Hvidbjerg sogn

(H.- Lyngs kom.) omgives af Limfjorden (Skibsted fjord, Kås bredning), Søndbjerg og Odby so., Nissum bredning og Lyngs so. Til so. hører den lille Fuglholm i Limfjorden. Hen over det jævnt bølgede terræn strækker der sig en sandet bakkeryg fra n. til s. (Pugdal bakker og Vagtshøj, 41 m). Et ejendommeligt landskab, furet af dale og med lyng og plantage, ligger nø.f. Helligkilde. Kysten er de fleste steder en stejlkyst, s. 676 der fl. st. mod Nissum bredning er under nedbrydning, men mod Skibsted fjord bræmmes landet derimod af marint forland med krumoddedannelser (Munkholm odde og Katholmodde). Jorderne er gennemgående lermuldede med visse steder højtliggende kridtundergrund, hvorfra der graves kalk. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Hvidbjerg stat.), hovedvej A 11 og en landevej herfra til Hvidbjerg by.

Areal i alt 1955: 3606 ha. Befolkning 1/10 1955: 2204 indb. fordelt på 634 husstande (1801: 772, 1850: 1477, 1901: 2134, 1930: 2162).

I so. byerne: Hvidbjerg stationsby (*1360 Huidberg, 1408 Hwitbergh; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 917 indb. fordelt på 298 husstande (1930: 757); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 71 levede af landbrug m.v., 306 af håndværk og industri, 146 af handel og omsætning, 98 af transportvirksomhed, 82 af administration og liberale erhverv og 172 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1940, arkt. J. Foged, Thisted), m. kost- og realskole, tekn. skole (i centralskolen), handelsskole, kom.kontor (i alderdomshjemmet), missionshus (opf. 1916), amtssygehus (opf. 1892), apotek (opf. 1885), alderdomshjem (30 pl.) m. sognebogsaml. (opret. 1908; 5200 bd.), lystanlæg m. festplads, sportsanlæg, kro (opf. 1882), pensionat, Hvidbjerg-Lyngs Spare- og Laanekasse (opret. 1870; indskud 31/3 1960: 3,6 mill. kr., reserver 208.000 kr.), Hvidbjerg Bank (opret. 1912, opr. filial af Landmandsbanken; 31/12 1959 var aktiekap. 400.000 kr., reserver 463.000 kr., udlån: 6,8 mill. kr., indlån: 6,6 mill. kr.), mølleri, andelsmejeriet Thyholm (opr. fællesmejeri i Barslev, flyttet hertil 1896, 1898 andelsmejeri, omb. 1911), andelsfryseri og andelsvaskeri, kem.-tekn. fabrik, møbelfabrik, trælasthandel og betonvarefabrik, maskinfabrik (landbrugsmaskiner og pumper), polstermøbelfabrik, rutebilstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Flovlev (1408 Floweløfwæ; u. 1799) m. grusgrav; Barslev (*1391 Barsleff, 1408 Badersløff; u. 1805); Kallerup (1408 Kaldorp); Smerup (*1371 Smæropp, 1408 Smithorp, Smethorp; u. 1788); Sem (1408 Sææm; u. 1790 og 1792); Helligkilde (*1360 Hellekield; u. 1799) m. kalkværk; Styvel (1602 Styffuill, Stiuill; u. 1790 og 1792); Egebjerg (1602 Jegeberig; u. 1799 og 1800). – Saml. af gde og hse: Nr. Hvidbjerg; Grønholm Hse; Styvelgde (1664 Stiffuelsgrd); Bjørndal Hse (delvis i Odby so.). – Gårde: hovedgd. Hindsels (*1487 Hindselsse, *1495 Hindselse, 1509 Hintzsell) (16,1 tdr. hartk., 170 ha; ejdv. 525, grv. 268); Overgårdsminde (5,8 tdr. hartk., 99 ha; ejdv. 270, grv. 123); Helligkildegd. (*1386 Hellekieldgaardt); Hvidbjerggd. (1484 Hwidbergard); Borregd. (1542 Borre) (11,5 tdr. hartk., 86 ha; ejdv. 280, grv. 129); Grud (1664 Grud); Gravgd. (1664 Graugrd); Frøhøj (1664 Frøhøy); Skjolddal.

