektor Torkel Baden, † 1732, rektor L. Lind, † 1738, sgpr. A. Bredenberg, † 1753. Byens nye kirkegård, anl. 1853, udvidet 1919, ca. 1,7 ha, ligger tæt s. for kirken; her er begr. kmh., amtmand St. A. Bille, † 1898, over hvem et mindesmærke (henved 2 m høj granitsokkel med bronzebuste af V. Bissen); desuden et gravmæle (en knælende kvinde), rejst af billedhugger N. Hansen Jacobsen over hans moder Anna Kirstine Jacobsen, f. Hansen († 1891). Her er endv. begr. lægen Nic. Flindt, † 1913, politikeren, kbmd. Anders Larsen, † 1926, forf. Anders J. Eriksholm, † 1944, red. J. A. Bigum, † 1948. Ml. kirkegården og kirken en graverbolig, skænk. 1881 af etatsrd. R. V. Tidemand, udvidet 1917. Østre Kirkegård (opr. kaldt Assistens K.) anl. 1924 (havearkt. E. Bøttiger) ved dyrskuepladsen, fik et nyt kapel 1928, et krematorium 1934 (begge arkt. Mar. Pedersen) og blev udvidet 1943. I kapellet holdes fra 11/2 1951 månedlige gudstjenester, og det er tanken, at kapellet sen. skal være kirke for det østre distrikt. På endevæggen et stort kalkmaleri af Ole Søndergaard (1950): den tronende Kristus i midten, derefter engle, der fører de døde frem for ham, og yderst de sørgende efterladte. På østre kgd. er begr. amtsskolekonsulent Carl Dalgaard, † 1952. (Alb. Thomsen i Vore Kirkegaarde. 1929. 1–10).

På Tveje Merløse kirkegård blev der 20/9 1908 afsl. et mindesmærke for premierløjtn. N. P. Høeg Hagen, † 1907 på Danmarksekspeditionen i Grønland.

Råd-, Ting- og Arresthuset, ved Rådhuspladsen ved Jernbanevej, i det gl. Ting- og Arresthus’ have, er opf. af Holbæk amt og by i forening 1909–11 (indv. 11/2 1911), arkt. Vilh. Fischer, for ca. 279,000 kr. Det er bygget af røde mursten med granitsokkel og bånd i to etager med kælder og højt, af røde munke-falstagsten dækket tag. I 1. etage er bl.a. politistation, retskredsens retssal og udvalgsværelser, i 2. etage amtsrådssal, der også benyttes af landsretten som retssal, samt byrådssal. I bygningens ø.ende arresthus (m. 18 enkelt- og 2 dobbeltceller; Arch. 1/7 1911).

Administrationsbygningen, umiddelbart ø.f. rådhuset, er et tidl. rådhus, som blev opf. 1844 for 27.800 kr. (arkt. F. F. Friis) omtr. på det sted, hvor den gl. præstegd. lå, if. Resen; bygn. rummer i stueetagen kasserer- og bogholderikontor, på 1. sal findes borgmesterkontor og sekretariat. Skatte- og folkeregisterkontor har til huse på Rådhusvej, socialkontoret i Kirkestræde (Jul i Holbæk. 1933. 3–6) og stads- og havneingeniørkontoret på Amtmandsvej.

Den gl. arrestbygning, ml. rådhuset og administrationsbygningen, er omdannet til brandstation (arkt. Vilh. Fischer).

Holbæk kommunale skole omfatter en 5-årig grundskole, en 3 (4)-årig eksamensfri skole og en eksamensmellemskole m. realklasse. Fælles undervisning for drenge og piger. 1736 elever (1/1 1953) var fordelt i 66 klasser, og skolevæsenet råder over 43 alm. klasselokaler, 13 særlokaler og 3 gymnastiksale, 3 varmtvandsbadeanlæg og 1 søbadeanstalt.

Kommunen har 3 skoler: Søndre skole (Ringstedvej; 1903, arkt. Andreas og Ivar Bentsen, udvidet 1925 og 1933 af Mar. Pedersen) og Vestre skole (Kalundborgvej) (516 elever), samt Østre skole (Tidemandsvej) (856 elever) m. mellemog realskolen (364 elever). Skolekomplekset på Tidemandsvej (arkt. H. Haunstrup) er opført i 4-klassede pavilloner. En ny skole i kvarteret s.f. jernbanen s. 339 (Slotsmarken) er under forberedelse. Ved skolevæsenet er ansat i stadsskoleinsp., 2 skoleinsp., 3 viceinsp., 15 overlærere samt 47 lærere og lærerinder. Endvidere er ansat skolelæge og skoletandlæge (jf. Jul i Holbæk. 1936. 5–8).

Af private skoler nævnes: H. private Realskole, Blegdammen, opret. 1846, fra 1907 med ret til at afholde mellemskole- og realeksamen. Skolens bygning opf. 1897 (arkt. Vilh. Fischer). (Niels A. Christiansen. 100 Aar i Skole. Holbæk private Realskole 1846–1946. 1946); Stenhus Kostskole, v.f. byen, opret. 1906, ombygget og udvidet 1933, skole for drenge, med dimissionsret til mellem- og realeksamen (fra 1908 og 1909) og til studentereksamen (fra 1912) af nysproglig og matematisk retning. 1945 oprettedes på Vestre skole i tilknytning til Stenhus et pigegymnasium (nysproglig og matematisk retning). Skolen har 1953 ca. 253 elever, hvoraf 104 bor på skolen. Der er 17 lærere og lærerinder. Til skolen hører ca. 13 ha, hvoraf ca. 9 dyrkes i alm. landbrug (jf. Jul i Holbæk. 1933. 27–30). – Teknisk skole, opret. 1870 af den 1853 stiftede Håndværkerforening, fik egen bygn., opf. 1889–90, udvidet og ombygget 1925, og har 413 elever, 1 forstander og 35 lærere. En ny skole påtænkes opført. – Handelsskolen har lokaler på skolerne på Tidemandsvej. Undervisningen omfatter den alm. handelslærlingeundervisning samt 1-årig dagskole. 1952 210 elever. – Bygmesterskolen (opret. 1915; eget hus til kostforplejning 1929) i egen bygn. i Møllevangen (1924; arkt. Mar. Pedersen). Husholdningsskolen (opret. 1924) med egen bygn. på Kalundborgvej (1928, arkt. Mar. Pedersen).