H. so., der sa. m. Lyngs so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Hvidbjerg (bitingsted under 82. retskr. (Vestervig)) og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr., 240 lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, i katolsk tid viet Skt. Laurentius, er kendt fra Jens Globs mord i kirken o. 1260 på hans farbror, Børglumbispen Olav (jf. H. C. Andersen. Bispen af Børglum og hans Frænde). I forbindelse m. dette drab skulle Vendsyssel stift være belagt m. interdikt, og traditionen kædede denne bandlysning sammen m. opførelsen af et nu forsvundet kapel på Kappelhøj v.f. kirken. Flere sagn er knyttet til kirken og dens opførelse, bl.a. om bygmesteren, der huggede s. 677 sin økse i enden af en lang fra tårnet udstikkende bjælke, og svenden, der styrtede ned, da han ville tage den (jf. Carsten Hauch. De to Økser), her sat i forbindelse m. den ndf. omtalte billedkvader. – Den anselige kirke er i sin grundstamme en romansk granitkvaderbygn. bestående af apsis, kor og skib, hvortil i sengotisk tid er føjet kapeller i n. og s. samt i v. et tårn; nedrevet er våbenhuse i n. og s. (det sidste opf. ml. 1749 og 1765 af Christen Ørsnes til Helligkildegård, nedrevet 1896) samt en stor tilbygn., der dækkede v.enden af skibets og tilsyneladende hele tårnets n.mur. – Den romanske kirke er opført i to tempi (jf. Ydby), og muligvis har ø.partiet en tid stået m. et relativt kort skib, idet skibets vestre del har afvigende sokkelprofil. Apsiden har dobbeltsokkel (øvre profil som Vestervig klosterkirkes apsis), koret og skibets østre del et enkelt skråkantskifte, mens skibets v.parti har to riller under karnis og menneskehoveder på hjørnekvadrene. Apsiden, hvis murværk er stærkt omsat, har vistnok haft tre vinduer, af hvilke det sdr. er slugt af en nyere præstedør; i øvrigt har kun koret bev. et opr. vindue på plads, i n.siden, men tilmuret. Begge skibets døre er bev., om end blændet. Over s.døren sidder en lille billedkvader med et primitivt relief af en nøgen mand m. sværd i venstre hånd. I det indre står apsisbuen omsat og til dels skjult af en spærremur, der i gotisk tid afskilrede apsiden til sakristi; ved sa. lejlighed ommuredes kvartkuppelhvælvet (atter ommuret 1709). Korbuen har bevaret sine sokkelsten og kragbånd. Kor og skib har bjælkelofter. De to kapeller er afforsk. størrelse og udseende, men begge opf. m. udstrakt brug af romanske kvadre. Det mindste, i s., har glat, nu kamløs gavl, m. et rundbuet, falset (ændret) vindue; det overdækkes af et kuppelagtigt, ottedelt ribbehvælv. O. 1653 afskilredes det ved en mur m. ovalt vindue og smedejernsdøre til gravkapel for »Caspar Gersdorf til Hindsels«. N.kapellet har en rig blændingsgavl, nu forskåret af taglinien, og heri to sen. rundbuede vinduer; mul. indgår det forsv. ndr. våbenhus’ ø.mur i kapellets v.mur. Rummet, der har bjælkeloft, åbner sig mod skibet ved en spidsbuet tvillingarkade, der hviler på en opr. firsidet, nu ottesidet, midtpille. Tårnet, af romanske kvadre og munkesten, nu m. ny v.dør, har rund tårnbue og hvælv som s.kapellet, i sv.hjørnet en 1709 ombygget spindeltrappe m. indvendig dør. Klokkestokv. meget ombygget, gavlene vender i n. og s.; skalmuret 1951. Murankre på s.siden er initialer for Christen Nielsen Ørsnes og hustru 1775. – Koret har i s. 3 uregelmæssigt siddende, sen. vinduer, s. 678 skibet ligeledes 3 i s. men kun ét i n. Kirken står m. blanke kvadre og hvidkalkede mursten. Tagværkerne synes oprindelige, men er omsat over koret; alle tage tækket m. bly.