Holbæk Amts Folkebogsamling, der er centralbibl. for Ods, Merløse og Tuse hrdr., har til huse i det gl. sortebrødreklosters stærkt ændrede v.fløj (om s.fløjen se s. 334) og blev opret. 1902 til dels på grundlag af det 1885 stiftede Holbæk Folkebibliotek. 1914 blev det godkendt som amtsbibliotek. Siden 1903 har der til bibl. været knyttet en læsesal. Bogbestand ca. 38.000 bd., det årl. udlån ca. 1.000.000 bd. Under centralbibl. hører 34 sognebibl. og nogle udlånsstationer. Sa.m. bibl. administreres Holbæk Kommunes Børnebiblioteker (bogbestand ca. 6.000 bd., årl. udlån ca. 32.000 bd.).

Litt.: Holbæk Amts Folkebogsamling 1902 – 23. Juli – 1952. 1952.

Den to stokv. høje bygn., der mod s. er bygget sammen med ligkapellet, og som har strakt sig så langt mod n., at den stod i forb. med den gl. kirke, er opf. i 1400t. af munkesten i munkeskifte. På ø.siden spores 5 tilmurede profilerede spidse arkader fra buegangen, der nu er inddraget i underste stokv. ved nedbrydelse af den længdemur, som adskilte den fra stueetagen. På v.siden er der spor af de gl. fladrundbuede vinduer og den tilmurede sø.dør, medens den ndr. dør er i brug. I øverste stokv. er vinduerne ikke opr. med undtagelse af et spidsbuet nu tilmuret vindue med rundbuet blænding, som sidder i s. gavlen. Om den indre indretning vides kun, at hele underste etage endnu 1821 var hvælvet. 1922 fandtes ved istandsættelse spor af kalkmalerier. – Efter reformationen rummede bygningen latinskolen samt rektorbolig. Da latinskolen 1739 blev nedlagt, indrettedes 1740–42 den da. skole her, hvor den fandtes, indtil bygningen 1902 overtoges af biblioteket; 1911–19 havde også museet plads her. 1922 skete en omdannelse af det indre.

Holbæk Museum, opret. af den 15/10 1910 stift. museumsforen., havde 1911–19 lokaler i nederste stokv. af klosterets v.fløj, men flyttede 1919 (indv. 22/6) til den s. 340 gl. bindingsværksbygn. i Klosterstræde, der tidl. havde været brugt til skole og senest til fattiggd., som nedlagdes, hvorefter kommunen skænkede den til museumsforeningen, som har ladet den restaurere (se s. 342 f.). Museet rummer, foruden byhistoriske samlinger, en landboafdeling med bondestueinteriør. – I museets gård er bisat museets mangeårige leder, byens historieskriver, overlærer Alb. Thomsen, † 1952. (Alb. Thomsen. Museet for Holbæk Amt. 1928).

Holbæk Amts Sindssygehospital, s. for byen, hvor vejen deler sig til Roskilde og Ringsted, er opf. 1888–89, arkt. Fr. Levy. Det har plads til 240 patienter.

Centralsygehuset ejes af H. amt og H. kom. Det blev opf. 1844 som amtssygehus, men har sen. gennemgået omfattende udvidelser og forbedringer for ca. 10 mill. kr. Der er samarbejde med det nedenn. Skt. Elisabeths Hospital, og der rådes over 300 senge. Epidemipatienter indlægges under sygehusets med. afd. Tuberkuloseafdelingen (18 senge) er under udvidelse. Ved centralsygehuset er ansat 8 overlæger. Kommunens tidl. sygehus i Blegstræde er nedlagt. – Det katolske Skt. Elisabeths Hospital har (1932) overtaget det tidl. garnisonssygehus.

De Gamles Hjem (Holbæks kommunale alderdomshjem), Chr. Hansensvej, er opf. 1909 (arkt. H. Haunstrup). Det er sen. udvidet flere gange (arkt. Vilh. Olsen o.fl.), sidst 1953, og har nu plads til 110 personer, herunder en sygeafd. på 30. Der er bol. for forstanderinde og økonoma. I stueetagen spisesal og læsestue.

Af andre institutioner nævnes: Borgerstiftelsen, ved markedspladsen, er opf. 1863 for ca. 8500 rdl. ved frivillige bidrag, der indsamledes ved en 1852 stiftet forening. Den to etager høje bygn. har 8 lejligheder for i alt 16 beboere. Købmand Chr. Hansens og Hustrus Friboliger for Arbejdere i H., på den efter legatstifteren opkaldte Chr. Hansensvej, er opret. 1884, m. fribolig for 8 familier og 2 enkeltpersoner; foruden bygn. skænkede Hansen 3000 kr. til deres vedligeholdelse.

Der er 2 børnehaver; den ældste, Holbæk Folkebørnehave i Rolighedsstræde, er stiftet 1837 og har plads til 100 børn; bygn. (fra 1877) er nylig moderniseret og udvidet; den anden har lokaler på Valdemar Sejrsvej. Begge er selvejende inst. Endvidere findes spædbørnshjemmet Fjordbakken, Kalundborgvej 48. – H.s Fritidshjem, Brolæggerstræde, opret. 1917, m. egen bygning, opf. 1914 (arkt. Ivar Bentsen), beskæftiger ca. 50 børn uden for skoletiden. Af velgørenhedsforeninger nævnes: Hjælpekassen, en understøttelsesforening for kvinder, Menighedsplejen, stift. 1903, der støtter gravide og syge, en forening til understøtt. af trængende kobmænd, sygekasse m.m.

H. blev garnisonsby if. lov af 13/5 1911. Et stort kaserneanlæg ø. for byen i kvarteret ml. Labæk og Smedelundsgade er opf. 1912–14 (arkt. Egil Fischer og O. Petri; jf. Holbæks kommunale Kaserner, Arch. 1914. 81–86). Kasernen rummer forsk. afdelinger; ø.f. byen ligger Sofienholmslejren, endv. et infirmeri. Efter vedtagelsen af de nye forsvarslove er der foretaget meget store ændringer og udvidelser. Holbæk kom. har nu i byggeriet investeret 1.746.000 kr.

Af kommunale værker findes: Gasværket ved havnen er anl. 1865 efter gasværksbestyrer G. Howitz’ plan, driften påbeg. 6/12 1865. I årenes løb er der foretaget forsk. udvidelser og ændringer. 1953 forventes et helt nyt ovnanlæg og koks-sorteringsanlæg m.v. færdigbygget (ing. Viggo Arnold, C. Ilving og s. 341 J. H. Jørgensen; anlægssum ca. 1 1/2 mill. kr.). Årsprod. ca. 2 mill. m3 gas. – Elektricitetsværket, ø.f. gasværket, anl. 1911; sen. betydelige udvidelser; med den forestående overgang fra jævn- til vekselstrømsforsyning vil værket antagelig i løbet af ca. 7 år ophøre med egenprod. og i st.f. aftage strøm fra Isefjordsværket, i hvilket byen 1953 er indtrådt som med interessent. – Vandværket, v.f. byen, anl. 1890 (stadsing. T. C. Jochimsen) for ca. 117.000 kr.; 1908 anlagdes en hjælpepumpestat. i Kalvemose s.f. byen for ca. 87.000 kr. Denne blev i årene omkr. 1920 meget stærkt udvidet, og et nyt vandtårn opførtes på højderne sø.f. byen. 1951 er anl. et nyt fjernstyret vandværk i Sasserup (ing. V. Boeck), anlægssum ca. 1,3 mill. kr. Vandværkernes maksimale døgnprod. 7.300 m3 vand.

Et offentligt slagtehus med kødkontrol er opf. 1927 for ca. 100.000 kr. til afløsning af den 1896 opret. kødkontrolstat. En søbadeanstalt ved Strandparken er anl. 1908, fornyet og udvidet 1929 og sen.

Banegården, mod s. i byen, opf. 1875, er fælles for den nordvestsjæll. jernbane og Odsherredbanen. Fra banegården udgår ligeledes den 1897–98 anlagte havnebane. Lige v.f. stat. fører en af statsbanerne og private 1917–18 anl. viadukt fra Lindevej til kvarteret s. for banen på Slotsgårdens jorder (»Riffelhaven«, egl. kun navnet på terrænet ved banegårdens værksteder). Posthuset og telegrafstationen er forbundet med banegården, toldkammerbygningen, ved havnen, to stokv., er opf. 1847, arkt. F. F. Friis. Den derved liggende havnefogedbolig er ombygget 1917 (arkt. Ivar Bentsen).

Af andre bygninger nævnes: amtmandsboligen, ved Amtmandsvej, opf. 1901 i s. 342 palæstil, bygget af amtmand Vilh. greve Schulin, nu statens; Sparekassen for H. og Omegn, Algade, opf. 1904 (arkt. H. Haunstrup; Arch. 8/10 1904); Banken for H. og Omegn, Nygade, opf. 1917 (arkt. Vilh. Olsen); H. Amtstidendes bygn., smst., opf. 1904; de to apoteker, begge i Algade; K. F. U. M.s Soldaterhjem, Borchsvej; Højskolehjemmet Dannevirke på Smithsvej; Odd Fellow-Ordenens Loge på Holbæk Slots grund, købt 1913 (indv. 22/2 1914). Byen har to teatersale: en i Hotel Isefjord, indviet 16/3 1901, og en i Hotel Postgaarden, ombygget, indviet 18/1 1914, den sidste i forb. med en palmehave. På Jernbanepl. er der et højskolehjem. – Af foreninger nævnes, foruden den omtalte Håndværkerforening, Den borgerlige Forening (H. Klub), stiftet 1820, Handels- og Kontoristforening, stiftet 1893, H. Sangforen. (1890), H. Turist- og Forskønnelsesforening (1919) m.fl.

Af lystanlæg er der et lille Østre Anlæg ø.f. kasernerne omkr. den lille Møllesø og Strandparken, skænket byen af etatsråd R. V. Tidemand og hustru og anl. 1898; i parken, fra hvis bakkede terræn der er smuk udsigt over fjorden, en pavillon, opf. 1899 (arkt. V. Fischer), skænk. af etatsråd S. Seidelin; sen. betydelig udvidet (arkt. Ib Andersen og Viggo Møller Jensen) for ca. 80.000 kr. I parken er 1938 opstillet den gl. stubmølle fra Butterup (1873 flyttet til Søndersted). En granitobelisk for etatsrd. Tidemand er rejst 1924. Ø.f. pavillonen står Thorvaldsens hyrdedreng i bronze. I lystanlægene findes børnelegepladser. Bysøparken ved rådhuset anlagdes 1935 (stadsgartner Fabricius Hansen); her opstilledes J. J. Bregnøes »Lyttende pige« i kunstsandsten samt den tidl. i et lille anlæg foran banegården rejste søjle (afsløret 5/6 1876) m. bronzebuste af Fr. VII. Ved den nye Munkholmvej er rejst en granitobelisk for den radikale politiker købmand Anders Larsen (1852–1926). På et areal på ca. 8 ha er der ved sdr. vandværk 1930 anlagt en plantage (fredskov).

1925 påbegyndtes anlæg af et stadion i den sydøstre del af byen. Med en bekostning på 408.000 kr. er der på et areal af 8,3 ha anlagt 4 fodboldbaner, 5 tennisbaner, 5 håndboldbaner og forsk. atletikbaner. Ved siden af stadion er anlagt en ca. 6 ha stor dyrskueplads.

Gamle huse. I hjørneejendommen Algade-Nygade står en muret renæssancegavl prydet med vandrette profilbånd og jernankre og med kammene svungne i voluter. Denne gavl er den sidste rest af et to stokv. højt renæssancestenhus, til hvis historie man i øvrigt intet kender. Ved opførelsen af et nyt hus på hjørnegrunden blev gavlen 1910 restaureret. Renæssancens byggeskik i H. præges i øvrigt af enkle, lange bindingsværkslænger i et stokv. med gennemstukne bjælkehoveder og uden anden udsmykning end et profileret bræt under bjælkernes hoveder og små knægte under tagskægget. Rigest udformet findes denne type repræsenteret i Klosterstræde 16, der siden 1919 har huset Holbæk Museum. Bygn., der er rest. af Ivar Bentsen, udmærker sig ved mønstermurværk i tavlene og en knægtbygget kvist. De øvr. af byens huse fra denne tid er nu nedrevet el. ombygget næsten til ukendelighed, således Smedelundsgade 22, der endnu har bev. sin gl. djærve kontur, men hvis façade helt er ændret i ny tid. Også i resterne af gården Algade 63 og i den meget ændrede hjørneejendom ved Labæk og Markedsgade skjuler der sig svært bindingsværk fra renæssancen. – Fra 1660 stammer et toetagers bindingsværkshus, der indtil 1937 lå på hjørnet af Strandparken og Havnegade, men som i rest. skikkelse er genopstillet i Holbæk Museums gård. s. 343 Huset har ingen knægte, men bruskbarokke ornamenter på fyldholter og overgangsfod og inskription i gavlbjælkerne, der nu vender ud mod Bystræde: »Vad Gud och Lycken vil mig tilfoye, dermed saa lader jeg mig gerne noye. Anno 1660.« På huset sad ud mod Havnegade en gl. jernbeslået fattigbøsse. Endelig er der i gården bag Algade 28 den gl. Amtsskrivergård, der brændte 1719, og hvis dørhammer fra dette år er indsat i det nuværende forhus, endnu bev. et stort toetagers bindingsværkshus, dels fra renæssancen, dels fra 1719. – Fra 18. og beg. af 19. årh. findes der endnu rundt i de små stræder ikke så få lave bindingsværkshuse. Et enkelt, i to stokv., Brolæggerstræde 13, er et smukt, strengt symmetrisk opbygget lejehus med 4 lejligheder. Bedst bev. af grundmurede huse fra 18. årh. er Smedelundsgade 32, »Elefanten«, i to stokv. med trekantfronton. Smedelundsgade 19, et lavt hus med mansardtag, dominerende gavlkvist og årst. 1788, er opf. af etatsråd J. B. Bartholin Eichel til Åstrup som gæsteog komediehus for omegnens adel. Det er nu helt ombygget forneden. Et lign. hus, Algade 30, fra 1790, er nedbrudt 1928. Et smukt empirehus ligger i Bystræde 8, et grundmuret enetages hus med høj kælder med pynteligt afdækkede kældernedgange og bred hvidtet kordongesims under vinduerne. Algade nr. 1, 3 og 8 er smukke og karakteristiske bygninger fra midten af forrige årh. I et nyere pakhus bag nr. 1, ud mod Gasværksvej, er indmuret et par sandstenshermer fra renæssancen. Det værdifuldeste bygningsværk fra denne tid er dog det gl. rådhus i Klosterstræde, en lille monumental bygn., opf. 1844 af F. F. Friis, der 1847 også s. 344 byggede toldkammeret. Endelig skal nævnes Elefantapoteket, et bindingsværkshus, vistnok fra renæssancen. Dets façade fra 1838 er trods sen. mindre ændringer en smuk prøve på senempirens anvendelse af støbejernsdekorationer.