Inventar. Alterbordet er muret op ad den gotiske skillevæg i apsisbuen, dækket af renæssancepanel fra slutn. af 1500t. m. arkader og høje frisefelter. En kvader m. hjørnehoved, nu i tårnmuren, er mul. rest af det romanske alterbord(?). I apsiden står et mindre alterbord af munkesten m. helgengrav. Den højst interessante altertavle er sammensat af dele fra fire forsk. perioder. Ældst er de sengotiske brændtlersrelieffer, fra o. 1500, Kristi korsbæring og en Golgathagruppe (m. tilhørende baldakiner), der stammer fra en nederl. eller westfalsk altertavle. Disse relieffer er 1787 (indskrift) indsat i en renæssancetavle fra o. 1620, som omdannedes 1751 (evangelistfigurer, rokokovinger m.m.). Topfeltets opstandelsesrelief (beg. af 1600t.) fik først plads i tavlen o. 1910. Istandsat og nymalet 1926–27. Alterstager 1753. Gotisk vandkedel, o. 1500, af kobber, til præstens rituelle håndtvætning (i Nationalmus.). Messehagel 1751 m. initialer for Chr. N. Ørsnes til Helligkildegård og hustru. Romansk granitdøbefont, variant af tybo-typen. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. »Syndefaldet«. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450–1500; fornyede arme og kors, sidefigurer som altertavlens evangelister; nystafferet. Renæssance prædikestol 1596, karnaptype m. 6 fag, nedhæng 1784, ny opgang, opr., men ændret himmel; 1784-staffering (m. profetmalerier) afdækket 1927. Dørfløj i skibets s.dør fra 1668 (initialer for sognepræst og kirkeværger) m. smuk, gotisk dørringsbeslag, en løvemaske af malm fra o. 1300. Lysekrone skænket 1753 af Chr. N. Ørsnes og hustru. Hængefigur, Jonas i havuhyret, o. 1750, i n.kapellet. Kirkeskib, orlogsskib, »Anna«, skænket af Chr. N. Ørsnes. Orgel fra slutn. af 1800t. (ombygget 1955) på samtidigt pulpitur. Klokker 1872, 1899; en tidl. klokke, fra 1493, var støbt af Peter Horsens, en anden, fra 1497, overflyttedes til Skyum (omstøbt 1885).

Gravminder. Epitafier: 1) 1751, Vilh. Rogert, sgpr., sort kalksten, ordrig indskr., bekostet af hustruen. 2) O. 1759, L. K. Benzon, sgpr., sandsten i ramme m. figurer. – Caspar Gersdorfs gravkapel, hvis 6 kister nedsænkedes i jorden, indrettedes o. 1750 til begravelsessted for Chr. N. Ørsnes (sandstenstavle m. flankerende figurer); heri står tre ensartede kister malet som marmorsarkofager for stifteren († 1765), sønnen Hans Christensen Ørsnes († 1750) og hustruen Johanne Marie Jensdatter († 1765). Flere gravsten, bl.a. over sgpr. Niels Christensen Riber († 1602, lagt efter 1643), sgpr. Niels Nielsøn Juul († 1660) og sgpr. og provst Niels Lauridsen Juul († 1666) samt over forsk. ejere af Hindsels. På kgd. afdækkedes 1894 en romansk grav.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 727–48.

Smerupgård tilhørte på Vald. Atterdags tid Peder Nielsen († før 1371), hvis våben var delt, i første felt en halv ørn, andet felt tværdelt. Med hans datter Mette Pedersdatter kom S. til til Niels Strangesen (Bild), og dette ægtepar skødede den 1408 til dronn. Margrete. Niels Strangesens anden hustru og efterleverske Ingeborg Dosenrode havde den i forlening 1424. 1494 fik Anders Friis brev på at måtte nyde og beholde S. som vederlag og pant for Lønborg birk og fiskegård m.m. 1506 fik Anders Skeel overdraget indløsningsretten til S., som forblev i slægten, til kronen indløste den og andet gods fra Albert Christensen Skeel 1599. Den blev da lagt under Ørum len og beboedes indtil 1661 af en slægt Schytte. Da kronen 1661 solgte Ørum til Albert Balthasar Berns arvinger og Leonhard Marselis, var S. med i handelen. 1687 nævnes herredsfoged Mads Mogensen til S. 1735 kom den under Hindsels, og dens jord deltes ml. tre fæstere, hvoraf Anders Nielsen havde hovedparcellen. Dennes søn Niels Andersen købte gården 1807 for 2600 rdl. Derefter fulgte sønnen Anders Nielsen, hvis enke 1846 afstod den til sin søn Niels Christensen Odgaard, der 1893 solgte den for 70.000 kr. til sin søn Kristian Odgaard. Efter hans død 1917 fulgte enken Mette Sloth († 1927), hvis søn overtog S. året efter for 125.000 kr.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 108. DLandbr. VII. 1935. 534 f.