Litt.: H. Matthiessen. Gl. Gader og Gaarde i Holbæk. Arch. XVIII. 1915–16. 41–46, 49–54, 64–70. jf. sa. i AarbHolbæk. 1915. 109–36.

Af større industrivirksomheder nævnes: Chr. Andersens Maskinfabr., grl. i 1880erne, A/S fra 1916, fremstiller særlig landbrugsmaskiner, ca. 60 arb.; H. Maskinfabr., grl. 1859, A/S fra 1907, tærskeværker, ca. 120 arb.; H. Amts Andelssvineslagteri, grl. 1888, et af landets største, beskæftiger ca. 150 arb., 1952 slagtedes over 125.000 svin; et savværk (grl. 1892) og 5 bogtrykkerier. Endvidere A/S Holaco (tidl. H. Tagpap- og Cementvarefabrik), opret. 1918, aktiekap. 1.000.000 kr., 256 arb.; A/S Asmussen & Weber, 300 arb.; Holbæk Skibsbyggeri, grl. 1938, 70 arb.; Dampvaskeriet Thor (1952), 60 arb.; Skandinavisk Møbelværk (1918), 45 arb.; Maskinværkstedet Vulcan; Danmøbel; Luckeys Konservesfabrik (sild); lucernemelsfabrik; sodavandsfabrik; Møller Andersens fabrik for indpakningspapir; Holbæk papfabrik, grl. 1940 m.m.

I H. udkommer flg. aviser: »Holbæk Amts Avis« (1848), »Holbæk Amtstidende«, grl. 1916 ved sammensmeltning af »Holbæk-Posten« (1869) og »Holbæk Amts Dagblad« (1880); »Holbæk Amts Venstreblad« (1905) og »Sjællands Posten« (1901) m.fl.

Havnen. Byen har fra gl. tid haft en skibsbro, allr. omtalt 1328, men den har været meget uanselig, og først i 1700t. førtes den så langt ud, at skibe med indtil 2,5 m dybgående kunne lægge til, og 1831 blev den forlænget fra det gl. brohoved ud til dybere farvand; endelig 1844–47 blev der anl. en lukket havn for skibe indtil 2,8 m dybgående. Sen. er havnen flere gange blevet udv.; 1881 anlagdes ø.f. den egl. havn en bådehavn, 1883 forlængedes den vestl. havnemole, og nye brohoveder opførtes, og 1890 deltog Holbæk sa.m. de andre Isefjordshavne i en uddybning til ca. 3,8 m af det vestl. indløb til Isefjorden, idet staten afholdt halvdelen af udgifterne. 1920 fuldførtes en stor udvidelse af havnen (ing. N. C. Monberg). Indløbet uddybedes til 5,7 m, og i forb. hermed anlagdes trafikhavnen ø.f. de ældre havneanlæg m. havnebanespor og 5,6 m havnedybde ud for 310 m af i alt 422 m bolværk. Ø.f. trafikhavnen anlagdes lystbådehavnen, m. indtil 2 m dybde, og beskyttet ved 2 korte moler. Det samlede havneareal er 161.633 m2, hvoraf lystbådehavnen 5.200 m2. Kajanlæg og uddybning ved de nye havneanlæg har kostet 2.153.000 kr. (Otto Smith. En dansk købstadshavn. 1925. Jul i Holbæk. 1937. 18–22).

Af fyr er der en rød lanterne på bådehavnens v.mole og en grøn på den egl. havns v.hjørne. – Der er færgefart fra bådehavnen til Hørby færgekro på Tuse Næs og dampskibsforb. med Orø.

Jernbaner. Holbæk passeres af den nordvestsjællandske jernbane, under DSB, åbnet 1874 (se nærmere under Kalundborg). – Odsherredbanen, Holbæk-Hørve-Nykøbing Sjælland (49,4 km) er anl. i h. t. lov af 8/5 1894 og eneretsbevilling af 6/5 1896. Driften påbegyndtes 18/5 1899. Den ejes af et A/S. 1952/53 befordrede banen 486.851 personer og viderebefordrede til statsbanen 119.492 samt befordrede fra statsbanen 46.430 personer. Godstransporten udgjorde 33.446 t., i transit fra statsbanerne modtoges 14.445 t. og afsendtes 14.575 t.

I H. findes 2 bybuslinier, der drives af DSB. Fra H. udgår flg. busruter: H.-Egebjerg-Nykøbing, H.-Havnsø, H.-Jyderup-Slagelse, H.-Asnæs-Sjællands Odde-H.-Roskilde, H.-Kirke Hyllinge-Venslev-Skibby, H.-Niløse, H.-Sorø-Slagelse-Skelskør, H.-Svinninge-Kalundborg, H.-Ugerløse-St. Merløse-Ringsted, H.-Undløse-Tømmerup, H.-Kisserup og H.-N. Vallenderød. H.-Vig-Nykøbing-Rørvig.

Indbyggerantallet i H. kom. var 7/11 1950: 14.417 fordelt på 4.477 husstande (1801: 1332, 1850: 2638, 1901: 4574, 1930: 12.473). 1878 og 1893 indlemmedes i H. kbst. forsk. arealer af Tveje Merløse so., og 1918 indlemmedes Tveje Merløse so. (med 3093 indb. i 1916).

Inkl. forstaden Allerupgård villakvarter i Butterup-Tuse kom. 1950: 14.732 indb., 1930: 12.689 indb.

Efter erhverv fordelte folkemængden i H. inkl. forstad sig 1940 i flg. grupper: 742 levede af landbrug, 5500 af håndværk og industri, 2454 af handel og omsætning, 901 af transportvirksomhed, 1421 af administration og liberale erhverv, 1699 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 288 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1952 var der ved H. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brutto reg. t.: 4 sejlskibe m. motor m. v. i alt 349 brt. Skibsfarten på H. omfattede 1952 664 indgående skibe m. 106.444 t. gods, hvoraf 245 m. 64.115 t. fra udlandet og 661 udgående skibe m. 19.422 t. gods, deraf til udlandet 234 skibe m. 10.158 t. Af det udlossede gods var 33.784 t. kul og koks m. v., hovedsagelig fra udlandet, 16.417 t. sten, kalk, cement etc. (næsten udelukkende fra indenlandske havne) og 17.617 t. gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, 8.575 t. foderstoffer, hvoraf omtr. to trediedele fra udlandet og 16.612 t. mineralske olier (hovedsagelig fra udlandet).

Der var i H. købstad 1/1 1953 i alt 910 automobiler, hvoraf 533 personbiler, 16 drosker, 12 rutebiler m.v. og 349 vare- og lastvogne samt 138 motorcykler og 152 cykler m. hjælpemotor. Der var 2 bybuslinier, og 15 andre omnibusruter på fra 12 til 71 km.s længde udgår fra byen. På disse omnibusruter (bortset fra bybusserne) kørtes i sommeren 1953 ugtl. ca. 22.000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 421 håndværksog industrivirksomheder m. i alt 3100 beskæftigede og 6218 h.k. maskinkraft.

Af handelsvirksomheder var der 57 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 403 beskæftigede og en omsætning på 53,4 mill. kr. og 215 detajlhandelsvirksomheder m. 743 beskæftigede og en omsætning på 35,4 mill. kr. samt endelig 39 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 207 beskæftigede og en omsætning på 3,7 mill. kr.

Kreaturholdet var i juli 1951: 155 heste, 1097 stk. hornkvæg (heraf 618 malkekøer), 1394 svin og 5854 høns.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde 1951/52 4.747.000 kr., skatterne indbragte 4.287.000 kr. (heraf opholdskom. skat 3.865.000, erhvervskom.skat 46.000 og aktieselskabsskat 115.000, ejendomsskyld 81.000, grundskyld 132.000 kr.), afgifter og kendelser 275.000 kr., overskud af vandværker 38.000 kr., gasværker 60.000 kr., elektricitetsværker 44.000 kr.

Af driftsudg. i alt 4.716.000 kr., var sociale udg. 1.402.000 kr., udg. til skolevæsen s. 346 650.000 kr., biblioteksvæsen 103.000 kr., medicinalvæsen 505.000 kr., vejog kloakvæsen 366.000 kr., gadebelysning 75.000 kr., snekastning 17.000 kr., off. renlighed i øvrigt 125.000 kr., brandvæsen 38.000 kr., administration 418.000 kr. Kommunens formue udgjorde 31/3 1952 18,3 mill. kr., hvoraf ca. halvdelen i fast ejd., resten hovedsagelig i værdipapirer, kommunens gæld 8,2 mill. kr. og legatkapitalen 417.000 kr. Havnens indt. var 1951/52 277.000 kr., dens udg. 225.000 kr., dens formue 1.652.000 kr. og dens gæld 437.000 kr. pr. 31/3 1952. Kommunens skatteprocent var 1952/53 10,5, ligningsprocenten 11,20.

I Holbæk Amts Sparekasse (opret. 1825) var indskudene 31/3 1953 28,6 mill. kr., i Spare- og Laanekassen for Holbæk Købstad og Omegn (opret. 1854) var indskudene 16,9 mill. kr.

Holbæk og Omegns Bank (opret. 1907) havde 31/12 1952 en aktiekap. på 1,5 mill. kr., reserver 1,9 mill. kr.; indskudene i banken var 28,1 mill. kr.

H. omfatter 2 sogne, Skt. Nikolaj og Tveje Merløse, der hvert udgør et pastorat under Tuse og Merløse hrdr.s provsti. Sognene betjenes af en sgpr. til Holbæk (Skt. Nikolaj), en sgpr. til Tveje Merløse, der tillige er residerende kapellan for Holbæk, og en kaldskapellan, der er fælles for de to sogne.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer.

H. hører under 12. retskr. (Holbæk m.v.), 9. politikr. (Holbæk), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Holbæk amtsstuedistrikt med amtsstue i H., 9. lægekr. Holbæk, (med bopæl for amtslægen), 12. skattekr. (Holbæk), 15. skyldkr. (Holbæk amtr. kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 42. lægd. Holbæk kbst. er sessionssted for lægderne nr. 15–42 og nr. 422.

H. købstad udgør tillige med en del af Butterup-Tuse kom. 34. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 9. politikr.

I den vestl. udkant af byen, ca. 150 m fra stranden ligger voldstedet efter H. slot. Af Resens plan over H. fra ca. 1670 fremgår det, at slottet var en firefløjet bygn., opf. på en firkantet borgbanke, omgivet af voldgrave. Midt på gårdspladsen er desuden angivet en vinkelbygning. Adgangen til slottet var over voldgraven i syd. Lensregnskaberne fortæller bl.a., at nordfløjen har rummet køkken, østfløjen bryggers, vestfløjen fruerstue og portgennemkørslen. Bygningerne i dette firefløjede kompleks har til dels været opf. i 1600t. af bindingsværk. Vinkelbygn. på gårdspladsen var derimod af middelald. oprindelse og bestod af et kvadratisk tårn (10 × 10 m) i tilslutning til et nord for liggende stenhus, ca. 19 m langt og 10 m bredt med retning ø.-v. Slottet blev ødelagt i Svenskekrigen 1659, og kun sparsomme levninger minder i dag om dets eksistens. Borgbanken, der nærmest var rektangulær med afrundede hjørner, målte ca. 45 × 50–60 m. Vandet fra voldgravene, hvis niveau lå betydeligt højere end fjorden, har ved et afløb i det nord-østre hjørne drevet en vandmølle. De tørlagte grave ses endnu mod s. og ø. Nordgraven er helt opfyldt. På bunden af den vestre grav går nu Slotsvej. Mod v. spores en uden for graven liggende vold. Borgbankens sider er ved store sten sikrede mod udskridning. På banken ligger nu Odd Fellow-Ordenens logebygn., opf. 1914, samt et stuehus fra forrige årh.s beg. I kælderen herunder findes de sidste rester af det middelald. stenhus, af rå kampesten, hvorover munkestensskifte. – I månedskriftet Minerva, okt. 1787. 44–51 har amtsforvalter With beskrevet de dengang forefundne murrester. Nationalmuseet har 1896 ved Aage Mathiesen og 1904 ved Vilh. la Cour ladet voldstedet undersøge.