Hvidbjerggård tilhørte i den katolske tid provsten i Thy, således 1484. 1549 blev Corfits Ulfeld († 1563) forlenet med H. og provstigodset i Thy. 1901 købtes den af Jens Madsen Hyldgaard, som 1916 solgte den til Niels Sloth († 1929). 1930–33 ejedes den af Peter Mikkelsen, der solgte den til Hvidbjerg Bank, der endnu 1933 afhændede den til M. Poulsen for 101.000 kr.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 532 f.

Helligkildegård nævnes 1360 og 1386 under Vestervig kloster. 1661 blev den, da en bondegård på 40 tdr. hartk., udlagt af kronen sa. m. Vestervig Kloster. Omkr. 1720 skal den være s. 679 blevet oprettet til en avlsgård, og 1755 blev den »opbygget som en herregård, mest to etager høj«. 1749 blev den med tiender og gods (24, 129 og 113 tdr. hartk.) af kammerjunker Frederik v. Klingenberg solgt for 9225 rdl. til kbmd. i Ålborg Christen Nielsen Ørsnæs, efter hvis død 1765 den overgik til hans to nevøer, fætrene Christen Lassen Ørsnæs og Christen Nielsen Ørsnæs († 1779). 1766 skødede førstnævnte sin halvpart af gården til sidstnævnte for 14.000 rdl. H. var da på 25 tdr. hartk., 175 tdr. bøndergods og tiender. Christen Nielsen Ørsnæs’ enke ægtede 1780 vicelandsdommer, sen. justitiarius i landsoverretten Hans Christian Lautrup, der frasolgte tienderne og godset. Den tilhørte derefter Hans Nielsen († 1840), men blev 1823 ved tvangsauktion solgt for 1610 rbdl. sølv til Christen Kjær, hvis enke 1885 afhændede den (19 tdr. hartk.) for 121.500 kr. til Anton Kjær, der 1888 solgte den til M. Villadsen. Han solgte den 1909 for 124.000 kr. til Thylands Udstykningsforening, der bortsolgte en stor del af jorderne. I de flg. år gik gården fra hånd til hånd og købtes 1924 af Søren Krabbe for 225.000 kr. Den var da på 9 tdr. hartk. Efter Krabbes død 1940 overtoges H. af sønnen Ingvard Krabbe. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 107 f.

Hindsels tilhørte i middelalderen Børglumbisperne, af hvis lensmænd kan nævnes Lars Rød 1487 og 1495, Jep Juel 1509 (de førte begge sa. våben som slægten Skeel) og 1510 sidstnævntes hustru Gertrud. Den sidste af Børglumbisperne, Stygge Krumpen, pantsatte H. til kbmd. Jens Lassen i Holstebro for 600 guldgylden, og da bispegodset efter reformationen inddroges under kronen, fik Jens Lassen tilladelse til at beholde gården i pant for sin og sin hustrus livstid. Han døde kort efter, og hans enke Anne Christensdatter indgik 1544 en overenskomst med kongens lensmand på gården Erik Rud († 1577), at denne skulle indløse pantebrevet. Det synes dog først at være sket 1556. Siden tilhørte H. Joachim Gersdorff († 1661) og 1647 Johan Brochenhuus, som 1653 solgte den til Caspar Gersdorff (broder til nævnte Joachim G.) († 1658). 1666 delte hans svigersønner Melchior Juel og Matthias Budde H. (36 tdr. hartk.) ml. sig i to halvdele, senere kaldet Vester H. og Øster H. V. Hindsels kom ved Melchior Juels død 1678 til hans datter Margrethe Juel, som ved ægteskab bragte den til oberstløjtn. Conrad Hess, Ejler Christian Holck († 1702) og Valentin Olufsen Ølbye, der 1719 solgte V. H. (15 tdr. hartk.) for 591 rdl. til Sophie Gyldenstierne til Timgård. Hendes søn oberstløjtn. Niels Sehested solgte den ca. 1735 til Jørgen Jakobsen Moldrup. Denne skødede 1743 V.H. (15 og 85 tdr. hartk.) for 3000 rdl. til birkedommer Ove Andersen Schierner († 1745), af hvis bo løjtn. Povl v. Klingenberg († 1771) 1745 købte V. H. med tiender og gods (15, 13 og 82 tdr. hartk.) for 3700 rdl. Denne ejer synes allr. s.å. at have overdraget gården til sin broder Frederik v. Klingenberg til Ø. Hindsels. Ø. Hindsels kom ved Matthias Buddes død 1679 til hans børn. Sønnerne Peder og Ove Budde solgte 1689 gården til Anders Pedersen († 1699), g. m. deres søster Øllegaard Budde, som siden ægtede Christen Christensen, † 1733 som ejer af Ø. H. Den kom så til Marie Charlotte Amalie Giedde († 1737), enke efter Henrik v. Klingenberg, hvis søn hofjunker Frederik v. Klingenberg som nævnt købte V. Hindsels af sin broder Povl v. Klingenberg 1745. 1746 solgte han den samlede gård (30 og 205 tdr. hartk.) til Frederik Leth († 1749), hvis enke Birgitte Kirstine Damstrøm 1751 solgte den (29 og 234 tdr. hartk.) for 11.000 rdl. til kbmd. Peder Isager i Ringkøbing. Efter hans død 1774 købtes den med tiender, bøndergods og provstigods (henh. 30, 43, 266 og 19 tdr. hartk.) ved auktion for 29.600 rdl. af Laurids Breinholt († 1804). Derpå kom den til generalauditør Hans Jakob Lindahl til Aunsbjerg, som fraskilte tiender og gods og 1808 solgte gården for 20.000 rdl. til Jacob Deichmann, indehaveren af Gyldendalske boghandel. Han solgte 1811 H. til Laurs Christian Djørup, der ejede den til 1816. Den kom så til Niels Sørensen, men købtes ved tvangsauktion 1826 for 3010 rbdl. r.s. af justitsråd Terman Øllgaard til Bramming († 1827). Derefter solgtes den med seks huse til Niels Overgaard († 1857), der oprettede afbyggergården Overgaardsminde, hvorved H.s hartk. gik ned fra 21 til 14 tdr. Fra hans enke overtoges den 1869 af sønnen Jacob Overgaard († 1917), der efterfulgtes af sønnen Bertel V. Askov Overgaard og dennes søn N. J. Overgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. III. 1943. 534–39. J. Sloth Odgaard. Peder Isager til Hindsels, Aarb Thisted. 1938. 57–67.