Litt.: Vilh. la Cour i ArkivMus. III. 1905–08. 89–137. Albert Thomsen. Holbæk Købstads Historie 1936–42 (se registeret).

Holbæk slot antages at være anlagt af Valdemar II. 1274 nævnes kong Eriks Foged til H. 1297 og 1307 har junker Christoffer godset H. i forlening. Arild Huitfeldt beretter, at den fordrevne sv. kong Birger fik H. slot og len 1320. 1326 havde Knud Porse slottet og kaldte sig hertug til Samsø, Kalundborg og H.; hans enke Ingeborg kaldte sig ligeledes hertuginde s. 347 til H. Det lykkedes kong Valdemar Atterdag at komme i besiddelse af slottet, men 1346 afstod han det til Knud Porses sønner. Valdemar fik det atter, og 1370 var Bent Biug (Grubbe) lensmand på H. Ved Valdemar Atterdags død 1375 var slottet pantsat til brødrene Claus og Erik Skeples. I dec. s. å. indløste dronn. Margrete castrum Holæbek, provinciam Meerløse herret, insulam Vaarderø (Orø) et villam Holbæk; hun pantsatte det kort efter til drosten Henning Podebusk, der synes at have overladt pantet til Jacob (Jeppe) Olufsen Lunge, fra hvem dronn. Margrete indløste det 1377. O. 1380 nævnes Jens Rud som slottets høvedsmand. En ty. adelsmand Goes van Hitzacker var høvedsmand der 1413; Mogens Barsebek nævnes 1439. Hr. Verner Parsberg var måske allr. lensmand der 1443, i hvert fald 1457–79. Efter ham fulgte hans sønner Tønne Vernersen og Jørgen Vernersen, Jørgen Rud 1490–99, Henrik Krummedige 1503–06, Peder Nielsen Fiskere 1511–12, derpå 1512–13 Klavs Norby, 1513–19 Erik Bille, 1521–50 Markvard Tidemand, 1550–54 Frans Banner, 1554–55 Peder Bille, 1555–60 Jørgen Valkendorf, 1560–63 Lave Brok, 1563–1608 Kristoffer Festenberg (Pax), 1608–14 Anders Dresselberg, 1614–19 Jørgen Daa, 1619–20 Ejler Urne, 1620–27 Alexander Rabe von Papenheim, 1627–43 Mogens Pax, 1643–51 Flemming Ulfeldt, 1651–53 Oluf Brockenhuus, 1653–57 Jørgen Seefeld Enevoldsen, 1657–61 Erik Banner.

Holbæk Slots Ladegård blev 1661 mageskiftet til Henrik Thott til Boltinggd. Han blev ruineret, og prof. Bertel Bartholin købte 1667 gden. Han solgte den først til fru Helle Rosenkrantz til Gaunø, fik den tilbage og afhændede den 1676 til Mourits Putbus til Einsidelsborg, der 1684 solgte den (1688: 115 tdr. hartk., 535 tdr. land under plov) til Frederik baron Vittinghof kaldet Scheel († 1691). Hans svigersøn baron Schack-Brockdorf til Scheelenborg overtog gden og solgte den 1706 til Gregers Juel til Eriksholm († 1731). Sønnen Peder Juel overtog den og solgte den 1752 til Hans Seidelin († 1752), efter hvem svigersønnen Hans Diderik Brinck-Seidelin overtog den. Denne opret. 1753 gden til et stamhus sa.m. Eriksholm og Hagestedgård. Han efterfulgtes af Hans Brinck-Seidelin, der 1809 solgte den til kapt. H. P. Koefoed († 1812). Enken Marie Koefoed ejede den til sin død, hvorefter den 1839 købtes af F. Rottbøll († 1866) for 168.000 rdl. Han solgte fæstegodset. 1866 købtes gden af Herman Frederik baron Løvenskiold for 365.000 rdl., og han solgte den 1877 til J. Sønnichsen, der 1882 solgte den til G. Rée for 740.000 kr. Han solgte den 1912 for ca. 750.000 kr. til Johs. Lawaetz, der 1913 solgte den til M. Alstrup, som 1914 afhændede den til landbrugskand. Poul Dahl († 1939), hvis enke, g.m. kaptajn P. B. Kastberg, er dens nuv. ejer. – Godsarkiv. LAS.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 459–63.

Hovedbygn. er formentlig opf. 1798 for H. Brinck-Seidelin, men blev 1892 ændret til en trefløjet bygn. i eet stokv. med små tårne. 1934 er den ved en omfattende restaurering i hovedsagen ført tilbage til sin opr. skikkelse i to etager med to små sidefløje ved arkt. Thorvald Jørgensen.

Historie. På det sted, hvor byen nu ligger, fandtes i den ældre middelalder landsbyen Labæk og en større gd. Holbæk. Navnene er afledt af de to små bække, der fra bakkerne mod s. strømmer mod fjorden. I Labæk lå Vor Frue kirke, der formodentlig stammer fra slutn. af 1100t. Gården Holbæk omtales første gang i et gavebrev fra biskop Absalon til klosteret i Sorø. Den havde gods i fire sogne, bl.a. i Merløse. Gården kom sen. i Ringsted klosters besiddelse, og abbeden her skænkede 1231 Vald. II et stort jordstykke på den nuv. bys område. Det er sandsynligt, at Vald. II har opført H. slot (se ovf.) tæt ved fjorden, og at et bysamfund er opvokset i læ af slottet. Begyndelsen af 1200t. var en økonomisk opgangstidog den nye by, der let kunne besejles med datidens små skibe, har haft en betydelig korneksport fra det frodige bagland. Der anlagdes torv og en kirke, viet til Skt. Nikolaj. 1269 el. 1275 oprettedes et sortebrødrekloster i byen, viet til Skt. Lucius. Det blev anbragt mellem byens sen. to vigtige færdselsårer Algade og Smedelundsgade. Kort efter indstiftelsen brændte både kloster og by, og 1292 plyndredes byen af de sammensvorne. Hvorledes det gik med slottet, vides ikke. Man byggede atter by og kloster op, og 1323 indviedes klosterkirken. I de flg. årh. udvidedes klosteret og var ved reformationen et fire-fløjet anlæg.

I løbet af middelalderen voksede H. sa.m. Labæk, der blev et sogn i H., og byen overtog landsbyens jorder. Hvornår H. blev købstad, vides ikke. Den nævnes som sådan i kong Valdemars jordebog. Mul. har den fået sine første privilegier 1288. 15/10 1443 udstedte Christoffer af Bayern et privilegiebrev, der gav borgerne omfattende handelsrettigheder rundt omkring i riget. Privilegierne stadfæstedes 7/3 1454 af Chr. I. Hvornår byen fik en stadsret, kan ikke afgøres; det er sket enten i 1200t., 1300t. el. først i 1400t.

Et par landsbyer, Ulstrup (o. 1370 Vlsthorp) og Stupperup (o. 1370 Stupporp, 1384 Stuppethorp), der nævnes endnu i 1400t., er vistnok gået op i H. Slots Ladegård.

Ved middelalderens slutn. var H. en by med ca. 500 indb. Den havde både et Skt. Hans og et Skt. Knuds gilde. Endvidere fandtes der et skomager-, smede- og skrædderlav, dog med meget få medlemmer. Byen levede i øvrigt af agerbrug og en omfattende kornhandel. I Vald. Atterdags tid holdtes ved flere lejligheder det kgl. retterting på slottet i H. Dette må have skaffet et vist rykind i byen og omsætning for borgerne. 1513 hærgede på ny en omfattende brand byen.

Efter reformationen nedlagdes klosteret. Chr. III skænkede dets ejendomme til byen. Bevaret er endnu s.fløjen (nu ligkapel, se ovf.) og den med denne sammenbyggede v.fløj (nu bibliotek, se ovf.). I klosterets v.fløj installeredes en latinskole, kirken blev sognekirke, og 1575 indrettedes s.fløjen til rådhus. Den gl. Skt. Nikolaj kirke og Vor Frue kirke i Labæk blev nedbrudt på sa. tid. H. bestod fra nu af kun af eet sogn, idet det tidl. selvstændige Labæk blev en simpel bydel.

I økonomisk henseende var perioden 1536–1660 en lykkelig opgangstid. Byens privilegier stadfæstedes 1550 og 1562. 1582 udvidedes den middelald. skibbro, og kornhandelen florerede. Borgerne vågede nidkært over deres handelsrettigheder og førte en sejg kamp mod de forsk. bondehavne langs Isefjordens bredder, der søgte at gøre indgreb i deres rettigheder. 1609 fastsloges onsdag som byens torvedag. Bønderne skulle på den dag komme ind med deres varer på torvet. S. å. oprettedes det s.k. Galle marked (Skt. Gallidag 16/10) og desuden det s.k. Lillemarked (16/9). Begge disse markeder var krammarkeder, 1650 tilstodes der byen ret til at lade af holde kvæg- og hestemarkeder. En række dygtige købmænd virkede i denne tid. De havde egne skibe i Søen. Mange hollændere og nordtyskere anløb ligeledes skibbroen. En ikke ringe tømmerimport gik over byen.

Under svenskekrigen 1658–60 var byen besat, slottet blev ødelagt, og svære krigsskatter blev udskrevet. Også efter krigen opstod mange vanskeligheder for byen. Regeringen begunstigede Kbh.s handel, og helt op til 1780 rådede stilstand, afbrudt af kortere perioder, hvor krigskonjunkturer skabte et kortvarigt opsving. 1661 forsvandt lensmanden på H. slot. Resten af slottet og den underliggende jord kom i privateje. De nye amtmænd i H. boede på deres private gårde og ikke i byen. 1672 havde byen 879 indb. og regnedes som nr. 8 blandt Sjællands købstæder. 1739 nedlagdes byens latinskole. I løbet af 1700t. sygnede skibsfarten helt hen, og flere købmænd forlod byen. Det hjalp ikke, at man 1718 fik indført to torvedage. nemlig onsdag og lørdag. Byen var meget følsom over for landbrugskonjunkturerne, og disse stod lavt i første halvdel af 1700t. Også håndværket havde vanskelige kår, selv om der 1711 kunne oprettes et snedkerlav, 1728 et handskemagerlav og 1748 et bagerlav.

Først fra 1770erne beg. det at gå fremad, og udviklingen tog fart efter landboreformerne i 1780erne. Kornhandelen fik ny betydning, og de store europæiske krige skabte en højkonjunktur. Ved kgl. resol. 25/3 1795 lagdes den nye landevej fra Roskilde til Kalundborg gennem byen. Den gl. vej havde gået langt s. om byen. Trods svære udgifter for byen betød dette anlæg i det lange løb en betydelig gevinst. Man kunne 1810 oprette et vognmandslav i byen. En række dygtige købmænd formåede at udnytte de gode konjunkturer omkr. århundredskiftet, og selv i de vanskelige år efter 1814 blev handelen ikke helt lammet. 1807 havde byen en kort tid eng. besættelse, og 1808 indkvarteredes en gruppe spanioler i byen.

1830–80 var en vældig opgangsperiode, der navnlig er karakteriseret ved en betydelig korneksport til England. Skibene bragte tømmer, kul, salt og tjære tilbage. Under stærk konkurrence med Kalundborg lykkedes det byen at tilrive sig en væsentlig del af den økonomiske omsætning, og også på brændevinsbrænding tjentes gode penge. Den stigende kornhandel var kun mulig, fordi det lykkedes borgerne 1845 at gennemføre en kraftig udvidelse af den gl. havn og at få uddybet sejlløbet i Isefjorden. 1855 opførtes ø.f. havnen et skibsbyggeri. Fra 1870erne etableredes ligeledes en fast skibsforbindelse med hovedstaden.

Fra midten af årh. beg. endvidere en opblomstring af industrielle virksomheder. Allerede fra 1837 eksisterede der en tobaksfabrik i byen, sen. anlagdeset par små jernstøberier, bryggerier og farverier. 1854 fik byen sin første dampmølle, der 1876 afløstes af den store virksomhed Holbæk Dampmølle. Til støtte for erhvervslivet oprettedes forsk. pengeinstitutter (Spare- og Laanekassen for Holbæk Købstad og Omegn, 1854, og Holbæk Amts Bank, 1870, standset 1883). 1874 åbnedes baneforbindelsen til Roskilde og Kalundborg. Denne nye trafikåre gav fjordfiskeriet nye muligheder for transport af fisk til hovedstaden. På den anden side betød den skærpet konkurrence for kornhandelen. En del korn gik fremtidig med jernbane til Kalundborg.