Hovedbygn., der ligger umiddelbart ud til Limfjorden, er opf. o. 1760 af Peder Isager som et trefløjet anlæg i ét stokv. af mørkerøde mursten med gennemgående kvistparti i midterfløjen og halvvalmede gavle på sidefløjene. Midt for hovedbygn. ligger der på gårdspladsen et lille kornmagasin, sikkert fra gårdens opførelsestid.

Af forsv. gde nævnes Munkegård (1688 Munckegaard), Nørregård (1688 Nøregaard) i Helligkilde, Vorshøj (1664 Worszhøy) i Flovlev og Fumsgård (1664 Fundsgrd., 1688 Fombs Gaard) i Styvel. En mølle Torshøjmølle (1664 Thorshøy Mølle) nævnes flere gange i 1600t. og 1700t.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, deribl. Blåbærhøj, Lynghøj og en større høj ved Helligkildegård. – Sløjfet el. ødelagt: 91 høje, der hovedsagelig har ligget i 3 grupper: På højdedragene ved Helligkildegård og Egebjerg, omkr. Flovlev og s. og v.f. Smerup.

Ved Hvidbjerg er fundet et par halsringe fra yngre bronzealder.

Ved Helligkildegård har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 134. Aarb Thisted. 1960. 261).

Barslev vandmølle nævnes 1662, men synes kort efter at have været øde (AarbThisted. 1940. 298).

I so. fødtes 1840 husmandsføreren Jens Clausen, 1851 den jyske foregangsmand Peder Odgaard, 1876 maskiningeniøren Chr. Overgaard, 1885 maleren Søren Sørensen.

Litt.: M. Støttrup. Hvidbjerg By, i Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916. AarbThisted. 1918. 70–73 (om degne); 1922. 311–13 (visitatsindberetninger); 1931. (indskrifter). H. Ellekilde. Hr. Jens Glob den haarde, sst. 1933. 345–70 (og i Danske Folkeminder. 1961. 140–59). J. Sloth Odgaard. Gravgaard. Et Udskibningssted for Thyholm, sst. 1937. 303–07. Sa. Gravgaard, sst. 1939. 270–77. Sa. Karen Friis, Hvidbjerg Thyholm, sst. 1947. 125–29. Henr. Laursen. Sem Bys Grandebrev, sst. 396–401. Sst. 1950. 91–92 (strid om kirkestole).