Fra 1830erne og 1840erne vågnede det politiske liv i byen, som blev midtpunktet for den vestsjæll. bondebevægelse. 1846 stiftedes i H. Bondevennernes Selskab. I kommunal henseende var denne periode en virksom tid. 1844 opførtes et nyt rådhus, og det gl. ombyggedes og indrettedes til lighus. Man havde 1842 fået en ny og moderne skoleplan, og 1844 opførtes det nye sygehus. 1865 åbnedes gasværket, og gadebelysningen reformeredes. Der blev også bygget mange privathuse i denne tid, og nye gader måtte anlægges. Den gl. klosterkirke blev nedrevet 1869. 3 år sen. indviedes den nye sognekirke (Skt. Nikolaj).

Omkring 1880 indtrådte et økonomisk vendepunkt. Kornhandelen sygnede hen, og en vis stilstand indtrådte. En række fremsynede handelsfolk tog i midlertid kampen op mod de vigende konjunkturer. Man troede fortsat på H. havns betydning, og man fik 1890 gennemført en ny og større uddybning af sejlløbet. Endvidere fik man anlagt jernbane fra stat. til havnen. Af betydning for byen blev det ligeledes, at Odsherredbanen kunne åbnes 1898, og Høng-Tølløse banen 1901. De penge, som byen satte i disse jernbaneanlæg, kom igen med renter, idet det lykkedes H. at bevare sin stilling som det økonomiske centrum for det rige opland.

Byens administration lededes i disse år af den dygtige borgm. N. E. Hansen (1874–1913), der ved sin afgang udnævntes til æresborger. Under hans ledelse gennemførtes en moderne skoleordning (med pavillonsystem), anlæggelse af Strandparken, et nyt stort gasværk og et elektricitetsværk. Endvidere opførtes 1911 et nyt stort rådhus. Omtr. på sa. tid blev H. garnisonsby. I årene 1912–14 opførtes en fodfolkskaserne og en artillerikaserne med store magasinbygninger. Samtidig udvikledes byens industri meget kraftigt. Det 1888 oprettede Holbæk Andelssvineslagteri fik med årene en voksende betydning. Hertil kom nye maskinfabrikker, et savværk, en tagpap- og cementvarefabrik samt en frugtvarefabrik.

Også efter århundredskiftet fortsatte den økonomiske opgang, der kun i ringe grad hemmedes af verdenskrigen 1914–18 og fortsatte i tiden derefter. Byen havde 1901 4574 indbyggere og 1950 14.417. Ved kgl. resol. 9/3 1918 indlemmedes Tveje Merløse kom. i H. Indlemmelsen gav mulighed for en kraftig udvikling mod v. og s., hvor der med tiden var opstået store villakvarterer, der hidtil havde fungeret som skattely. I årene 1917–18 gennemførtes nye uddybningsarbejder i fjorden, således at skibe på indtil 3000 t kunne anløbe havnen. Også denne gennemgik i årene efter 1918 ved flere lejligheder omfattende udvidelser, og der blev 1934 anl. både petroleumshavn og lystbådehavn. Havnens omsætning har været stærkt stigende, og på havneområdet er nye store virksomheder skudt frem, såsom Handelskompagniet, Øernes Andelsselskab til indkøb af foderstoffer, Holbæk Trælasthandel og Holbæk Kulkompagni. 1931 måtte Holbæk Dampmølle træde i likvidation. 1919–54 var socialdemokraten Alfred Hansen borgmester i Holbæk, byrådet har socialdemokratisk flertal.

Litt.: Alb. Thomsen. Holbæk Købstads Historie. I–II. 1936–42 (med litteraturhenvisninger). Jul i Holbæk. 1933, 1935–38. Alb. Thomsen. Op og ned ad Algade. 1943. Sa. Omkring Bysøen. 1944. Sa. En Gade fylder Hundrede. 1946. Holbæk Byplan. 1944. Kr. Krarup. Levende Stene. 1945.

I H. fødtes 1772 søofficeren Johan Frederik Bardenfleth, 1793 legatstifteren K. A. Larssen, 1823 mekanikeren Edv. Jünger, 1836 forf. L. Budde, 1845 præsten og forf. Fr. Nygård, 1846 vandbygningsteknikeren J. E. F. Ollendorff, 1848 bagerm. Viggo Schulstad, 1854 juristen Chr. Brun, 1857 maleren Vilh. Th. Fischer, 1860 lægen Gabriel Tryde, 1861 skolemanden S. A. Christensen og fagforeningsmanden Peter Hvidtfeldt, 1866 præsten N. P. Arboe Rasmussen, 1867 møbelsnedkeren Sophy A. Christensen, 1868 arkt. Vilh. Fischer, 1870 forf. Anders J. Eriksholm, 1885 redaktør Louis Schmidt, 1888 forsøgsstationsforstander Josef Hansen.

Historikeren J. H. Larsen var sgpr. i H. 1821–49. – Forf. Nis Petersen var ansat ved »Holbæk Amts Avis« 1917–20 (H. Brix. Nis Petersen. 1947. 44–52. K. Elfelt. Nis Petersen som Journalist. 1954).

Skove: Umiddelbart v.f. Holbæk kbst. ligger den lille skov Knudskov (25 ha), der tilhører Holbæk Slots Ladegård. Det bølgeformede terræn hæver sig svagt fra n. til s. og bærer bevoksninger af såvel løv- som nåletræ. Skoven er i sin tid anlagt som plantage og undergivet fredskovspligt, idet denne til gengæld blev hævet for en anden af Holbæk Slots Ladegårds skove (Holmeskov i Sdr. Asmindrup so.).

Fredede oldtidsminder: Ved Langerød en stærkt forstyrret langdysse, på Holbæk Slots Ladegårds mark den anselige Kikhøj, ved Ladegårdshusene en mindre, forgravet høj. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse ved Hellestrup og 14 høje, hvoraf de 8 lå i en gruppe ved Ladegårdshusene. – Ved kysten vestligt i H. by er fundet en køkkenmødding. Fra Holbæk Slots Ladegård, sandsynligvis fra et af Ladegårdshusene, stammer et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder, bestående af sværd, 3 celter, 3 halsringe, hængekar, 2 bæltesmykker m.m.